Bloggen holder flyttedag. Vi flytter fra fagbladet.dk til fagbladet3f.dk. Kom med over! Opdatér dine favoritter og bogmærker.

På den nye adresse vil der være endnu større billeder, endnu tydeligere skrift og de samme gode tips til lærerig sjov.

Spring til den ny blog og det gratis spil!

Fagbladet.dk fortsætte en rum tid. Men det er altså ikke her, der sker noget nyt.

Når Tour de France begynder den 2. juli er der sikkert mange, der gerne vil sidde og se de smukke franske landskaber og stakkels tynde mænd i høj opløsning.

Det kræver

• et apparat
• en tv-boks og
• et tv-abonnement.

Lad os tage dem fra en ende af.

Apparaterne
Henne på Hardwaresiden er der links til

• 32″ tv-apparater til 2.300 kroner,
• 42″  tv-apparater til 3.500 kroner og
• 100″-200″  projektorer til 3.500 kroner.

Tv-apparaterne giver et “lille”, godt,  skarpt billede.

Projektorerne giver et imponerende stort billede. 3*1,80 meter (eller bedre) i nogle stuer.

Men projektorbilledet er lidt mindre skarpt og lidt mere udvasket end det tv’et leverer.

Alligevel bliver projektorejere ofte hjemsøgt af venner på store sportsaftener, så hvad man savner i billedkvalitet kan måske genvindes i socialt samvær.

Jeg ville ikke have nogle større kvaler over at købe et 42″ LG-tv til 3.500 kroner. Eller en Sony LCD-projektor til 3.600 kr. Læs  dog grundigt om projektorer først, hvis du ikke er helt fortrolig med dem.

Køber man et billigt tv, vil det sandsynligvis fungere øjeblikkeligt med de fleste antenne- og kabel-tv-installationer uden ekstra omkostning. De billige 42″-tv kan  i hvert fald vise både DVB-T (antenne) og DVB-C (kabel) uden problemer og endog rumme et dekoderkort i nødstilfælde.

Projektor-køberne bliver nødt til at købe/leje en tv-boks, der kan oversætte tv-signalet til noget HDMI-venligt. Det kan være en billig boks fra Harald Nyborg. Eller hvad tv-pakke-sælgeren nu kan prakke en på.

Apparaterne koster ca. det halve af tre års tvungen medielicens og under det halve af 3 års typisk tv-pakke-abonnement.

Så apparatprisen er klart den mest overkommelige i denne sammenhæng.

Det er tv-kanalerne, der – som oftest – er de dyre.

HD-tv-signal koster gysser
Kan man nøjes med at se den del af Tour de France DR (måske) viser på DR HD, er HD-fornøjelsen gratis.

Men vil man også have TV2 Sport HD og nogle af de andre HD-sportskanaler med, begynder det at koste alvorlige mængder penge. Et sted mellem 266 og 707 kr. pr. måned alt efter hvem man køber hos og hvor meget man køber.

Kan man få det billigere på nettet?
Til de eventyrlystne og lovbrydende vil der givetvis være noget HD-streaming/download af Tour de France via nettet. Men det vil nok ikke være særlig driftssikkert eller legalt.

TV-stationernes streaming-tjenester (som fx. DR NU og TV2 Sputnik) vil også indeholde noget Tour de France. Men jeg tvivler meget på billedkvaliteten.

Så
Apparaterne er billige og spændende. Tv-kanalerne/tv-pakkerne er dyre og lidt svære at hitte rundt i.

Men det behøver ikke koste en formue at se (noget af) Tour de France i HD.

Hvis nogen har gode tip til gode Tour de France-kanaler – gerne 1080p varianter med 100% live Tour-dækning-  så smid dem i kommentarfeltet.

Links

42″  tv-apparater til 3.500 kroner og 100″-200″  projektorer til 3.500 kroner. Via på Hardwaresiden. Priset være Hardwaresiden.

Om tv-apparater. Simple og billige.

Om projektorer. Lidt svære at omgås. En Sony LCD-projektor til 3.600 kr. skal have cirka 4 meter stue for at give et 2.5 meter bredt billede. Men så er der også omkring 120″ til omkring 4.000 kr. Husk at projektorer kræver en tv-boks af en eller anden art.

Infocus SP8600. 1080p-projektorer (dem med høj opløsning) nærmer sig de 5.500 kroner (i DLP-versioner uden lens shift). 1080p-projektorerne har i en del tilfælde et bedre billede end den billige Sony. Men er lige så svære at placere i stuen.

Tv-programmer på abonnement. En dyr fornøjelse. Jo færre programmer, jo lavere pris.

DR, TV2 og Sporten varmer op til Tour de France. Tv2 Sport HD sender nok en masse timer i HD.

Team Easy On. 21 afsnit med et af landets sjoveste cykelhold. Det vakte en mindre sensation for 6 år siden og er bestemt et genbesøg værd.

Det er en kamp at finde de gode programmer til Windows. Til at begynde med er der så mange programmer, at man ikke aner hvor man skal lede. Finder man så nogle lovende programmer via Google sidder man ofte tilbage med en masse unødvendige værktøjslinjer i Internet Explorer eller virus, der gør computeren langsommere.

Hvad nu hvis der var en art udvidelse til Windows, der kun bød på gode programmer – toppen af poppen. Programmer der kunne det hele. Programmer der ikke installerede junk, programmer der aldrig tiggede?

Med Ninite er muligheden her næsten. Man installerer ét program, der installerer alle de andre. Ikke bare det. Det holder også øje med nye udgaver og installere dem  i ét hug. Når man har tid og lyst til at opgradere.

Ninite holder ikke orden på spil – der må man bruge Steam eller lignende.

5 fede programhjælpere

1. Ninite. Installer de 50 nyttigste programmer i ét hug.
2. Softwaresiden. Lær om de bedste programmer til de givne opgaver. Et klik på “XL”-ikonet ud for programmet bringer tit en dansk omtale med sig.
3. Steam. Hold orden i spilsamlingen. Mist den hele i ét hug, hvis du er uheldig.
4. Alternativeto. Skift dine møgprogrammer ud med gode programmer. Skriv navnet på et program (eller en webtjeneste) du vil have en bedre version af og se hvad folket foreslår.
5. Ubuntu. Linux har i mange herrens år budt på brugervenlig omgang med programmer.

Dagens retter fra Ninite. Sikke en tidsbesparelse, når man indvier en ny bærbar!

Venstreklik for at placere hul 1. Højreklik for at placere hul 2. Hop ned i det ene hul og duk straks efter op ad det andet. Brug hullerne til at komme ud af det ene labyrintiske rum efter det andet.

Portal 1 havde en forholdsvis simpel historie. Man var kvinden Chell, der af uransaglige årsager skulle finde vej gennem en livsfarlig og højteknologisk labyrint. Måske for at teste portal-geværet, der skyder disse magiske huller/tunneler/portaler.

Vi roste det i sin tid og anbefalede varmt alle at skaffe sig det gratis, dengang det var gratis (i dag koster det 70 kr.).

Nu er Portal 2 kommet og det er mindst lige så godt.

Det har kun ét problem.

Prisen!
Portal 2 koster sindsoprivende 369 kroner eller det, der er værre. For spilpriserne på konsoller (Xbox 360, PS3) er som altid højere og lander pt. på uhøviske 479 kroner.

Der er utallige gode argumenter for at holde sig fra konsollerne, så vi vil her kun koncentrere os om at skaffe portal-lykke til pc’en billigst muligt.

Vent!
Den simpleste strategi er at vente. På et tidspunkt bliver alting billigere og inden året er omme har Portal 2 ret sikkert oplevet en periode hvor den har kostet halvdelen eller under halvdelen af dagens upassende høje gadepris.

De gode spilsælgere overvåger deres onlinesalg meget nøje. Når antallet af solgte kopier pr. dag daler, kan spilsælgerne se, at de rige mere eller mindre er færdige med at købe spillet.

Så plejer de at sætte det på udsalg og sælge nogle ekstra millioner eksemplarer til de knapt så rige.

Valve, der laver Portal 2, hoster ikke rigtig op med salgstal. Men spilfirmaet Two Tribes fortæller vha. en graf ganske tydeligt, at udsalg har en stor betydning for salget. Hvis spillet normalt sælges i 1000 eksemplarer pr. dag til 30 kroner (i alt. 30.000 kr.), kan de på udsalgsdage sælge 15.000 eksemplarer til 15 kroner (i alt 225.000 kroner).

Det er noget af en kunst for spilsælgerne at trække flest mulig penge ud af spilkøberne, rige som mindre rige. Og for os spilkøbere burde det ophøjes til en kunstart at bruge vore hårdt tjente penge på at få spillene billigst muligt.

Meget nørdet. Brug netbanken til at udregne hvor mange kroner du bruger på spil pr. år. Her er mine udgifter til Steam i år 2010.

Jeg vil tro at der er omkring 100 spil og demoer strøet rundt omkring på min families 4-5 steamkonti. Mange af spillene er aldeles fremragende og har moret i hundredevis af timer.

Alligevel har den årlige udgift til spilindkøb ligget under 1.000 kr. pr. år de sidste 3-4 år.

Man får meget for pengene på udsalg og alt billigt kommer til den, der venter.

Det billigste er at vente.

Jeg kan ikke vente!
Her er de bedste råd til de portal-hungrende og prisbevidste spilkøber.

1. Lån Portal 2 på dit lokale bibliotek. Den er gratis dér og fås til både pc, Xbox 360 og PS3. Man kan ved samme lejlighed låne The Orange Box, hvor Portal 1 optræder. Husk Alt er gratis på biblioteket.
2. Snup den gratis demo af Portal 1. Måske kommer der også en demo til Portal 2, men forvent det ikke. Man kan også til nød spille det lille Flash-spil udgivet i anledning af Portal 2 (der er også et ton fan-fremstillede spil).
3. Find flere gratis baner til Portal 1. Hvis du ejer Portal 1 og er sulten efter nye Portal-oplevelser, mens du venter på at prisen på Portal 2 nærmer sig et rimeligt niveau. Der er tips til installation af baner i Sådan installerer du nye spil i Steam.

Men hvis du virkelig vil have pengepungen frem lige nu, så brug dog for himlens skyld dine penge fornuftigt.

Portal 2, ét spil, koster 370 kr. Det er en gennemsnitspris på 370 kroner og sjov i 10-50 timer. Portal 1+2 er cirka det samme.

Valve Complete Pack, 24 spil, koster 675 kroner. Det er en gennemsnitspris på 28 kroner og sjov i 100-10.000 timer. Prop dem på en helt ny Steam-konto og læs grundigtt på Sådan omgås du Steam, inden du køber.

Der er meget, der taler for at baske 300 kroner ekstra på disken og få 23 fantastiske spil oven i hatten.

Portaler?
Man forstår nok bedst princippet i portaler ved at titte på sjove videoer på YouTube.

Hey, venner jeg har fået et Portal-gevær demonstrerer princippet i portaler godt og Portal-fis skruer endnu mere op for spasen.

Outside Aperture broderer lidt videre på historien fra Portal 1, men er nok mest for fans.

Man kan også se demonstrationer fra selve spillet.

Links

Rasmus Lund-Hansen og Thomas Vigild synes at Portal 2 er godt.

Valve Complete Pack er 24 spil til 675 kroner.  Prop dem på en helt ny Steam-konto og læs grundigt på Sådan omgås du Steam, inden du (eventuelt) køber.

Lån Portal 2 på dit lokale bibliotek. Den er gratis dér og fås til både pc, Xbox 360 og PS3. Man kan ved samme lejlighed låne The Orange Box, hvor Portal 1 optræder. Husk Alt er gratis på biblioteket.

Softwaresiden har et link kaldet Steam. Det fører til dagens bedste spiltilbud på Steam. Husk at folk, der køber til høje priser afstedkommer fortsat høje priser. Omvendt opdrager tilbudskøberne til en vis grad firmaerne til lavere priser eller hyppigere tilbud.

Trådløst Internet er desværre stadig en frustrerende oplevelse for mange mennesker. Nogle gange er det udstyrets skyld. Andre gange er det husets. Nu og da er det Windows, der er problemet.

Routeren (adgangspunktet, dimsen med antennerne, dimsen til venstre) sættes til Internet. Adapteren (dimsen til højre) sættes bag i pc'en.

I har gjort noget generelt fornuftigt. I har sørget for at router og adapter er af samme fabrikat – eller i det mindste fra samme butik. Udstyr af ens fabrikat plejer at fungere bedre sammen og køber man de to enheder i samme butik har man næsten nogen man kan klage til, hvis det ikke virker.

Nuvel. I skal bruge udelukkelsesmetoden.

Er det Windows på computeren, der tér sig åndssvagt? Find ud af det ved at låne en anden Windows-maskine med hjem og se om den klarer sig fejlfrit. Prøv at teste om den lånte bærbare, kan få fat i adgangspunktet/routeren. Tjek derefter om en lånt pc (helst stationær) kan bruge adapteren til at nå  routeren/adgangspunktet.

Er det afstanden mellem router og adapter, der er problemet? Prøv at sætte de to tættere på hinanden, og tjek om det resulterer i færre udfald.

Det kan også være et nogenlunde simpelt problem som forkert indtastet adgangskode.

Det bedste er at indkalde lidt flere pc’er og lidt flere hjerner og så blive ved med at kæmpe med problemet indtil det er knust.

Held og lykke!

Links

Microsofts lange liste og trådløse problemer og deres løsninger. Kablede Internet-forbindelser er så meget mere driftssikre og dertil lidt billigere og lidt sundere. Men det er selvfølgelig irriterende at trække kabler, eller skulle have kabel i sin bærbare.

Adgangspunkter. Koster en vis sum.

Adaptere. Noget billigere.

Brug de elektriske kabler. Det virker overraskende godt.

Der hører endnu ikke en soldrevet mus til tastaturet, men tastaturet kan bringes til at fungere sammen med almindelige batteridrevne mus.

I bedste fald kommer der måske, engang med tiden, en trackball på tastaturet, så lænestolsskrivere også får musemulighed.

Links

Logitech K750. Soldrevet tastatur, der fungerer i svag belysning. Logitechs kablede tastaturer er dog langt billigere.

Chill Bluetooth-tastatur. Minitastatur til stuebrug. Fungerer sammen med pc, Playstation, Android og mange andre dimser. Indeholder en trackpad. Lige noget til hjemmebioen. En god konkurrent til Dinovo-tastaturet.

Kablet tastatur og mus. Er stadig billigst. Logitech sælger dem også til spotpris.

Counter-strike-tastatur. Overraskende billigt. Zykon K1 og Zykon K2 er også interessante.

Gummi-tastatur. Også billigt. Og ret transportabelt.

Dumme fjernbetjeninger og tastaturer er på vej ud. I visse tilfælde vil læsebrædder (som fx. Asus Transformer) hvert fald være at foretrække.

Kirsten, du har opdaget en fejl og jeg er dig taknemmelig.

Da jeg skrev artiklen var Creatives hjemmeside nede og jeg gik efter bibliotekets forsikring om at nyere mp3-afspillere fra bl.a. Philips, Creative og Samsung kunne afspille musikken fra biblioteket. Jeg så på den PDF-fil fra biblioteket, der tydeligt viser en succesfuld overførsel til, af alle mp3-afspillere, en Creative Zen X-fi Style. En afspiller der – tilsyneladende – også optræder på på en gammelt liste over fungerende afspillere fra biblioteket.

Men nu hvor Creatives hjemmeside er kommet op igen, kan man tydeligt læse at Zen X-fi Style fra 2010 kun understøtter DRM9 og Audible 4 formaterne. Og altså ikke kan bruges med biblioteket. Bizart nok er den eneste Zen-afspiller, der tilsyneladende kan bruges med biblioteket, X-fi Styles forgænger X-fi og den dårlige Zen Mozaic fra 2008. Den gamle X-Fis anden efterfølger, X-fi2, har også droppet understøttelsen af DRM10. Det er kun den gamle version, der kan afspille den nyeste version af Microsofts beskyttede lydformat.

Jeg har straks opdateret artiklen.

Hvad kan så afspille DRM10?
Der er ved den søde grød ikke mange mp3-afspillere, der tydeligt skilter med evnen til at afspille DRM10-forpestet lyd. En søgning på Hifipriser bringer pt. kun tre mp3-afspillere frem.

Man kan dog finde nogle flere ved at grave i forskellige retninger.

Cnet har en liste over DRM10-kapable mp3-afspillere. Hvoraf de fleste ikke er til salg længere.

Men graver man meget dybt i dokumentationen til fx. Sansa Clip+ vil man finde at den også kan afspille DRM10 – selvom den ikke skilter med det nogen steder.

Der er kun det problem, at det ikke virker i virkeligheden.

Klik for at se video

DRM10 er et elendigt, sporadisk fungerende  system
For nogle måneder siden fik jeg faktisk en Sansa Clip+ i gave. Jeg prøvede straks at bruge den sammen med Bibzoom. Det blev ingen succes. Selvom jeg gjorde alting rigtigt,

Jeg klagede min nød til Bibzoom:

“Jeg har købt en bærbar med Windows 7 og Windows Media Player 12. Jeg har opdateret hele baduljen.
Jeg downlåner to albums. De afspiller fint i Windows Media Player.

Jeg har en korrekt firmware-opdateret Sansa Clip+ og har givet Windows Media Player hånd og halsret over den. Tid, dato og sprog er indstillet korrekt.

Jeg synkroniserer mit Windows Media Player bibliotek med den. Filerne farer over (og fylder på Sansa’en).
Men filerne fra Bibzoom lader sig ikke afspille på Sansaen. Sansa’en gnaver på hver sang 0.1 sekund og skipper derefter videre til næste. Den begynder først at afspille, når den når en sang, der ikke stammer fra Bibzoom.

Hvad mangler jeg at gøre, for at kunne høre sangene på Sansaen?”

Svaret kom prompte:

Lyder desværre til at den ikke virker med Bibzoom-musik. Og vi kan desværre ikke give dig en forklaring på hvorfor.

Bibliotekerne har selv enorme problemer med at afspille DRM10 og har, desværre, opgivet at vedligeholde listen over de få, få dimser, der i praksis kan gøre det.

Microsoft?
Ville Microsoft så hjælpe? Det var trods alt dem, der har lavet det gudsjammerlige DRM10-system?

Overhovedet ikke. De henviste til producenten.

Det kræver 6 pædagogiske forsøg at få et lidet brugbart svar ud af Sandisk Support.

Sandisk?
Og producenten Sandisk havde selvfølgelig uendelig ringe support. En “George N” sad og besvarede mine spørgsmål med rækker af intelligensfornærmende links til hvordan man skruede op for lydstyrken, formatterede mp3-afspilleren og lignende.

Han skulle tigges 5 gange før han rent faktisk så ovenstående video, der så klart som noget viser hvad en korrekt firmware-opdateret og på papiret DRM10-kapabel Sansa Clip+ gør, når den får DRM10 fra Bibzoom.

Den fejler.

Enden på den ugelange kommunikation blev, at jeg kunne returnere Sansa Clip+ til butikken med en henvisning til dens urimelige fejl og mangel og få pengene tilbage. – Hvis jeg altså havde besiddet den fornødne mængde kvittering og held.

Konklusion: fungerende DRM10-afspillere er sjældne
Creative X-fi (kun de gamle modeller), Creative Mozaic (kun de gamle modeller), nogle Sony- og Philips-afspillere (kun gamle modeller, ingen troværdige førstehåndserfaringer fra Bibzoom) kan – på gode dage og i medvind- bruges med Bibzoom.

Som en musikbibliotekar selv siger det: “Vi har nu et produkt som vil være ubrugeligt for langt de fleste biblioteksbrugere.”

Så hvad gør vi?

Køb og test
Vi kan købe den mest lovende DRM10-kapable mp3-afspiller og straks efter udpakningen teste med Bibzoom. Virker det, får apparatet et smækkys og bliver indlemmet i ens samling af dimser. Virker det ikke, skynder vi os at returnere apparatet til webbutikken inden de 14 dages fortrydelsesret ved netkøb er udløbet. Hundredevis af kroner fattigere og nogle bitre erfaringer rigere.

Man kan måske også tage sin bærbare med hen i El-giganten og få lov til at teste om den mp3-afspiller, man har udset sig, i virkeligheden kan afspille lydbøger fra biblioteket.

Men det er nok tvivlsomt om man får lov til at teste inden købet. Og også forholdsvis tvivlsomt om butikken umiddelbart gider refundere pengene for et apparat selvom ens praktiske erfaringer og en modvillig udtalelse fra en support-medarbejder hos producenten siger at skidtet ikke virker som beskrevet i de papirer, man så før købet.

Konvertér?
Et program som Tunebite/Soundtaxi kan som den simpleste ting i verden konvertere det ubegribeligt besværlige WMA DRM10 til mp3-filer. Vidunderligt simple mp3-filer, der kan afspilles på alle apparater og alle mobiler uden problemer.

Men her kommer rettighedslobbyisternes lov om ophavsret desværre på tværs af fornuften. Det er forbudt at konvertere det svært afspillelige DRM10-format til et brugbart format idet man kommer for skade at tage en uautoriseret kopi i processen.

Det kan man så trygle Ophavsretslicensnævnet om at få lov til. Men det er sandsynligvis spildt møje, alle gode argumenter til trods.

Kort sagt
Pas meget på før du køber en mp3-afspiller med henblik på at afspille musik eller lydbøger fra biblioteket. De kan pludselig skifte format og så er din investering så godt som tabt.

Links

Spørgsmål: mobil eller mp3-afspiller?. Nu opdateret med den nyeste viden på feltet.

Bibliotekerne har selv enorme problemer med at afspille DRM10. Som de selv siger det “Konklusion: vi har nu et produkt som vil være ubrugeligt for langt de fleste biblioteksbrugere.”. De kæmper dog en brav kamp for at forbedre tjenesten og få den til at spille bedre end de andre, lignende tjenester.

DRM10 er utroligt besværligt at omgås. Det involverer altid en kamp med firmware, Windows Media Player og en masse opdateringer. Det er ikke for almindelige mennesker. Eller de skatteydere, der rent faktisk har betalt for bibliotekets tilbud.

Philips GoGear Spark og Creative Zen Mozaic skulle kunne afspille musik- og lydbøger. Men de er – i lighed med Creative Zen X-fi (2008 version) -  selvfølgelig ikke til salg. Og Philips holder det 100% hemmeligt om deres nyeste mp3-afspillere kan afspille DRM10. Der står ikke et pip i brugervejledningerne. Deres support siger dog at få, heldige mennesker kan få deres afspillere til at virke med biblioteket. Modige mennesker kan altså forsøge sig med en af disse. Eller denne afspiller fra Transcend. Men hverken producenten eller Microsoft gider love noget.

Det korte svar: folk med lille tålmodighed og viden om at bygge computere skal holde sig langt væk fra at bygge deres egne mediecentre. Det er hårdt og frustrerende arbejde.

Det er så meget hurtigere og lettere fx. at købe en WD-TV Live Hub til 1.300 kroner. Den magiske dims kan afspille omtrent alt  – minus tv (DVB) og skiver (dvd/blu-ray), rummer 1 Tb og kan fjernbetjenes med både gammeldags fjernbetjening og smart mobil.

De skiveglade kan købe en Blu-ray/dvd-afspiller med indbygget medieafspiller til et sted mellem 800 kr. og 2.300 kroner. De billige apparater afspiller skiver godt, men er dårlige til  film&video i moderne formater og kan, som WD-TV Live Hub, kun afspille optaget tv.

Men disse dimser  er, i modsætning til hjemmestrikkede mediecentre, billige og lette at omgås.

Med det sagt.

Den lange svar
Det er meget besnærende at købe et 649-kroners Atom-bundkort, proppe for 169 kr. ram på det, sætte en 500 kroners 2Tb harddisk til den, sætte hele skidtet i et gammelt kabinet med strømforsyning og gjalde: “Jeg kom op at køre for 1.500 kroner! Maskinen virker også som 2 Tb Nas! Jeg styrer!”

Det er desværre bare ikke helt rigtigt.

For Atom-processoren er lidt for slatten til 1080p-video og der er kun VGA-udgang fra bundkortet. Altså: hakkende video og ledningshelvede.

Skal man bygge sit eget mediecenter fra grunden af, skal man starte lidt højere.

For de tålmodige
Her er dagens bud på et hjemmestrikket mediecenter, hurtigt sammensat efter 60 minutters research.

• Bundkort: ASUS E35M1-I til 1.100 kroner. 17*17*8 cm. Passivt kølet. Styrke nok til at være mediecenter. Bruger kun 30W, når den rigtigt arbejder. HDMI 1.4-udgang. Elsket af testerne fra Tweak, Sweclockers, Hardware, Kitguru osv. osv.
• RAM: 2 Gb til 170 kr.
• Harddisk: 2 Tb til 500 kr. Evt. 1 Tb til 680 kr., hvis man kan finde et supertrangt kabinet.
• Kabinet: Ace Polly med 150W strømforsyning. 400 kroner. Ikke optimalt, men pænere kabinetter med mere effektive, passivt kølede strømforsyninger koster en formue.
• Operativsystem: Ubuntu. Gratis. Og en opskrift på lidelse, for ASUS E35M1-bundkortet/processoren understøttes endnu ikke helt korrekt af Ubuntu (ifølge Sweclockers). Ligesom Linux heller ikke kan skifte grafikdriver ordentligt på Asus 1215B. Windows 7 til 800 kroner er måske pengene værd.

Prisen lander på 2.500 kroner.  Det er cirka det samme som et noget mere slattent, men færdigsamlet Atom-baseret mediecenter. Og 1.000 kr.  billigere end et færdigsamlet i3-baseret mediecenter.

Maskinen vil fra starten af kunne fungere som 2 Tb NAS (besparelse: 1.200 kroner) og kan – med tiden – udvides til at afspille Blu-ray og dvd  (500 kr. for drevet, 400-500 kr. for at kunne afspille Blu-ray på Windows) og tv (400 kroner inklusive software).

Teoretisk set burde man kunne proppe et 5750-grafikkort (1.000 kroner) i maskinen og derefter spille løs i Full HD. Bundkortet og Windows 7 tillader det. Strømforsyningen er måske endda også med på at levere strøm nok via de rette stik. Men i praksis er der nok ikke plads til gigant-grafikkort i kabinettet og den i spilsammenhæng slatne processor på bundkortet kunne måske vise sig at være en flaskehals.

Konklusioner
Vi må hellere opsummere.

• Et hjemmestrikket, Ubuntu-drevet mediecenter koster cirka det dobbelte af en WD-TV Live Hub. Og uendeligt meget mere arbejde. Det er kun for nørder og folk, der vil efteruddanne sig selv.
• Blu-ray er meget irriterende og dyrt på både Windows og Ubuntu. Vil du have skidtet, så køb en skiveafspiller til 800 kroner og lev med den ekstra fjernbetjening.
• Det hjemmestrikkede mediecenter  kan udvides lettere og billigere end en WD TV Live Hub. Det hjemmestrikkede kan komme til at vise og optage tv. Det kan blive til en 6 Tb Nas forholdsvis billigt. Det er bedre til Internet (Youtube, alm. surfing, Flash-spil) og spil (i lav opløsning).

De færdigsamlede løsninger
Men når vi humper op over 3.000 kroner, begynder nye mediecenter-muligheder at vise sig.

• En Asrock HT100 kan lidt mere end vores hjemmestrikkede (stærkere processor, fjernbetjening) og lidt mindre (bette harddisk). Men den er færdigsamlet. Den koster 3.400 kroner.
• En Asus 1215B har noget mindre harddisk. Men Windows 7, skærm, tastatur, skønhed og bærbarhed. Et superkøb til 3.250 kroner.
• Vil man spille i Full HD, må man dog gå efter en stationær pc med Windows 7 eller (lidt bedre) en stærk spillebærbar. Den slags koster 5-6.000 kroner og er dermed et godt stykke fra WD-TV Live Hub og de hjemmestrikkede mediecentre.

Links

WD-TV Live Hub. Simpel og billig. Lige som vi kan lide det. Kan faktisk spille dvd og blu-ray. Hvis man omformer sølvskiverne til ISO-format. En noget irriterende proces. WD-TV Live Hub kan også afspille optaget DVB-tv.

Asus E35M1. En god start på et hjemmestrikket mediecenter.

Asrock HT100. Et godt bud på et færdigsamlet mediecenter uden software.

Asus 1215B. En 12.1″ superbærbar med kræfter nok til at være mangefacetteret mediecenter og lavniveau-spillemaskine.

Læsernes frækkeste mediecentre. 15 afslørende billeder fra privaten! Folk bruger alt fra Xbox’e til spille-pc’er som mediecentre. Alle mediecentrene er lette at kritisere, men svære at overgå. Tænk bare på hvor svært noget så simpelt som musikafspilning i stuen er.

Om Blu-ray-afspillere. Mindst irriterende i løs vægt. Hold skiverne væk fra mediecentret. Hvis man aldrig skal skive-fodre sit mediecenter og det fjernbetjenes via den smarte mobil (wifi eller Bluetooth), kan man bare gemme mediecentret væk nede i et skab i stuen.

Om NAS’er. Kan integreres i et evigt tændt mediecenter.

Sådan optager du tv på dit mediecenter. Tv er bøvlet. Men man kan lave menneskevenlige løsninger. Hvis man er meget dygtig og stædig.

Jo, der er mobiltelefoner ret konkurrencedygtige. Mobiler har multitouch og lækker bladring fra ca. 1.300 kroner. Her kan mp3-afspillerne ikke være med.

De eneste grunde til ikke at ville bruge sin mobil som mp3-afspiller burde være

• at man gerne vil låne den ud/have den liggende halvfast i stuen
• at man har behov for en sportsvenlig afspiller, der fylder og vejer som en lighter
• at man har brug for afspilning af beskyttet WMA (det stads biblioteket leverer).

Her kan mobilerne ikke rigtig være med. Så under særlige forhold kan gammeldags mp3-afspillere godt konkurrere med de smarte mobiler.

Fede mp3-afspillere
Her er en hurtig liste over de apparater, jeg finder mest konkurrencedygtige i dag (og antallet af de lydbøger/albums, der er plads til på dem):

• 2 Gb: 25 stk. (Aldi-afspillere/små sportsvenlige afspillere, 150 kr. )
• 4 Gb: 50 stk. (Zen Style 100, 368 kr.)
• 8 Gb: 100 stk. (Zen X-fi Style, 588 kr)
• 16 Gb: 200 stk. (Zen x-fi Style, 791 kr.)
• 32 Gb: 400 stk (Philips GoGear Muse, 1093 kr., advarsel: møgsoftware om bord)
• 160 Gb: 2000 stk. (Apple iPod Classic, 1685 kr., advarsel: harddisk ombord)

I praksis mener jeg dog, at afspillerne ikke behøver rumme flere end 8 Gb (100 albums/lydbøger). Det er alt rigeligt til hverdagen og selv de længste ferier.

Jeg mener også, at de bør have en god bladreskærm fra 4 Gb og opefter. Ellers kan man ikke finde rundt i samlingen.

Deres evner for at afspille film og billeder er derimod ligegyldige. Skærmene er for små til at det bliver rigtig sjovt.

Mp3-afspillere i hjemmet?
Hjemme i stuen er det vist ret irriterende at skulle afspille al musikken fra en lille dims der

• bliver væk/vælter
• løber tør for strøm
• ikke kan fjernbetjenes

Så til stuebrug anbefaler jeg for tiden den uendeligt mere komplicerede og dyre løsning med en WD TV Live Hub og en Android-mobil/tablet som fjernbetjening.

Og jo, efter at have anbefalet iPod Touch i årevis, er det slut.

En smart mobil har samme størrelse skærm og hukommelse nok til de albums og lydbøger, man måtte have brug for på farten. Dertil kan den udvides helt op til 32 Gb (400 albums) og ekstra hukommelse til mobiler er virkelig billig.

Så de avancerede og dyre mp3-afspillere er blevet forholdsvis uinteressante.

Men jeg forventer at sports- og biblioteksvenlige mp3-afspillere vil overleve lidt endnu. De giver stadig rigtig meget for pengene.

Særligt om afspilning af musik og lydbøger fra biblioteket
Den gamle Creative Zen X-fi kunne afspille musik og lydbøger fra biblioteket. Den nye Creative Zen X-fi Style kan ikke. Denne elendighed er behandlet i detaljer i Sådan køber du en mp3-afspiller, der helt sikkert virker med biblioteket.

En Transcend MP870 kan måske afspille musik og lydbøger fra biblioteket. Men det er, bizart nok,  mest gamle mp3-afspillere, der gider afspille det Biblioteket leverer i maj 2011.

Links

En smart mobil. Som man let kan købe ekstra hukommelse til. Vinder over de dyre mp3-afspillere på de fleste punkter.

En sportsvenlig mp3-afspiller. 150 kroner er småpenge for 2Gb og 16 gram. Mobilerne har ikke en chance. – Denver-mp3-afspillerne går i øvrigt for 62,50 kr. pr. stk. i Metro (26. maj til 8. juni 2011). Måske står prisen på 150 kr. for fald.

Zen Style 100 (4 Gb, 368 kr.) og Zen X-fi Style (8 Gb, 588 kr.). Bladrevenlige mp3-afspillere. Lever højt på at være solide apparater. Men de kan ikke afspille musik fra biblioteket korrekt. Der skal man have fat i de gamle versioner eller måske forsøge sig med en Transcend MP870. Sådan køber du en mp3-afspiller, der helt sikkert virker med biblioteket har forklaringen.

iPod Touch. Overhalet af mobilerne.

Hvad skal spille musik i stuen? Mange, mange valg. Det er et område i kraftig forandring.

Sådan skaffer du gratis lydbøger. Og musik. Husk dog at Bibzoom (og netlydbog) er iPod-fjendske. Og Bibzoom og netlydbog er faktisk også Android-fjendske eftersom der pt. heller ikke er nogle programmer til Android, der kan afspille afspilningsbeskyttet WMA ordentligt.

Hardwaresiden. Links til de billigste dimser og “XL”-links til forklaringer.

Hvad sker der med de dyre mobiler teenagere bliver frarøvet på gaden eller får neglet til fodbold?

Egentlig burde der ikke være nogen fidus i at stjæle mobiler – de bliver alligevel spærret så kort efter. Både på SIM-niveau (så gerningsmanden ikke længere kan ringe på offerets regning) og IMEI-niveau (så gerningsmanden ikke kan proppe sit eget SIM-kort i og overtage mobilen).

Men Michael Ask, vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Nationale efterforskningscenter har nogle forklaringer.

“Ved gaderøverier er der tit tale om dominans. Røverne skal egentlig ikke bruge mobilen til noget. Andet end at vise, at de bestemmer. Mobilen ender ofte i en skraldespand.”

“Måske bliver den brugt kort til at ringe til et taletidskort i et andet land. Det kan vi spore. Men det er sjældent noget vi får noget ud af. Fra England kender vi et kriminalitetsmønster hvor gerningsmanden har aftalt at ringe til en telefonboks i hjemlandet tirsdag kl. 19 og så går ud og røver en telefon 18.50. Men det ser vi heldigvis ikke i Danmark.”

“Selvom alle telefoner har et IMEI-nummer og det dermed er muligt at spærre dem gælder spærringen ikke over hele verden. Vi vurderer at en del mobiler ender i lande uden for Europa hvor teleselskaberne ikke deltager i samarbejdet mod at forhindre tyveri og røveri. Især når det drejer sig om tyveri af større partier mobiltelefoner, kan man være næsten sikker på at de er tiltænkt en aftager i udlandet.”

Vor ven, domsmanden fra København, supplerer:

“Der findes nogle butikker i Nordvest hvor man kan sælge stjålne/røvede mobiler. De giver ca. 100 kroner stykket. Jeg var domsmand på en sag med nogle unge mennesker, der var raget uklar med hæleren og havde brændt hans butik ned.”

Af sagen fremgik det ikke, hvad der normalt skete med de stjålne mobiler. Men de blev sandsynligvis solgt til brug i udlandet.

Hvordan undgår man at få stjålet eller frarøvet sin mobil?
Hav den i lommen eller under opsyn hele tiden. Bo i et fredeligt område. Lær noget kampsport. Gør eventuelt mobilen sporbar.

Hvordan undgår man at købe en stjålen mobil?
Det er forholdsvis simpelt at undgå at købe af en tyv.

• Mød ejeren på hans hjemmeadresse.
• Bed om at få kasse, oplader og kvittering med.
• Tjek at telefonen virker med dit SIM-kort inden pengesedlerne skifter hænder.

Med den rivende udvikling inden for smarte mobiler, kan det sjældent betale sig at købe en brugt. Men er man god til at prutte om prisen, er der måske alligevel en chance for succes.

Links

Den sidste måneds tyverier og røverier på Københavns vestegn. Et lille, deprimerende udpluk.

Politiets hjemmeside. Nyheder og anmeldelser.

Ekstra Bladets krimikort. Politiets døgnrapport (plus det løse) plottet ind på et Danmarkskort. Meget flot tjeneste.

GSM-telefoners identifikationsnumre. Imei-systemet burde beskytte telefoner mod tyveri og røveri. Men dækker ikke hele verden. Dygtige kriminelle kan tilsyneladende skifte IMEI-nummer på visse telefoner. Men omkostningerne i den forbindelse kan sjældent modsvare indtægterne.

Nye mobiler er billige og gode. Folk med gamle mobiler forsøger at få en højere pris for dem end rimeligt er.  Som vi kender det fra forstærkere. Her er lidt tips til omgang med Den Blå Avis.

Gør mobilen sporbar. Så er der nogle chancer for at finde den, hvis den bliver stjålet eller røvet.

Hvis man er teenager og bor i et skidt kvarter, kan det hænde, at man en onsdag aften må afgive sin smarte mobil til en ung mand i hættetrøje. Gaderøverne vil så, ifølge politiet, typisk ringe til en masse numre i fx. Somalia indtil man får spærret telefonen hos teleselskabet. Efterforskningsmæssigt er deres ringeri et dødt spor.

Når teleselskabet så får spærret mobilen, ender den typisk i skraldespanden. Eller i et land uden for Europa, hvor de lokale teleselskaber er ligeglade med om mobilen er stjålet i Europa.

Det er jo ganske trist altsammen. Men man kan faktisk gøre noget ved det.

Installerer man Prey til Android eller MobileMe til iPhone, kan man efter et tyveri fyre op for en anden mobil eller bærbar og logge sig ind på sin stjålne mobil. Med et klik sætter man den stjålne mobil til at sende GPS-koordinater tilbage. Man kan derefter følge telefonens vej gennem byen på et kort. Med lidt held kan man selv og politiet nærme sig telefonen. Og, når man er rigtig tæt på, kan man bede telefonen skrige, udsende en meget høj og ubehagelig lyd. Den skulle gerne afbryde tyvens hjertelige samtale og få ham til at fokusere på de meget videbegærlige betjente på vej hen mod ham.

Med bærbare computere er sporing ikke helt så let. De har sjældent GPS indbygget. Men de kan, hvis de efter tyveriet kommer på nettet, sende oplysninger om aktuelle Internet-udbyder, mail-aktivitet og måske webcam-billeder af tyven tilbage til den retmæssige ejer. Engang i mellem nok til at sende en kæltring en tur i dommervagten.

Man kan også bruge sin fjernadgang til at slette alle oplysninger på det stjålne apparat, så røverne ikke kommer til at muntre sig med ens private billeder alt for længe.

Der er meget, man kan gøre!

8 fede redningstjenester

1. MobileMe. Find din iPhone virker ganske fint. Kræver mindst iOs 3.1.
2. Mobile Defense. Fjernaktivering, sikkerhedskopiering, mobilskrig på opfordring, fjernsletning. Programmet kan det hele.
3. Smrtguard. Nok en Android-løsning med alt til faget hørende.
4. Prey. Virker til næsten alle typer mobiler og bærbare. Og er gratis.
5. Adeona. Find den stjålne bærbare med et Open Source-program.
6. Lookout. Til Windows Mobile.
7. Absolute. Til bærbare pc’er.
8. Gadgettrak. Nok en sikkerhedspakke.

Links

Den sidste måneds tyverier og røverier på Københavns vestegn. Et lille, deprimerende udpluk.

Ekstra Bladets krimikort. Politiets døgnrapport (plus det løse) plottet ind på et Danmarkskort. Meget flot tjeneste. Se eksempel fra Krimikortet øverst i denne artikel.

Hvis din mobil bliver røvet eller stjålet. Ring til mobilselskab og politi. Tag evt. hjem til en pc/mobil og fyr op for Prey.

Tag løbende kopier af dine Android-billeder. Eller dine iPhone-billeder. Så mister du ikke så mange ved røveri eller tyveri.

Hvad sker der med de stjålne mobiler? De ender typisk i skraldespanden eller i et ikke-Europæisk land.

Hvad sker der med computer-tyve? De bliver udødeliggjort på nettet. Hvor de fx. kan danse moderne til evig tid (mere baggrund).

Køb en Creative. Min erfaring med mp3-afspillere fra Apple, Sansa, Denver får mig hver gang til at glædes over afspillerne fra Creative. De har god lyd, god batterilevetid og mange modeller har en bogmærke-funktion. Dertil kan de faktisk afspille de lydbøger og den musik man gratis kan downloade fra biblioteket via Bibzoom.

Creative Zen X-fi koster lige under 600 kroner med 8 Gb lagerplads. Det er førstevalget. Den har en 2.4″ skærm og ganske fornuftig software.

Derefter ville jeg springe Zen Touch 2 til 1.400 kroner over og gå direkte til Creative Ziio 7 til 1.700 kroner. Det er en tablet-pc med Android, 7″-skærm og Internet-forbindelse. Man kan dermed også bruge den til boglæsning, avis-læsning, mail, fjernbetjening og meget mere.

Alternativt laver Archos mp3-afspillere og Android-baserede tablet-pc’er, der – nu og da – kan bogmærke og afspille afspilningsbeskyttet indhold fra Bibzoom og netlydbog.dk. Apparaterne begynder omkring de 700 kroner, men er ikke helt så polerede som Creatives.

Endelig er der også mulighed for at brugt en smart mobil til omkring 1.000 kroner som bogmærke-kapabel lydbogsafspiller.

Kort sagt

1. Creative til 600 kroner: transportabel (56 gram!), afspiller alle lydformater – også bibliotekets. Har bogmærkefunktion. Kan lånes ud.
2. Mobil til 800-1.300 kroner: transportabel, afspiller mp3. Har bogmærkefunktion og meget andet. Sværere at låne ud.
3. Tablet til ca. 1.500 kroner: mindre transportabel, afspiller mp3. Har bogmærkefunktion og meget andet.

Links

Mp3-afspillere med bogmærkefunktion. Creative tager deres opgave seriøst.

Creatives bedste gammeldags mp3-afspillere. Jeg ville købe den billigste. Bemærk dog at apparatet ikke spiser hukommelseskort. Forventer du at høre meget musik eller tage på lange ferier, er 16 Gb-udgaven nok bedre.

Creative Ziio. Dårlig som tablet-pc, god som  musikapparat i stuen.

Archos’ Android-læsebrædder. De er billige, svagt bestykket og upolerede. Mest for nørder.

En android-mobil til 1.300 eller 800 kroner har også bogmærkefunktion. Det er måske i højere grad den rette løsning.

Sådan skaffer du gratis lydbøger. Og musik. Husk dog at Bibzoom (og netlydbog) er iPod-fjendske. Og Bibzoom og netlydbog er faktisk også Android-fjendske eftersom der pt. ikke er nogle programmer til Android, der kan afspille afspilningsbeskyttet WMA ordentligt.

Hardwaresiden. Altid et besøg værd. Links til det billigste og “XL”-links til forklaringer.

Men har man bare brug for en ny, smart mobil, der kan det hele, er LG Optimus One et godt bud. Til 1.300 kr. får man en 3.2″skærm med en opløsning på 320*480 og multitouch. Det kan næsten ikke fås bedre til prisen.

Links

LG Optimus One. For 1285 kroner smartphone. Vil man hellere have Samsung, går man efter en Apollo 3 til 1244 kr. Man kan opgradere styresystemet på begge telefoner og dermed få endnu mere for pengene. LG-opgradering (video) og Samsung-opgradering til de modige.

De billigste mobiler med Android 2.2. LG Optimus One kan endda opgraderes til Android 2.3. Man skal ikke vælge en telefon med Android 2.1 eller ældre.

De biligste mobiler med Android 2.1. Samsung Galaxy 5 til 800 kr. (!) vil på et tidspunkt blive opgraderet til Android 2.2.

Forskellen på Android 2.2 og 2.3. Android 2.3 har SIP, der kan gøre det billigere at ringe og lidt bedre styring af batteriforbrug.

Der er kommet noget lidt bedre end Asus 1215N i løbet af det sidste halve år. Asus 1215B. Samme maskine, samme størrelse. Bare med lidt stærkere processor, lidt større harddisk og- overraskende – lidt svagere grafikprocessor. 1215B koster pt. det samme som 1215N, 3.500 kroner.

Som det kan ses af ovenstående link fås den også som HP. Det betyder en lidt bedre skærm og en lidt højere vægt. Men samme pris.

Min førstehåndserfaring med både små Asus’er og Hp’er får mig til at foretrække Asus, men her spiller smag og behag en del ind. Alle tre maskiner har cirka lige mange hestekræfter.

Flere hestekræfter!
De tre 12″-maskiner er kun til nød spillemaskiner. Hvis man skal spille, må man slække lidt på kravene til størrelse og pris.

• Enten må man ofre noget bærbarhed og købe en 15.6″.
• Eller også må man ofre noget bærbarhed og nogle kroner og nappe en 13″ til 5.000 kroner.

Asus U31 kommer snart i stærkere versioner (U31E og U31SD) med Sandy Bridge-processorer. Hvis prisen bliver rimelig, vil de sandsynligvis være ganske gode køb for den del af 13″-folket, der ikke kan få heste- og grafikkræfter nok.

Mindre bærbar, lavere pris
Mine hænder er for store til at betjene en 10″-bærbar gennem længere tid. Men bevæger man sig ned til de små bærbare, falder prisen drastisk. En udmærket 10″, fx. Asus 1018P, koster således kun 2.000 kroner. De kan ikke spille spil og Atom-processoren er forholdsvis ringe til 3D-stads. Men skal man bare surfe og tage noter, er det overraskende velegnede maskiner. Til folk med mindre hænder og bedre øjne end gennemsnittet, altså.

De sjove valg
Asus Transformer kører Android på berøringsfølsom skærm. Det er en helt anden oplevelse end Windows og Ubuntu. Men den er i praksis ganske udmærket til let surf og notetagning. Anmelderne hos Trusted Reviews, Tech Radar, Android Central og Laptopmag er behørigt bjergtagne. Til 4.200 kroner er den ikke billig. Men et ret interessant alternativ til en gammeldags bærbar.

Man kan dog også få sin Android-bærbare billigere. Toshiba AC100 10D er en 10″-bærbar til kun 1.500 kroner. Den lave pris skyldes, at maskinen er ret elendig at betjene  og forholdsvis ustabil (ifølge bla. Slashgear, Netbooknews og Tech Radar). Den bette og billige Toshiba er kun for nørder – der så kan more sig med at opgradere styresystem til noget minimalt bedre, skille den ad, installere Ubuntu på den og meget mere.

Endelig er er også, om lidt, mulighed for at købe eller leje en de 12″ bærbare fra Google med ChromeOS. Der kommer måske en model med mere end en VGA-udgang.
Links

Rosende 1215b-anmeldelse fra en ekspert. Netbooklive og Netbooknews er begge gode kilder til solidt nyt om små bærbare.

Asus 1215B i tre farver. En meget lille og meget kraftfuld bærbar til en rimelig pris.

Indkøb af spillebærbar. Nogle af de mest interessante bærbare.

Microsoft-skat på Linux-computere. En ros af Linux. I praksis har det dog desværre vist sig forholdsvis besværligt/delvis umuligt at få Linux til at køre korrekt på Asus 1215N. Asus Ul30Vt havde nogle af de samme problemer. Asus 1215B ser mere Linux-venlig ud. Men man kan altså endnu ikke være sikker på at Linux på nogen elegant vis kan skifte mellem stor grafisk ydelse og lavt batteriforbrug.

Bulletstorm kommer på mange måder op på siden af en spilklassikker som Serious Sam.

Der er i hvert fald

• en hoben opfindsomme uhyrer
• en bunke opfindsomme våben
• en enorm mængde tegneserievold og
• masser af banden&svovlen

til skylle amokløbet ned med.

Grafikken ligner noget fra Unreal Tournament 3. Men i politisk ukorrekte Bulletstorm modtager man ikke blot ros og point for antallet af drab, men især for ens drabskreativtet.

Spillet er bestemt ikke de 250-300 kroner værd, det lige nu sælges for. Men meget snart kommer det på tilbud og så er der næsten intet bedre sted at få sig for 50 kroner vild tju-bang.

Kom med online og prøv gratis demoer af vilde actionspil i massevis!

Links

Seb Sørensen anmelder Bulletstorm. Og glædes. Samme glæde ser vi hos Metacritic og – til dels – Gamespot. Spillet er for folk over 15 eller 18, alt efter hvem man spørger.

Bulletstorm på skive. Pt. alt for dyrt.

Bulletstorm på Steam. Også alt for dyrt (i skrivende stund). Husk: kun du kan opdrage spilfirmaerne. Køb først når prisen er rimelig.

Serious Sam. 9 år gammel “skyd på alt hvad der bevæger sig”-klassiker. Download-links virker stadig.

Painkiller. Bulletstorm-bagmændenes første spil. Dumt, primitivt. Men jævnt underholdende og med godt lyddesign. Højst 20 kr. værd, hvis nogen spørger. Og kun hvis man kan lide demoen og vil have mere.

Chernobyl Terrorist Attack. Lidt mere polsk-fremavlet skyderi. Nogle mennesker har tilsyneladende igen brugt meget tid og mange kræfter på at opnå noget mange allerede har opnået 100 gange. Det er i hvert fald ikke helt tydeligt hvordan deres Argon4-spilmotor overgår hvad der ellers er på markedet. Eller at deres skribenter har mere fantasi end en pomfrit.

Just Cause 2. Et rigtig godt action-spil. Lidt dumt, men yderst underholdende.

Fear-spillene. Hvis skræk og blod er vigtigt. Ganske vellavede actionspil med tilhørende demoer.

The Ball. Blev ikke helt så godt som håbet. Men stadig et fint spil. Klart 5 euro værd.

105 gratis demoer af action-spil. Bare græs løs. Men husk at passe på Steam.

• Det fylder ingenting
• Det tager fremragende billeder
• Det optager video i Full HD, 1920*1080px
• Det optager slowmotion videoer (dog i lavere opløsning)
• Det koster 1.400 kroner.

Kameraet tager 12 megapixel-billeder. De er alt for store til at sende til folk. Det samme gælder de gigantiske videoer, der kommer ud ad kameraet.

Heldigvis har jeg programmet Picasa, der gør det utroligt let at overskue mine billeder og lave fotoalbums med billeder i en mere brugbar størrelse. Picasa smider nogle 2-megapixel-kopier af mine billeder online og selv folk med dårlige Internet-forbindelser kan se billederne i deres fuldskærmspragt uden den store ventetid.

Picasa er desværre elendigt til video. Det lægger godt nok web-venlige kopier af ens videoer online. Men videoerne bliver komprimeret til ukendelighed. De bliver væsentlig grimmere end de i virkeligheden er.

Kan man så ikke bare uploade original-videoerne fra kameraet?

Desværre nej.

Original-videoerne er obskønt store. Så store at folk ikke gider sidde og vente på at de downloader. Og tit også så store mundfulde at folks computere er for svage til at afspille dem uden hak!

Red os Avidemux!
Der findes mange udmærkede programmer til at omforme videoer med. Super kan cirka alt. Hamster Free Video Converter kan meget og er dertil brugervenlig og lettere at downloade.

Men Avidemux er om muligt endnu mere rar. Her kan man nemlig redigere videoen let før man gemmer den. Avidemux har også en ganske brugbar grafisk brugerflade.

Hjemmestrikket konvertering
Når jeg gør Full HD videoerne fra Ixus 220Hs-kameraet seværdige, gør jeg tit de samme ting.

• Klipper lidt i starten og slutningen
• Gemmer som velkomprimeret h.264
• Trykker videoen ned i 1280*720px. For originalmaterialet er i virkeligheden ikke mere værd. Og 1920*1080 er irriterende at afspille på dagens bærbare.

Til at begynde med krævede det næsten 20 klik pr. video. Men så oprettede jeg en custom profile i Avidemux. Nu tager det 5 klik.

Sådan gør man
Ude til venstre vælger man som altid

• Video:  Mpeg-4 AVC
• Audio: AAC (eller mp3, der er valgfrihed)
• Format: mp4

Så er man nogenlunde sikker på at den video man gemmer vil kunne afspilles af alle apparater i hele verden til næsten evig tid.

Under Video: Filters, kan man så sætte en resize-filter op og mose videoen fra 1920*1080 til 1280*720. Man kan også fjerne støj, indsætte vandmærke og lignende.

(Klik for større billede)

Når alt dette er sat op, trykker man på File: Save Project As og vælger et godt filnavn. I det aktuelle tilfælde blev det canon220hs-720.js.

Denne fil åbner man straks med Notepad eller et lignende tekstredigeringsprogram.

Man kan så her læse opskriften på hvad Avidemux vil gøre med videoerne i næsten forståeligt sprog.

På linje 9 skriver den noget om at den gerne vil indlæse en specifik videofil.

Det skal man forpurre ved at sætte to skråstreger foran. Herefter gemmer man filen.

Nu har man så en opskrift på videobehandling, der gælder alle videoer.

Desværre bliver man nødt til at flytte den et sted hen, hvor Avidemux kan se den.

I det aktuelle tilfælde (Windows XP) blev det til

C:\Documents and Settings\Steven\Application Data\avidemux\custom

Det varierer dog lidt fra Windows-version til Windows-version (og bruger til bruger) hvor stadset skal placeres.

Den letteste måde at finde placeringen på er at vælge søg ned i startlinje-menuen og lede efter %appdata%.

Så finder man (uanset Windows-version) frem til Avidemux’ katalog og kan så endelig kopiere sin velredigerede canon220hs-720.js-fil derhen.

Men så er det også den rene og skære succes.

De små videobehandlingsopskrifter (js-filer) ligger i det rette katalog:

Og i selve Avidemux, kan man vælge dem under Custom:

Man kan nu smide alle mulige videoer ind i Avidemux og få et fint resultat ud. Uden at skulle klikke de samme steder hver gang.

Hvis mange videoer skal konverteres
Hvis man ikke skal pille særlig meget ved videoerne, men bare have kopieret 10-20 stykker til sund mp4, skal man ikke bruge Avidemux. Så er Super eller Hamster Free Video Converter bedre.

Her trækker man videoerne over, vælger en god konverteringsprofil og gemmer så hele dynen.

Hamster kommer med konverteringsprofiler rettet mod iPad, iPod, PSP, Nexus og utallige andre apparater. Og ligesom med Avidemux, kan man også lave sine egne (de hedder favoritter).

Konklusion
Hvis videoerne på harddisken bare skal konverteres: Hamster eller Super.

Hvis de skal trimmes, redigeres og filtreres lidt: Avidemux

Hvis de skal gennemarbejdes på alle leder og kanter: et af de dyre programmer.

Links

Softwaresiden. Links til Picasa, Avidemux, Super og Hamster FVC. Find vejledninger til programmerne ved at trykke på XL-ikonet ud for programmet.

Canon Ixus 220 Hs (også kendt som Elph 300). Et godt kamera til prisen. Det klarer sig endda overraskende godt under ringe lysforhold. Skal jeg være helt ærlig, kan det med fordel indstilles til at optage video i 1280*720 px. Men fremgangsmåden ovenfor virker selvfølgelig også hvis man ønsker sig 853*480 px, støjreduktion, farveforøgelse eller lignende.

Så springer systemet til Overskrift.dk hvor jeg præsenteres for næsten al nylig avis- og blogskriveri om fodboldfænomenet.

I stedet for én kilde med ét perspektiv har jeg 100 kilder og måske 2-3 perspektiver på bolddrengens seneste bedrifter.

Evnen til at søge at søge bredt gør mig noget klogere og bedre underholdt. Men fornøjelserne stopper ikke her.

Beder jeg på samme side om Nyheder – Overvåg bredes nettet endnu længere ud og jeg får nu nyheder fra Google News, Yahoo og flere andre.

Vælger jeg overvågnings-siden som favoritside, vil jeg altid kunne vende tilbage og se nyt om mine yndlingsemner.

Men man kan også sætte en tjeneste som Google Reader til at kravle verden rundt og støve spændende nyt op. Få Google til at følge med i nyheder fra udvalgte aviser og blogs.

Nye ting til salg på brugtmarkeder.

Nye (gratis) film på biblioteket og meget mere.

Google arbejder mens man sover.

Når man så logger ind, får man en kæmpe liste over alt det, der måske er interessant. Det tager lidt tid at sætte op, men kan være meget nyttigt.

De vigtigste ting kan man så bede om at få sendt som e-mail, så man er helt sikker på ikke at gå glip af dem.

Endelig findes der alle mulige specialsider, der overvåger kulturelle begivenheder.

På Kultunaut.dk fortælles om alt fra Politiets bortauktionering af cykler og knallerter til åbninger af maleriudstillinger.

På Songkick følges der grundigt med i hvor over 10.000 bands lige for tiden turnerer på jordkloden.

Sætter man sine overvågninger op, ved man pludselig meget mere om det, man vil vide noget om.

5 fede overvågningstjenester

1. Startsiden. Nyheds- og tilbudsovervågning for begyndere. Prøv at trykke på Nyheder, O-knappen, Nyt fra medierne o.l.
2. Google Reader. Følg med i mere end du orker.
3. Den Blå Avis Annonceagent. I bunden af alle søgesider tilbydes man nyt pr. e-mail, når der komemr nye varer til.
4. Kultunaut.dk. Find alle de lokale arrangementer. Alt fra guitaraftener til loppemarkeder.
5. Songkick. Gå aldrig glip af en koncert med et stort, internationalt navn.

Nede i Hr. Hansens lomme ligger der en smart mobil (en Android, men det er ikke så relevant). Den har forbindelse til boksen i kælderen.

Hver gang Hr. Hansen vil optage noget i tv, dykker han ned i lommen og forbinder sig til boksen i kælderen. Den kan så finde et tv-program frem til ham og han kan optage vigtige ting med få klik.

I aften er det fx. Den gode, den onde og den grusomme på DR HD.

Det har kostet en del timer at sætte systemet op. Men nu er det så smart, at Hr. Hansen kan sidde i frokostpausen, ferielejligheden på Tenerife eller toget og optage tv.

Fru Hansen kan også med noget forholdsvis simpel peg&klik få maskinen i kælderen til at optage.

Optagelserne
Al det optagne tv lander på den store NAS i kælderen. Det er en netværksforbundet harddisk.

Familien kan se tv-optagelserne på alle apparater i huset. Og egentlig også på alle apparater uden for huset. For NAS’en står på en højhastigheds-Internetforbindelse. Sådan en 269-kroners sag, der kan overføre i hvert fald 2 HD-film i timen. Den kan også streame alt alle steder hen.

“Aha!” råber den utålmodige “Sådan en opsætning vil jeg have! Nu skal det være slut med at stå og trække en USB-nøgle ind og ud af bagsiden på en utaknemmelig HD-optager fra Harald Skrald! Her kan man sætte dimsen til at optage hvorfra man vil og se det hvor man vil! Hurra!”

Men så let er det ikke.

• En pc, der gider optage tv i HD og lade sig fjernstyre koster 5.000 kroner
• En NAS koster 1.200 kroner
• Stadset koster – desværre  – stor ekspertise at sætte op og der er også løbende udgifter til el-forbrug.

Så den bedste løsning er at gå sammen om det.

Men kan man det?

Lovgivningen
Nidkære ophavsretsadvokater har gjort det ulovligt for Hr. Jensen at få en af Hr. Hansens optagelser. Det kan man læse mere om i Den gode, den dumme og den snedige måde at optage tv på.

Men spørgsmålet er om 10 familier ikke kan gå sammen om at købe en opsætning som Hr. Hansens?

Med NAS’en er det forholdsvis enkelt. Sådan en kan 10 mennesker godt splejse til og bruge. Der er intet i lov om ophavsret, der forbyder en familie, en opgang eller – for den sags skyld – en by eller et land at deles om en NAS. Eller at betale NAS-viceværten et lille beløb for at holde NAS’en opdateret og kørende.

Med tv-optagelser er det sværere. Man kan sagtens splejse til maskinen, der klarer optagelserne. Men må Hr. Jensens optager optage tv fra Hr. Hansens tv-forbindelse? Må han – på gammeldags sprog – tage et tomt bånd med til Hr. Hansens videomaskine? Det er mindre klart.

Selv hvis vi holder os til de gratis (medielicensbetalte) kanaler, er det ikke tydeligt om befolkningen har lov til at lave fornuftig infrastruktur. Eller om alle skal spilde tid og kræfter på en simpel opgave, der i den grad trænger til en mere central løsning.

Konklusion
Hr. Hansen gør det rigtige.

Det er let at optage, det er let at afspille.

Men det er lidt spild af samfundets tid og kræfter at kopiere løsningen ud i 1 million hjem. Det vil være usundt for handelsbalancen og røve urimelige mængder tid.

Den rationelle løsning vil være at udbyde Hr. Hansens system som en central tjeneste folk kan abonnere på.

Men en sådan har sandsynligvis meget lange udsigter.

Links

Hr. Hansens setup. Indviklet, strømslugende. Og fantastisk, når det virker. Man kan opnå cirka det samme med en pc med Windows 7.

Mythtv i Danmark. Et sted at søge hjælp til Mythtv. OpenCompany har en fin guide til opsætning ag Mythtv.

Mythtv-fjernbetjeningsprogrammer til Android. Man kan nu også bare nøjes med en browser, hvis alt, man vil bede den om, er at optage. Men de smarte mobiler er klart de bedste fjernbetjeninger.

En NAS. Uundværligt i det moderne hjem. Og dog. Man kan også bare proppe Mythtv-maskinen fuld af 2 Tb diskdrev (iflg. Hardwaresiden).

Højhastigheds-Internetforbindelse. Nok en ting til det moderne hjem.

Den gode, den onde og den grusomme på DR HD. Banditter i en korrupt verden.

Uh! Optagelser i sporthaller er noget af det værste. Der er ret mørkt, man sidder ofte ret langt væk og lyden er gyselig. Tommelfingerreglen for et kamera til dens slags brug er “lille f-tal, stor sensor”. Det lille f-tal betyder at kameralinsen slipper meget lys igennem og den store sensor betyder at optagelserne i halvmørke bliver skarpere og mere støjfri.

De sikre valg er her Panasonics, Sonys og Canons videokameraer i over 8.000-kroners klassen. De er gode i svagt lys og har mere zoom og batteri end almindelige digitalkameraer.

Man får bedst ydelse under svage lysforhold med et Canon HF G10. Problemet er bare at det koster 10.000 kroner. Her er det nok bedre at købe et af de utroligt lysstærke Panasonic-kameraer til et sted mellem 5- og 7.000 kroner.

Panasonic-videokameraerne har også den sjove mulighed, at de – med en ekstra linse – kan optage 3D-video. Ikke strengt nødvendigt, men en meget sjov mulighed at have.

Panasonic HDC-SD800 må klart være vinderen blandt de mange modeller. Til 5.400 kroner får man fantastiske evner for at optage skarpt i tusmørke og en fornuftig brugerflade.

Spejlrefleks
Man kan også vælge et moderne spejlreflekskamera. Et Canon 60D har en bedre sensor end de fleste videokameraer. Til gengæld er den linse, man har råd til at købe, omtrent natteblind. Så i praksis får man ikke bedre ydelse i svage lysforhold end med Panasonics videokameraer.

Hukommelseskort
Videokameraer har den godhed at gemme optagelserne på SD-hukommelseskort. Her skal man være lidt opmærksom. Alt under hastighedsklase 6 er mindre brugbart til Full HD. I praksis skal man dog lede efter hastighedsklasse 10 (den højeste). Kortene koster ikke stort mere, men vil garanteret fungere under selv de mest ekstreme forhold.

Links

Anmeldelse af Panasonic SD800. Et fremragende videokamera.

Panasonics lysfølsomme videokameraer. SD800 har ikke indgang for ekstern mikrofon eller 5.1-lyd, men deler ellers alle andre vigtige evner med storebrødrene. Dustin har dem på lager, siger de.

Camcorderinfo.co.uk. Nettets bedste sted at læse tests af videokameraer.

Hardwaresiden. Altid noget at klikke på. I dette tilfælde vil det være relevant at klikke på Hukommelseskort.

Transcend 32 Gb SD-kort, hastighedsklasse 10. 32 Gb til 411 kroner. Fantastisk. Kortet er godt nok 50 kroner dyrere end det biligste 32 Gb SD-kort. Men Transcend-kortet er oppe i hastighedsklasse 10. Og det er der man skal op, når man vil optage Full HD-video uden problemer.

3D-objektiv til Panasonic. 2.200 kroner er lige i overkanten. Men det er en sjov mulighed.

Max er en dreng, der skal igennem et mærkeligt landskab. Du er en gudelignende figur der skal styre ham og fremtrylle alle mulige hjælpemidler med en stor sprittusch.

Nogle gange består hjælpen i at lave trapper til Max. Andre gange at lave surfbrædder eller kaste store sten ned på katapulter, der så kan slynge Max videre i eventyret.

Max and the Magic Marker er et yderst charmerende tænke- og platformspil med original grafik og evnen til at lære børn lidt om fysikkens love.

Med et år på bagen, en hoben fejlrettelser og en solid prisnedsættelse er det danskudviklede spil endelig blevet rigtig interessant.

Links

Max and the Magic Marker. Demo, der kører i browseren.

Max and the Magic Marker på Steam. PC-demo.

Kan købes. Til en næsten gangbar pris.

Kan lånes. Gratis.

Crayon Physics. Et spil i samme familie. Også med gratis demo.