Publiceret
torsdag d. 20 maj, 2010 kl.09:25
Opdateret
mandag d. 17 maj, 2010 kl.07:14
I Danmark er der næsten 1.000 naturpladser hvor man kan slå sit telt op og overnatte gratis. Meget tit på naturskønne strande. Det er der ikke så mange, der ved. Men efterhånden som kortene over både teltpladser og campingpladser kommer på nettet, bliver det lettere og lettere at planlægge en spændende ferie, der er til at betale.
På Skov- og naturstyrelsens hjemmeside er der kort til fodturisterne, kajaksejlerne og det cyklende folkefærd. Andetsteds lokkes bilisterne med campingpladser og autotog, og kigger man sig godt for, kan man som regel få øje på nogle helt fornuftige tilbud, der kan gøre sommerferien lidt billigere eller mere spændende.
Nettet er også godt til at levere en klassisk stegeferie på Mallorca til afbudspris. Der er mindst tre rigtigt gode danske hjemmesider med billige pakkerejser i massevis.
Man kan også selv planlægge hele bil- eller flyrejsen. Omtrent alle hoteller, vandrehjem eller campingpladser kan bestilles hjemmefra. Med nettet behøver man ikke længere kunne spansk for at finde sengeplads hos Flamenco-danserne. Dansk-sprogede hjemmesider klarer bestillingen over hele verden, så det er en fryd at rejse.
Sidst, men ikke mindst, må vi ikke glemme udrustningen til turen. Man kan finde alt fra bilunderholdning til isøkser på nettet og hjemme fra stolen sammenligne de danske priser med de udenlandske. Så man ved endda om man skal købe udstyret hjemmefra eller ude på rejsen.
5 gode rejsestartsider
1. Afbudsrejser. Links til de bedre sider med afbudsrejser.
2. Skovognatur.dk. Til det nationalt sindede udendørsfolk der bruger egne ben og cykler.
3. Google Maps. En sært effektiv måde at finde hoteller og campingpladser til bil- eller cykelferien.
4. Autotog.dk. Koster mindst 3 kr. pr. kilometer for en familie på 4. Den rene luksus.
5. Prissiden. Søg i Kelkoo.dk, kelkoo.de, kelkoo.co.uk, kelkoo.es og find landet med det billigste dykkerudstyr.
Links
Startsiden.dk/rejser. Alle links i hele verden nogenlunde fornuftigt inddelt. Her kan du med stor sandsynlighed finde rejse, transport, bolig og meget, meget andet. Der er mindst 10 sider med billige afbudsrejser.
