Publiceret
tirsdag d. 08 juni, 2010 kl.05:09
Opdateret
mandag d. 07 juni, 2010 kl.12:03
Medieboksene er søde og billige. Man får en lille kasse og en fjernbetjening for under 1.000 kroner.
De kan så afspille alle husets filer via USB eller netværket.
De er desværre bare dårlige til at gå på nettet.
Man får fnidder af at taste adresser ind med en gammeldags fjernbetjening og medieaboksene kan ikke vise bare en promille af, hvad der er på nettet. Hverken fotoalbums eller DR.
De kan heller ikke optage tv.
Derfor springer folk i højere og højere grad på strømbesparende stue-pc’er. De fylder ikke, de larmer ikke. Men de kan cirka alt det ens bærbare kan.

Lenovo Ideacentre Q150 er en ny og værdig konkurrent til klassikerne Asus eee Box og Asrock 330. Med sit lille trådløse tastatur, er den en af de bedste nyskabelser på stue-pc-fronten i lang tid. Prisen skulle begynde ved 2.500 kroner, når den kommer på markedet sent i juni.
Det skal du se på, når du køber stue-pc
1. Er den lille, stille og billig i drift? Du skal virkelig kun sætte en gammeldags stationær pc ind i stuen, hvis du absolut skal spille i 1080p. Og der er det faktisk stadig som oftest bedre at købe en spilleklump og leve med spillene i 720p eller deromkring. Vi køber stue-pc’er fordi vi vil have nogle der fungerer tyst, altid kan stå tændt og ikke æder for mere end et par hundrede kroner strøm pr. år.
2. Kan den vise 1080p ud af en HDMI-udgang? Da Asus for nogle år siden sendte eee box på markedet sagde de, at den kunne afspille 1080p. Men det krævede en større teknisk kamp. De pt. nyeste modeller, 1012 og 1015, har dog ikke disse problemer. Acers første modeller havde også problemer med 1080p-afspilning i virkelighedens verden. Så køb ikke en gammel eller brugt mediecenter-pc, medmindre du er klar til en hård kamp.
3. Kører den Windows 7? Nørder kan, med nogen kamp, få en Linux- maskine eller Mac Mini til at bruge husstandens Windows-netværk, tv-tuneren og hvad der ellers skal til. Men folk, der er vant til Windows, vil nok føle sig bedre tilpas med Windows 7. Det fordyrer heller ikke den lille maskine særlig meget. Nogle gange tværtimod. En Asrock 330 med Blu-ray koster pt. 3.400 kroner med Windows 7 og 3.600 kroner uden operativsystem (på dansk: du skal selv kæmpe med at installere Ubuntu eller et andet gratis operativsystem).
4. Har den nok USB-indgange? Du vil måske slutte en tv-tuner, et trådløst tastatur og to USB-harddiske til stue-pc’en. Så skal der være 4 USB-stik på dyret eller savn i din hverdag. De nyere generationer af stue-pc’er er generelt så venlige at have indbygget trådløst netværk, så der sparer man en USB-port. Men tjek alligevel om der er USB-indgange nok til dit brug.
5. Er harddisken stor nok? Nej, sikkert ikke til alle familiens mp3′er, billeder, videoer og tv-programmer. De fleste moderne stue-pc’er kommer kun med 250 eller 320 Gb harddiske. Man kan, som erstatning, købe en ny 640 Gb harddisk til 640 kroner. Men man er nok bedre tjent med at smide alting over på en stor harddisk på hjemmenetværket, en såkaldt NAS. Eller sætte en stor USB-harddisk til stue-pc’en.
6. Pengepungen. 3.000 kroner lyder måske ikke af så meget. Men mange familier vil måske være gladere for en stærk bærbar.
Trådløse tastaturer
Man kan vælge den klassiske og billige løsning. Det trådløse tastatur står på stuebordet sammen med den trådløse mus og tingene bruges der. Pakkerne er de samme som til almindelige pc’er og begynder omkring de 200 kroner.
Man kan også læne sig tilbage i sofaen med et trådløst tastatur med indbygget trackball eller touchpad i stedet for mus. Disse tastaturer koster desværre bare typisk over 400 kroner.
Særligt for fildelere
Den billigste vej til solid fildeling er en 2 Tb NAS til 1.600 kroner. Hvis man kan tåle lidt mere ledningskaos og en højere el-regning, kan man dog købe en WD-TV Live, hacke den og sætte en 1.000 kroners 2 Tb disk til den. Så har man fildeling, NAS og medieboks for 1.900 kroner.
De strømbesparende stue-pc og bærbare er også udmærkede til fildeling. – Her må man nok bare – igen – slutte en 1.000 kroners 2 Tb disk til for at have plads nok til alle familiens videoer, mp3′er, film osv. osv.
Igen: hvem skal købe hvad?
Medieboks: Hvis man udelukkende ser film med fil-efternavnene .mp4, .avi, .mkv, .iso og hører musik som .mp3, kan man godt købe en medieboks til 850 kroner. Hvis ens tv ikke kan klare fremvisning alene - de mere moderne tv efterhånden har indbygget mediebokse af nogenlunde kvalitet. Vi har gennem tiden set på mange mediecentre/medieafspillere og mediebokse. WD-TV Live er vist stadig den, der giver mest smæk for skillingen.
Stue-pc: Hvis man gerne vil surfe på nettet (fotoalbums, DR, video, Facebook, spil og meget mere) eller se sine egne billeder frisk fra harddisken, skal man købe sig en stue-pc med trådløst tastatur. Den kan også udvides til at vise digitalt tv for ca. 700 kroner. Blandt stue-pc’erne er der nogenlunde dødt løb mellem Lenovo q150, Asus eee box 1210 og Asrock 330. De koster alle i omegnen af 3.000 kroner.
Bærbar: Hvis man derudover gerne vil spille på stuens fladskærm og have muligheden for at bære computeren med sig, skal man købe sig en stærk bærbar med HDMI og et solidt grafikkort. De koster 4-5.000 kroner alt efter størrelse.
Links
Asus eee box starter ved 2.400 kroner. De virker og har mange tilfredse brugere. Det kræver arbejde at få en af de billige Asus eee boxe til at afspille 1080p med solide bitrater. Derfor er det en god idé at købe nyeste generation.
Asrock 330 starter også ved 2.400 kroner. En af de mere udbredte stue-pc’er.
Lenovo Ideacentre q150. På gaden i slutningen af juni. Det er dog ikke sikkert at tastaturet bliver oversat til dansk.
Anmeldelse af det lille Lenovo-tastatur. Folk kan godt lide det.
Bærbare stue-pc’er koster typisk 5.000 kroner. De er også lækre hvad enten de er store eller små.
Alle mediebokse. 500 kroner uden net, 870 kroner med. WD-tv live er stadig en af de bedre. PCworld er dog også glad for ACRyan.
NAS’er: WD Mybook er en af de bedre 2 Tb NAS’er. Men der er flere NAS’er der leverer ca. 2 Tb til omkring 1.700 kroner: Lacie (der har indbygget BitTorrent og iTunes-server), Seagate (der vist mest er kedelig), Buffalo (der har Bittorrent) og Iomega (der har iTunes-server).
Mulig tilkøb til stue-pc’en (eller den bærbare): tv-tuner (700 kroner), 2 Tb USB-harddisk (1.000 kroner), 2Tb NAs med fildeling (1.700 kroner), trådløst tastatur (500 kroner).
[...] WD-TV Live og stue-pc’er er det moderne svar på skive-afspillere. En WD-TV Live koster sjovt nok det samme som en blu-ray-afspiller. Kommentér artiklen Skriv kommentar [...]
[...] Sidste gang vi skrev om trådløse tastaturer. Var da vi skrev om mediecentre i juni 2010. Har man mediecenter/PS3 er et tastatur med trackball klart at foretrække. Kommentér artiklen Skriv kommentar [...]
[...] Asrock 330. En billig stue-pc. Kan endnu mere end Boxee. Men koster omkring det dobbelte. [...]
[...] der kan det hele, Det skal du se på, når du køber stue-pc og En bærbar til knægten handler om at købe den rette underholdnings-pc og Seje programmer til [...]
[...] Chill Bluetooth-tastatur. Minitastatur til stuebrug. Fungerer sammen med pc, Playstation, Android og mange andre dimser. Indeholder en trackpad. Lige noget til hjemmebioen. En god konkurrent til Dinovo-tastaturet. [...]
