Publiceret
torsdag d. 08 april, 2010 kl.12:01
Opdateret
onsdag d. 07 april, 2010 kl.22:50
Søger man efter “den 9. april 1940″ på Google får man ganske gode links ud af søgemaskinen. Lige nu linker den til Danmark under besættelsen og befrielsen, Den Store Danske encycklopædi, danmarkshistorien.dk og Wikipedia. Generelt troværdige og fornuftige kilder, der alle er overvejende enige om hvad der skete den 9. april 1940 og hvorfor det skete. Nazityskland besatte Danmark for at forbedre sin strategiske position. Det er omtrent umuligt at finde vrøvl om at magthaverne i i London og Paris erklærende humanistiske Tyskland krig og en misforstået, fredselskende, socialistisk vegetar med tandbørsteoverskæg derefter måtte lægge malerpenslen tage sine helt forståelige forholdsregler.
Billedet skifter dog hvis man søger på en af 2. verdenskrigs andre ubehagelige hændelser, holocaust. Her er de første 4 tilbud fra Google delt ligeligt mellem to lødige historiske sider (Wikipedia og holocaust-uddannelse.dk) og kultiske sider (patriot.dk og holocaust.nu). På den ene side af historiker-hegnet fortæller man om nazisternes rædselsfulde udryddelseslejre og rationalet bag dem. På den anden side benægtes eller bagatelliseres de ud i det absurde.
Endnu værre bliver med en søgning på 911. Her er den første danske side 911truth.dk og den er sammen med agenda911.dk de eneste danske sider om World Trade Center-angrebet Google pt. disker op med. Begge er “sandhedssøgende” sider, der byder på rigtig mange sammensværgelsesteorier og ikke gør specielt meget for at undersøge eller gendrive dem.
På den ene side kan vi være glad for at Google og de andre søgemaskiner hjælper stemmer frem, der har svært ved at blive hørt i de gamle, småprofessionelle medier.
På den anden side kan man altså også læse sig en hel del dummere på historiske begivenheder.
Så hvordan undgår man det?
Man spørger sine venner eller familiemedelemmer om det man læser, nu også kan passe. Sandhed er en social ting og jages bedst i flok. Især hvis flokken har en ret forskellige sammensætning.
Man tjekker hvem folk linker til. Uden links, ingen sandhed. Sandhed er nemlig også et sammenhængende spind af viden. Løgn er ofte højrøstet og bor udenfor dette spind.
Man spørger Wikipedia og Den Store Danske Encyclopædi. Disse opslagsværker har vist sig utrolig modstandsdygtige overfor hærværk og ringe underbyggede påstande.
Endelig kan man, hvis man er heldig, spørge Infomedia. Her er der snart 25 års skriveri fra de gamle medier samlet i en søgbar database. Gammelmediernes journalister er selvfølgelig holdningsprægede, dovne, autoritetstro, stupide og til fals. Men i forhold til nogle af topscorerne på Google, kan de faktisk byde på ganske hæderligt arbejde i ny og næ.
5 gode historiesider
1. Wikipedia. God dækning af bla. Tysklands “fredsbesættelse” af Danmark. Wikipedia er overraskende troværdig.
2. Danmarkshistorien.dk. En officiel udgave fra et statsfinansieret universitet. Det kan knapt blive mere troværdigt.
3. Denstoredanske.dk. Enclyklopædi. Ligesom Wikipedia, bare med færre links ud ad huset.
4. Tidsskrift.dk. Dansksprogede faghistoriske magasiner. Lige til at læse online.
5. Infomedia.dk. Den nyere historie som den har taget sig ud gennem en masse danske aviser. Børneejere har ofte gratis adgang gennem podernes folkeskole. Men det kræver nok hjælp fra enten skole eller børn at komme gennem login på skoda.emu.dk.
Links
Kildekritik for journalister, leksikonlæsere, studerende. Og dermed også for dig.
