IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret mandag d. 02 juli, 2007 kl.05:19
Opdateret tirsdag d. 03 juli, 2007 kl.07:27

Den digitale superturist: kameraet og videokameraet

Den digtale superturist slæber selvfølgelig et superkamera med utallige Gb hkommelse med på ferie.

For man skal selvfølgelig have feriebilleder med hjem.
Tips
Tag evt. et usb-stik eller en USB-ledning med, så du kan forbinde dit kamera eller hukommelsekort til enhver pc.

Nogle kameraer spiller godt sammen med Windows XP, visse ældre modeller har brug for en driver – et program, der hjælper Windows og kameraet med at tale sammen. Test om du kan overføre billeder til naboens pc (og dit fotoabum på nettet) før du tager afsted. Lykkes det hos naboen, lykkes det sikkert også fra Internet-cafeen i Bangkok.

a630blog.jpg

Jeg medbringer et Canon Powershot A640, 4 Gb ram plus et USB-stik. Plus evt. ekstra ramkort.
Der er i dag ingen grund til at kvie sig ved at købe et ekstra ramkort til ferien. Man får 4 Gb til 300 kroner. Det er 2.000 billeder til 300 kroner.

Skulle man have 2.000 billeder på gammeldags film, ville det koste 6.000 kroner. Digitalkameraer er utroligt billige.

På visse ferier kan digitalkameraer dog være lidt for fristende for den fattige/voldelige lokalbefolkning. Synes man, at man vil ud at opleve slummen, bør man lade det gode kamera blive tilbage hos rejsefællerne. Og så tage et lokalt indkøbt engangskamera med. Billedkvaliteten er ringere, men det er mere afslappende at vifte med et engangskamera til 50 kroner de snuskede steder.
Strøm
Digitalkameraer har også brug for strøm på rejsen. Med et Canon Powershot A640 er det let. Jeg medbringer 8 genopladelige AA-batterier, hvilket plejer at være nok til et par uger. Løber jeg tør, kan jeg altid købe nogle nye AA-batterier lokalt. Eller medbringe min oplader.

Med andre kameraer, kan det være sværere. Der bliver man nødt til at medbringe de ladere og omformere, der nu er nødvendige for at hælde mere strøm på det indbyggede batteri.

Videokamerasamsung-sc-x300l.jpg
Hvis man har et nyt kamera, er det nok bedst at harddisken er helt tom ved rejsens start.
Har man et gammeldags videokamera skal man huske nogle bånd – eller forsøge at købe dem lokalt. Danmark har nogle af verdens dyreste miniDV-bånd, så her er det ofte en god idé at købe i udlandet.
Det kan være ret svært at finde en venlig pc hvor man kan dumpe sine optagelser og få dem sendt “hjem” eller brændt på en DVD. Så enten tager man flere stabler bånd med, eller også økonomiserer man med pladsen.
Videokameraer har deres egne, sjældne batterier og deres egne , sjældne opladere. Sørg for at have diverse omformere med , så kameraet kan få strøm på en eller anden måde.
Links

Priser på ramkort lige nu (skriv dine specielle ønsker her)

Flash-ram læsere, ofte til USB

En liste over den type strøm og de el-stik de har ude i verden

Diverse adaptere og ladere