Publiceret
torsdag d. 28 maj, 2009 kl.08:36
Opdateret
torsdag d. 28 maj, 2009 kl.08:37
Min Facebook-oplevelse er lidt bedre end de flestes.
Når folk ser vennernes nye billeder, ser de små versioner og skal klikke for at komme til et album (med små versioner af billederne, som de igen skal klikke på):

Når jeg ser mine venners nye billeder, skal jeg blot holde musen hen over et billede for at få et stor version.
Jeg får
Videre til Twitter.
Folk ser brudstykker af en konversation, de ikke umiddelbart kan dekode:

“Det går – man skal bare kende hans kneb, og så er han en dygtig retoriker”? A’hva er det Ida og Lars diskuterer?
Normalt skal man, lidt uventet, klikke på in reply to [profilnavn] i den nederste grå linje for at komme et svar nærmere. Men det er hujende besværligt at følge en konversation på Twitter på denne måde.
Heldigvis bruger jeg magi. Så jeg skal blot parkere musen over en konversation, for at se den foldet ud:

Igen: mere sjov og viden for mindre arbejdsindsats.
Hvordan gør jeg det dog?
Firefox og Greasemonkey
Jeg bruger browseren Firefox med udvidelsen Greasemonkey. Begge dele kan downloades og installeres på 10 minutter.
Firefox kan ligesom Internet Explorer vise hjemmesider. Men Firefox kan udvides til at udøve masser af magi på hjemmesiderne, og er derfor vores foretrukne browser.
Med Greasemonkey-udvidelsen bliver det hele endnu bedre. Store udenlandske sider som Facebook, Youtube, Twitter, Flickr, Picasa og mange andre kan nu tvinges til at opføre sig endnu bedre.
Du er faktisk kun 3 downloads fra en bedre oplevesle af Facebook, Twitter og hele resten af nettet.
Links
Softwaresiden – Installér programmerne i denne rækkefølge. Jamen, hvor har de ret! Og så er der links til både Firefox og Greasemonkey.
Facebook Fixer. Mit yndlingsscript til Facebook. Tager sig mest af billed- og videofremvisning på Facebook. Se alle Facebook-forbedringer på Facebook+Greasemonkey-listen.
@troynt’s Twitter Script. Forbedring af Twitter. Tager sig af diskussionsudfoldning, bedre svar- og søgemuligheder og meget mere. Se alle Twitter-forbedringer på Twitter+Greasemonkey-listen.
Userscripts.org. Utallige, magiske Greasemonkey-scripts til enhver hjemmeside.
Hvad hulen er Greasemonkey? En længere, dansksproget introduktion med lidt spas.
Firefox og Greasemonkey. Alle artikler hvori vi har rost disse geniale opfindelser. Overskrift.dk har også en del ny, dansksproget snak om Firefox og Greasemonkey.
Tak Steven
Det er to rigtig fine tricks som jeg straks har dresseret min Greasemonkey til at udføre.
/kurt
