Publiceret
torsdag d. 05 juli, 2007 kl.04:52
Opdateret
torsdag d. 05 juli, 2007 kl.05:05
Mobiltelefonen skal kunne fugere, der hvor man kommer frem. Det er dog sjældent det store problem eftersom det meste af verden endelig er gået over til GSM.
Du kan dog hjemmefra tjekke om det kan betale sig at tage mobiltelefonen med. Dækningskortene lover fx. ikke det store midt på Island. 
Til mange danske mobilabonnementer hører også en såkaldt roaming-aftale. Det betyder at mobiltelefonen skifter net straks man lander i et nyt land eller kommer over på den anden side af grænsen.
Det er , som de fleste ved, hvinende dyrt at tale i mobil fra udlandet. Skal man være længe i udlandet og er man meget sladrevorn, bør man nok købe et lokalt taletidskort og så SMS’e sit nye nummer til de, der trænger.
Walkie-talkie
Er man to meget sladevorne familier, der tager sammen på bilferie, kan man tage et sæt walkie-talkier med og på den måde holde kontakten mellem bilerne. Walkie-talkies koster højst et par hundrede kroner i disse tider og kan også bruges når man kommer frem: “Du går først. Fortæl om der er toiletpapir derinde!”
Bærbar
Spil, e-mail, GPS, film – en bærbar kan mange ting. Men den vejer! Mest til bilture. Husk i så fald evt. en autolader.
PDA
Jeg har haft min med på ferie. Den gav børnene lidt at spille på i flyet og mig GPS ved ankomsten. Jeg købte en meget hård metal-skal til den og også et lille tastatur. De var ok, men egentlig var den ikke strengt nødvendig.
GPS
Nyttig på bilture. Sidder efterhånden i mange udlejningsbiler.
Pas på med GPS i mobiltelefonen. De vil ofte downloade kort løbende til en horribel pris pr. overført Mb.
Det er ofte bedre at købe en PDA eller GPS-enhed hvor de relevante kort allerede ligger.
Links
Walkie-talkie priser (EL-Giganten kan også levere)
