IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret onsdag d. 11 august, 2010 kl.05:34
Opdateret fredag d. 18 juni, 2010 kl.08:10

Alarmsystemer for begyndere

Gron_alarmpakke_300pxVi har alle røgalarmer i hjemmet. De skulle gerne pive højt, hvis der går ild i noget. En del har også tyverialarmer, der er sat til at pive når uvelkomne mennesker åbner døre ureglementeret eller bevæger sig i boligen.

Men alarmerne er dog lidt svære at høre, når man ikke er hjemme.
Heldigvis man man så udstyre alarmerne med deres egen mobiltelefon og lære dem at SMS’e, hvis der er mere røg eller flere indbrudstyve end der burde være i huset.

Sådan et alarmsystem koster omkring 2.000 kroner. De gode pakker indeholder også en 110db sirene, der kan advare retskafne mennesker i nabolaget.

Hadfrygter man tyveknægte (eller ildebrande) endnu mere indædt, kan man også abonnere på vagtmandskab, der med 15-60 minutters varsel kan udkommanderes til det sandsynligvis angrebne parcelhus. Men så må man punge ud med mindst 3.000 kroner pr. år.

Man kan selvfølgelig også, via nettet,  overvåge sit hjem 24 timer i døgnet.

Man opsætter simpelthen nogle dyre kameraer med netstik i måsen. Dem sætter man på husets netværk og de kan så sende e-mails/sms’er og overvågningsbilleder. Lige indtil skurkene klipper den rigtige ledning. Kameraerne koster gerne 3.000 kroner og det lokale optageudstyr koster cirka det samme. Til gengæld får man efterhånden HD-kvalitet.

rovio

Men det kan selvfølgelig blive endnu mere højteknologisk. Rige nørder kan, fra deres hængekøjer i sommerhuset, styre en 2.500 kroners robot rundt i hjemmet og pege dens videokamera mod alle mistænkelige ildebrande eller indtrængere. Monterer man en strømpistol på robotten bliver den endda rigtig nyttig.

Ellers er de mindre alarmsystemer ikke så dyre i drift. De spiser strøm for nogle hundrede kroner om året – men kan måske tjene sig hjem med noget intelligent strømstyring. Selve mobildelen klares med et taletidskort som holder i årevis.
Den store omkostning kommer i opsætningen af alarmerne og den daglige omgang med dem. Alle i husstanden skal have en ny vane med at slå alarm til og fra hele tiden. Samtidig skal man kunne tage på ferie uden at tjekke kameraerne derhjemme hele tiden. Sikkerhedsudstyr kan på forunderlig vis få folk til at føle sig mindre sikre.

5 gode dimser

1. Klistermærke. Ser klistermærket ud til at komme fra en anerkendt alarmsælger, kan det måske få tyven til at droppe din bolig. Klistermærker kan laves for 50 kroner.

2. GSM-alarm. SMS’er til dig og trutter i sirenen hvis noget bevæger sig eller døren åbnes på et upassende tidspunkt. Altsammen til under 2.000 kroner.

3. Stopindbrud.dk. Tips til at slippe for utidige krænkelser iværksat af tugttrængende berigelsesforbrydere.

4. Abonnement på vagtfolk. Hvis naboen er dårligere med et koben end tyvebanden… Og man regner med, at tyvebanden tager sig god tid.

5. Rovio. Overvågningsrobotten, der er udstyret med et 2 megapixel-kamera og fjernstyres via nettet.

Yderligere links

Indbrudstyve snyder alarmer. Alarmer virker bedst i kombination med gammeldags sikring.

Alarmsystem med intelligent strømstyring. Kan måske, med nød og næppe, tjene sin egen el-udgift hjem. Så skal man bare slippe ud af månedsabonnementet på 99 kroner.

Home Alarm gør sig i billige alarmer uden månedlige udgifter. Udover el-udgifter og pasning. Virker til campingvognen.

Overvågningskameraer er efterhånden 720p. Og 60 fps, hvis man er heldig/rig. På dansk: billedkvaliteten er steget.

Dustin og Pixamania har kameraer. I massevis.

Kommentarer til artiklen

Nu skriver du den afbillede (jeg går udfra det er den) alarmpakke koster ca.2000 kr.
Jeg har selv lige købt den samme alarm, dog uden de 2 stikkontakter der er på billedet.
Det gav jeg 0 kr. for og koster så et abb. agift på 95 kr. pr måned, sålænge jeg ønsker, dog min. 3 mdr.
Jeg fik tilbudet af mit forsikringsselskab (ALKA) og dertil skal siges der er ingen selvrisiko forbundet med indbrud i mit hjem sålænge alarmen er tilmeldt på selskabets hjemmeside.

Erik Thomsen | Fredag d. 13 august, 2010 kl.19:43 Steven Snedker | Mandag d. 16 august, 2010 kl.05:40