Den virtuelle verden

“I fremtiden vil vi alle bevæge os rundt i en virtuel verden og kommunikere med andre avatarer! Forretninger og organisationer vil flytte ind i huse online!”

Sådan lyder dem letbenede presses forudsigelser for tiden.

Så jeg må hellere først fortælle hvad de uforståelige ord betyder. Og derefter hvor pressen tager fejl.
Jeg sidder lige nu og styrer en lille figur (avatar) rundt i spillet Second Life. Han er en meget velbygget ung mand ved navn Prut Swindlehurst og han kan både gå frem og tilbage.

(tryk for større billede)

Second Life giver så mig og tusinder af andre mennesker et stort landskab at gå rundt i. Der er dejlig rent og der er palmer og huse.

Se, det lyder jo herligt: ung og smuk på en tropeø hvor alle de andre også er unge og smukke. Men så kommer ulemperne.
Alting koster penge: tøj, huse, ghettoblastere. Man betaler rigtige danske kroner for alting! Det er fjollet.
Der er heller ikke noget spændende at lave. Man kan købe og småchatte.
I andre virtuelle verdener er der klart mere riv i sagerne. I Counter Strike kan man skyde terrorister og spille holdspil med folk fra hele verden. I World of Warcraft kan man baske ulve og føre gigantiske stammekrige. I Second Life kan man… købe og småchatte. Man kan dog, i modsætning til Counter Strike og World of Warcraft, bygge huse og kontorer og forsøge at lave en lille bitte smule af det, man normalt laver på sin hjemmeside.
Men det er ikke sjovt og ens Second Life hybel får ikke nær så mange besøg som ens almindelig hjemmeside.
Betyder det at så virtuelle verdener er spildtid? Bestemt ikke! Det betyder bare at nogle er bedre end andre.
Min favorit lige nu og de sidste 14 år hedder www som jeg har adgang til via en browser. På www kan jeg på 5 sekunder gå fra dr.dk til tv2.dk. Ikke noget pjat med at en figur skal vade hele vejen. På www har jeg også en fed startside og geniale søgemaskiner.
Jeg kan også bruge mine penge på rigtige bukser, sko og 22-tommer fladskærme som jeg får sendt hjem. Og hvor vil man helst småpludre med personer af det relevante køn? På en dansk dating-side, hvor der i løbet af noget tid kan være udbetaling ved kasse 1? Eller i Second Life hvor det hele allerhøjest ender med noget dårlig engelsk og dydig grafik på en skærm?
Vi kommer i højere grad til at styre små figurer rundt i virtuelle verdener efterhånden som computerne og netforbindelserne bliver stærkere. Men kun for sjov og sjældent for at gøre noget praktisk.

Forretninger og organisationer bliver på www. Her er fordelen jo netop at vi ikke skal vade hele vejen til posthuset eller banken for at ordene sagerne.

Yderligere læsning
Second Thoughts about Second Life (dansk) og Afsluttende replik om Second life (dansk). Professor Finnemann skriver om Second Life.

My adventures in Second Life (engelsk) sammenligner Second Life med racer/kamp-spillet Grand Theft Auto: San Andreas og finder Second Life kedelig.

Second Life, Games, and Virtual Worlds (engelsk) og Second Life: A response to Henry Jenkins (engelsk) af Professor Shirky. han synes også at virtuelle vade-verdener skal være spændende.
Hvis man endelig vil beskæftige sig med verdener, hvor alle er smukke, er tiden brugt mindst lige så godt på Et latterligt menneskes drøm af Dostojevskij (den kan købes, lånes, ses omtalt af KFUM, fås gratis på engelsk) eller Paradise Hotel på Tv3.

ComputerWorld i Danmark er dog ret glad for virtuelle verdener, så de skriver med mellemrum om dem: Virtuelle verdener.