Publiceret
tirsdag d. 10 juli, 2007 kl.10:21
Opdateret
tirsdag d. 10 juli, 2007 kl.17:07
Bilka, Aldi og hundredevis af netbutikker sælger os billige pc’er med masser af billigt ekstraudstyr.
Men man kan også købe en computer hos firmaet Apple. Computerne fra Apple hedder Mac’er og kommer fyldt til randen med god software.
Jeg synes dog at Macs er dyre. De fleste computerbrugere kigger kort på Mac-priserne og er enige.
En lille, indebrændt del af Mac-ejerne bliver dog meget vrede over den slags udsagn.
Men… Hvis vi nu siger, at vi alle har ekstrem respekt for folks pengepunge og daglige liv med deres computer, skal vi så ikke prøve at se på om Mac’er virkelig er så dyre? Give folk et par ærlige prissammenligninger og et par råd?
Jeg lægger ud.
iMac vs. pc

En iMac er sådan en hvid 20-tommer widescreen skærm med indbygget så godt som lydløs computer.
Derudover har den
Pris: 11.999 kroner.
En Intel Core 2 Duo Pro PC fra Føniks Computer er sådan en susende kasse man sætter til en 22-tommer widescreen skærm.
Derudover har den
Pris (inklusive skærm): 7.777 kroner.
PC’ens fordele:
iMac’ens fordele:
Mac mini vs. pc
Apple laver også en lille kasse man sætter tastatur, skærm og mus til. Den hedder Mac Mini og koster 4.799 kroner i den mindste version. Man kan knapt købe en pc med så svag hardware som den lille Mac Mini. Men man kan komme nær med en pc til 2.579 kroner inklusive Windows. Har man Windows i forvejen, koster ens nye pc faktisk kun 1.784 kroner.
Og igen slår man hovedet mod hardware-loftet hos Apple.
Apple vil gerne opgradere ens harddisk. Men kun til 160 Gb. Og de vil have 1.990 kroner for besværet!
I pc-verdenen tager Føniks kun 672 kroner for at opgradere til 500 Gb.
Pc’en kan endda blive en herlig spillemaskine/videoredigeringsmaskine, hvis man lægger 1.000 kroner ekstra på disken.
Det kan en Mac Mini aldrig.
Men hvad så med de bærbare?
Macbook vs. bærbar
En Macbook er en bærbar Mac. Den billigste har en 13-tommer skærm og koster 7.999 kroner. Det er 2.000 kroner mere end en tilfældig spilleklump fra Bilka.
Hvis man ikke har tænkt sig at bruge sin bærbare pc til andet end Internet-surf, skriveri og lidt billedfremvisning, kan man blive yderst tilfreds med en bærbar pc til 4.000 kroner.
Macbooks har dog batterier, der er bedre end gennemsnittet. Hvis man skruer lysstyrken på skærmen ned til det halve og krydser fingre kan man se dvd i 3 timer før batteriet løber tørt. Dengang min 4.000 kroners bærbare var friskere i batteriet kunne jeg se dvd på almindelig lysstyrke på en større skærm i 90 minutter før strømmen var brugt.
Konklusion: er Macs virkelig så dyre?
Om Macs virkelig er så dyre, er lidt op til ens personlige smag.
Jeg har aldrig haft virus eller savnet et eneste Mac-program. Så jeg har aldrig kunnet sige “Jamen, omkostningerne ved at have virus er 4.100 kroner, derfor er [indsæt navn på Mac] faktisk 100 kroner billigere end en pc!”
Jeg har kun haft herlige oplevelser med 500 Gb harddiske, digitalt tv, utallige gratis spil/spildemoer og meget meget andet.
Jeg har kun løbende opgraderet til større/flere harddiske, større skærme, større grafikkort, mere ram. Til spotpris.
Uanset hvordan jeg vender og drejer det, har 1 år med pc for mig været billigere end 1 år med Mac.
Uanset hvordan jeg vender og drejer det, har 10 år med pc har været billigere (og sjovere) for mig end 10 år med Mac.
Som ærlig pc-bruger har man derudover den fordel, at man ikke behøver at blive vred på andre mennesker og deres anderledes maskinvalg. Jeg kan glæde mig over Apple-maskinernes styrker. Selvom jeg ikke har en selv.
Fremtiden
Egentlig håber jeg ikke engang på en glorværdige fremtid for Windows. Små Linux-maskiner med Flash-ram interesserer mig meget mere.
Den stationære Zonbu (til 500 kr.) og den bærbare EEE PC 701 (til 1.500 kr.) er i mine øjne mere interessante nyskabelser for de, der vil have stille, smukke, virusfri og billige computere.
Og så, lige før vi går til kommentarsporet: IT-nørdens blog har til formål at vejlede almindelige computerbrugere. Den eksisterer for at gøre folk klogere. Måske endda gladere. Alle konstruktive kommentarer, der hjælper til i denne retning er velkomne.
Hvis du er en af de indebrændte stakler fra Macnyt: dette er ikke stedet for dit forståelige raseri og dine forståelige mindreværdkomplekser. Det kan vi ikke bruge til noget. Vi kan dog måske bruge dine udregninger og sobre argumenter.
Velkommen til.
Vis mig lige en pc med samme spec. som macbook 2000,- billigere…
Og så kan du i øvrigt opgradere en mac lige så meget du lyster, har da selv fundet ram på edbpriser.dk til spotpris og tralalalala DE VIRKER SKU I MIN MAC
Jeg ville da lige kommentere følgende udtalelse
“Fin software installeret fra fabrikken (men folk vil nok foretrække de mere interessante Firefox, Thunderbird, OpenOffice etc. etc.)”
Du skriver som der rent faktisk ikke findes andet software end en sølle browser+mail-program.
Jeg vil mene at adressebogen(som kan sende sms via bluetooth) og kalenderen er vigtige elementer.
Ordbog, mobil-synkronisering, “Organisering af billeder”-program, video/musik-redigering og mange flere.
Ej at forglemme Skak!
Jeg synes lige at du skulle ta’ med, at Mac’sne kommer med rigtig meget ‘out-of-box’.
“Man kan til næsten ingen penge slutte video-konverteringsbokse, digital-tv og meget andet herligt til sin pc. Alle hardware-producenter forkæler Windows-ejere med både hardware og software.”
Jeg vil vove at påstå at du godt kan slette denne sætning som en fordel for PC. Du kan gøre akkurat det samme med en mac.
“Jeg har kun haft herlige oplevelser med 500 Gb harddiske, digitalt tv, utallige gratis spil/spildemoer og meget meget andet.”
Det har jeg også kun. På min mac.
“Uanset hvordan jeg vender og drejer det, har 10 år med pc har været billigere (og sjovere) for mig end 10 år med Mac.”
Har du haft både 10 år med mac som en primær computer og 10 år med en PC som primær computer? Og hvordan har du evt. beregnet dette? Både det med pengene, og det med underholdningen?
Desuden vil jeg påpege at dit blik på hardware ikke står trit med hvordan den fungerer med softwaren. Apple leverer kun meget begrænsede specifikationer på hardware, for at de kan styre deres software til at arbejde 100% korrekt sammen med Hardwaren. Det er en måde at gøre det på, og en måde der fungerer virkeligt godt for mig. Jeg har nu haft min macbook pro i et halvt år, uden nogen form for hastighedsnedsættelse på computeren. Og jeg har vitterligt ingenting gjort for det. Da jeg havde min PC, skulle jeg tage alle mulige forholdregler for at min computer ikke skulle miste hastighed ved mit almindelige brug. (Spil, musik, surfing osv.) Det er selvfølgelig min erfaring, men jeg ved der er mange andre der deler den holdning med mig.
Og igen med hardwaren. Ja min computer kostede 14.000 kr. Den blev ikke leveret med lige så vild hardware som mange bærbare PC’ere til den pris, men når dagen slutter, er min bærbare stadig “The fastest Vista Notebook” iflg. PC-World (et blad om PC’ere, ja). Link: http://www.pcworld.com/article/id,136649-page,3-c,notebooks/article.html
Det synes jeg da er tankevækkende.
Med henblik på dit synspunkt på billige computere med Linux baserede systemer, så giver jeg dig fuldstændigt ret i at det er virkeligt spændende, og nok også er fremtiden. Men lige nu tror jeg stadigt det er for kompliceret for “almindelige” mennesker at køre et Linux system. Men jeg tror også på at vi kommer den vej en dag. Før vi måske regner med det.
Jeg håber ikke du anser mig for “en indebrændt macnyt’er”, men jeg synes dit blogindlæg her bærer præg af meget lidt arbejde på en mac, ja nærmest en form for modvilje mod den. Herimod vil jeg påstå at de fleste mac-ejere i dag, faktisk har haft PC-ere som deres primære computer før, f.eks. som mig selv indtil for ganske nyligt. Det må unægteligt være mere troværdigt at høre på en der har en god erfaring med begge dele, end en der har et overfladisk syn om noget de egentligt ikke rigtigt har arbejdet med.
Hvis jeg tager fejl om din erfaring med mac, må du endeligt sige til.
Tak for dit sobre indlaeg, Kristian.
Jeg har ikke ejet en Mac i 10 aar, men har brugt en Macbook saa sent som for to dage siden.
En Macbook er en laekker maskine. Men samme dag brugte jeg en passende uinspirerende HP Omnibook 510
http://www.edbpriser.dk/Products/Listprices.asp?ID=296606
En discountbaerbar koebt til 3.300 i London. Men den var (ogsaa) lydloes og (ogsaa) rar at bruge.
Jeg vil gladeligt gensammenligne en hvilken som helst Macbook med en relevant baerbar.
Men jeg saa hellere at du gjorde det, for vi traenger vel til en anden konklusion?
Her er nogle spoergsmaal at starte paa:
Hvis man bare bruger sin baerbare til e-mail, web og tekstbehandling er det ret ligegyldigt hvor hurtig processoren er, saa laenge, der er 512 Mb ram eller bedre? Altsaa: processorhastighed er irrelevant for den forvoksede skrivemaskine?
Hvilken DVB-modtager vil du slutte til din Macbook og hvilken software, vil du bruge?
http://www.edbpriser.dk/Products/Showsubcategory.asp?Parent=2&ID=45
Hvilken VHS-dims vil du slutte til din Macbook og hvilken software, vil du bruge?
http://www.edbpriser.dk/Products/Showsubcategory.asp?Parent=2&ID=2
Kan en Macbook larme og gaa i stykker?
Kan du med god samvittighed anbefale landets lavest loennede at koebe en Macbook? Vil fordelene opveje den skrappe pris?
Hvad bruger man ellers en baerbar til?
Min baerbare bliver brugt til skriveri, programmering, digitalbilleder, digitalt tv/videokonvertering og spil. Der er det, alt i alt, en fordel at der er Windows paa. Men lad bare vaere med at tage spillene med i din Macbook vs. baerbar sammenligning. De fleste vil nok bruge deres baerbare som skrivemaskine/mediecenter.
Hvad angaar Linux: Ubuntu er meget let at bruge for folk uden pc-erfaring. Ubuntu er faktisk taet paa at vaere genialt. Det er foerst naar man begynder at slutte hardware til, at det begynder at halte.
Der er en del Macbook-brugere blandt mine venner og kolleger. Men de er heldigvis mestendels Mac-brugere, ikke Mac-frelste. De kan derfor ikke indroemme at programmer crasher paa deres Macbook eller at man kan surfe/e-maile nogenlunde ligesaa fornojeligt paa en HP til 3.300 kroner som paa en Macbook til 2-4 gange prisen. Enhver Mac-ejer der kan lave en nogenlunde saglig sammenligning af deres apparat og et konkurrende apparat fra Asus, Toshiba, HP, Fujitsu og hvad de ellers hedder, kan ikke vaere Mac-frelst og vil derfor vaere vard at hoere paa.
Hvilket bringer os til din sammenligning af Macbook og en eller anden baerbar pc. Jo flere links, tal og priser, du fylder paa, jo staerkere bliver sammenligningen. Er Mac’er virkelig så dyre?
Apple profiles customer who saved $70k by using Macs and Basecamp
http://productblog.37signals.com/products/2008/03/apple-profiles.html
Hej Steven
Sober artikel med passende respekt for ny-religiøse macchrists. Som erfaren IT tekniker gennem 25 år, har jeg arbejdet med operativ-systemer ingen længere kan huske, men een ting er sikker… De har ALLE som een haft fans der mente at det var det eneste rigtige.
Og jo – selvfølgelig er Mac dyrere end andet tilsvarende. Hele forretningsidéen for Apple er at lave det samme andre har udviklet, bare lækrere, dyrere og ikke mindst hvad der er godt for Mr. Jobs: proprietært så vidt muligt.
