Kirsten, du har opdaget en fejl og jeg er dig taknemmelig.

Da jeg skrev artiklen var Creatives hjemmeside nede og jeg gik efter bibliotekets forsikring om at nyere mp3-afspillere fra bl.a. Philips, Creative og Samsung kunne afspille musikken fra biblioteket. Jeg så på den PDF-fil fra biblioteket, der tydeligt viser en succesfuld overførsel til, af alle mp3-afspillere, en Creative Zen X-fi Style. En afspiller der – tilsyneladende – også optræder på på en gammelt liste over fungerende afspillere fra biblioteket.

Men nu hvor Creatives hjemmeside er kommet op igen, kan man tydeligt læse at Zen X-fi Style fra 2010 kun understøtter DRM9 og Audible 4 formaterne. Og altså ikke kan bruges med biblioteket. Bizart nok er den eneste Zen-afspiller, der tilsyneladende kan bruges med biblioteket, X-fi Styles forgænger X-fi og den dårlige Zen Mozaic fra 2008. Den gamle X-Fis anden efterfølger, X-fi2, har også droppet understøttelsen af DRM10. Det er kun den gamle version, der kan afspille den nyeste version af Microsofts beskyttede lydformat.

Jeg har straks opdateret artiklen.

Hvad kan så afspille DRM10?
Der er ved den søde grød ikke mange mp3-afspillere, der tydeligt skilter med evnen til at afspille DRM10-forpestet lyd. En søgning på Hifipriser bringer pt. kun tre mp3-afspillere frem.

Man kan dog finde nogle flere ved at grave i forskellige retninger.

Cnet har en liste over DRM10-kapable mp3-afspillere. Hvoraf de fleste ikke er til salg længere.

Men graver man meget dybt i dokumentationen til fx. Sansa Clip+ vil man finde at den også kan afspille DRM10 – selvom den ikke skilter med det nogen steder.

Der er kun det problem, at det ikke virker i virkeligheden.

Klik for at se video

DRM10 er et elendigt, sporadisk fungerende  system
For nogle måneder siden fik jeg faktisk en Sansa Clip+ i gave. Jeg prøvede straks at bruge den sammen med Bibzoom. Det blev ingen succes. Selvom jeg gjorde alting rigtigt,

Jeg klagede min nød til Bibzoom:

“Jeg har købt en bærbar med Windows 7 og Windows Media Player 12. Jeg har opdateret hele baduljen.
Jeg downlåner to albums. De afspiller fint i Windows Media Player.

Jeg har en korrekt firmware-opdateret Sansa Clip+ og har givet Windows Media Player hånd og halsret over den. Tid, dato og sprog er indstillet korrekt.

Jeg synkroniserer mit Windows Media Player bibliotek med den. Filerne farer over (og fylder på Sansa’en).
Men filerne fra Bibzoom lader sig ikke afspille på Sansaen. Sansa’en gnaver på hver sang 0.1 sekund og skipper derefter videre til næste. Den begynder først at afspille, når den når en sang, der ikke stammer fra Bibzoom.

Hvad mangler jeg at gøre, for at kunne høre sangene på Sansaen?”

Svaret kom prompte:

Lyder desværre til at den ikke virker med Bibzoom-musik. Og vi kan desværre ikke give dig en forklaring på hvorfor.

Bibliotekerne har selv enorme problemer med at afspille DRM10 og har, desværre, opgivet at vedligeholde listen over de få, få dimser, der i praksis kan gøre det.

Microsoft?
Ville Microsoft så hjælpe? Det var trods alt dem, der har lavet det gudsjammerlige DRM10-system?

Overhovedet ikke. De henviste til producenten.

Det kræver 6 pædagogiske forsøg at få et lidet brugbart svar ud af Sandisk Support.

Sandisk?
Og producenten Sandisk havde selvfølgelig uendelig ringe support. En “George N” sad og besvarede mine spørgsmål med rækker af intelligensfornærmende links til hvordan man skruede op for lydstyrken, formatterede mp3-afspilleren og lignende.

Han skulle tigges 5 gange før han rent faktisk så ovenstående video, der så klart som noget viser hvad en korrekt firmware-opdateret og på papiret DRM10-kapabel Sansa Clip+ gør, når den får DRM10 fra Bibzoom.

Den fejler.

Enden på den ugelange kommunikation blev, at jeg kunne returnere Sansa Clip+ til butikken med en henvisning til dens urimelige fejl og mangel og få pengene tilbage. – Hvis jeg altså havde besiddet den fornødne mængde kvittering og held.

Konklusion: fungerende DRM10-afspillere er sjældne
Creative X-fi (kun de gamle modeller), Creative Mozaic (kun de gamle modeller), nogle Sony- og Philips-afspillere (kun gamle modeller, ingen troværdige førstehåndserfaringer fra Bibzoom) kan – på gode dage og i medvind- bruges med Bibzoom.

Som en musikbibliotekar selv siger det: “Vi har nu et produkt som vil være ubrugeligt for langt de fleste biblioteksbrugere.”

Så hvad gør vi?

Køb og test
Vi kan købe den mest lovende DRM10-kapable mp3-afspiller og straks efter udpakningen teste med Bibzoom. Virker det, får apparatet et smækkys og bliver indlemmet i ens samling af dimser. Virker det ikke, skynder vi os at returnere apparatet til webbutikken inden de 14 dages fortrydelsesret ved netkøb er udløbet. Hundredevis af kroner fattigere og nogle bitre erfaringer rigere.

Man kan måske også tage sin bærbare med hen i El-giganten og få lov til at teste om den mp3-afspiller, man har udset sig, i virkeligheden kan afspille lydbøger fra biblioteket.

Men det er nok tvivlsomt om man får lov til at teste inden købet. Og også forholdsvis tvivlsomt om butikken umiddelbart gider refundere pengene for et apparat selvom ens praktiske erfaringer og en modvillig udtalelse fra en support-medarbejder hos producenten siger at skidtet ikke virker som beskrevet i de papirer, man så før købet.

Konvertér?
Et program som Tunebite/Soundtaxi kan som den simpleste ting i verden konvertere det ubegribeligt besværlige WMA DRM10 til mp3-filer. Vidunderligt simple mp3-filer, der kan afspilles på alle apparater og alle mobiler uden problemer.

Men her kommer rettighedslobbyisternes lov om ophavsret desværre på tværs af fornuften. Det er forbudt at konvertere det svært afspillelige DRM10-format til et brugbart format idet man kommer for skade at tage en uautoriseret kopi i processen.

Det kan man så trygle Ophavsretslicensnævnet om at få lov til. Men det er sandsynligvis spildt møje, alle gode argumenter til trods.

Kort sagt
Pas meget på før du køber en mp3-afspiller med henblik på at afspille musik eller lydbøger fra biblioteket. De kan pludselig skifte format og så er din investering så godt som tabt.

Links

Spørgsmål: mobil eller mp3-afspiller?. Nu opdateret med den nyeste viden på feltet.

Bibliotekerne har selv enorme problemer med at afspille DRM10. Som de selv siger det “Konklusion: vi har nu et produkt som vil være ubrugeligt for langt de fleste biblioteksbrugere.”. De kæmper dog en brav kamp for at forbedre tjenesten og få den til at spille bedre end de andre, lignende tjenester.

DRM10 er utroligt besværligt at omgås. Det involverer altid en kamp med firmware, Windows Media Player og en masse opdateringer. Det er ikke for almindelige mennesker. Eller de skatteydere, der rent faktisk har betalt for bibliotekets tilbud.

Philips GoGear Spark og Creative Zen Mozaic skulle kunne afspille musik- og lydbøger. Men de er – i lighed med Creative Zen X-fi (2008 version) -  selvfølgelig ikke til salg. Og Philips holder det 100% hemmeligt om deres nyeste mp3-afspillere kan afspille DRM10. Der står ikke et pip i brugervejledningerne. Deres support siger dog at få, heldige mennesker kan få deres afspillere til at virke med biblioteket. Modige mennesker kan altså forsøge sig med en af disse. Eller denne afspiller fra Transcend. Men hverken producenten eller Microsoft gider love noget.

2011 tegner til at blive et godt tablet-år.

Android 3.0 vil bringe en rar brugergrænseflade til en masse tablets og de vil begynde at få flere anvendelser end “Jeg sidder lige og læser i lænestolen”.

Creative Ziiio kan kører kun Android 2.2 og har en halvskidt skærm. Til gengæld er den god til at læse på, høre musk på og sågar se film på. Den kan endda spille spil. Til 1.800 kroner koster den det samme som mange større mp3-afspillere og kan give en hel del af dem baghjul.

Links

Ziio i 7″-version. Billigt i gang.

10″-versionen er ret dyr. Hvis man kan undvære Flash-spil vil en 9.7″ iPad (version 1) nok være at foretrække.

iPod Touch. 3.5″ skærm, Flash-handicappet. Men kun 1.800 kroner. En mobiltelefon har en 2.8″ skærm, kan lidt mere og koster 1.000 kroner. Siger sagkundskaben.

Alle tablets efter pris. Det er førstegenerationsudstyr og dermed fyldt med fejl og mangler. Det er synd at give for mange penge for stadset nu hvor mere interessante apparater er på vej.

Vejledningen i hvordan man bedst redder sine cd’er ind i fremtiden går rigtig nok i en stor bue uden om Windows Media Player og iTunes. De ærede programmer fra hhv. Microsoft og iTunes bliver kaldt for blindgyder.

Anklagen er denne: når man én gang har kastet sine data i et af disse programmer, er det noget af en kamp at bringe det intakt videre og få det til at afspille som ønsket uden for Microsofts eller Apples universer.

Windows Media Player ikke helt på højde med konkurrenterne
Da jeg testede de 7-8 umiddelbart fornuftige metoder at overføre musik fra cd til fremtid på, valgte jeg med vilje en obskur cd (Morse Disco) for også at teste hvor godt de forskellige programmer havde fat i nettets cd-databaser. Og her falder Windows Media Player allerede igennem. Den kan ikke genkende cd’en.

Hvis man skal kopiere 300 cd’er gider man ikke have bare én ukendt cd.

Derfor valgte jeg CDex som det anbefalede cd-til-harddisk-program. Det har ikke svigtet mig én eneste gang i 10 år.

CDex har yderligere den fordel, at det også kopierer “kopisikrede cd’er” ret godt (”Kopisikrede cd’er” var populært dengang musikbrancen lyttede endnu mere til advokater fatalt ude af trit med marked, kunder og teknologi). Med Windows Media Player ved man aldrig hvad den lægger i vejen af tåbelige og urimelige hindringer hvis ting er mærket på en særlig måde eller ikke overholder vedtagne standarder.

Med Windows/Windows Media Player er der også stor forskel på versionerne.

Jeg kunne ikke få nyeste version af Windows Media Player til XP til at gemme oplysningerne om kunster og album korrekt i Wav-filen. Så selv med en korrekt genkendt cd, kunne Windows Media Player ikke senere fortælle hvad den egentlig afspillede.

Det gik bedre med nyeste Windows Media Player til Windows 7. Den kunne gemme kunster, album, genre og årstal. På de cd’er, den kunne genkende.

Men Wav-filerne var i begge tilfælde ret elendige i alle andre afspillere.

I VLC og på bærbare mp3-afspillere kunne man ikke bladre ordentligt i musikken eller få den ordentligt deklareret.

Der var, desværre, tomt:

Her viste det sig klart bedre at gemme som Flac:

Flac kan i praksis skrive korrekte data om filen og utallige programmer kan læse det korrekt.

Endelig er der hele blindgyde-problematikken.

Tag ikke den lukkede vej
Det hedder sig at Windows Media Player kan forvandle Wav-filer på en harddisk til mp3-filer på en harddisk. Men det er vist kun rygter uden basis i virkeligheden. Jeg ofrede 10 minutter på projektet, men kunne ikke få det tunge og uelegante program til at udføre tricket.

Fre:ac, CDex, Foobar2000,  iTunes og VLC kunne derimod alle forvandle Flac eller Wav-filer til mp3 uden sværdslag.

Men ingen af programmerne kunne forvandle Windows Media Players wav-filer til ordentlige, velbeskrevne mp3-filer med kunster- og album-oplysninger.

Det fik mig til at konkludere, at Windows Media Player er en blindgyde i forhold til Flac.

• Man får ikke bedre lydkvalitet
• Man får ikke større brugervenlighed
• Man får problemer, når man vil have mp3-versioner
• Man indsnævrer generelt sine muligheder for videre arbejde med lyd-filerne. Helt unødvendigt.

Apples iTunes-løsning er af samme beskaffenhed. Man bruger 30 timer på at overføre cd’er. Og mister derefter masser af brugervenlighed og frihed. Man kører sin aldrende musik ind i en ny blindgyde.

Flac er frihed
Mediecentre, mobiler, pc’er og en del af de bedre mp3-afspillere afspiller umiddelbart Flac. Det er en god grund til at vælge Flac når man skuer ud over stakkene med 300 cd’er.

Flac gemmer oplysningerne om et nummer på en måde utallige programmer kan forstå. Det er en god grund til at vælge Flac.

Flac kan konverteres til mp3 (eller et andet attråværdigt format) af utallige programmer i fænomenal hastighed.

Så der er altså mere og bedre fremtid i at gemme i Flac end i Windows Wav eller Apple Lossless.

Det er i hvert fald hvad mine konkrete forsøg og research viser.

Links

Sådan redder du bedst dine cd’er ind i fremtiden. En vejledning med links til de relevante programmer.

Wavs problematiske metadata. Det er i praksis tydeligt at Windows Media Player (visse versioner) kan gemme oplysninger om kunstner og album i wav-filen. Men det er også tydeligt at omtrent ingen andre programmer kan bruge oplysningerne til noget. Wav/Windows Media Player er også noget fortabt når vi kommer til Replay Gain. Så anbefalingen til folk med store stabler af cd’er er stadig Flac.

Som jeg ser det, halter iPod Touch noget på fjernbetjeningsfronten.

Fjernbetjeningen
Den gammeldags fjernbetjening er rædsom og langsom.

Man skal spole i musik eller film. I stedet for blot at trække i en skyder.

Enten styrer man rundt i sin musik i blinde. Eller også skal man have en skærm tændt.

En moderne touch mobil gør det ekstremt meget rarere at styre musikafspilningen.

Mobilen
Styrer man musikafspilningen fra mobilen får man pludselig meget foræret.

• Man kan bladre lynhurtigt i musikken uden at tænde en skærm.
• Man kan hoppe i musikken og pause alt blot ved at ryste mobilen.
• En mobil kan virke næsten lige så godt som en Wii-mote eller en trackball.
• Mobilen behøver ikke engang pege i en særlig retning fordi den fungerer via wifi (der dog kan være langsomt, besværligt og dyrt i strøm).

En fornuftig maskinpark
Ude i stuen bør man have gode højttalere. De er forholdsvis dumme og skal sjældent opgraderes. Det samme gælder fladskærmen eller projektoren. Bare de kan vise 1920*1080p i god kvalitet, når man sætter et HDMI-kabel i dem, er tingene som de skal være.

Forstærkeren er heller ikke så svær at vælge. Bare den kan æde noget digital lyd via HDMI-kablet og spille det pænt, er denne del også forholdsvis enkel og til at opnå for menneskepenge den dag i dag.

Det sværeste er faktisk at finde en klog medieafspiller, der kan spille alle lyd- og videoformater. Her bør man ikke vælge noget dummere end WD TV Live Hub eller Boxee. En pc er den bedst fremtidssikrede dims – men de er desværre store, dyre, larmer og er svære at sætte op.

Så kort sagt tror jeg at fremtidens drømmestue byder på et klogt, udskifteligt, mobilstyrbart mediecenter. Og så en række smarte mobiler som fjernbetjening (og så den enkelte dumme, der fulgte med).

Men hvad er på markedet lige nu?

Løsninger, der kan købes i dag

• iPod Touch er forholdsvis populær. Køber man et moderne stereoanlæg med en iPod-dock, kan man opnå at styre musikafspilningen fra både ipod’ens fine skærm og fra stereoanlæggets dumme fjernbetjening. Man kan lagre al sin musik på en af de dyre versioner med 32 eller 64 Gb hukommelse og tage al sin musik med i sommerhuset.
  iPod Touch er desværre ikke så god til at levere Full HD video og det er noget irriterende at den skal hænge fast i anlægget. Fordelen med den lille led-skærm burde være, at man havde den i hånden henne i lænestolen.

• En Touch-mobil med Android-styresystem. De er forholdsvis billige og fjernbetjeningsprogrammerne (det skal være apps, ikke web-interfaces) bliver bedre år for år. Man kan også proppe et jack-stik i dem og sætte dem til en forstærker – cirka ligesom en iPod Touch.
• En tablet-pc. Man kan bladre i sin musik på en større skærm og – på andre tidspunkter -  bruge dimsen til avis- og boglæsning. Nogle tablets kan også afspille 720p/1080p-video og musik i topkvalitet via HDMI. De ligner dermed klassiske medieafspillere – de har bare indbygget skærm. Ziio kan købes nu til 1.800 kroner – det samme som en iPod Touch. Den slår ind på den spændende Bluetooth-vej hvor fjernkontrol og selv musikstreaming ikke bruger så meget strøm som wifi. Asus Transformer med Android 3.0 ser dog i højere grad ud til at blive sommeren hit og en maskine man vil kunne holde du at bruge dag ud og dag ind i 3 år.
• En Creative mp3-afspiller. Dem er der ikke rigtig noget smart i. De kan kun afspille en lille smule flere typer lydfiler end iPod Touch og de kan ikke gå på nettet eller sættes i en dock. Men de er forholdsvis billige.
• En Squeezebox. Logitech fandt for mange år siden ud af, at den gode fjernbetjening var nøglen til brugervenlighed. Desværre kan deres løsning ikke afspille video. Den kan dog bruges med en Android-mobil.
• En WD TV Live Hub. Kan afspille alt (musik og video) i højeste kvalitet. Dum fjernbetjening medfølger, men man kan også bruge sin touch mobil.
• En Boxee Box. Afspiller video og musik i høj kvalitet. Kan gå på nettet og en halvsmart fjernbetjening medfølger.
• En multimedie-pc eller en bærbar. Koster mange penge og en del besvær. Men de kan fjernbetjenes via touch mobil, afspiller al musik og film og kan endda optage tv og afspille blu-rays.

Det er altså et broget billede, der dukker op. iPod Touch er bestemt ikke alene om at være en god musikafspiller i 2.000 kroners-klassen.

En nær-anbefaling
Er man lidt påholdende med gyssespredningen, anbefaler jeg nok i højere grad en WD TV Live Hub. Den koster 1.400 kroner, indeholder en NAS og kan fjernbetjenes  af både dumme fjernbetjeninger og smarte mobiler. Og så afspiller den al musik og al video i topkvalitet.

Kan man vente med at købe, kan man holde udkig efter Boxee Box 2.0, Asrocks multimedie-pc’er eller den perfekte tablet/bærbare fra  Asus, HTC eller Lenovo.

Links

Sådan laver man en hjemmebio. En beretning fra en dansk dagligstue december 2010. Handler også en del om lydafspilning i stuen.

Hvordan redder jeg bedst mine cd’er ind i fremtiden?. Spørgsmålet der afstedkom dette svar. Anette overvejede en iPod Touch. Men der er altså andre (alt for mange) rigtig gode muligheder for højkvalitets-musikafspilning i stuen.

iPod Touch er bestemt et fremragende apparat og ganske anbefalelsesværdigt. Men læs lidt på Hvad skal spille musik i min stue 2011-2014?. Der er måske bedre løsninger end iPod Touch.

Nuvel.

Selvom det er 10 år siden jeg digitaliserede min egen cd-samling står det stadig klart for mig hvordan. Jeg greb det gratis program Cd-Ex, valgte 192 kbit mp3 som mål for musikken. Og efter 30 timers arbejde (det meste af det var pc’ens baggrundsarbejde) lå musikken på harddisken i 300 kataloger og fyldte 25 Gb. Hver en sang var (næsten) korrekt navngivet med kunster, titel, genre og hvad man ellers kunne ønske sig.

Du skal dog gå et ekstra skridt. Du skal gemme musikken i et format som Flac, Apple Lossless, Wav eller Windows Media. For Mp3 forringer lydkvaliteten. Godt nok kun et sted mellem uhørligt og minimalt – men eftersom det kun tager 5 minutters ekstra arbejde at gemme i et tabsfrit format er det det, du skal gøre.

Det er forholdsvis let at vælge tabsfrit format: Apple Lossless fører dig ind i en Apple-blindgyde, hvor du ikke vil parkere din musik. Windows Media fører musikken ind i en Microsoft-blindgyde hvor der også er for få afspillere og få værktøjer. Wav-formatet kan ikke gemme oplysningerne om hvem der har lavet musikken og hvad nummeret hedder. Så sagen er ret klar.

Du skal forvandle hele din cd-samling til Flac-filer.

Sådan gør du

1. Installer programmet CDex. Det er gratis og kan findes under Skivelykke på Softwaresiden.
2. Grib en stor fed cd og prop den i dvd-drevet på pc’en. I dette eksempel kan vi vælge Delayscapes udmærkede Morse Disco.
   
3. Nyd synet, når CDex fortæller dig præcis og korrekt hvilke numre, der ligger på cd’en.
4. Vælg Opsætning- Indstillinger – Indkoder – Flac Encoder DLL for at få musikken til at lande på harddisken i Flac-format. Det er nok også en god idé at klikke på Filnavne-fanebladet og fortælle præcis hvor man ønsker Flac-filerne hen.
5. Tryk F9 (eller på den knap, der lover at føre cd-musikken over i et komprimeret format). Musikken ræser nu ned på harddisken. På min ca. 2 år gamle pc, tog det en cd 2-3 minutter at falde ned på harddisken i Flac-format. Kan du klare 20 cd’er pr. dag er samlingen snart i sikkerhed på harddisken.
6. Tag en sikkerheds-kopi af Flac-filerne. Og så én til. De er frugten af 50 timers indkøbs- og konverteringsarbejde og har sikkert kostet dig 25.000 kroner alt i alt. Pas på dem. De er det bedste du har, når du har solgt skiverne for 250 kroner.

Lyt
Gode medieafspillere som VLC, Winamp, Creative Ziio, Squeezebox og WD TV Live Hub vil straks og problemfrit kunne afspille musikken, vide hvad det er for musik og kunne vise forsiden af albummet. De lidt ringere afspillere fra Microsoft (Zune, Windows Media Player) og Apple (iPod, iTunes) kan ikke umiddelbart afspille Flac.

Men det skal man ikke være ked af.

De kan så bare få mp3.

Tryl hele molevitten om til mp3
300 cd’er fylder ca. 130 Gb som Flac. Moser man det ned til mp3 fylder det 20 Gb og så der er pludselig plads på det på en nogenlunde almindelig mp3-afspiller (eller hukommelseskort-bestykket mobil).

Til det job fremdrager man Fre:ac. Det kan snildt lave mp3-kopier af Flac’erne i løbet af en nat.

Fre:ac i aktion
Man trækker al musikken ind i Fre:Ac og vælger Lame MP3 Encoder.

Musikken ræser så ned på harddisken i mp3-format. I en ganske fornuftig kvalitet.

Mp3′erne kan så losses over på mp3-afspillere, mobiler, Nas’er og hvor de ellers gør gavn.

Replay Gain
Når man afspiller gammeldags cd’er lægger man knapt nok mærke til at lydstyrken er ret forskellig fra skive til skive. Det gør man så til gengæld når mp3-afspilleren står og afspiller sangene i tilfældig rækkefølge.

Heldigvis har intelligente mennesker opfundet Replay Gain-systemet. Afspilleren “lytter” til musikken og laver et lille notat om hvor højt det lyder. Det noterer afspilleren så i mp3-filen. Næste gang den afspiller filen, skruer den så behørigt op eller ned for lyden. Så menneskerne slipper for det.

Replay Gain ødelægger eller ændrer altså ikke på lyddata. Systemet gemmer kun et lille notat om et nummers lydstyrke. Et notat de fleste kloge afspillere kan læse og forstå.

VLC, WinAmp, Foobar, Songbird og mange andre afspillere og lydkonverteringsprogrammer byder på Replay Gain.

Man kan altså også straffrit tilføje Replay Gain til sin Flac’er.

Men generelt er det bedst at lege med sine mp3′er. Støder mp3′erne ens ører, kan man altid lave nogle nye mp3-kopier ud fra de perfekte Flac-filer.

Man kan også opnå ensartet lydstyrke ved at normalisere lyden. Men gør det kun ved springet mellem Flac og mp3.

Flac’erne skal ændre så lidt som muligt. De er perfekte kopier. Så rene og pure som den cd, de kom fra.

Held og lykke med springet ind i den herligt skivefri fremtid.

Links

Softwaresiden. Cdex, Fre:ac og de andre programmer. Programmernes fabriksindstillinger for Flac og mp3 er fine.

Replay Gain. Kan bla. fås hos WinAmp (i View – Media Library) , Foobar2000 og mange andre. Det er sandsynligvis en bedre (og væsentligt hurtigere) løsning end at normalisere hele baduljen.

Hvad skal spille musik i min stue 2011-2014?. Det er ikke sikkert, at det skal være en iPod Touch.

Pas på vrøvleloven. Visse cd’er kan være kopisikrede. Lægger man dem over på sit mediecenter/sin mp3-afspiller, kan man potentielt få nogle lobbyister på nakken. Hvis I er flere om at lægge cd’erne over, kan rettighedsfolkets vrede også vækkes. Men i praksis: red bare dine egne cd’er og tænk ikke på de mærkelige lobbyister og deres utidssvarende love.

• Nogle vælger tv’et. Det er her alle spillekonsoller, blu-ray-afspillere, tv-bokse og medieafspillere ender. Tv’et viser det relevante billede og afspiller lyden. Nogle gange gennem de små, indbyggede pap-højttalere. Andre gange ud på et lydanlæg med større højttalere.
• Andre vælger forstærkeren. Det er her alle spillekonsoller, blu-ray-afspillere, tv-bokse og medieafspillere ender. Forsærkeren sender lyden videre til et sted mellem 2 og 8 højttalere. Og billedet videre til enten fladskærms-tv eller projektor.

Samsung HT-C5900 er i bund og grund en forstærker og et godt eksempel på grundstenen i en billig hjemmebio

Men før vi ser nærmere på anlægget, skal vi lige lære, hvad der skal kigges efter, når man er på forstærker-jagt.

Tæl HDMI-ind- og udgangene!
Noget af det vigtigste i en moderne forstærker er antallet af HDMI-ind- og udgangene.

Hvis der kun er få HDMI-INDgange, kan man ikke sætte så mange apparater (medieafspillere, digitalkameraer, blu-ray-afspillere, bærbare) til.

Hvis der kun er én HDMI-UDgang skal man til at skifte rundt på ledninger, hvis man skiftevis vil bruge lille og stor skærm eller skærm og projektor.

Man kan lave flere indgange med en HDMI-switch, og flere HDMI-udgange med en HDMI-splitter. Det er uskønt og irriterende, men typisk meget billigere end at købe en forstærker med flere ind- og udgange.

Tjek alderen på HDMI-delen
Den Blå Avis er propfuld af surround-forstærkere med HDMI. Det er glædeligt. Indtil man læser nærmere. For forstærkerne er typisk bestykket med  gamle HDMI-porte. Version 1.0-1.3. De versioner der ikke er gode til høj opløsning, 3D og mere avancerede lydformater. Det er derfor folk vil af med dem.

De vil have forstærkere med nye HDMI-standarder, helst HDMI 1.4.

Det vil du også.

Forstærkere kan, i heldige tilfælde, holde i 10 år, og så er det surt hvis man undervejs begynder at savne HDMI 1.4s højere opløsning og bedre formatunderstøttelse.

Og så til Samsung
Samsung-anlægget vi kigger på, har tilsyneladende HDMI 1.4.  Ikke at man kan læse det i specifikationerne eller brugervejledningen. Men de mange 3D-logoer betyder, at der med overvældende sandsynlighed er en afart af HDMI 1.4 et sted inde i dyret.

Med kun 2 HDMI-indgange og 1 HDMI-udgang er det lidt i den svagt besatte afdeling. Men kan man nøjes med at slutte en tv-boks/konsol og en bærbar til, er to indgange  nok i praksis.

Hvad kan den så?
Samsung HT-C5900 er i bund og grund

• En 1000W 5.1-forstærker

Ved et lykketræf har den så

• 6 medfølgende højttalere med (korte) kabler.
• Indbygget Blu-ray/dvd/cd-afspiller
• Indbygget medieafspiller med ekstra muligheder for Youtube, Picasa og Facebook
• Indbygget FM-radio
• Fjernbetjening

Det er noget af et held at kunne få skidtet smidt sammen i én kasse med én fjernbetjening og så slippe med 3.500 kroner.

Hvis bare det lyder godt.

Surround-anlæg skal kalibreres
Men det gør det ikke. Det lyder aldeles rædsomt frisk fra papkassen. Fem små højttalere med hver sin irriterende distinkte nuance af mellemtone. Lydbilledet hænger ikke specielt godt sammen. Subwooferen står og mudrer, de mikroskopiske baghøjttalere står spiller en eller anden lille, tilfældig del af frekvensspekret upassende højt.

Ak.

Men så trak jeg den medfølgende mikrofon op af kassen og placerede den på stuens bedste og midterste sofaplads.  Så bad jeg anlægget spille samme musikstump på alle højttalere og målte – via mikrofonen – hvordan det lød fra stuens fineste plads.

Maskineriet ændrede prompte på lydstyrkerne på alle højttalere og anlægget begyndte straks at lyde langt bedre.

Og anlægget havde flere forbedringer i posen.

Der er 5-10 forskellige lydfiltre til forskellig slags musik og film. De hedder stads som music, movie, matrix, stereo, prolog, smart sound og mp3 enhancer. De piller ved rumklang, kompression, equalizer og stereo/surround-billede.

Trykker man lidt rundt, kan anlægget i lang de fleste tilfælde svinge sig helt op på gangbar lyd.

Med små 3 ohms højttalere og et signal/støj-forhold på 70db bliver det aldrig anlægget for lydentusiaster eller seriøse musikelskere. Men som stueanlæg til den film- og nogenlunde musikglade familie er det ganske gangbart.

Er surround lykken?
Hvis man ser en tju-bang film, er det meget sjovt at kunne høre nogle ting (biler, bøhmænd) komme bagfra. Ser man en koncert-video med 5.1-lyd (surround-formatet på dvd’er) er det sjovt at høre bandet oppe foran og få rumfornemmelsen af noget klappende og piftende publikum nede bagved.

Men surround er ligegyldig til stereo som er den lyd de fleste tv-programmer, radio-programmer og mp3-filer indeholder i 2010 og 2011. Derfor ser vi, 10 år efter debuten,  så få surround-anlæg ude i de almindelige hjem.

Det er simpelthen for meget bøvl at sætte 4 ekstra højttalere op, man kun bruger 10% af tiden. Især når disse i alt 6 højttalere næsten altid er hørbart dårligere end de to stereohøjttalere folk egentlig har råd til.

Der kommer mere og mere surround-lyd. Både 5.1 (6 højttalere) og 7.1- lyd (8 højttalere). Både via tv, sølvskiver (dvd+Blu-ray) og Internet. Men er man musikelsker med begrænsede midler, gør man klart bedst i at købe 2 gode højttalere i stedet for 6 billige pap-højttalere fra Samsung. Selvom sættene koster det samme.

God til skiver, mellemgod som medieafspiller
Samsung-anlægget er god til skiver. Det afspiller cd/dvd/blu-ray så godt som noget anlæg. Lyden strømmer korrekt ud ad højttalerne og billedet flyver flot ud ad HDMI-kablet.

Det går også ok, når den afspiller musik, film og tv via USB. Samsung-kassen understøtter en masse video-formater og kunne umiddelbart afspille ca. 80% af hvad der tilfældigvis lå på min USB-nøgle (lidt selvoptaget video, lidt optaget tv, nogle mp3′er).

Den kan dog ikke vise

• optagelser fra DR HD
• dvd’er (iso’er) fra harddisken
• videoer fra nogle digitalkameraer

Medieafspilleren piver og klynker over mange formater. Selvom den på papiret ser ud til at understøtte en farlig masse moderne formater:

Er det godt nok?

Tja, der er ikke rigtig nogle medieafspillere (bortset fra stue-pc’er) der når 100%. WD-TV har bedre video-understøttelse end Samsung-anlægget, men WD-TV når nok kun op på at kunne klare 95% af, hvad jeg gennem tiderne har proppet i den.

Medieafspiller-delen i Samsung-anlægget bliver endda lidt tungere at danse med, når man begynder at afspille fra NAS og Internet. Spoling bliver en pine og Samsungs indbyggede Youtube-app har konsekvent lyd/billede-synkroniseringsproblemer. Som man skal ned i et irriterende afsidesliggende menupunkt for at rette.

Det halter også med underteksterne. Tilsyneladende kan man bedre det ved at pakke dem ind i en mkv… Men medieafspillerdelen er ikke Samsungens stærkeste punkt.

Til prisen er den dog fantastisk og man kan altid trøste sig med, at det er utrolig nemt at sætte en WD-TV Live Hub eller en bærbar til Samsung-anlægget via HDMI og så afspille alt i hele verden korrekt.

De to veje: entusiast og forbruger
Skal man uden om Samsung-anlægget, skal man finde den store pengepung frem.

Et mere lyd-entusiastvenligt anlæg koster snildt 6.500 kroner og byder på 2 fjernbetjeninger.

• Forstærker, 1.900 kroner.
• 6 højttalere, 3.000 kroner (og drømmelyden begynder først efter de 6.000 kroner).
• Blu-ray/dvd/cd og medieafspiller, 1.600 kroner

Med Samsung HT-C5900 er vi nede på 3.500 kroner og én fjernbetjening.

Hvis man kan undvære centerhøjttaleren og de to baghøjttalere (og det kan man, for de bruges ikke så ofte, lyder ikke videre godt og er en pine at installere i stuen) kan man barbere yderligere 1.200 kroner af prisen og købe anlægget under navnet Samsung HT-C5200. Så er det kun et stereoanlæg med subwoofer. Men til 2.300 kroner får man ekstremt meget HDMI 1.4-kapabel, næsten alt-afspillende forstærker for pengene.

Links

Samsung HT-C5900. Et af de billigste og meste moderne på en surround-forstærker med næsten alle tænkelige afspillere indbygget. Den koster 3.500 kroner. De elsker den på Lyd&Bilde. Læs specifikationerne eller brugervejledningen, hvis du vil vide endnu mere. Man skal dog lytte til anlægget for at vide om det er godt nok til familien. Og måske vil den haltende medieafspiller-del kun afspille halvdelen af hvad du beder den spille.

Samsung HT-C5200. Stereo-versionen med subwoofer. Alt rigeligt til de fleste. Til 2.300 kroner er det noget af et kup.

HDMI-switch og  HDMI-splitter. Hvis man får brug for flere HDMI-ind og -udgange end forstærkeren byder på.

Hvad de forskellige HDMI-versioner understøtter. Nyttig at have ved hånden, når man shopper forstærker.

Brugte surround-forstærkere, surround-systemer og højttalere. Det stads har virkelig svært ved at holde prisen.

Stue-pc’er og WD TV Live hub. Passer godt til alle anlæg, afspiller mange flere formater. Måske unødvendige, hvis man køber en billig omgang Samsung.

Uanset hvad du køber, bliver det ikke perfekt og du kommer til at kæmpe med teknikken. Sådan har det været de sidste mange år med mediecentrene og det fortsætter.

Men de små maskiner er så bestemt blevet meget bedre de sidst år.

Jeg kan se tre fornuftige valgmuligheder foran dig.

• Boxee Box giver dig medieafspilning og Internet. Men du vil savne harddisk og evt. tv-optagelse. Den vil stå dig i lige under 2.000 kroner. En 2 Tb harddisk med netværksstik kan fås til 2.000 kr.
• WD TV Live Hub giver dig medieafspilning, 1Tb NAS og en lille smule Internet (Youtube, Facebook). Men du vil evt. savne tv-optagelse. Den vil stå dig i 1.500 kr.
• En Asrock 330 eller bærbar pc vil kunne give dig medieafspilning, Internet, 0.5 TbNAS, blu-ray og tv-optagelse for 4-5.000 kroner.

Hvis du ikke har kræfterne til store teknikkampe, lyder min bedste anbefaling på WD TV Live Hub eller en bærbar med Windows.  Begge kan fjernbetjenes via en gammeldags fjernbetjening eller en moderne mobiltelefon. Så de halter ikke nødvendigvis så langt efter Boxees dejlige qwerty-tastatur.

NAS?
Du spørger videre:
“Men køber jeg en boxee skal jeg jo også købe en ekstern HDD (der er helt stille) jeg kan have f.eks. mine film på (en ..)- en ekstern HDD på 1-2 TB. Men er det så en bedre løsning at købe en NAS med 1-2 TB ? Med en NAS ville jeg jo kunne give andre adgang til mine data, hvis jeg skulle ønske dette – eller selv gå på sin NAS fra f.eks. sommerhuset eller andre steder med netadgang og hente data derfra – er det ikke korrekt ? Og har en NAS en blæser eller andet der larmer – for den skal helst være helt stille (!). Da min trådløse router samtidig er gået død, skal jeg også have sådan en ny, og findes der så f.eks. trådløse routere med NAS og HDD indbygget (eller omvendt) – så kunne man jo spare lidt plads…med andre ord – jeg mangler et perfekt setup til at supplere min iMac24 og nævnte skærm…kan du hjælpe med et bud på et godt set-up ?”

Sandsynligvis.

NAS!
Det er godt set, at du har brug for en NAS, en evigt tændt harddisk med netstik.

Ethvert hjem burde have en NAS  til at lagre musik, billeder, videoer, film og sikkerhedskopier på.

Og jo, med en NAS har man adgang til sin samling fra arbejde, sommerhus, venner og hvor man nu gerne vil vise billeder og video.

NAS’en er en meget naturlig afløser for de USB-harddiske de fleste har en eller flere af derhjemme.

Du kan faktisk få en NAS der også er trådløs router og – tro det eller ej - fotoramme på samme tid.

Problem? Det vil koste dig 1.500+400 kroner for 0.5 Tb.

Til sammenligning kan du købe en 2 Tb NAS med bittorrent, iTunes oma. til 1.200 kroner og et hurtigt trådløst adgangspunkt for yderligere 400 kroner. Du får jer langt mere for færre penge.

Generelt tror jeg, at man er bedst tjent med at købe en god NAS og et godt adgangspunkt. Selvom de fylder mere og slubrer lidt mere strøm end en sammenbygget løsning.

Og så dukker WD TV Live Hub op igen. Den er en 1 Tb NAS og en medieafspiller på én gang. Til 1.500 kroner. Så er den pæn og nogenlunde stille. Med tiden vil den måske endda, som de andre WD TV Live og Mybook-produkter,  kunne trylles om til at kunne Bittorrent, ftp, www og meget andet.

Den billigste løsning
Du har akut brug for en NAS og en medieafspiller. Det peger på WD TV Live Hub som den hurtige løsning. Den kan ikke alt, du efterspørger – den er fx. ringe til Internet. Men den er solid og billig og vil kunne tjene dig længe. I hvert fald indtil det næste, nye store super-duper mediecenter kommer på markedet og giver dig prikkende fornemmelser i indkøbsfingrene.

Links

Boxee Box er ufærdig. Skriver Engadget korrekt. Men tingene skal nok kunne rette sig hen ad vejen ved firmware-opdateringer. Man kan lade som om man ejere den og læse brugervejledningen eller gyse over support-råbene.

Vil Boxee blive god til at administrere optaget tv? Det vides ikke endnu.

NAS og router i én kasse fra D-link. Smådyr. Men ok iflg. Laptopmag og Slashgear.

En bærbar til under 4.000 kroner kan det hele. Omend det koster 400 kr. ekstra, hvis den skal optage tv. Den kan fjernbetjenes.

WD TV Live Hub er dejlig. Meget dejlig.  Og til at betale. Har sin egen fjernbetjening. Men kan, som Boxee og Windows-bærbare, også fjernkontrolleres med en smart mobil. Hvis man ikke har NAS er det den WD TV man skal købe.

Vi har problemer med at forstå problematikken om, hvad der er mest velegnet.

Har rodet rundt på nettet og set en usb DVB-T/DVB-C modtager – ELGATO EYE TV Hybrid. Vi har kabel-tv ved noget der hedder Profiber/el-selskaber (snart Waoo), der siger vi skal anvende DVB-C.

Har du et andet godt forslag eller er vi på rette vej ??????????

Med faglig og venlig hilsen

Conny og Frank

I er i den grad på rette vej!

I skal bare ikke bruge en Elgato Eye tv-hybrid til noget

• Den er (oprindelig/også) til Mac
• Den koster (dermed og selvfølgelig) dobbelt så meget som nødvendigt

I vil sandsynligvis være gladere for at optage tv med en MyGear DVB-T/C Mpeg2/4 Dongle.

Til  400 kroner i Bilka er det ca. halv pris af Elgatoen.

Sådan kommer signalet til jeres harddisk og tv
Inde hos DR står de og pakker et fint HD-signal ind og sender det ud via antennenettet (som DVB-T) og til kabel-tv-udbydere som Profiber/Waoo, der så sender det videre til jer (som DVB-C, håber vi).

Med en MyGear-dims fra Bilka kan man så modtage signalet og sende det videre ind gennem USB-stikket til pc’en.

Pc’en gør så to vigtige ting med signalet:

1. Omformer det til noget, der kan vises på skærmen og viser det.
2. Gemmer det på harddisken (hvis man trykker på optage-knappen).

Stor skærm
Jeres Acer M5300 har et HD4650-grafikkort. Det er en stor lykke, for HD4650-kortet har en HDMI-udgang. I vil kunne sætte pc’en tæt på storskærmen (I jeres tilfælde Samsung LE40′eren) og forbinde de to med et HDMI-kabel.

Lyd og billede vil strømme gennem kablet. Henne fra sofaen vil I kunne skifte kanal, skrue op og ned for lyden og optage tv med MyGears medfølgende fjernbetjening.

Helt som med gammeldags videooptagere.

Det ser altså ud til at jeres ønske om at optage digitalt-tv kan løses med en tur til Bilka og 400 kroner på disken.

De små usikkerheder: format og betalings-tv
Jeres udbyder af tv-pakker, Profiber/Waoo, introducerer dog en lille usikkerhed. Udsender de virkelig DVB-C? På  deres gamle tv-side handler 90% af snakken om noget IP-tv som vistnok kun en særlig boks – kaldet “Tilgin” – kan dekode. På deres nye side handler 100% af snakken om egne, dyre bokse til IP-tv. På deres gamle side skriver de, at de leverer analogt kabel-tv – hvilket ikke kan være DVB-C, der er aldeles digitalt.

I bør derfor lige ringe til Profiber/Waoo og høre hvilke kanaler de udsender som DVB-C og hvor længe de regner med at gøre det. Siger de “hele dynen”, “til evighed” er der intet forgjort i at købe MyGear-dimsen i Bilka.

Og dog.

MyGear-dimsen kan ikke vise/optage betalings-tv. Hvis det er noget I ønsker, skal i nok punge ud med flere penge tl en mere avanceret dims.

Et godt bud vil så være en TT-Connect til 1.100 kroner. Plus et såkaldt CAM-modul til betalings-tv til 300 kroner. Plus det høje, månedlige abonnement fra jeres tv-leverandør. Profiber/Waoo vil kunne fortælle om denne løsning vil kunne fungere på deres system.

- Men forvent ikke at betalings-tv på noget tidspunkt i resten af jeres liv kommer til at fungere som ønsket. Profiber skriver fx. “Det er ikke muligt at optage det digitale signal, da vi er forpligtet til at beskytte signalet [...] Teknisk support kan ikke yde hjælp til opsætning af harddiskoptagere.”

På dansk: “Ha ha, magtesløse forbrugere. I kan købe alt det dyre udstyr I vil og alle de dyre kanaler I vil. Det vil ikke betyde at I kan optage det”.

Jeg har taget den lette og sunde konsekvens og droppet betalings-tv 100%. Ingen grund til at spilde penge og tid der. Men det vil I kunne læse mere om i Den bedste HD-optager til 400 kroner.

Links

MyGear DVB-T/C Mpeg2/4 Dongle. Klarer en håndfuld gratis kanaler via både antenne og kabel-tv til 400 kroner. Læs mere om den i Den bedste HD-optager til 400 kroner.

Terratec H7 og Technotrend CT-3650. Nok nogle DVB-T/C-modtagere. Denne gang med mulighed for betalings-tv. I hvert fald for at se det. På gode dage.

Profiber og  Waoo fortæller forvirret og ikke videre fyldestgørende om det, de sælger.

Det hemmelig ord er her: normalize. Det betyder at lydniveauer rettes ind efter samme mål. Neros brænderprogram, som du har, har det faktisk indbygget. CDBurnerXP, som alle kan få gratis, kan også normalisere. Så rent faktisk er det ikke særlig svært at brænde en cd med blandende mp3′er med ensartede lydniveauer.
Brænderprogrammerne normaliserer dog kun lydniveauet på cd-skiven.
Når du en dag bliver en moderne mand med mp3-afspiller i stueanlægget og på mobilen, skal du igennem hele normaliseringsprocessen igen.

Så din bedste løsning vil faktisk være at normalisere alle dine mp3′er én gang for alle med det gratis program mp3DirectCut. Så har du samme lydniveau på både cd’er, mp3-afspiller og mobiltelefon.

Se nedenfor hvor du kan downloade det.

Links

Mp3DirectCut. Kendt fra Softwaresidens afsnit om lyd- og tv-programmer. Softwaresiden viser også videre til gratis CDBurnerXp, der også kan normalisere.

Normalisering i Nero ser ud til at være et hak i en boks. Den er måske bare lidt svær at finde og gætte sig til betydningen af.

De ser rasende godt ud. Stereo-højttalerne er små og tynde. Subwooferen er bastant og kan buldre helt ned til 20Hz.
Til 500 kroner koster pakken godt nok lige så meget som et billigt surround-anlæg. Men det lyder en lille bid bedre og fylder mindre.

Så skal man have mere smæk på lyden fra den bærbare, mp3-afspilleren eller mobiltelefonen, er det nok ikke det værste bud på en elegant, velklingende løsning.

Links

Edifier M3300SF. Anmelderrost anlæg på 54 Watt. Trækabinet. 500 kroner.

Logitech Z 523. 360 graders lyd, anmelderroser og muligheden for at slutte både pc og mp3-afspiller til på én gang. 40 Watt, 500 kroner.

Altec Lansing Expressionist Ultra MX6021. 200 Watt og rosende anmeldere. Prisen er dog 1.200 kroner.

I den dyre ende er der også roser til Razor Mako, Audioengine 2 og Harman Kardon Soundsticks II. Systemer uden subwoofer: Duet, Studiophile og Gigaworks.

Højttalersystemer efter pris. De billigste lyder ret ringe. Man skal typisk over 300 kr. og have en subwoofer på før det bliver sjovt. Og over 1.000 kroner for at finde noget der er værd at spille musik på. Men allerede ved ved Logitech S-220 (17 Watt) til 164 kroner begynder man at få aldeles gangbar lyd til spil og film.

Hjemmebiosystemer efter pris. 5 Højttalere, 1 subwoofer og en skive-afspiller til et sted mellem 1.000 og 35.000 kroner. De billige lyder overraskende godt. Om man er til 2.1 (stereohøjttalere og subwoofer) eller 5.1 (stereohøjttalere, centerhøjttaler, to baghøjttalere og en subwoofer) er lidt et spørgsmål om personlig smag – og lysten til kabelrod.

Højttalersystemer med spdif digital indgang. Tit spild af penge. Bærbare og mp3-afspillere har ikke spdif-udgange. Dette er altså mest løsningen til folk med stationære pc’er eller forstærkere med hdmi-indgang og spdif-udgang. Eller særlige USB-lydkort.

Højttalersystemer med hdmi digital indgang. Til de, der ynder at sætte nyere bærbare og stationære pc’er til anlægget. Musikken fra mp3-afspilleren og mobilen (der nok er de hyppigst tilsluttede apparater) vil dog stadig være analog (kun sjældent USB). Så disse anlæg vil i praksis sjældent heller være nødvendige.

Gode anmeldelser af højttalersystemer. Og her: flere gode anmeldelser af højttalersystemer. Og sidst: nok et slaw anmeldelser. Det er interessant at se hvor enige og uenige anmelderne ofte er.

Man har nu også købt en iPod Touch. Fordi det er en af de lækreste mp3/mp4-afspillere, verden endnu har set.

Problem: iPodden vil ikke afspille ens musik.

Hvad gør man?

De almindelige metoder: virker ikke
Tja, normalt ville man bruge Super eller et lignende simpelt og gratis konverteringsprogram til at trylle musik-filerne om til et format iPodden kunne forstå.

Men eftersom de danske online-musikbutikker (Bilka, TDC,  Fona osv. osv.) alle solgte musik som kopibeskyttet wma duer Super ikke.

Der er ingen konverteringsprogrammer, der kan klare dette format.

Det efterlader os med 2-3 tidskrævende  muligheder.

1. Brænd en cd
Det var Bilkas anbefaling. Brænd en cd med Windows Media Player. Brug derefter Windows Media Player til at gemme cd’ens sange som mp3. Øvelsen tager et godt stykke over en halv time pr. cd og koster snildt 2 kr. ekstra pr. sang i udgifter til brændbar skive. En dårlig løsning.

2. Optag med Audacity
Det var vores anbefaling. Lad Windows Media Player afspille nummeret. Optag det med Audacity og gem som mp3. Med denne metode sparer man miljøet og budgettet for de unødvendige cd-skiver. Øvelsen er desværre stadig ret tidskrævende. Det tager stadig nogle minutter pr. sang at optage, klippe ud og gemme under det rigtige navn.

3. Optag med Tunebite
Den lette løsning. Tunebite skal bare fodres med en liste over wma-filer og et format man vil gemme i (typisk mp3). Så optager den sangene en for en og gemmer dem med de rigtige navne og de rigtige metadata, så alle musikafspillerne vil vise den rigtige kunstner og det rigtige nummer, når musikken spiller.

Tunebite koster 200 kroner og giver som de to andre metoder et lille, men i praksis næppe hørbart, dyk i lydkvaliteten.

Det er selvfølgelig ikke rart at skulle give 200 kroner for at konvertere sin musik. Men har man købt for flere tusinde kroner og har man bedre ting at foretage sig end at sidde og fedte med musikfiler er Tunebite alle pengene værd. For her kan man bare fodre programmet med filer, gå i seng og så vågne op til tusinder af velfungerende mp3′er.

Tunebite kan også konvertere de kopibeskyttede numre fra iTunes Music Store om til mp3′er. Den kan dermed redde ens nye fejlkøb – hvis man skulle være så uheldig at begå dem.

Det juridiske
Med alle tre metoder kan man tage tusinder af kopibeskyttede musikfiler og, efter noget arbejde, sidde tilbage med tusinder af universelt brugbare mp3-filer. Er det ikke at omgå en teknisk foranstaltning og dermed forbudt ifølge Lov om ophavsret?

Det kommer an på hvem man spørger. Spørger man musikkartellet og dets advokater, vil de sikkert sige “Fy, magtesløse forbruger! Brug ikke Tunebite. Gå ud og køb musikken igen i et nyt, brugerfjendsk format. Sådan som vi har planlagt det i direktionslokalet.”

Men i praksis er det bestemt ikke sikkert, at en dansk domstol vil forstå Tunebite som et program, der omgår tekniske foranstaltninger.

På den ene side kommer der godt nok filer uden afspilningsbeskyttelse ud i enden af programmet.

På den anden side optager man – ligesom man i årtier har optaget radio, tv, lp og cd. Den slags har altid været lovligt til eget brug

Så, hurtigt til konklusionerne:

1. Køb aldrig afspilningsbeskyttet musik eller film. Det giver problemer både med det samme og ude i fremtiden. For selvfølgelig vil du skifte pc og mp3-afspiller gennem årene.
2. Hvis du har købt en masse musik (eller video) med afspilningsbeskyttelse, kan du bruge Tunebite til at konvertere til brugbare formater. Tunebite koster penge, men er væsentligt rarere end de andre (manuelle) metoder.

Links
Derfor er Bilkas film-download et meget dårligt tilbud. En svært grundig forklaring på hvorfor kopi- og afspilningsbeskyttet musik  og film er en meget dårlig investering. Siden da, er der endnu nogle musikbutikkunder, der er blevet snydt. Og musikkartellet har næsten fundet ud af at afspilningsbeskyttelse er en dårlig idé. Bilka er dog blevet bedre til at sælge musik. Nu kan man også købe mp3 – det kunderne efterspørger (udover Flac og lyd i høj kvalitet).

Spørgsmål: Bilka og min iPod. Problemet var det samme for 2 år siden. iPods/iTunes er nu heller ikke for gode, når talen falder på afspilningsbeskyttelser.

Spørgsmål: 3 år gammel mp3-afspiller og kopisikret musik. Ak, en kunde opdager, at han er blevet snydt af bondefangerne.

Windows Media Player. Kan både afspille, brænde cd’er og gemme cd-sange som mp3.

Audacity. Udmærket program til at optage al lyd med. Her kan du lære at bruge den.

Tunebite. Findes i to relevante versioner. Premium til 150 kroner klarer al musik. Platinum til 210 kroner kan også klare (noget) afspilningssikret video.

Soundtaxi. Gør det samme som Tunebite, koster det samme som Tunebite. Findes også i en audio- og en audio+video-version. Og her kan du også downloade og teste programmet før du køber det.

Softwaresiden linker som altid til gode programmer til omgang med lyd, billede og skive. Desværre er der pt. ikke gratis programmer, der fungerer på samme måde som Tunebite og Soundtaxi.

Der er desværre svært teknisk. Lovgivningsmæssigt er det snart sagt umuligt.

Vi må hellere tage den hele vejen og se på hvem der lægger tekniske og juridiske hindringer i vejen for de danske biblioteksbrugere.

Teknikken
Til at begynde med, kan man være sur på Apple. De laver nogle aldeles udmærkede musik- og videoafspillere til lommen. Afspillerne understøtter bare ikke Microsofts kopibeskyttede lydformat wma. Det er lidt irriterende, for Apple kunne sikkert få lov til at gøre det gratis.

Kan man tvinge en iPod (eller en iPhone) til at afspille wma?

Det er meget svært.

På visse iPods kan man udskifte det ellers dejlige styresystem medet ustabilt, nørdudviklet styresystem kaldet Rockbox. Visse udgivere af kopibeskyttet wma har lavet deres egen iPhone-venlige afspillere. Men generelt er det umuligt at få iPods til at afspille Microsofts kopisikrede wma-format direkte.

Men iPods kan afspille mp3′er.

Så hvis man omformer wma-filerne til mp3-filer (med fx. velfungerende  Tunebite eller Soundtaxi) , kan de afspilles med en iPod.

Det juridiske
Men her springer lovgivningen så ind på scenen for at forpurre iPod-afspilningen. Tunebite og Soundtaxi tolkes af musikkartellet som software, der omgår en “teknisk foranstaltning” og det er forbudt. Selvom det er inden for hjemmets fire vægge, til eget brug osv. osv.

Et advokatfirma med gode kontakter til Kulturministeriet er de, der i Danmark bestemmer om man må omforme musik eller film, så man kan afspille det efter behag. Man kan spørge dem om lov til at omforme. Men vil ret sikkert få et nej.

Så hvad gør man?
Det letteste er at give op. Lige inden man gør det, kan man lige blande sig i debatten og fortælle biblioteket at man er træt af at blive forskelsbehandlet fordi man ikke bruger et Microsoft-velsignet produkt. De vil så med jævne mellemrum svare at det forstår de godt og at de også er kede af det. Men musikkartellet tvinger dem til at bruge Microsofts format.

Man kan også købe sig en mp3-afspiller nummer 2. Mp3-afspillere med wma-evner koster pt. fra 317 kroner og opefter. Eller vælge en af afspillerne på Bibzooms liste over sandsynligvis fungerende afspillere.

Endelig kan man fortælle om sine problemer til kulturministerens embedsmænd, der med stor sandsynlighed vil være aldeles uforstående og forsvare musikkartellets ret til at bestemme hvilke afspillere retskafne danske borgere må benytte sig af.

Afspilning på bærbar pc
Med nogen kamp kan man vistnok afspille musikken/lydbøgerne på en Mac. På Linux er man helt på spanden. Og, når det kommer til stykket, er det vist heller ikke for let at afspille med en Windows-pc.

Men sådan er det desværre så længe det er det multinationale musikkartel der spiller fløjte og nationalstatens politikere der danser til.

iPod-brugerne er sandsynligvis langt fra at opnå samme service som fx. Creative-brugerne.

Links

Bibzoom. Snart 3.5 millioner sange. Gratis. Til dig. Hvis der står Microsoft på dit operativsystem. En fremragende tjeneste. Alt er gratis på biblioteket, som de siger.

Rockbox. Kan måske gøre det muligt at afspille bibliotekets lydfiler på iPodden. Men det ny styresystem bringer med overvejende sandsynlighed mange flere problemer med sig end det løser.

Mac- og Linux-brugere klager deres nød til biblioteket over den urimelige Microsoft-skat. Du kan også blande dig i koret. Det er nu i højere grad Kulturministeriet og et trecifret antal nulevende politikere, der har skylden for tingenes tilstand. De er også dem der, teoretisk set, kan bedre mulighederne.

Mp3-afspillere med wma-evner. Man kan få en rimelig afspiller til 400 kroner. Men ikke en garanti for hvor længe den virker med Bibzoom. Her er en grundigere snak om mp4-afspillere.

Bibzooms liste over sandsynligvis fungerende afspillere. Der er overraskende få.

Få din Mac til at afspille wma. Microsoft forsøger at hjælpe.

Al vejledning til Bibzoom. Masser af kultur til de danske skatteydere uanset deres indtægt.

I de mere moderne hjem investerer man i en NAS-kasse. NAS står for Network Attached Storage, altså netværksforbundet lagerplads.

I praksis er det en lille kasse med en meget lille computer og plads til 1 eller 2 gigantiske harddiske.

Her opbevarer man så al den musik, alt det tv og alle de film, man gerne vil kunne se/høre overalt i huset. Døgnet rundt. Året rundt.

Eftersom NAS-kassen kun sluger 20 watt, skammer man sig ikke så meget over at have den tændt altid. Og når man samtidig bruger den til at fildele med (Bittorrent og andre metoder) 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, sparer man sandsynligvis væsentlige mængder strøm på årsbasis i forhold til ens nuværende løsninger.

NAS-kassen bruges også automatisk sikkerhedskopiering af alle husets computere.

Den korte version
Utroligt: eTrayz er

• meget lille
• meget lækker
• meget billig i drift
• ganske velfungerende

Den kan cirka alt, hvad man kan ønske sig af den og er et kup til 850 kroner.

eTrayz er dog ret nørdet og har man kun brug for halvdelen af dens funktionalitet, bør man se på en WD MyBook World, hvor man faktisk får en 1 Tb harddisk med i købet.

eTrayz kan købes direkte fra eTrayz selv eller hos Dustin (en bedre idé eftersom de giver en langt bedre service). Dustin har en imponerende liste med NAS’er. Men selv de NAS’er, der koster det dobbelte, har svært ved at byde på lige så meget funktionalitet som den lille eTrayz.

eTrayz er sjovest hvis man propper en alm. 3.5″ harddisk eller to i den. Man kan dog også sætte 1-2 eksterne USB-harddiske til den (eller flere, hvis man bruger en USB hub).

Den lange version
eTrayz er en meget lille Linux-pc med en ARM926EJ-S processor, 128 Mb ram og en specialstrikket Linux som styresystem. Den er pænt skruet sammen og blæserlarmen burde ikke være det store problem, da man typisk vil placere den lille kasse forholdsvis tyverisikret og afsides.

Softwaren til Windows er strålende. Med en kvik installation, vil alle eTrayz tilknyttede drev dukke op i Stifinderen

Det er også forholdsvis let at oprette brugere på eTrayz og lade dem tilgå deres egne og fælles filer. Både lokalt og via det store Internet. Også via FTP, der er ganske let at konfigurere.

Den grafiske brugerflade er nogenlunde til at hitte ud af – men det er en nørdkasse. Man skal gerne vide en del om netværk for at kunne sætte tingene korrekt op. Eller være indstillet på at lære.

Den indbyggede BitTorrent-klient er lidt langsom og skrabet. Men fungerer faktisk udmærket.

Folk ,der kæmper lidt med det, kan få Torrent-klienten til at kigge efter nye torrentfiler i et katalog og/eller abonnere på  rss-feeds hvilket burde tilfredsstille de fleste. Der er ikke tale om Deluge-lækkerhed, men det kan gå an.

Webserver+PHP+MySQL databasen er overraskende svære at tilgå. Men det er muligt. Spørgsmålet er så bare om det er kampen værd. Den svage processor og den beskedne mængde ram sætter klart nogle begrænsninger for hvor store hjemmesider man komfortabelt kan udbyde fra den lille boks. Her kan man lige så godt give 3 gange så meget for en væsentlig stærkere, strømbesparende pc.

Og det er ude i hjørnerne, at man også kan mærke, at softwaren til eTrayz ikke er helt færdig. Xtreamer (der laver både Xtreamer medieafspilleren og eTrayz-NAS’en) er forholdsvis upopulære rundt omkring på nettet fordi de lover en masse funktionalitet, men i praksis har svært ved at holde det.

Forventer man at skulle bruge sin eTrayz til noget meget specifikt, kan det virkelig godt betale sig at tjekke andre folks oplevelser.

Flere features, alle mindst 75% færdigprogrammerede
eTrayz fungerer også som NFS Server, og bliver bedre til det for hver firmware-opdatering. Men tjek altid Google for seneste nyheder med simple søgninger som fx. etrayz nfs eller etrayz nfs problem. Det samme kan gøres, hvis man vil vide mere om de (aktuelle) problemer med den indbyggede iTunes-server og UPnP-server.

Konklusion
eTrayz er en meget billig NAS både hjemmebrugere og supernørder vil kunne have glæde af i nogle år. Til 850 kroner konkurrerer den fint med Qnaps, Synologys og D-links billigste modeller, og dens software eller driftssikkerhed synes ikke at være mærkbart ringere.

NAS’er til hjemmebrug er en forholdsvis ny produktgenre (du kender næppe nogen med en NAS i huset) så betragt et evt. køb som en halvhård opdagelsesrejse, ikke som en simpel løsning på alle fildelingsopgaver.

Alternativer
Ud over de andre NAS’er kan man overveje en WD Mybook World  (NAS+1Tb harddisk til ca. 1.000 kroner eller NAS+2Tb harddisk til 1.600 kroner) som kan mindre, men er mere brugervenlig.  Tonidoplug roses hist og pist og en WD-tv live med særlig firmware er toppen af poppen for mange hjemmebrugere. En strømsparende pc med fx. Amahi-software er også en mulighed.

Links

Markedets nyeste og fineste NAS’er. Sorteret efter pris.

NAS, mediecenter og udviklingsmaskine i én strømbesparende pakke. 320 Gb indbygget, resten må tilføres vi USB eller Ethernet.

Sådan forbedrer man sin WD-TV Live. På dansk.

Sådan forbedrer man sin WD MyBook World. På engelsk.

Snak om NAS hos recordere.dk. Der er altid folk med førstehåndserfaring.

Xtreamer Pro. Xtreamer medieafspilleren med plads til to store harddiske i stedet for én lille. Den har basis-NAS-funktionalitet, men torrentklienten er pt usikker. 1.200 kroner.

Du springer ind på Hennings side om Audiograbber og læser hvordan du overfører musikken.

Eller du læser Sådan optager du alt lyd med Audacity, Få Audacity til at makke ret eller en af de mange andre artikler om Audacity her på stedet.

Audacity er, ligesom Audiograbber, et gratis program, der er ganske godt til at optage lyd.

Generelt
De fleste mennesker finder den software, de har brug for, pr. magi. De lytter til venner, laver en Google-søgning og pludselig har de programmer som Audiograbber og XnView på deres maskine. Den strategi kaster udmærkede programmer af sig i ca. halvdelen af tilfældene.

Vil man have hjælp til dem, laver man en eller anden Google-søgning á la Audiograbber hjælp, Audiograbber optage, Audiograbber howto, Audiograbber tutorial. Det giver ofte fine svar.

En anden strategi er at bruge Softwaresiden.

Softwaresiden
Her er ca. 75 af verdens bedste og vigtigste programmer skrevet op i ca. 12 kategorier.

Den er let at bruge.

Holder man musen hen over et programnavn, kan man se hvad det skal bruges til:

Bevæger man musen ud til det grå XL-logo, får man fluks et link til en dansksproget hjælp til programmet:

Der er måske steder, der kan gøre det bedre end Softwaresiden. Men det er vist ikke så mange. Softwaresiden har også søgefelter til troværdige softwarearkiver og meget andet nyttigt. Den er et bekendtskab værd.

Den linker ikke til alle programmer, kun de nyttigste. Men den giver nogle gode søgefelter til nogle af verdens nyttigste og sikreste softwarebibloteker. Så den er ikke helt ringe.

Men du kan jo prøve den og fortælle om den løste din opgave fornuftigt. Softwaresiden burde kunne finde den bedste software med få klik.

Links

Softwaresiden. Siden med de mange links til bedre software. Siden med de 3 søde søstersider: Startsiden, Prissiden og Hardwaresiden.

Full HD
Alt blev næsten Full HD i 2009: skærme, tv-skærme, pc-spil, videokameraer. Her kunne man i slutningen af 2009 ikke rigtig forsvare købet af hardware med ringere opløsning end Full HD (1920*1080).

IT-nørdens blog havde en stakåndet beretning fra den økonomisk overkommelige Full HD-frontlinje flere gange om måneden.

Digitalkameraernes videooptagelse, tv-pakker, projektorer og konsolspil halter dog endnu efter. Noget findes godt nok allerede som Full HD. Men det er ikke til at betale for almindelige mennesker.

I 2009 var HD-fremskridtene størst på skærmfronten, således at man I december 2009 kunne man få en 24 tommer skærm til sin pc for 1.200 kroner og et 42 tommer tv til 4.500 kroner:

TV
HD kom også til antenne-tv. Desværre kunne man ikke opgradere sit tv eller sin harddiskoptager, men blev nødt til at købe dekoderbokse. TV-pakkerne fortsatte også med at være upassende dyre. Så IT-nørden anbefalede igen at downloade tv.

Mediecentre
I 2009 fik de bærbare HDMI-stik og mediecentrene piblede frem. Der var dermed to forholdsvis nye dimser at sætte til fladskærm-tv’et eller projektoren.

Digitale julegaver 2009 gav nogle gode bud på mediecentre/bærbare mens Sådan lavede jeg mit eget mediecenter, maj 2009
gav ideer til hvordan man byggede hjertet i et mediecenter ud af en aflagt bærbar.

Vi venter endnu på de ultimative mediecentre, men man kan dog få noget ganske fornuftigt for under 1-2.000 kroner.

Men må man så bruge dem?

Henrik og mediecentret
I 2009 fulgte vi Henrik Andersens heroiske kamp mod vrøvlelov, en knapt så velopfattende politiker og brancheforeningsadvokater.

Henrik ville have lov til at se sine gamle dvd-skiver på sit mediecenter og da vi nåede december var han nået så langt som at den vigtigste gruppering af danske brancheforeningsadvokater ikke ville sagsøge ham. Henriks kamp blev faktisk noget af en succeshistorie og 2010s optrin bliver ganske givet lige så interessante og vigtige for landets stigende skare af mediecenter-ejere.

Korruption
Et beslægtet tema, der blev gjort noget ud af i 2009 var korruption. Stjerneeksemplet er naturligvis den sandsynligvis bestukne politiker Bendt Bendtsen, der blev kigget nærmere på Pas på betalte jagt-politikere. Forsvarets uredelighed blev også endevendt i
Den arabiske oversættelse: en blanding af ond vilje og inkompetence. Magtfuldkomne, sandsynligvis lovbrydende politikere, embedsmænd og journalister er en træls omgang, men i det mindste fortrød TV2 deres happy slapping af Wikipedia.

Spil
Heldigvis har man også i løbet af 2009 kunne drømme sig væk til

• grundstødte, russiske isbrydere,
• spændende, underjordiske labyrinter
• farvestrålende byer i himlen
• nedslidte, gotiske dårekister

ved at følge diverse links til interessante spil. Der findes utrolig mange gode spil og der er intet forgjort i at skifte en film eller to ud med spil. Man kan faktisk komme til at more sig mere.

IT-nørdens blog skriver dog højst om 1% af de sjove spil. Huske, at ethvert besøg på Softwaresiden vil bringe en tættere på tidens nyeste og allermest gratis spildemoer på et klik eller to. Du må selv udforske denne del af verden.

Din genialitet
Det har været meget interessant at hjælpe din genialitet og bedre greb om software på vej gennem 2009. Hvis du en dag igen vil lære hvor meget du faktisk kan på nettet, så tag et genkig på Digital efterårsferie, serien der på 8 dage/timer gjorde dig til et overmenneske på nettet.

Eller også kan du bladre igennem sidste års skriveri opdelt på kategorier.

Hvis du lige nu kravler op i toppen af denne side og kigger ud i højre spalte vil du mindst se kategorierne

I fald du ikke aner hvad det er:

Hardwaresiden er en side hvor du

1. Lærer at købe billigst muligt ind (kedeligt, men nyttigt)
2. Lærer hvor du finder test og anmeldelser (kedeligt, men nyttigt)
3. Finder ca. 50 links prislister med de billigste dimser først (meget medrivende og nyttigt)

Klikker man fx. på

• Skærm med høj opløsning under Skærme og projektorer

vil man opdage at man kan få en Full HD 22 tommer widescreen skærm til sin pc til omkring 950 kroner.

Ikke ringe.

Klikker man i stedet på

• Tv med høj opløsning, stort

lærer man øjeblikkeligt at nogen vil sælge en et 42-tommers Full HD tv til 4.500 kroner.

Kort sagt: du er interesseret, du klikker, du får overblik.

Du kan prøve det med det samme ovre på Hardwaresiden.

Hardware jeg ville købe den 23. december 2009 kl. 11.34
Hvis vi nu sagde, at jeg inden for de nærmeste dage var desperat for at købe det bedst mulige IT-udstyr til menneskepenge… Hvad ville jeg så købe?

Tjo.

Mobile dimser

• Lille bærbar. En lille bærbar skal være lille (under 14″), let (under et par kg) men må meget gerne have en solid processor og HDMI-udgang, så man kan sætte den til et større skærm og nyde HD. Acer 1810TZ til 3.300 kroner (sammenlign modellerne), ASUS UL30A til 4.500 kroner ( sammenlign modellerne) og Lenovo Ideapad U350 til 2.800 til 4.500 kroner (sammenlign modellerne) er de mere spændende af denne type. Jeg vil foretrække en lille bærbar ultratynd og uden dvd-drev. Men smag og behag varierer.

Mellem bærbar. Her frister konkursramte Zepto svært med Znote V15a til 3.000 kroner. 15.6″ LED-skærm, HDMI, 4500HD skærmkort, Windows 7. En 15″ Macbook i samme klasse begynder ved 12.500 kroner. Zepto får endda ros. Ellers er der billige Lenovo’er og Asus’er. De har som regel gode tastaturer, skærme og højttalere.

• Stor bærbar. Store bærbare, betyder tit at man vil spille. Så vælg en med et godt grafikkort. Toshiba Satellite A350 og  Acer Aspire 7535G er fx. ok til omkring 4.250 kroner.

• Avanceret mp3-afspiller. Zen MX 16 Gb eller iPod Touch 8Gb. Detaljer i Mp4-afspillere til under 1.500 kroner, oktober 2009.

• Simpel mp3-afspiller. Zen Stone. Vellyd til under 200 kroner.

• Avanceret mobil. Ach, det er ikke sjovt at købe lige nu. iPhone er for dyr og Android-telefonerne er for dårlige. Vent. Køb den billigste i El-Giganten indtil da.

• Simpel mobil. Den billigste, der passer til din eksisterende samling af opladere.

• Avanceret videokamera. Canon HF S100, Canon HF20 eller Sanyo HD2000. Fordi Camcorderinfo siger det.

• Simpelt videokamera. Kodak Zi8. Eller den 720-videooptagefunktion, der nu er indbygget i de fleste digitalkameraer.

Skærme og projektorer

• Skærm med høj opløsning. BenQ T2210. Bare noget billigt stads med DVI/HDMI.

• Skærm med høj opløsning, stor. Hanns-G HG 28 til 2.500.  Flest tommer til pengene.

• Tv med høj opløsning. Hm. Et Philips på 32 tommer til 3.500 eller et Philips på 37 tommer til 4.100. Det er ligegyldigt hvad det kan. Mpeg-dekoderes rette plads er i harddiskoptagere, ikke i skærme.

• Tv med høj opløsning, stort. Ah, det ville nok blive et Philips igen. 42″ til 4.700 kroner.

Hvis vi lige trækker vejret en stund, vil vi se at vi får…

22″ til 1.000
28″ til 2.500
32″ til 3.500
37″ til 4.100
42″ til 4.700

Over 28 tommer koster hver ny tomme omkring 125 kroner. Der er ingen størrelse, der er absolut mere gunstig end andre, rent prismæssigt.

• Projektor med ok opløsning. En HD65 til 5.000 kroner, velsagtens. Hvis ikke en evt. regnbueeffekt gjorde mig sindssyg. I så fald: en AX200 til 6.500. Åh, det skidt er da også så dyrt.

• Projektor med høj opløsning. En HD200X til 7.000 kroner. Højere prislag giver mig kramper i pengepungen.

• Fotorammer. En Agfa-clockradio, så sker der da lidt nyt på den front.

Printere og scannere
Sort/hvid-laser, Farve-laser, Multifunktion, laser ,Multifunktion, blæk, Farve-blæk, Flatbedscannere… Den billigste.

Hvis du klikker på det lille, grå  -mærke ud for en given dims, vil du kunne læse kun let forældede betragtninger over indkøb ad varer i denne kategori.

Lagerplads
Ekstern harddisk, Ekstern mini-harddisk, Intern harddisk, Intern mini-harddisk, SSD mini-harddisk, USB-nøglering, Hukommelseskort, RAM. Her går man i første omgang efter design, derefter pris pr. Gb. Western Digital har de sidste år lavet gode harddiske til mig og Kingston sørger som regel godt for den moderne hukommelse.

Full HD

• Mediecenter. WD-TV Mini til begynderne, der ikke er gode til netværk. WD-TV Live til de, der kan netværk. Xtreamer til nørderne, der kan netværk, NAS, BitTorrent og alt det andet vidunderlige.

• Avanceret grafikkort. Et 4850 til 750 kroner eller et 4870 til 900 kroner. Jeg har det bedst under 1.000 kroner.

• Simpelt grafikkort. Et 3650 til 380 kroner. Jeg er ikke blevet stort klogere eller mere grafiksulten siden sidste sommers artikler.

Til spillere
Gamepad, Joystick, Rat, PC, Xbox, PS3, Wii, PSP, DSi. Jeg køber typisk billige ting, der står Logitech på. De opfylder på bedste vis de almindeligste krav.

De små XL-logoer ud for hver konsol tigger dig om skåne din pengepung og spille på pc i stedet. Jeg ville – selv hårdt presset og med få timer til juleaften – aldrig købe en konsol.

Hvad siger du?
Hardwaresiden giver både god pris og godt overblik over let sammenlignelige ting som lagerplads,  skærme, printere og gamepads. Den er noget dårligere til mere vidtforgrenede varer som digitalkameraer, bærbare og mediecentre.

Jeg har brugt de sidste 100 linjer på at følge links fra Hardwaresiden og sige min uforgribelige mening om de dimser, jeg fandt i den anden ende.

Men det kan være, at du hellere og af dit mindst lige så gode hjerte vil anbefale nogle andre dimser.

Til den brug har vi kommentarsporet. Her kan du udkaste de glade nyheder om at en eller anden dims er bedre end alle andre til prisen. Jo bedre du argumenterer og – især – linker, jo mere overbevisende er du.

Til resten er der blot at sige: jeg håber, at I ikke skal købe panikjulegaver. Men hvis I skal, så køb dem for julefredens skyld online på 10 minutter. Og køb der hvor I får mest for pengene.

Links

Hardwaresiden. Sådan en side, der gør it-junglen lidt lettere at vade igennem. Men blot en lillebror til Startsiden, der burde være næsten alle menneskers startside.

For det er faktisk meget få almindelige mennesker, der fatter hvad den lidet intuitive lov går ud på. Der er heller ikke mange kunstnere, der egentlig forstår den. Overraskende mange begynder at blande ejendomsretten (der er noget enklere at forstå) ind i lov om ophavsret.

Men ejendomsretten og ophavsretten er ret forskellige love.

Men vi skal nok se på et konkret eksempel, for at have en chance for at forstå forskellen mellem de to love.

Jan Monrad kommer på scenen.

“Det’ tyveri”
Eller rettere: Jan Monrad kommer på Politikens debatsider fredag den 12. november 2009 med indlægget “Download er tyveri – så simpelt er det”. Heri lærer vi hovedsagligt to ting

1. Download er tyveri.
2. Den danske gren af kulturstøtten, der hedder bibliotekspenge, favoriserer bogudgivne forfattere.

Det første er sprøjteforkert og interessant fordi han bestemt ikke er ene om at misforstå helt basale ting om ophavsret.

Det andet ganske korrekt… Men nok mest interessant for folk, der er meget kulturstøtteinteresserede.

Er download tyveri?
Først må vi lige finde ud af hvad tyveri er.

I straffeloven hedder det sig at

§ 276. For tyveri straffes den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse. Med rørlig ting sidestilles her og i det følgende en energimængde, der er fremstillet, opbevaret eller taget i brug til frembringelse af lys, varme, kraft eller bevægelse eller i andet økonomisk øjemed.

Tyve stjæler andre menneskers plæneklippere, fladskærme, benzin og strøm. De, der er udsat for tyveri, mister en (mestendels) rørlig ting.

Hvilket er noget andet end det, der sker når folk ude i de små hjem kopierer Monrad&Rislund-eskapader til deres harddiske fra sølvskiver eller Internet.

Prøv selv
For at teste om download er tyveri, downloadede jeg straks 13.5 timers underholdning med Monrad&Rislund fra det der nymodens Internet:

Efter at have downloadet, tjekkede jeg om “varen nu var forsvundet fra TDCs hylder”, som Jan Monrad synes at tro.

Men nej, det var den ikke. Jeg havde åbenbart ikke begået tyveri.

Men havde jeg så begået en anden ulovlighed?

Tilsyneladende heller ikke.

Det med småt
I ophavsretten opererer man med nogle meget særlige rettigheder kaldet udnyttelsesrettigheder. Modsat stemmerettigheder og menneskerettigheder kan disse rettigheder sælges til andre mennesker. Jan Monrad har sikkert solgt sine udnyttelsesrettigheder til et pladeselskab, der siden har solgt nogle af dem videre til TDC.

TDC køber en autorisation til at gøre 13.5 timers underholdning med Monrad&Rislund tilgængeligt for de evigt grådige downloadere.

Der kan højst ske noget ulovligt i det øjeblik, jeg lægger de 13.5 timer ud på min egen hjemmeside og inviterer folke til at downloade det. De, der ejer udnyttelsesrettighederne, vil i det tilfælde kunne sagsøge mig for at gøre Monrad&Rislunds eskapader tilgængelige uden fornøden autorisitation og de, der downloader, vil kunne sagsøges for at downloade uautoriserede kopier.

Men ophavsretlige krænkelser har altså intet med ejendomsret eller tyveri at gøre.

Monopollovgivning
Ophavsretten er en ret, der i langt højere grad minder om monopollovgivning. Staten giver nogen et tidsbegrænset monopol. Folket kan så enten betale monopol-prisen eller krænke monopolet.

Faktisk er ophavsretten en meget vidtgående indskrænkning af alle danskeres ejendomsret, hvis vi endelig skal nævne ophavsret og ejendomsret i samme åndedrag.

Husk det, hver gang du hører vås som “tyveri” eller “intellektuel ejendom”.

Ophavsretten en meget vidtgående indskrænkning af alle danskeres ejendomsret.

Et grafisk forsøg
Ved tyveri er der én ting, der skifter ejer. Ved kopiering er der pludselig to ting (med to forskellige ejere). Som grafik:

Tyveri

En rørlig tingborttages. Ejeren kan ikke længere se på sit billede. Surt.

Kopiering

Originalen lider ingen overlast. Ejeren kan stadig se sit billede.

Download er ikke tyveri
Så et kig i loven kan altså afsløre at download ikke er tyveri. På nogen måde.

En hurtig download af Monrads & Rislunds næsten samlede værker, kan også afsløre at download bestemt ikke er tyveri.

Vi kan senere komme ind på hvordan biblioteket og diverse støtteordninger fungerer.

Links

Download er tyveri – så simpelt er det. Sympatiske Jan Monrad misforstår ophavsretslovgivningen komplet. Samtidig med at han plæderer for flere bibliotekspenge til fx. Jan Monrad.

Test selv om download er tyveri ved at downloade 13.5 timer med Monrad og Rislund fra Biblioteket eller TDC Play. Det er ikke tyveri. Læs alle vores artikler om biblioteket eller TDC Play, hvis du bliver i tvivl.

Jan Monrads hjemmeside. Salg af ydelser.

Monrad & Rislunds hjemmeside. Stor fortegnelse over de samlede værker.

Straffeloven og Ophavsretsloven. Find de nyeste udgaver hos Retsinformation.

Belærende grafik om at kopiering ikke er tyveri: Friedman, Juuso, Blackmoor. Lige til at hænge op på væggen i kunster-, borger- og almuehjem.

Så du skal holde tungen lige i munden, når du overvejer udstyr.

Noget af det bedste, du kan investere i til stuen er en HTPC, en Home Theater PC. Det er en almindelig pc, der blot udmærker sig ved at være lidt mindre lidt mindre larmende, have fjernbetjening og en masse udskiftelige dele. Den kan modtage tv fra både antenne, parabol og kabel. Den er fantastisk til YouTube og download af tv via Internet. Man kan løbende udskifte dele og sætte fx. Blu-ray drev i den til 700 kroner – halv pris af en selvstændig kasse og én fjernbetjening mindre på stuebordet.

HTPC’ens problem er så at den fylder, sluger en del strøm og er halvsvær at sætte sammen. Prisen på 5-10.000 kroner er også forholdsvis hamper. Til gengæld er den forholdsvis fremtidssikret og kan klare både Internet, spil, radio og musik bedre end så mange andre løsninger.

Det næstbedste er at have en lille medieafspiller sluttet til tv’et. Så kan man se alt hvad man har på husets harddiske via usb eller net. De nyeste medieafspillere kan også vise film fra YouTube og billeder fra Picasa direkte på tv’et. Til 5-900 kroner er de nogle af de meste spændende kasser, man kan sætte til sit tv.
Den billigste vej til digitalt HD-tv er en såkaldt mpeg-4 dekoderboks. De kan omforme tv-signaler fra antenner, parabol eller kabel til noget tv’et kan spise. Til 1.000 kroner er de i den pebrede ende. Men så burde de virke i mindst 5 år til alt fra DR og en kanal eller to fra TV2.

Man kan også vælge nogle af de mere kedelige apparater som Boxer, Viasat og hvad de ellers hedder forsøger at sælge. Men de er sjældent rettet mod fremtiden eller mod Internet – mere mod udbyderens eget netværk og egen pengekasse. Så køb ikke noget i panik, men shop lidt smart rundt.

5 fede dimser

1. Hjemmelavet HTPC. Kan spille alle film-, lyd og videoformater. Kan vise digitalt tv. Kræver teknisk indsigt og arbejdstimer, men giver mest for pengene. 5.000 kroner og det, der er værre. Absolut bedste råd fra folkene på Recordere.dk. Jeg er selv kun halvvejs mod en hjemmelavet HTPC.

2. TViX HD M-6600N. Kan spille alle film-, lyd og videoformater. Kan gå på nettet og udvides med klassisk tv-visning. Fra 2.500 kroner.

3. Xtreamer. Kan spille alle film-, lyd og videoformater. Kan gå på nettet og slubre YouTube i sig. Et kup til 900 kroner. Vi har haft den til test i et par måneder og lover at skrive meget mere om den. Den er måske bedre end WD-TV.
4. HP Pavilion m9270a. HTPC fra HP med Blu-ray og hele pivetøjet. 7.000 kroner.

5. ASRock ION 330. Næsten færdigsamlet HTPC fra Asrock, der kan gøre det meste for beskedne 2.500 kroner. Den diskuteres over, indtil videre, 20 sider på recordere.dk. Læs det før du evt. køber.

Links

Alle artikler om digitalt tv (og lidt til). Meget at læse. Meget at lære.

Alle artikler om medicentre. Mere at læse. Mere at lære.

Noget af det nyttigste er at kunne gemme og konvertere tv fra DR, YouTube og lignende. Man kan også  bruge VLC og ConvertDirect.

Skiver kan trylles ned på harddisken eller iPod’en med CDex eller Handbrake. Sådan får du de gamle skiver over på mediecentret er en god introduktion.

Lad også musen køre en tur hen over al software på Softwaresiden. Det er her du finder værktøjerne.
God fornøjelse og prop endelig et tip i kommentarfeltet, hvis du støder på noget rigtig fantastisk eller værdifuldt.

“Lad os sige at du har en pc med en bredbåndsforbindelse. Hvis du er en almindelig dansker, har du garanteret ikke prøvet 1/10 af al det sjov du kan med den.
Men det kan altsammen ændre sig her i efterårsferien, hvis du giver det et par timer om dagen.

Tirsdag bliver du endnu modigere og kaster dig ud på MySpace og de 10.000 Internet-radiostationer for at finde den ny, fantastiske musik, du slet ikke kender. Du forlader igen det kendte og tager på en meget interessant opdagelsesrejse.”

De spiller dæleme musik på Imeem,  Jamendo, Internet Archive og MySpace. De har utallige gode sange.
Du kan bladre på Jamendo,  Imeem og Internet Archive og MySpace. Der er masser, du kan lide.
Internet-radio er et helt kapitel for sig. Lær at optage netradio med Stationripper.

God fornøjelse og prop endelig et tip i kommentarfeltet, hvis du støder på noget rigtig fantastisk eller værdifuldt.