IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret torsdag d. 22 februar, 2007 kl.12:12
Opdateret torsdag d. 22 februar, 2007 kl.12:18

Få dig en U3-nøglering nu!

Man skal tage sikkerhedskopier. Altid! Derfor er min nye nøglering en Kingston U3 DataTraveler på 2Gb.

kingstonjamaica.jpg
Med den kan jeg på sekunder tage en sikkerhedskopi af mit arbejde. Og fordi den er på 2Gb kan den deruover også hjælpe mig med at transportere 120 cd’er, 4 afsnit af Krøniken, 2 spillefilm i dvd-kvalitet eller et par spil fra computer til computer. Den kan også krypteres så eventuelle tyveknægte ikke kan se indholdet.
Endelig kan den – uden installation – køre mange af mine programmer, så jeg altid har dem ved hånden uanset hvilken pc, jeg sidder ved.
Til kun 250 kr. føltes den næsten gratis! En måned senere kunne man få 4 Gb til 323 kr. Det er næsten bedre en gratis.
Køb den størst mulige u3-nøglering (lad dit budget og blærelyst bestemme).

Find (gratis) programmer til den (hvis du virkelig har brug for det).

Kommentarer til artiklen

Hvor køber man denne Usb nøgle.
- U3-nøglering.

Venlig hilsen Søren Olsen

Søren Olsen | Mandag d. 26 februar, 2007 kl.18:33

Man kan få dem i butikker rundt omkring (supermarkeder, radio-tv, computerforretninger). Og så selvfølgelig i netbutikker. Her er der pt. 8 butikker, der fortæller om 2 Gb versionen.

Men køb hellere en 4 Gb USB 2.0 u3 nøglering. Dem er der links til oppe i artiklen. -Jeg kan se at u3-nøgleringene på 4Gb er lidt udsolgte i denne uge. Overvej at vente en uges tid eller to. Eller at droppe u3-funktionaliteten. Jeg bruger den i hvert fald sjældent.

Steven Snedker | Mandag d. 26 februar, 2007 kl.20:49

Hej Steven,
Er Kingstons U3 DataTraveler kompatibel med dels Windows Vista, og dels Windows 2000 SP4?

Carsten | Mandag d. 12 marts, 2007 kl.18:19

Ja. Med ét opslag på Wikipedia kan vi se at Windows 2000 SP4, XP og Vista er understøttet.

Det ser endda ud som om de venlige mennesker, der vedligeholder opslagsværket Wikipedia har skrevet korrekt af fra producentens side.

Så lad os regne med at de nye U3-nøgleringe virker med alt fra 2000 til Vista.

Steven Snedker | Mandag d. 12 marts, 2007 kl.21:04

Kingston DataTraveler USB2.0 1 GB
1 GB / USB2.0 Pen Drive / Model: U3 Smart USB Flash drive / Vægt: 11.3 g 0,09 kr. 95 kr.
Kingston DataTraveler USB2.0 512 MB
512 MB / USB2.0 Pen Drive / Model: U3 Smart USB Flash drive 0,56 kr. 286 kr.
Jeg var inde på EDBpriser, og kan ikke få de to priser til at passe, har selv fået en 256 MB og den kan ikke indeholde meget, hvordan kan den være meget dyrere end én på 1 GB

Leif | Fredag d. 15 juni, 2007 kl.14:39

Der er ikke altid fornuft i prisen på it-udstyr. Nogle gange slipper butikkerne jublende afsted med at sælge en lille, halvgammel dims til en alt for høj pris.

Du kan kun se dig for. Lige nu, 4 måneder efter jeg skrev den oprindelige artikel, er prisen på en 4 Gb nøglering 229 kroner.

Men tjek altid prissiden før du køber USB-nøglering.

Steven Snedker | Lørdag d. 16 juni, 2007 kl.20:32