IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret torsdag d. 06 september, 2007 kl.14:56

Chat og messenger – hvordan kommer jeg i gang?

Messenger er et lille program, der ofte bor nede i værktøjslinjen et sted ude til højre. Hvis man registrerer sig under et eller andet brugernavn hos Microsoft, vil man pludselig få evnen til at tale gratis i pc-telefon med andre Messenger-brugere. Man vil med få klik kunne overføre filer til dem, oprette grupper og sende links til alle.
Selvfølgelig kan man det meste af den slags med e-mail i forvejen. Men e-mail har indbygget forsinkelse. Messenger er live og dine modtagere får dine links, din anmodning om telefonsamtale, dine kommentarer og dine billeder få sekunder efter at du har afsendt dem. – Hvis de altså selv har tændt for Messenger.
Man behøver nu strengt taget hverken familie eller venner for at komme i gang med Messenger. Rundt omkring på nettet fortæller folk, at de gerne vil snakkes med via Messenger og lægger deres Messenger-adresse ud som en indbydelse. Har man webcam kan man endda se på hinanden under samtalen.

Det er tydeligvis meget festligt, ungt og veluddannet:

messenger1.png

Man kan dog også deltage i det mere traditionelle chatteri på nettet. Man springer på en chathjemmeside, registrerer sig. Og kan så tekst-snakke med de, der nu også er kommet forbi.

forumchat1.pngMan kan dermed tale om to slags chat. Den ene kræver et særligt program og foregår mest blandt familie, venner og kolleger. Den anden kræver kun Internet Explorer og en vis lyst til at udforske en verden af  ofte forvirrende, smålysten tomgangssnak.
Anonymiteten kan gøre folk lidt fjollede og dumme. Men man kan altid afbryde en samtale, hvis man ikke gider længere.
Den største trussel kommer nok nærmere fra de utallige vira folk sender rundt til hinanden via Messenger og andre chat-programmer. Ligesom med e-mail er det ekstremt vigtigt at man kan holde sig fra at dobbeltklikke på alle filer, der tilfældigvis skyller i land. Uanset hvem der ser ud til at have sendt den.
Der findes cirka 5 store chatprogrammer, men de kan ikke alle tale (lige godt) med hinanden. Derfor er det vigtigt , at man enes om at bruge det samme program. Men får man skidtet til at virke, kan man faktisk spare en del på telefonregningen og nyde ganske godt af vennernes musik, billeder og spil.

Kommentarer til artiklen

Det lyder rigtig interessant. Kunne du give mig adressen på et chatprogram jeg kunne tilmelde mig?

Örn Ólafsson | Torsdag d. 06 september, 2007 kl.19:19

Hmm. Hvordan opteger jeg en stream?? Fedt, jeg ved ikke hvad det er, og så klikker jeg på linket og håber på at finde et svar. Men, hvad kommer op?? en artikel om Messenger! Det var ikke lige det jeg havde brug for, bl.a. fordi det ikke interesserer mig. eller er det mig der har misforstået noget?

Michael Rodian | Fredag d. 14 september, 2007 kl.19:23

jeg ku’ godt tænke mig at optage streamede radioudsendelser og konverterer dem til MP3 filer som jeg så vil brænde på en CD og lytte til på mine lange pauser på taxaholdepladser. Ta’ fx. BBCs swahili nyheder som jeg lytter til for at vedligeholde mit swahili. Gå ind på http://www.bbc.co.uk/swahili/ og klik på Sauti Dira ya Dunia frem kommer en lille BBCradio og udsendelsen kører, så hvordan optager jeg og konverterer til MP3 ? og ja det er lidt underligt at finde en tekst om chat

Klavs Heebøll | Tirsdag d. 09 oktober, 2007 kl.16:34

jeg kan kun gi Michael ret kan vi ikke få orenlig indformasion

Mogens | Søndag d. 13 september, 2009 kl.20:04 Steven Snedker | Mandag d. 14 september, 2009 kl.07:41