Da der skulle penge nok på bordet til et døgnåbent bibliotek, 50 meter fra min bolig, skulle en masse folk lægge en masse penge i kasserne hos kommune, stat og EU.

Men nu er der så noget, der måske er den ny tids bibliotek.

• Alle lånere over 14 år kan gå på biblioteket mellem kl. 7 og 23 (engelsk: seven-eleven).
• Biblioteket er ubemandet 90% af tiden. Lånere registrerer selv hvad de låner og afleverer
• Bibliotekspersonalet bringer nye aviser, blade og bestilte materialer dagligt.
• Der er gratis adgang til net og printer via pc’er til de stakler der ikke har den slags hjemme.

Der er ikke så mange timers bibliotekarhjælp.

Men så må man bestille sine materialer på nettet.

Succes!
Og det gør folk. Efter biblioteket udvidede åbningstiderne er udlånet steget til det dobbelte.

Når arbejdstiderne og bibliotekets åbningstider ikke længere er på kollisionskurs, kommer der flere mennesker på biblioteket og de låner langt mere.

Det kan måske oversættes til at de bliver langt bedre oplyst og underholdt end hvis de bare havde siddet hjemme foran stuealteret.

Kultur og viden
På biblioteket er der masser af billedbøger, der – vel hjembragt -  skaber større underholdning og intelligens end DR Ramasjang. Både forældre og børn vinder på at læse sammen i stedet for at sidde og glo på hver sin kanal i tv.

På biblioteket er der tusinder og atter tusinder af fagbøger, der kan hjælpe en til at begå sig bedre i haven, i huset, på arbejdsmarkedet og på ferierejsen. Den viden findes også på nettet. Men her har folk erfaringsmæssigt svært ved at sidde og koncentrere sig om samme side i 30 minutter. En stor del mennesker lærer stadig bedre via bøger end via nettet.

Der er også romaner og selvhjælpsbøger, der – på gode dage og i medvind – gør en klogere på at være menneske.

Og endelig er der over 30.000 dvd’er, 160.000 cd’er og tusinder af spil til pc, Playstation, Wii og Xbox.

Den store opløfter
Der var engang for 150 år siden hvor der hverken var skoler eller biblioteker til at løfte befolkningen op på et højere niveau. Mange blev født på bunden, fik med tiden en hammer i hånden og kunne så banke sten til armen sagde nej.

De kunne hverken lære om bedre måder at indrette samfundet på eller bedre måder at lave veje på. Så det blev til en masse generationers banken med hammer iklædt klude. I stedet for den udvikling mod komfort, retfærdighed,  frihed og morskab vi i dag kan se tilbage på. Livet var slid og lidelse dengang der var lavvande i videnskassen. Samfundet led også som helhed. Det var en meget lille del af de samlede intelligensresurser, der blev brugt.

Det ændrede sig heldigvis i løbet af 1800-tallet hvor man via folkeskoler (der dengang hed Almueskoler) og folkebiblioteker (der startede som  Sognebogsamlinger med årligt kontingent) forsøgte at give almuen noget af den viden, der hidtil kun havde været velhaverne beskåret. Det viste sig at være et godt sats. Efterhånden som viden begyndte at gennemstrømme en større del af samfundet, fandt al den hidtil ubenyttede intelligens veje til at gøre snart sagt alting smartere. Rejsehastigheden mod 20 forskellige slags yoghurt og den enorme komfort og frihed vi i dag nyder steg voldsomt i løbet af 1800-tallet.

Sikke en gave
På det personlige plan kan jeg også takke folkebiblioteket for den enorme komfort og frihed, jeg i dag lever i. Havde jeg ikke som barn haft mulighed for gratis at læse i alle de bøger og fagblade mine forældre umuligt kunne have råd til, ville jeg måske have mistet nysgerrigheden og slået mig til tåls med en for mig – og samfundet – ringere tingenes tilstand.

Men fordi der hele tiden lå en enorm viden og underholdning på biblioteket vendte jeg tilbage igen og igen og blev beviseligt klogere og rigere hver gang.

For en person med så stor taknemlighedgæld til biblioteket er det en helt fænomenal gave oven i hatten at få et (næsten) døgnåbent bibliotek så tæt på hjemmet. Nu kan ikke engang fuldtidsarbejde holde mig – eller resten af byens befolkning – væk fra lærdommens og underholdningens haller. Vi har alle chance for – helt gratis – at blive en hel del klogere og bedre underholdt.

Åbne biblioteker
De åbne, ubemandede biblioteker stiller naturligvis nogle krav til folks karakter og kultur. Selvom der er overvågningskamera og tyverisikring på biblioteket, kan bare én hærværksmand eller russerpose-entusiast lukke biblioteket. Derfor kommer de åbne biblioteker først til de små samfund hvor folk generelt er færre og – måske – mere retskafne og ansvarlige.

Ser man på Styrelsen for bibliotek og mediers kommunekort over åbne biblioteker er åbne biblioteker i hvert fald klart en provinsforteelse.

Men det er en på alle måder hyperciviliseret og spændende udvikling. Og, for mig, den største julegave i mands minde.

Links

Broby får åbent bibliotek. “Hver gang man åbner et bibliotek, lukker man et fængsel” som de siger.

Udlånet fordobles. Arbejdende børnefamilier får stærkt forbedrede chancer for at komme i lærdommens og underholdningens haller.

Alt er gratis på biblioteket. Nyd din frihed og besøg dit lokale bibliotek i juledagene. Følg rådene nederst i artiklen så du får et tip hver gang der kommer nye bøger, spil, manga-tegneserier, dvd’er og andet godt. Du har allerede betalt for det, så du kan lige så godt nyde det.

Bøger kan downloades. Også lydbøger. En dag kan man måske få folkebiblioteksbøger på sin e-bogslæser. Men det kræver en høj grad af retskafne og stærke politikere. Bendt Bendtsen eller Carina Christensen virker ikke som typer, der vil kæmpe for den lille mands ret, hvis denne ret går på tværs af de rettigheder store industrier tildeles.

Jens Vejmand. Fra dengang lyset, uddannelsen og biblioteket var for de lærde blot.

Wikipedia er et godt sted at få forstand. Fx. om folkeskolen og folkebiblioteket. Eller Godmorgen Danmark.

Om åbne biblioteker. Sikke en prægtig idé. Godt at vi har folk til at føre dem ud i livet.

Kort over åbne biblioteker. Se det provinsielle lærdoms- og luksusliv fra oven.

Hærværk og russerposer (for de, der ikke kender slangordet). Når de få ødelægger mulighederne for de mange. På visse danske biblioteker kan man endda blive mødt med uro, trusler og vold. Endog i ganske uhyggelig grad. Det er ikke et miljø at drive bibliotek i. I disse områder ryger åbenheden.

Min lille julegave: et stærkt og stille grafikkort. Lidt spændende. Men ikke nær så spændende som denne her magiske ordning hvor alle danskere investerer i alle danskeres uddannelse og underholdning.

Startsiden. Har links til biblioteket. Endnu en god grund tl at bruge Startsiden.

Illustrationen i toppen viser at det for 170 år siden var pionérarbejde at skaffe 41 bøger til byen. Den viser også hvorfor det var vigtigt.

Mange mennesker med en (mindre, nyere) bærbar har en lyst til at slutte den til en større skærm, når de kommer hjem. Måske for at se film og tv. Måske for at redigere fotos og video. Nogen for at spille.

Heldigvis er skærme historisk billige og kravene simple.

Skærmen skal kun æde HDMI-signal fra den bærbare og kunne vise 1920*1080 punkter, Full HD.

Så hvor meget koster sådan en større skærm så, i virkeligheden?

Tjo.

22 tommer Samsung – 1.231 kroner.

27 tommer Samsung – 2.448 kroner.

32 tommer LG – 2.998 kroner. Og her begynder maskineriet også at kunne vise sjove ting. Jokker man en USB-nøgle i ryggen på skærmen, viser den film og billeder. Ikke alle formater og størrelser. Men det er gangbart. Jokker man et antennestik med DVB-T eller DVB-C-signal i skærmryggen, kan det vise ca. 10 gratis tv-kanaler. De virkeligt rabiate kan så ploppe et kort til betalings-tv i og se 20 betalingskanaler. Der er også indbyggede højttalere.

40 tommer Samsung – 3.998 kroner. Kan – som ovenstående LG – også afspille lidt tv, lidt USB og lidt lyd.

Hurtig konklusion
Små lejligheder, små budgetter: køb 22 tommer.

Større lejligheder, større budgetter: køb 32, 40 eller måske 42 tommer. Der får man klart mest skærm for pengene.

Projektorer?
Projektorer sluger strøm, lamperne har begrænset levetid og de føles ikke naturlige at arbejde ved. Men de er gode til spil, film og tv (i hvert fald HD TV).

Så lad os bare tage en med.

100 tommer – 6.664 kroner. Dette er dog en DLP-projektor, der måske vil irritere med regnbueeffekt (en særlig billedforstyrrelse mange døjer med på DLP-projektorer) og støj. Der skal 7.500 kr. ekstra på disken for en LCD-projektor.

Hurtig konklusion
Projektorer er luksus og mest til film og spil.

Hvad sker der i fremtiden?
LED-skærme. De er på markedet og koster lidt mere end skærmene ovenfor. De leverer ikke væsentligt bedre billede, men bruger lidt mindre strøm og giver lidt fladere skærme. Hvis man har betalt ekstra for en LED-skærm, ser de dog meget bedre ud.

OLED-skærme er lagt på hylden -  når det gælder større skærme. Så dem behøver vi ikke bekymre os om det næste lange stykke tid.

3D-skærme og -projektorer. Kræver blinkebriller og er derfor noget dyrere i indkøb og noget mere irriterende i drift.

Displayporte er en søster-teknologi til DVI og HDMI. De bruges af store, moderne skærmkort af den type der fortrinsvis sidder i stationære pc’er. En del af skærmene på det nuværende marked har Displayporte og koster lidt mere. Køber man det rigtige skærmkort kan man dog stadig slutte 3 Full HD-skærme til sin stationære uden at skulle købe en eneste skærm med Displayport. Så længe der er HDMI og lidt DVI på en skærm, skal den nok kunne holde i mange år.

Kort sagt
Der sker ikke så meget og man kan godt købe en skærm i passende størrelse med nogenlunde ro i sindet. Holder man sig til de billige, bliver man ikke snydt.

Links

Hardwaresiden. Links til endnu flere skærme og projektorer.

DMI siger at lynet allerede har slået ned omkring 4.000 gange i dag. Der skal nok komme flere lynnedslag.

Rammer lynet din ejendom eller diverse el- eller telefonkabler i nærheden, kan du pludselig få mere strøm i dine dyrt indkøbte apparater, end du egentlig har lyst til. Det kan de blive alvorligt skadet af.

Så det simple råd er at tage el- og Internetstik ud inden tordenvejret går rigtig amok.

Du kan dog sagtens sidde indendørs med et 3G-modem og en bærbar uden at et direkte lynnedslag i ejendommen, transformerstationen eller telefonskabet skader udstyret.

Man kan købe sikringer og batteri-backup til stationære pc’er. Men det er sjældent pengene værd.

Udendørs
Lyn er farligst udendørs og selv på nettet, verdens største sandhedssamling, er der hist og pist dårlige råd om hvordan man bedst overlever et tordenvejr udendørs. Folk opfordres til at lægge sig fladt end på jorden og der vrøvles om at metal, iPods eller mobiltelefoner “tiltrækker” lynet.

Heldigvis er der også fornuftige sider, der ser mere nøgternt på sagerne.

• Det er som regel absolut dødbringende at blive ramt direkte af lynet. Så søg altid ind i en bil eller et hus og hold fingrene fra vægge, håndtag, armaturer osv..
• Det er også alvorligt hvis lynet slår ned i vandet, fjeldet, træet eller marken tæt på dig.
  I vandet kan du risikere at miste bevidstheden og drukne.
  I fjeldet kan du risikere at miste bevidstheden og falde ned.
  Nær et træ kan du risikere at barken eksploderer i hovedet på dig og at lynet hellere vil løbe gennem dig end træet.
• Ude på marken skal du sætte dig på hug og røre så lidt ved jorden som muligt. Fok der lægger sig på maven får bare mere vand og mere strøm end nødvendigt.
• Man skal holde sig for ørerne. Tordenbrag fra lynnedslag tæt på kan ødelægge hørelsen.

Metal tiltrækker ikke lyn
Så er der det med metallet på/nær kroppen. Metal (eller mikrobølger fra en mobiltelefon) tiltrækker på ingen måde lynet. Men metal er godt til at lede strøm.

Nogle lynanekdoter siger at folk bliver forbrændt af at have halskæder, næsepiercinger, armbåndsure, mp3-afspiller, hovedtelefoner osv. tæt på kroppen når der pludselig løber strøm udenpå og gennem kroppen. De er korrekte.

Andre anekdoter siger at folk redder livet ved at diverse smykker eller it-dimser leder strømmen uden om livsvigtige organer. Det er sker måske i heldige tilfælde.

Stod jeg til at skulle have et stød på utallige tusinde volt, ville jeg nok proppe diverse metalgenstande i rygsækken eller lommen.

• Lynet søger generelt den korteste vej til jorden. Et træ på 10 meter vil sandsynligvis – men uden nogen garanti – tage alle lynnedslag i en radius af 10 meter fra træet. Et træ på 20 meter vil sandsynligvis tage alle lynnedslag i en radius af 20 meter fra træet. Man skal så bare sørge for at være så langt fra træet, at man ikke konkurrerer med det om at lede strømmen til jorden. På hug 7 meter fra træet er bedre end 1 meter fra træet. Men man risikerer alligevel skader på sin person ved at befinde sig 7 meter fra et lynnedslag. Der er strøm, trykbølge, eksploderende bark og eventuelle faldende grene. Så kom hellere indendørs. I tordenvejr er der sjældent god grund til at løbe mod ensomme træer.
• Er man en familie/ferieselskab på 4 personer fanget på flad mark, kan man sætte sig med 5-10 meters mellemrum. Så ændrer man risikoen for dødelig udgang for familiemedlemmerne fra 0-100% til 0-25%. Men man kan også være romantisk og gøre som køerne. Man kan sætte sig i en klump og hæfte fælles for naturens luner.

Læs videre her, hvis du vil vide mere om dagens kraftfulde lysshow.

Links

Lynnedslag: sikkerhed for pc’er . Politiken taler fornuft.

Sikringer og batteri-back-up til den stationære. Næppe penge værd for den almindelige dansker.

Lynnedslag: sikkerhed for mennesker. DMI taler fornuft . Danfoss følger op sammen med Bolius.

På engelsk: Storm Highway har de fornuftigste og mest velillustrerede informationssider om lyn og sikkerhed. Wikipedia er også med. Fås endda som børnevenlig forklaring.

Mere fascination: ZT Research har film af lyn- og tordenvej i både langsom og hurtig gengivelse.

Lyn i Danmark lige nu. Via DMIs indtil 500 meter præcise lynpejlesystem.

Hvor galt var tordenvejret? Forsikringsvejret giver svaret. Forsikringsselskabet udbetaler måske endda penge.

Anekdoter: mp3-afspiller, næsepiercing, golfspillere, fodboldspiller, mp3-afspiller igen, ko, 52 køer.

Det er klart mest normalt at få sine billeder ud på 10*15 cm store (eller større)  stykker papir.

Men der er andre muligheder for den tålmodige og formuende.

Ny hud til den bærbare
De fleste bærbare har et sort eller hvidt plasticlåg med et, for de fleste, uvedkommende firmalogo på.

“Aha,” sagde nogen. “Det kan vi gøre bedre.” Og så opfandt de en service hvor man fortæller

• hvilken bærbar man har og
• hvilket billede, man vil have på låget

Herefter sender de et nogenlunde terrængående klistermærke i rette størrelse.

I praksis fik jeg levere et laptopskin (dansk: klistermærke) fra neeq.dk (nu bortgået, lader det til).

Det så ganske fint ud og var let at montere med et medfølgende plastickort.

Med lidt flid forsvandt næsten alle luftboblerne under klistermærket og en ellers kedelig bærbar havde fået lidt mere personlighed og affektionsværdi.

neeq.dk havde dog, af egen upassende drift, skrevet en lille autograf i nederste højre hjørne.

Det er sådan noget der gør, at man ikke savner firmaet.

Pænt låg med grimt firma
Man behøver ikke købe klistermærker, der fylder hele låget. På visse maskiner (fra fx. Apple og Asus) kan man få fine låg i børstet stål. Her er der kun grund til at sække det uvedkommende og noget prominente firmalogo i midten.

Her kan et firma som Vistaprint komme til undsætning, for e fremstiller klistermærker i snart sagt enhver størrelse og både runde og firkantede.

De er, som neeq og foto.com, lidt i platugleafdelingen. Vistaprint propper ikke deres eget logo på klistermærkerne. Men de opererer ligesom foto.com med en uigennemsigtig prisstruktur hvor man ikke bare betaler den pris der står skrevet med , men i løbet af købsprocessen uvægerligt også kommer til at betale gebyrer af forskellig type.

Vistaprint yndlingsplat er, kort før kassen, at tilbyde en kortere leveringstid. Man har under hele købsprocessen forventet en leveringstid på 3 dage. Som et af de sidste skridt, efter at man har trykket “Til kassen” og nu virkelig brænder for at komme videre,  afslører de, at 3-dages levering koster den nette sum af 147,50 kroner:

Derefter nægter de at vise ordrens fulde beløb på den side hvor man taster sine betalingskortoplysninger ind.

Nuvel. Jeg valgte at købe 6 klistermærker til 19 kroner og leveringstiden  “Langsom: 21 dage” . Det betød i praksis at jeg fik 6 klistermærker for 90 kroner leveret i løbet af 10 dage.

Nogenlunde pænt udskårne

En kedelig bærbar…

Blev med en times arbejde til en mere charmerende bærbar.

Vistaprint fortsætter derefter med at udspy de mest utroværdige tilbud en gang om dagen, hvis man ikke husker at tilvælge mulighed for at fravælge yderligere reklamer fra dem.

Helt klart et butik for øvede og folk der er dygtige til at læse det med småt.

Ligesom foto.com
Foto.com er en online fotobiks som de er flest. Masser af muligheder for billeder på papir. Jo større papir, jo højere pris. Men til og med 30*20 cm er der et helt sikkert fint forhold mellem prisen og det leverede.

Foto.com er ret amerikansk og kører med forholdsvis uigennemsigtige priser. Prisen er altid den pris der står med stort  – og så et uforklarligt platugle-gebyr, der – helt uafhængigt af forsendelsesomkostningerne – fordyrer det hele for kunden i sidste ende.

Foto.com leverer (ligesom Vistaprint) visitkort, køleskabsmagneter, bamser, t-shirts og musemåtter.

Jeg lod mig fange af et tilbud om et magisk krus.

I teorien: man har et almindeligt rødt krus stående foran sig. Man hælder varm the eller kaffe i det. Et billede afslører sig på magisk vis.

I virkeligheden: man køber et magisk krus, det ankommer let skrammet og ødelagt og  man ser straks det magiske billede for sig.

Jo, der en vis effekt. Men overraskende er den ikke.

Tippet er vist: køb kun sorte magiske krus hvor det magiske billede forestiller noget sort på mørkebrun baggrund. Alt andet er umuligt dårligt og vil ikke overraske. Magiske krus bliver hvide, når de bliver varme.

Foto.coms t-shirts er heller ikke i mesterklassen. De koster 120 kroner stykket og motivet holder næppe til mere end 10-20 gange i vaskemaskinen.

Endnu værre. De kan ikke gengive de farver man sender dem. Det betyder fx. at en indsendt brun bamse bliver til en udskrevet rød bamse:

Kort sagt
Du behøver ikke begrænse dine billeder til pc’er og papir. De kan snildt komme på bærbare, kopper, køleskabsmagneter, biler, krus, nøgleringe osv. osv.

Det er dog ikke helt let arbejde og butikkerne er generelt lidt svære at stole på både hvad angår pris og kvalitet.

Men det er muligt.

Links

Laptopbilleder. Egne designs koster lige over 200 kroner. Kedelige billeder kan fås til 49 kroner.

Badgeland. Masser af muligheder for fotos.

Få dine fotos ind i boligindretningen. En lille introduktionsartikel til hjemmedekoratøren.

Når foto.com udskriver billederne. Lidt om papir.

Stickers.dk. Forholdsvis billige klistermærker til bilen eller den bærbare.

Photowall. Få dine billeder til at fylde hele væggen. Tapetshop er med på samme idé.

Den svage minister (eller hendes embedsmænd) sendte blot en usammenhængende omgang vrøvl tilbage til vores heltemodige lovbryder. Det var meget tydeligt, at ingen af dem egentlig forstod de praktiske konsekvenser af loven. Når det kom til stykket, forstod de højt betalte DJØF’er måske ikke engang loven.

Henrik Andersen havde, godt hjulpet af en forholdsvis vågen presse, mere held hos Antipiratgruppen.

En paragraf mange danskere har brudt mange gange
Antipiratgruppens interessenter har fået §75c, “Anti-mediecenterparagraffen”, skrevet ind i loven.

Det er Antipiratgruppens interessenter (og de fornødne 90 folketingsmedlemmer) der har sørget for, at man ikke må se sine egne dvd’er på sit mediecenter.

Det er Antipiratgruppen, der – via denne paragraf – står til at tjene penge hver gang de vælger at sagsøge en medeicenterejer.

Mediecenterejer Andersen skrev modigt til Antipiratgruppen, at han havde brudt deres lobbylov om ophavsret.

Og efter lidt forhaling fortalte de ham for 10 dage siden, at de ikke ville sagsøge lige netop ham for lovbruddet lige nu:

“Eftersom du har meddelt, at der udelukkende er tale om, at du kopierer digitale eksemplarer af de film, som du lovligt har indkøbt til eget brug, ind i dit mediecenter (på de forudsætninger, du har anført), vil du selvfølgelig ikke blive mødt med krav fra Foreningen af Danske Videogramdistributører.” lovede advokat Mathiasen og advokatfuldmægtig Jørgensen i deres svar til Henrik.

Bestemmesyge dagen efter
Men Antipiratgruppen/Johan Schlüters advokatfirma lever jo af at sende fakturaer. Hvis folk bare sådan uden videre kan købe en dvd i Bilka og lægge den på deres mediecenter, tjener Johan Schlüters advokatfirma ingen penge.

Så dagen efter fortalte de pressen, at alle danskere – principielt – skulle skrive til dem og bede om lov hver gang de købte en dvd og fik den moderne, ulydige tanke at lægge den på deres mediecenter.

“Hvis andre står i samme situation som Henrik, skal de i princippet tage kontakt til os, så ser vi på det.” sagde advokat Mathiasen til Ekstra Bladet og ovre på Comon fortsatte han “Tilsvarende tilladelser vil blive givet til alle der er i samme situation som Henrik F. E. Andersen. Vi giver lov til at bryde kopisbeskyttelsen, hvis det er til privatbrug for at se filmen på et mediecenter eller noget tilsvarende”

Lidt kortere sagt “Du skal ansøge. Efter ansøgning kommer tilladelse.”

Uden tilladelse er der tale om lovbrud.

Omfang
I Danmark sælges der cirka 17 millioner dvd-bokse om året. Der ligger måske 70 millioner dvd-bokse ude i de små hjem.

Hvis bare 1% af disse i løbet af 2010 skal lovligt over på et mediecenter, vil typer som advokat Mathiasen og advokatfuldmægtig Jørgensen (der svarede Henrik) have 700.000 henvendelser at tage fat på. På advokat-dansk: fast, vellønnet arbejde.

Dog er der visse ting, der tyder på at tilladelsen ikke skal ske pr. værk, men at det er en slags personlig gunstbevisning fra Foreningen af Videogramdistributører til den ansøgende borger. I Henriks tilfælde vidste Antipiratgruppen ikke specifikt hvilke film, det drejede sig om, men sagde blot, at de ikke ville sagsøge Henrik for film, de havde rettighederne til.

Antipiratgruppens tilladelser lader altså mere til at være person-baserede (”Henrik må godt”) end værks-baserede (”Henrik/man må godt lægge The Matrix [ISBN xxx] over på sit mediecenter”).

Hvis det forholder sig sådan, har staten udpeget et privat foretagende til at afgøre hvilke borgere, der må se deres egene film på deres eget mediecenter.

Med højst 20.000 mediecenter-ejere nedsætter det arbejdsbyrden noget.

Men giver også hele affæren en drejning af urimelighed.

Den stupide og urimelige løsning
Det virker grotesk, at det er Advokatfirmaet Johan Schlüter/Antipiratgruppen/Foreningen af Danske Videogramdistributører, der har lov til at bestemme hvilke danskere, der må lægge deres egne dvd’er på deres eget mediecenter.

Hvis Antipiratgruppen
- siger nej, bryder man loven.
- ikke svarer, bryder man loven

De bestemmer 100% om man får lov eller ej, og kan efter behag give tilladelser til nogle få, ignorere andre og – i de mest groteske situationer -  politianmelde og sagsøge dem, de ikke kan lide.

Absurd
Mediecentrenes forsvarer Henrik er dog allerede på vej til at give Antipiratgruppen, hvad de beder om.

Fra sin hjemmeside er han i færd med at koordinerede Store Plagedag hvor alle med mediecentre skriver til Advokatfirmaet Johan Schlüter/Antipiratgruppen/Foreningen af Danske Videogramdistributører og beder om lov til at kopiere egne dvd’er over på eget mediecenter. Store Plagedag er indtil videre programsat til 31. januar 2010.

Det kan blive en meget god optakt til de mange tusinde henvendelser Advokatfirmaet Johan Schlüter/Antipiratgruppen/Foreningen af Danske Videogramdistributører egentlig ønsker sig (de kan bedst lide lovlydige borgere og selve advokatforretningen trives med let arbejde til fast pris).

Samtidig vil Store Plagedag også tydeliggøre det tåbelige og urimelige i at danske mediecenterejere skal bede en privat organisation om lov til at bruge deres mediecentre.

Kulturminister Carina Christensen. Foto: Mads Flummer

Den fornuftige og rimelige løsning
Hvis kulturminister Carina Christensen fremsætter et forslag til en revision af ophavsretsloven, kan vi med få pennestrøg komme ud af den upassende situation hvor Antipiratgruppen har særret til at bestemme over danskernes mediecenter-muligheder.

Hvis Carina i et lovforslag fjerner §75c (og får et folketingsflertal med sig) slipper samfundet som helhed også for nogle byrder.

2010 vil pludselig byde på langt færre overtrædelser af straffeloven. For mediecenter-ejerne gør pludselig ikke længere noget ulovligt. Advokatfirmaet Johan Schlüter/Antipiratgruppen/FOreningen af Danske Videogramdistributører vil også – teoretisk set – slippe for mange tusinde henvendelser fra umuligt lovlydige borgere.

Den løsning er Henrik mest stemt for, og bruger derfor også sin tid på at sende velargumenterede opfordringer til Carina Christensen om at slette §75c.

De svarede! Med andet end politianmeldelse!
Det er nu 45 dage siden at Henrik Andersen gik i kødet på Antipiratgruppen og man kan med en vis ret hævde, at han fik hevet en god luns ud af dem.

Fra at de pr. automatik har haft mulighed for at sagsøge alle mediecenter-ejere, har de nu med deres svar indskrænket deres reelle muligheder for sagsanlæg noget. Samtidig med at de i fuld offentlighed prøver at udvide deres magt i nye, tydeligt groteske retninger.

Altsammen godt nyt for mediecenter-ejerne og måske noget, der kan vække kulturministeren og hendes embedsfolk.

Links

Henriks brev til Kulturminister Carina Christensen. Godt forklaret. Kulturminister Carina Christensens brev til Henrik. Svarer ikke på spørgsmålene. Forstår dem måske, forstår dem måske ikke.

Mediacenternes forsvarer gør i kødet på Antipiratgruppen. Henrik tilstår overfor Antipiratgruppen.

Antipiratgruppen/Foreningen af Danske Videogramdistributører siger, at de ikke vil politianmelde/sagsøge Henrik for hans gerninger.  En stor undskyldning til alle for evindeligt at omtale Johan Schlüters advokatfirma, Antipiratgruppen og Foreningen af Danske Videogramdistributører som  – mere eller mindre – én enhed. Men ser man til Johan Schlüters advokatfirma, Antipiratgruppen og Foreningen af Danske Videogramdistributører ser man et vældigt sammenfald af adresse, personer og interesser. Så Henrik kan melde sig til Antipiratgruppen og få svar af Foreningen af Danske Videogramdistributører af en medarbejder der aflønnes af Johan Schlüters advokatfirma. Stedet huser også IFPI og (sandsynligvis stadig) DtecNet, men dem kan vi altid se på senere.

Antipiratgruppen gør klar til at modtage ansøgninger fra borgerne om mediecenter-brugstilladelse iflg. ComOn. Og Ekstra Bladet. Stort arbejde, men borgernes underkastelse må jo være et eller andet værd.

Henrik og mange andre mediecenter-ejere forbereder Store Plagedag. I kommentarfelterne indtil videre.

En frustreret forbruger: digitale kopier. Henriks skriveri om sine mere og mere effektive tilståelsessager.

Et pavebevis er et personligt, fiktivt id-kort, der giver særlige beføjelser og fordele. Deler Antipiratgruppen pavebeviser ud? Det kunne se ud som om at også Jacob Pedersen har fået en personbaseret tilladelse til at lægge sine dvd-film over på sit mediecenter. Med de personbaserede tilladelser bevæger vi os dog ret langt væk fra de værksorienterede tilladelser, der – trods alt – ville passe mere naturligt ind i en lov om ophavsret. Alexanderband, Pavebevisets opfindere, har også opfundet Piratgruppen, nu vi er ovre i det rent underholdende.

Dvd-salg: mindst 17 millioner bokse pr. år iflg. Gfks præsentation (slide 19).

Urimelig vrøvlelov rammer mediecenter-ejerne. Historiens start på disse sider.

Senere skal vi rigtig nok se på alle kulturministerens problemer i denne sag.

Det bliver faktisk bedre og bedre at købe bærbar i disse tider. Skærmene og maskinerne bliver mindre og batterilevetiden længere.

Man kan også efterhånden slippe for at få det rædsomme Windows Vista installeret. Så der er nogle meget spændende julegavemuligheder blandt de bærbare.

Som noget forholdsvis nyt er de små bærbare også begyndt at have HDMI-udgange og stærke grafikprocessorer. De kan altså bruges til tv og film i HD.
De kan dog stadig ikke konkurrere med mediecentrene, der for 900 kroner kan afspille alle de film, fotos og al den musik og YouTube man kan proppe i dem. Med mediecentrene er det også dejlig let at vælge. Der er kun 2-3 modeller, det er værd at købe.
Videokameraerne er også blevet utroligt lækre på de sidste tre år. De er små og smarte. De optager nu snart alle sammen i Full HD og gemmer på lette og usårlige hukommelseskort.
Desværre er prisen på hukommelseskort ikke blevet halveret siden sidste jul. For første gang i 5-6 år. 16 Gb koster ca. det samme som sidste jul. Men 200 kroner er nu heller ikke alverden for 1½ times optagelse i HD. Eller 4.000 sange til mp3-afspilleren.
Mp3-afspillere har været populære de sidste mange juleaftener. Men efterhånden er det som om de skal kunne noget mere. Mange har fået klasket en 3″ farveskærm på og afspiller video. Andre har fået en 6″ sort/hvid skærm på og er elektroniske bøger. Vi ved endnu ikke helt om vi kan passe lommevideoafspillere og elektroniske bøger ind i vores hverdag. Men alle de skinnede, trykfølsomme skærme giver os lyst.
Men ellers er der også de meget billige julegaver: viden. Tilbyd at downloade 30 fede spil og spildemoer i stedet for at okse ud og købe ét spil til 300 kroner. Modtageren bliver både gladere og klogere af din supergave. Hvis I sammen udforsker blandt andet bibliotekets tilbud vil I med garanti få en jul der er sjovere og billigere end de fleste andre pc-brugeres.

5 fede dimser (plus det løse)

1. Toshiba NB100. Minibærbar til 1.700 kroner. Skal man have større skærm og stærkere grafik skal man af med over 3.000 kroner. De billigste bærbare. HP/Compaq Mini 311 til 3.500 kroner og Acer Aspire Timeline 1810TZ til 3.800 kroner har begge HDMI-udgang og kan spille HD-film. Udover at fylde ingenting og kunne holde strømmen i ca. 6 timer. Asus og Toshiba er de mest holdbare.

2. Xtreamer+eTrayz. Julens bedste mediecenter. Kan afspille, downloade, sikkerhedskopiere og dele alt. Uden at sluge strøm. 1.500 kroner. Bare lagringdelen kan det samme som vores gamle flamme Qnap TS-109 II. Den koster bare 1/3 når den kommer fra Xtreamer.

3. iPod Touch. Den lækreste lommevideoafspiller. Kan også gå trådløst på nettet. 1.400 kroner.

4. Nook. Bedste ebogs-læser indtil videre. Kommer måske til Danmark til en pris på omkring 2.000 kroner.

5. Kodak Zi8. Lille, billigt 1080p videokamera. 1.300 kroner.

Sådan køber du ind

1. Brug prisssiden flittigt – og hardwaresiden!

2. Køb det billigste

3. Gå aldrig i edb-butikker

4. Brug mere end en prisside (og kig i prisstatistikken).

Sådan bliver du klogere helt gratis

Tag kurset Digital efterårsferie.

Men hov, hvad er den af? Der er jo hængsler på midten.

Nøøøøøøj! Med et klik springer der et USB-stik frem!

Man kan altså pille kortet ud af kameraet og sætte det til en hvilken som helst computer!

Det er genialt i alle sammenhænge. Lige fra ferier til slæben rundt på herlige HD-film.

Så hukommelsekort bliver ikke bare større, de bliver også bedre.

Størrelse
Hvor mange Gb skal man så have? Tommelfingerreglen er “for 500 kroner”. Hvis man både vil lagre 10 megapixel-billeder, lange videoer og bruge SD-kortet som USB-nøglering, kan man lige så godt gå efter så meget lagerplads, man nu har råd til.

Links

Sandisk 2Gb Ultra II USB 2.0. Det er pt. svært at finde knæk-SD-kortene i andre størelser end 2 Gb. Men det bliver forhåbentlig bedre. Befro har dog op til 8 Gb.
Softwaresiden har altid de bedste tilbud på hukommelseskort som et link i nederste højre hjørne.

Hvorfor det? For at få dem til at se både forskellige og festlige ud.

Lad os se på et par stykker.

Fordele

• Det er en jævn morsom familiefornøjelse at male harddiske
• Man får brugt dvd-pennene til noget nyttigt
• Børnene bliver måske lidt mere forsigtige med “deres” harddiske

Det skal du bruge

• Nogle vandfaste tuscher
• Lidt tålmodighed

Links

Til en afveksling er der umiddelbart ikke nogen.

Hm.

Jørgen Clevin på biblioteket. Lær af mesteren.

Folks billeder af deres eksterne harddiske. Forbrødrende kultur.

Folks billeder af deres arbejds/underholdnings-pladser. Mere forbrødrende kultur. Bemærk hvordan Mac-brugerne roser hinanden.

For 400 år siden skrev Christian IV kunstfærdige bindebreve. Modtageren af et bindebrev skulle løse en knude eller en gåde. Lykkedes det ikke, måtte han eller hun give et gilde.
Her, 16 generationer efter, sender vi stadig hinanden små gåder på kunstfærdigt klippede papirer. Løser man dem ikke, må man give et påskeæg.
Men et fåtal har også bragt gækkebrevene til nettet brevene hvor de kan blive umanerligt kunstfærdige og gådefulde.
På nettet kan man nemlig få både video, animationer og musik med.
Det er også blevet noget sværere at gætte afsender. Hvor man med et brev bare kan kigge på poststemplet og råbe “Moster Oda, Hedensted” allerede inden gækkebrevet er pakket ud, er det ofte svært eller umuligt at gætte afsender.
Det gælder fx. SOS-Børnebyernes gaekkebrev.dk. Her kan man anonymt sende gækkebreve til familie og venner. Dertil holder SOS-Børnebyerne strengt øje med om modtageren gætter gåden inden for de tre tilladte forsøg, og punker ham/hende for påskeæg, hvis gætteriet glipper. SOS-Børnebyerne trækker endda også lod om nogle påskeæg, så der er god grund til at besøge dem.
Men derudover ligger det lidt tyndt med de gode gækkebreve og påskehilsner på nettet.

• Børnenes elektroniske påskekort består som regel af en pastelfarvet påskehare, lidt dårlig tv-shop-musik og et par budskaber om at påsken er her nu.
• De kristnes postkort består som regel af en pastelfarvet Jesus, lidt dårlig tv-shop-musik og et par skrevne budskaber om at påsken er her nu.
• Ikke engang de voksnes kort er stort bedre, al den fine teknik til trods. Et par frække, pastefarvede påskeharepiger titter frem hist og pist på nettet. Men det er hverken imponerende eller spændende.

Så vil du bruge nettet til gækkebreve foreslår jeg følgende fremgangsmåde.
Find en side, hvor du lærer at klippe et ordentligt gækkebrev og send det med gammeldags post. Ikke særlig højtelnologisk. Men den bedste chance for at få rigtige påskeæg af rigtige mennesker.

5 gækkebrevstjenester

1. Gaekkebrev.dk. SOS Børnebyerne byder på grafik, gækkevers og arbejdsgang. Du skal bare skrive et par navne. Lettere bliver det ikke.

2. Postkort.jubii.dk. Et lidt kedeligt billede til enhver lejlighed. Også påske. Undlader man at skrive korrekt afsender er det pludselig et så godt som usporligt gækkebrev.

3. 1001postcards. Når et pastefarvet billede ikke er nok og man absolut vil have blid klimpren på synthesizer-guitar oven i. Endnu en løsning for de dovne. Tag hellere selv et billede og send det. Brug evt. Picasa.

4. Rim&remser. Lærer dig at klippe et gammeldags gækkebrev. De er nogle guttermænd og -kvinder.

5. RIPE Whois. En del online-kort indeholder afsenderens IP-nummer (4 tal med punktummer imellem) et sted i brevhovedet. Med Whois-tjenesten fra RIPE kan man – på gode dage – oversætte IP-nummeret til en omtrentlig postadresse og dermed gætte sig til afsenderen. Snyd – men sjovt.
Links

Sådan finder du billeder. Der er masser af påskebilleder derude.

Men nu er der kommet et mærke, man kan stole på:

Er der sådan et mærke på det kommende husalter, kan man være helt sikker på, at det kan vise film og tv i 1920*1080 og dermed – sandsynligvis – levere en meget flot billedkvalitet.

Producenterne af tv-udstyr betaler en lille smule penge til organisationen EICTA for at kunne smække mærkaten på skærmene.  Det kan EICTA godt lide og de har derfor fluks fundet på en ny mærkat, der både kan tjene penge og næsten bringe klarhed til markedet.

Hvis en dvd, harddiskoptager (eller et grafikkort for den sags skyld) har denne mærkat på sig

kan den spytte et billede med en opløsning på 1920*1080 ud, og dermed levere herlig, høj HD billedkvalitet.

Prøv den høje opløsning i dag
Men, som vi efterhånden har set nogle gange, så kan selv halvbilligt computerudstyr sagtens levere de gode opløsninger, de hurtige skærme og de herlige HD-programmer.
Så hvis du følger nogle af de mange links herunder, vil du både kunne blive klogere på mærkaterne og – måske – prøve lidt HD allerede nu.

Billigste HD Ready 1080p fladskærm?
37″ Huyndai til 6.700 kr. Jeg ville dog nok vælge et 40″ Samsung til 8.500 kroner.
Se HD Ready 1080p-prislisten for tv.

Billigste HD Ready 1080p computerskærm? Jeg ville vælge Samsung til 3.800 kr.
Se HD Ready 1080p-prislisten for pc-skærme.
Links

HD Ready? Hvad betyder det?

Skal jeg købe et 32″ tv?

Fremtidens tv, HDTV, bedre end dvd

Sådan downloader du HDTV demoer, spildemoer og film med uTorrent

Sådan ser du HDTV med Zudeo