IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret fredag d. 21 januar, 2011 kl.06:03
Opdateret fredag d. 21 januar, 2011 kl.06:11

Et skræmmebrev set fra menigmands synspunkt

skraemmebrevEn del advokater  er begyndt at udsende skræmmebreve til folk med Internet-forbindelser.

I brevene står der noget i retning af “Vi så dig downloade filmen Antichrist uautoriseret for 8 måneder siden. Send os 9.000 kroner – eller find de 45.000 kroner vi ellers vil kræve af dig i retten.”

Disse brev bliver modtaget meget forskelligt alt efter modtagerens viden om ophavsret og jura.

Lad os sammenligne to fiktive familiers handlemønstre ved modtagelsen af et typisk brev.

De to familier
Familien Hansen i Glud er 3F’ere og den eneste berøring med retssystemet, de har haft, er engang for 20 år siden hvor far Jimmy fik en bøde for at køre på en boret knallert. Familien er ikke særlig it-kyndig og forlader sig på venner, når noget skal sættes op.

I den anden ende af landet sidder familien Putenheim-Klukborg i Hellerup. Far Martin er advokat og arbejder med jura dag ud og dag ind. Mor Camilla er it-chef og har ret godt styr på det tekniske.

Begge familier får krævebrevet fredag.

Panik i Glud
Hjemme i Glud stirrer far Jimmy vantro på brevet. Han afkræves 9.000 kroner for en film, han aldrig har set og trues med en 45.000 kroners tur i retten, hvis han ikke hoster op med pengene.

Deadline for betaling er tæt på. Han tilkalder rasende husets teenage-søn, der dog ikke kan huske at han har downloadet noget.

“Men de har beviser,” prøver far Jimmy.

Enden på det bliver at familien ikke tør satse huset på at sende den lokale advokat i retten. De opgiver hellere sommerferien. Efter lidt frugtesløs palaver med de urokkelige skræmmebrevskrivere  sender de 9.000 kroner til advokatfirmaet.

Sjov i Cannes
Advokaterne og filmbosserne deler pengene. De skal, i modsætning til Hansens fra Glud,  på sommerferie!

Når fx. 600 tyskere hver betaler 9.000 kroner for at få Antichrist-advokaterne til at gå væk, bliver det til en let indtægt på flere millioner kroner.

Politiken fortæller rent faktisk at filmselskabet Zentropa har tjent flere penge på deres nye forretning, skræmmebreve, end de har tjent på deres gamle forretning: biografvisninger, dvd og video.

Hvordan kan det lade sig gøre?

Ganske simpelt. Filmselskaberne over hele Europa betaler lobbyister for at påvirke politikere til ny og stadig mere restriktiv og utidssvarende ophavsretslovgivning. Derefter sætter de deres advokater til at angribe svage medlemmer af samfundet. Dem med ringe juridisk viden og dårlige advokater.

Vinder de over de svage i retten, udvider de nettet og sender skræmmebreve ud til en bredere skare.

Og til sidst kan skræmmebreve altså, ifølge Politiken, være en bedre forretning end biografvisninger, dvd og video.

Sagsøgningsøkonomi har igennem de seneste årtier fået en større og større plads inden for it, udvikling af lægemidler og ophavsret. Den bringer ikke samfundet fremad og bremser for mange nye måder at gøre tingene på. Men advokater og lobbyister arbejder indædt for at udvide sagsøgningsøkonomien.

For det er dér de tjener til sommerferien.

Nuvel. Skræmmebrevet lander jo også hos en familie med mere viden om jura og it.

Det er en noget mere oplysende omgang.

Oplyst i Hellerup
“Årh, det er da også det ældste trick i bogen,” udbryder far Martin, da han modtager brevet.

“De sender det på en fredag, truer med frygtelige økonomiske konsekvenser hvis man ikke betaler hurtigt. Det ser ud som om vi har 5 dage, men vi har i praksis kun 2. Man kan jo knapt nå at få fat i en advokat.

De færreste ved, at man med lethed kan se stort på deres tidsfrist og snildt love dem et svar i løbet af 14 dage, hvis det er det, man vil. Skræmmebrevsskriverne er – formelt set – ikke hævet over loven og vil have svært ved at igangsætte en civil retssag mod os i god tro, hvis de har modtaget en sådan kvittering fra os. Rent faktisk er der ingen grund til at gå i tidspresset panik.

Men hvorfor har de lige sendt brevet til os?”

Mor Camilla. “Hver gang vi går på nettet får vi en såkaldt IP-adresse – sådan noget som 89.250.112.170. Den skifter fra dag til dag. I brevet hævder de at 89.250.112.170 for otte måneder siden udbød Antichrist. Deres research ender hos vores Internet-udbyder, der så mener at vi havde 89.250.112.170 på det pågældende tidspunkt. Men det er noget pjank, der næppe holder i retten. Det er ukendt for retten hvordan skræmmebrevskriverne tilvejebringer disse IP-adresser. Andet end “via software’. Er det software fra danske Dtecnet ligger brancherespekten faktisk på et lille sted.

Tilfældige IP-adresser på et papir vejer ikke meget i retten. Der er utallige fejlkilder mellem os og deres software. Det er først hvis skræmmebrevskriverne har noget konkret: en Antichrist beslaglagt ved en fogedforretning her på adressen, der er identisk med den de downloadede, at de kan møde op i retten med noget mere håndfast. En IP-adresse er et postulat. En fil er konkret.”

Som i Glud indkalder familien dog teenage-sønnen for at høre om han for 8 måneder siden downloadede Antichrist. Med samme resultat.

Han husker dårligere end en embedsmand i Udenrigsministeriet. Han kan heller ikke svare på hvad hans mange gæster med bærbare har lavet minut for minut de sidste 8 måneder. De kan sagtens have haft noget kørende.

“Og hvad med jer?”  replicerer knægten .

“Ikke lige min kop te,” siger Camilla. “Men jeg kan heller ikke svare for hvad alle vores gæster har haft kørende. Derudover har vi det åbne, trådløse netværk…”

“Så hvad gør vi?” spørger far Martin endelig.

“Takker for deres interesse, men melder hus forbi. Vi kan ikke se, at du skulle have downloadet Antichrist. Og så er den ikke længere. Hvis de fremturer med et krav på 45.000 kroner kan det blive dyrt… Men så har vi Per Overbeck og vores retshjælpsforsikring. Folk som os, af den bedre middelklasse, er mentalt og økonomisk robuste nok til at modstå et ellers overbevisende skræmmebrev.”

Brevet skrives
Familiens svarbrev er ikke særlig langt. Det holder sig til sagen. Far Martin (der reelt er den eneste person i sagen) mener ikke at have gjort Antichrist offentligt tilgængelig på det angivne tidspunkt og mener at henvendelsen må bero på en fejl. Det kan nærmest siges i en linje.

Er man jurist, kan man minde skræmmebrevskriverne om de relevante loves præcise ordlyd (skræmmebrevene er, af strategiske hensyn, ofte fyldt med mere upræcise, mere vidtfavnende formuleringer end loven og et noget bastant sprog). Men det er ikke nødvendigt at skrive langt for at vise sin velvilje overfor alle verdens mennesker, inklusive de skræmmebrevskrivende.

Replik
Ser vi til udlandet, vil man som regel få et skræmmebrev nummer to hvori der står at advokaterne stadig mener at ejeren af Internet-forbindelsen er ansvarlig for tilgængeliggørelse af et eller andet. Og at de nu, nu, nu virkelig bider til så knoglerne knaser og familiens økonomi sprøjter ud i retslokalet.

Nogle skræmmebrevsforretninger følger det også op med en masse spørgsmål om hvem man tror kan have tilgængeligjort Antichrist den aften. De spørgsmål er der ingen grund til at svare på med mere end én linje. “Jeg forstår jeres situation, men har på nuværende tidspunkt ikke tid til at redegøre detaljeret for hverken mine familieforhold, naboforhold eller alle husets computere og mobiltelefoner.”

Skræmmebrevskriverne kan så følge en af tre strategier

  1. Sende nogle flere breve til folk i Glud, som det er lettere at skræmme penge ud af. Det er hvad de vil gøre i langt de fleste tilfælde.
  2. Påbegynde en civil retssag i den lokale byret. Her skal parterne så fremlægge  den hidtidige korrespondance i sagen. Det er en god grund til at have svaret høfligt og evt. lovpåkaldende i de første breve. Det er dog ekstremt få skræmmebrevsager – hvis nogen – der nogensinde havner i retten. I de engelske og tyske sager, vi ser for tiden, er der ingen der kommer i retten.
  3. Skræmmebrevskriverne kan bede fogedretten om at raide ens private hjem og beslaglægge alle computere og mobiler. Det sker meget sjældent. Selvom filmbranchens lobbyister har fået skrevet yderst belejlige tillæg til retsplejeloven, der giver lige netop dem langt flere beføjelser end almindelige borgere med lyst til fogedforretning.

Så læs for en sikkerheds skyld Retsplejeloven. Læs den også selvom du ikke forventer et raid. Det er godt for samfundet at borgerne kender deres rettigheder.

Konklusion
Skræmmebrevene tjener for tiden millioner af kroner i England og Tyskland. De er designet til at trække så mange penge som muligt ud af modtageren.

Nogle modtagere har sandsynligvis uploadet/downloadet noget de ikke skulle have uploadet/downloadet. Men mange modtagere (og brevene har kun én modtager, der trues med retssag) har vitterlig ikke uploadet/downloadet det de beskyldes for.

I det tilfælde er det godt at vide at man, selv med kompromitteret ophavs- og retsplejelov, stadig har nogle muligheder for at komme på sommerferie. Også selvom man ikke er ekspert i it og jura og bor nord for København.

Links

Et konkret eksempel på et engelsk skræmmebrev. Det kommer 8 måneder efter at et stykke ukendt software angiveligt har modtaget nogle data fra en IP-adresse. Skræmmebrevskriverne er endda så sultne efter folks penge, at de beder dem skrive deres Dankort-nummer ned og sende det til dem. Gør aldrig nogensinde den slags!

600 tyskere hver betaler 9.000 kroner. Filmselskabet Zentropa og deres tyske advokatfirma deler gysserne. Zentropa har, ifølge Politiken,  tjent flere penge på deres nye  forretning, skræmmebreve, end de har tjent på deres gamle forretning: biografvisninger, dvd og video. Det hedder sig at 25% af skræmmebrevmodtagerne betaler uden videre.

Lobbyisterne har godt fat i aldrende regeringspolitikere. Og har deres eget hemmelige udvalg. Det er for at bane vejen for skræmmebreve i Danmark og muligheden for at tjene saftige 9.000 kr. pr. brev i stedet for o-50 kr. pr. film.

Lobbyisterne kæmper også for at fordyre dine film. Jo flere penge man sender dem, jo mere arbejder de for at kulturen koster flere penge og “forkert” omgang med den koster ukristelige summer. De arbejder også for at udhule retsplejeloven yderligere.

I England er visse advokater kendt for at udsende stærkt profitmotiverede skræmmebreve. De skal heldigvis møde deres lokale udgave af Advokatnævnet og svare på spørgsmål om god advokatskik. Datoen er den 31. maj 2011. Man kan håbe at det går ligesom det gik danske Antipiratgruppen/Johans Schlüters advokatfirma hvis bizarre og urimelige skræmmebreve i sin tid  resulterede i en påtale fra Advokatnævnet for Johan Schlüters advokats “tilsidesættelse af god advokatskik”.

Being threatened? En engelsk side med gode råd til modtagere af skræmmebreve.

Skræmmebrevene der ikke holdt i retten. Antipiratgruppen tjente en del penge for tre år siden. Nogle få modige modtagere af skræmmebreve tog en tur om retten for at slippe for at betale.

Man skal passe på hvad man siger om skræmmebrevskriverne. De elsker nemlig at lægge sag an og bebyrde produktive folk.  Man kan dog sagtens og i fuld offentlighed undre sig over hvornår de kommer på kant med Advokatnævnet og hvorfor rettighedshavere lobbyer for en særlig bagstræberisk lov om ophavsret.

The Speculative Invoicing Handbook. Med bonuskapitel. En engelsk vejledning om skræmmebreve. Skræmmebreve vinder åbenbart indpas i England i mange sammenhænge. Nu kan folk beskyldt for butikstyveri også få skræmmebreve. Vort samfund har vist uddannet for mange advokater og sat for få resurser af til politi.

Retsplejeloven. Læs gerne paragraf 653 stk. 4. ” Fogedretten afslår helt eller delvis en anmodning om undersøgelse, hvis det under hensyn til privatlivets fred, erhvervshemmeligheder eller i øvrigt må antages, at undersøgelsen vil påføre rekvisitus skade eller ulempe, som står i misforhold til rettighedshaverens interesse i undersøgelsens gennemførelse.”
- En evt. uautoriseret kopi af Antichrist (sgadepris 94 kroner) burde ikke være en 8.000 kroners skatteyderbetalt fogedforretning værd. Fogedretten er nok heller ikke imponeret af 8 måneder gamle udskrifter. En af hovedideerne med fogedforretninger er at man standser igangværende kriminalitet. Læs også paragraf 653a stk 5. Bemærk dog at domstole i provinsen snildt kan finde på at gøre alt hvad fine advokater fra København K beder dem om. Om de så skal bryde/tilsidesætte loven.

“Med en hukommelse som en embedsmand i Udenrigsministeriet“. Vits forklaret. Der kunne også have stået “Med hukommelse som et ekspertvidne for Frederiksberg fogedret“. Teenagere i Glud er nok i gennemsnit lige så retskafne og troværdige som højt lønnede og betroede medarbejdere i fx. Udenrigsministeriet.

Kommentarer til artiklen

[...] synes du skulle tage at læse Steven Snedkers indlæg “Et skræmmebrev set fra menigmands synspunkt” ovre på hans [...]

Jesper Laugesen · om trusselsbrev til folk med internetforbindelser… | Fredag d. 21 januar, 2011 kl.19:12

[...] bøde. Der er tale om at privatpraktiserende advokater giver almindelige mennesker en art service: valget mellem at betale 9.000 kroner med det samme eller blive sagsøgt for 45.000 kroner plus det l…. [...]

Bøder til fildelere: to forslag og et udregningsforsøg « IT-nørdens blog | Mandag d. 24 januar, 2011 kl.12:48

Det her er jo helt hul i hovedet. Heldigvis er det ikke super nemt at vinde sådanne sager i det danske retssystem, så det bedste man kan gøre er at have is i maven. De skal jo bevise at du har gjort noget strafbart og dernæst skal de også kunne drive pengene ind hos dig, så de ved også at det kan være en tung proces.

Kenneth Bach | Torsdag d. 21 april, 2011 kl.10:07