Plattenslagernes annoncer er overalt på nettet og flere og flere af annoncerne taler dansk.

Hvor det før var Amy, William og Amber der fortalte at et eller andet plat-produkt virkede utrolig godt, er det i dag også Jakob, Trine og Maria.  Efterhånden som vi fortæller Facebook og andre hjemmesider vores navn, køn, hvor vi bor og hvad vi arbejder med, kan de løgnagtige reklamer sammenstrikke de mest troværdige anbefalere til os.

Et sjovt eksempel var “Jakob”, der pludselig dukkede op ude i en reklamespalte. Han var noget yngre end mig, fra min hjemby, talte dansk og ville fortælle mig om en ny måde at opbygge muskler og forbrænde fedt på. Han så meget sympatisk ud og var nok den bedste sælger, man kunne strikke sammen til mig.

Der var bare den hage ved det, at Jakob ikke eksisterede i virkeligheden. Han bare var et tilfældigt billede, et dansk fornavn og en by udvalgt af plattenslagernes annoncesoftware på baggrund af mine oplysninger. Der var intet provinsielt dansk i Jakob udover sproget. Alt blev serveret fra et  webhotel i Lansing, Michigan, USA og sporene til firmaet bag var blevet skjult forholdsvis dygtigt.

Men fuppen og elendigheden stoppede ikke her.

Søgte man på produktets navn + scam (engelsk ord for fup og bondefangeri) dukkede en masse sider op fra aviser, tv-stationer og bloggere, der alle svarede “Det lød for godt. Vi tjekkede om der var tale om fup… Og det er det slet ikke! Køb her!” Altsammen meget overbevisende med Peter, Julie og resten af holdet fra News 6. Og altsammen opdigtet af teknisk dygtige plattenslagere.
Plattenslagerne skaber simpelthen hele universer af misinformation, man skal være mere end almindelig snedig for at gennemskue.
Så hvad gør man?

Man lader simpelthen være med at tro på annoncer. Især ikke hvis de er meget vennesæle, siger at man er særlig udvalgt eller at man kan få et superbegæret produkt enormt billigt. Ens grundindstilling bør desværre være at ukendte mennesker er mere løgnagtige end kendte mennesker og at de kendte informationskilder er mere troværdige end de ukendte.

Man vil som regel altid finde tingene billigst med de gammeltkendte metoder.

5 store plattenslager-tricks

1. Anti-virus. Der eksisterer utallige “anti-virusprogrammer”, der i virkeligheden er umulige at afinstallere og som man skal betale penge for at komme af med. Løsning: Microsoft Security Essentials eller et af de andre, gratis, velfungerende antivirusprogrammer fra Softwaresiden.

2. Krydstogt. Hvis du vinder et gratis krydstogt kommer du til at betale mange penge på at købe en rejse hen til et skib, der ikke vil have dig med. Løsning: regn ikke med at du vinder noget. Find dine rejser ad  de mere almindelige kanaler.

3. Auktion. Den billige iPhone koster 3.000 kroner. Men du får den ikke. Du får kun lov til at betale auktionsgebyr. Løsning: læs det med småt på alle auktioner. De er væsentligt forskellige fra almindelige onlinebutikker.
4. Acai-bær. Gratis prøve betyder i virkeligheden “Gratis prøve efterfulgt af dyrt abonnement, det er svært at komme ud af.” Løsning: spis mindre, cykl mere. Der findes ingen magiske bær. Især ikke på postordre.
5. Psoriasis. Der er mange løsninger til folkesygdomme. Men annoncerer folk med et middel eller en metode, er det i langt de fleste tilfælde for at platte syge mennesker. Løsning: skriv kuren ud, vis den til din læge. Se hvad han/hun siger.

Generelt

Lær at købe. Første kategori på Hardware-siden lærer dig at købe ind online.

Powershopping på nettet er også værd at læse.

Det hemmelig ord er her: normalize. Det betyder at lydniveauer rettes ind efter samme mål. Neros brænderprogram, som du har, har det faktisk indbygget. CDBurnerXP, som alle kan få gratis, kan også normalisere. Så rent faktisk er det ikke særlig svært at brænde en cd med blandende mp3′er med ensartede lydniveauer.
Brænderprogrammerne normaliserer dog kun lydniveauet på cd-skiven.
Når du en dag bliver en moderne mand med mp3-afspiller i stueanlægget og på mobilen, skal du igennem hele normaliseringsprocessen igen.

Så din bedste løsning vil faktisk være at normalisere alle dine mp3′er én gang for alle med det gratis program mp3DirectCut. Så har du samme lydniveau på både cd’er, mp3-afspiller og mobiltelefon.

Se nedenfor hvor du kan downloade det.

Links

Mp3DirectCut. Kendt fra Softwaresidens afsnit om lyd- og tv-programmer. Softwaresiden viser også videre til gratis CDBurnerXp, der også kan normalisere.

Normalisering i Nero ser ud til at være et hak i en boks. Den er måske bare lidt svær at finde og gætte sig til betydningen af.

De ser rasende godt ud. Stereo-højttalerne er små og tynde. Subwooferen er bastant og kan buldre helt ned til 20Hz.
Til 500 kroner koster pakken godt nok lige så meget som et billigt surround-anlæg. Men det lyder en lille bid bedre og fylder mindre.

Så skal man have mere smæk på lyden fra den bærbare, mp3-afspilleren eller mobiltelefonen, er det nok ikke det værste bud på en elegant, velklingende løsning.

Links

Edifier M3300SF. Anmelderrost anlæg på 54 Watt. Trækabinet. 500 kroner.

Logitech Z 523. 360 graders lyd, anmelderroser og muligheden for at slutte både pc og mp3-afspiller til på én gang. 40 Watt, 500 kroner.

Altec Lansing Expressionist Ultra MX6021. 200 Watt og rosende anmeldere. Prisen er dog 1.200 kroner.

I den dyre ende er der også roser til Razor Mako, Audioengine 2 og Harman Kardon Soundsticks II. Systemer uden subwoofer: Duet, Studiophile og Gigaworks.

Højttalersystemer efter pris. De billigste lyder ret ringe. Man skal typisk over 300 kr. og have en subwoofer på før det bliver sjovt. Og over 1.000 kroner for at finde noget der er værd at spille musik på. Men allerede ved ved Logitech S-220 (17 Watt) til 164 kroner begynder man at få aldeles gangbar lyd til spil og film.

Hjemmebiosystemer efter pris. 5 Højttalere, 1 subwoofer og en skive-afspiller til et sted mellem 1.000 og 35.000 kroner. De billige lyder overraskende godt. Om man er til 2.1 (stereohøjttalere og subwoofer) eller 5.1 (stereohøjttalere, centerhøjttaler, to baghøjttalere og en subwoofer) er lidt et spørgsmål om personlig smag – og lysten til kabelrod.

Højttalersystemer med spdif digital indgang. Tit spild af penge. Bærbare og mp3-afspillere har ikke spdif-udgange. Dette er altså mest løsningen til folk med stationære pc’er eller forstærkere med hdmi-indgang og spdif-udgang. Eller særlige USB-lydkort.

Højttalersystemer med hdmi digital indgang. Til de, der ynder at sætte nyere bærbare og stationære pc’er til anlægget. Musikken fra mp3-afspilleren og mobilen (der nok er de hyppigst tilsluttede apparater) vil dog stadig være analog (kun sjældent USB). Så disse anlæg vil i praksis sjældent heller være nødvendige.

Gode anmeldelser af højttalersystemer. Og her: flere gode anmeldelser af højttalersystemer. Og sidst: nok et slaw anmeldelser. Det er interessant at se hvor enige og uenige anmelderne ofte er.

I er fire venner. I tager til en planet sammen og skyder slemme rumvæsener. I har det herligt.

Spillet hedder Alien Swarm og byder på fremragende grafik og en forbilledelig glathed.

Det mest utrolige er dog at 150-kroners spillet er helt og aldeles gratis. “Hvorfor?” spørger man. Og det bedste svar er dette: spilfirmaet vil gerne have, at du

• begynder at bruge Steam til at købe spil med
• selv laver baner til Alien Swarm
• laver baner til SOurce-spil i stedet for Unreal-spil

Du kan altså kaste dig over spillet for at smadre rumvæsener af ren fornøjelse. Men det kan også blive din første smagsprøve på banedesign og en kortere eller længere karriere som spiludvikler.
Links

Alien Swarm. Bare download spillet. Det er gratis og minder om spillene i Babo-familien.

Alt om spilbutikken Steam (næsten). Om fornuftig omgang med Steam. Det er ret vigtig læsning, for Steam er en ny type butik, de færreste forstår lige med det samme. Sådan får du dine spil billigst er nok også et kig værd.

Alien Swarm kører på Source. Spiludgiverens egen spilmotor.  Unreal er en anden populær spilmotor.

Som regel er det ret let at gætte sig til at det er fusk fordi det er skrevet på engelsk eller elendigt dansk. Men her til morgen fik jeg en af de mere overbevisende fusker-mails:

Den taler næsten perfekt dansk, er ikke unødigt ophidsende og hægter sig elegant på de der “Verified by Visa”-sikkerhedsforanstaltninger man kender fra udenlandske online-butikker.

Klikker man sig videre i den får man også en fin formular med alle de rigtige billeder hentet fra helt rigtige PBS. Det ser ganske overbevisende ud.

Så hvordan skal man vide, at det er fusk?

Det er faktisk ret svært at afsløre de tekniske fejl.

Det bedste er at have en fornemmelse for korrekte arbejdsgange.

Korrekte arbejdsgange
“Banken skriver altid på papir, når der skal ske noget vigtigt” er en af de bedste mavefornemmelser, man kan besidde.

“Jeg skal foretage alle store ændringer i min netbank, ikke via vedhæftede formularer” er en anden god fornemmelse for korrekt arbejdsgang.

For rent teknisk skal man være på et nogenlunde højt niveau for at finde ud af, at brevet vitterlig ikke kommer fra PBS.

Ser man i brevets kildetekst, vil man dog se mærkelige ting:

“Received: from dsl-np-81-140-152-3.in-addr.broadbandscope.com ([81.140.152.3] helo=secure.parkavenuehotel.co.uk)
by outmx02.plus.net with esmtp (Exim) id 1OnjPs-0000aj-B2
for ss@vertikal.dk; Tue, 24 Aug 2010 03:39:12 +0100
Received: from pbs.dk ([188.193.7.227]) by secure.parkavenuehotel.co.uk with Microsoft SMTPSVC(6.0.3790.3959);
Tue, 24 Aug 2010 03:39:06 +0100″

Det er vist ikke helt naturligt at Park Avenue Hotel i Belfast, Nordirland bliver blandet ind i mails fra PBS til dig. Og kender PBS egentlig din e-mailadresse, når du tænker nærmere over det?

Ser man i formularens kildetekst er det også påfaldende at de fine logobilleder (ok, grumsede jpgs, tsk tsk) kommer fra pbs:

https://www.authenticationserver.pbs.dk/

Men selve formularen bliver sendt til

http://ssl2htmlform.com.p8.hostingprod.com/pbs.php

En server der intet har med PBS at gøre. Og, værre endnu, åbenbart ikke bare nøjes med at slubre uanende danskeres betalingskortoplysninger i sig. Den er også kendt for at læsse 107 vira af i hovedet på folk der besøger den. Ifølge Googles nuværende rapport om hostingprod.com, altså.

Så indsender man formularen med sin halvgamle Internet Explorer bortgiver man sandsynligvis  ikke bare sine betalingskortoplysninger til kriminelle. Man giver dem måske også adgang til sin pc.

Fyda føjda!

Hvad gør man?
Det bedste er at gentage mantraet “Alt vigtigt skal klares i min netbank, alt vigtigt skal klares i min netbank!” og så bare slette denne type fuskermails.

En anden god sikkerhedsforanstaltning er at skifte browser fra Internet Explorer til Firefox eller Chrome. De er begge lidt bedre og, i praksis, meget mere sikre end Internet Explorer.

Endelig kan man tjekke postens kildetekst og formularens kildetekst for at finde mystiske servere, man kan slå op på Googles servertjek eller på whois.sc. Det vil én gang for alle slå fast, at der er tale om fusk. Men det er mestendels arbejde for politiet og tidsfordriv for nørder. Man kan føle sig lidt klog for en stund, men man behøver ikke kunne læse kildetekst for at afsløre fusker-mails.

Kontakt PBS
Det er jo klart at PBS bliver misbrugt af fuskere, så for en god ordens skyld må man lige kontakte PBS, der så kan tage forskellige fornuftige skridt (udskifte de misbrugte logo-billeder til “NEJ NEJ, indsend ikke formularen, det er fuskere”-billeder, kontakte politiet, udsende pressemeddelelse osv.).

Og det er så en større udfordring. At finde en simpel e-mailadresse hos PBS som man kan videresende fusker-mailen til. Deres kontakt os-side går, som så mange andre steder, udelukkende ud på at man ikke skal kunne kontakte dem.

Men det kan så gives videre som dagens lille opgave. Hvordan videresender man, af sit hjertes godhed,  en fuskermail til PBS?

Links

Himlen skal vide at der kommer meget fusk fra PBS. Nøl med Dankort på nettet, betalte jagtpolitikere , bagdøre i Nem-ID (God nørddiskussion her og her) og andre artige sager. Men de sender faktisk ikke mails ud med opfordringer til at gøre vigtige ting uden for netbanken.

Sådan finder man alle oplysninger om sin e-mail i Outlook. Gør det lettere at afsløre fusk. I browserne trykker man bare CTRL+U for at se kildeteksten.

Googles servertjek og whois.sc. Se hvor en server står og gæt på om den er slem.

Softwaresiden. Installér Firefox og læg Internet Explorer i mølposen. Firefox er mere sikker og kan gøre utroligt mange nyttige ting. Bare gør det i dag.

Til de, der elsker navigation i bureaukrati: find den rette e-mailadresse til rapportering af misbrug på PBS’ kontakt os-side.

Jo, herfra er der i ny og næ flydt ros mod WD-TV Live, der kan springe på husets hjemmenetværk og spille al musik og alle film, man måtte have. Plus det løse fra YouTube.

men den WD-TV, der koster 200 kroner (i skrivende stund:  218 kr.) hedder Mini til efternavn og kan ikke komme på nettet. Den er afhængig af at du kommer med en USB-nøglering eller en USB-harddiske og fodrer den. Før kan den ikke sige en lyd eller vise film.

Derudover kan den ikke vise HD-video og har ikke HDMI.

Få tilslutninger, lav opløsning

Den er med andre ord en livsforlænger til et gammeldags tv – ikke en moderne boks, man bør slutte til fladskærm eller projektor.

WD-TV Live er stadig den bedste HD-boks i den billige ende
Hvis du vil have HD i stuen, og det vil du jo nok, er du nødt til at punge ud med de 797 kroner en WD-TV Live koster (I Danmark er der ingen grund til at betale ekstra for en WD-TV Live Plus og de andre modeller kan mindre uden at koste væsentligt mindre). Man kan godt nok få en Free Agent Theater Plus til 420 kroner. Men den har, som de fleste andre mediebokse under 800 kroner, nogle irriterende begrænsninger og nyder ikke den samme store kærlighed fra hobbyprogrammørerne som WD-TV gør.

Fast opkoblet lagerplads til WD-TV
I teorien er det meget godt at man kommer slæbende med harddiske og USB-nøgleringe til sin WD-TV Live for at afspille film. Men i praksis vil de fleste hellere sætte en harddisk fast til WD-TV-live (eller lokalnetværket), så de altid kan se nye filer uden at skulle bære rundt på hardware og skifte stik.

Der er to måder at give en WD-TV fast lagerplads på:

1. Den komfortable. Man  sætter en 2 Tb Lacie NAS-kasse til lokalnetværket og kopierer nye film, billeder og musik over på den. NAS-kassen er tændt, downloadende og serverende døgnet rundt. Både WD-TV Live og resten af husstandens computere bladrer rundt på den. Denne løsning koster 1.500 kroner.
2. Den hårde.  Man sætter en 2 Tb USB-disk til 940 kroner på WD-TV-Live og giver den  ny software så den nu evigt tændte WD-TV Live kan downloade og servere filer lokalt i døgndrift. Denne løsning koster 1.000 kroner og utallige timers svært arbejde.

På godt dansk: man bør købe sig en 2 Tb NAS, hvis man tager skridtet og køber en WD-TV Live.

Hvor meget er 2 Tb?
2 Tb er en fantastisk mængde lagerplads. Du kan fra starten opbevare 100 ukomprimerede dvd’er, 100 HD-film, 10.000 billeder, 10.000 mp3′er på den disk … og så stadig downloade/gemme 1 Gb sjov hvert døgn i mange år frem!

Kan det betale sig at vente?
Både og.

Mediebokse bliver ikke så meget billigere. Det kan godt være at WD-TV Live (eller lignende) koster 500 kroner til næste år. Men ligesom med dvd-afspillere for 10 år siden falder priserne kun langsomt.

Fritstående mediebokse som WD-TV Live ser heller ikke ud til at blive overhalet af mediebokse indbygget i tv-apparater lige med det første. De mediebokse, der indbygges i tv kan som hovedregel ikke afspille nær så mange filformater som WD-TV Live. Og så er det også ret irriterende at skulle købe et nyt tv bare fordi det gamle hakker i 1080p-afspilningen. Det er en uskik at svejse medieafspillere fast i tv-apparater. De burde kunne udskiftes løbende.

NAS’erne bliver nok hellere ikke meget billigere. En pris på 1500 kr. for 2 Gb er faktisk helt rørende og man kan lige så godt få sig nogle erfaringer med sådan en kasse før som siden. For de tv-droppende, Internet-interesserede kulturelskere bliver den torrent-kapable NAS et mere og mere uomgængeligt apparat.

Sammenbygning af medieboks og NAS ligger selvfølgelig lige for og AC Ryan høster for tiden roser for sit arbejde. Her kan man få sammenbygget medieafspiller og 2 Tb NAS for 995+820 kroner – altså 1.800 kroner, godt 500 kroner billigere  end WD-TV Live+Lacie-kombinationen.

Kan man vente en måneds tid kan man endog kaste blikket på en 2 Tb AC Ryan boks med både medieafspilning, NAS og DVB-T-funktionalitet til 1795+820 kroner – altså 2.600 kroner for en boks, man også kan slutte til antennen og se DR HD, DR1, TV2 osv. på. I virkeligheden har den dog svært ved at nå 1080p.

Så konklusionen må være at man nok ikke får stort bedre eller billigere medieafspilning eller NAS-funktionalitet i stuen ved at vente et år eller to.

Men der kommer ganske givet nogle spændende kombinationsprodukter af medieafspilning, NAS og tv-dekodning, der – i forhold til dagens standard – er lidt billigere, bruger lidt mindre strøm og fører lidt mindre kabelrod med sig.

Links

WD-TV Mini. Køb ikke. Den er ikke HD.

Free Agent Theater Plus. HD og billig. Men ikke så fleksibel og dygtig som…

WD-TV Live. En af de bedste medieafspillere på markedet. Den bedste version. Der endda kan forbedres.

Alle mediebokse.  Undtagen de, der er indbygget i tv-apparater.

2 Tb Lacie NAS-kasse. Meget for pengene. Kun 500 kroner dyrere end en 2Tb USB-disk.

AC Ryan , sammenbygget medieafspiller og 2 Tb NAS for 995+820 kroner. Altså 1.800 kroner. Et bedre valg end en AC Ryan mini og en 2Tb USB-disk.

2 Tb AC Ryan boks med både medieafspilning, NAS og DVB-T-funktionalitet til 1795+820 kroner. Altså 2.600 kroner for også at kunne se og optage de gratis digitale danske kanaler – hvis det virker. Det gør det ikke nu, men måske snart. Flere fejl.

Altså en der kan afspille musik fra

• FM/AM
• USB-nøgler/harddiske
• hukommelseskort og
• cd-skiver. Og – selvfølgelig -
• al den lyd man måtte have lyst til at sende ind i den via 3.5mm jackstikket (gamle mp3-afspillere) eller Bluetooth (bedre mobiler og nye bærbare).

Autoradioen bliver endda supernyttig, når der medfølger en ekstern mikrofon så folk med Bluetooth-kapable mobiler kan tale håndfrit i bilen. Uden at skulle investere i ekstra udstyr.

De billigste alt-i-en autoradio hedder stads som Mutant og kommer fra Kina. Men lægger man 500-1.000 kroner ekstra på disken, kan man få alt-i-en autoradioer fra både Clarion, Kenwood, JVC, Blaupunkt og andre erfarne mærker.

Man bliver dog nok nødt til at prøve dem i en forretning før man køber. For de er allesammen umiddelbart halvsvære at betjene for almindelige mennesker.

Men de kan godt nok levere ydelse som ingensinde før i verdenshistorien.

Links

Clarions bud. 1.400 kr. Mutant er billigere.

Flere Bluetooth-kapabale autostereoer. Fra bla. Autobixen og Avantix.

Hvad er den billigste måde at se HDtv på?
Thomas

Det korte svar: Nettet!. Download det via YouTube, Miro og lignende tjenester i HD-kvalitet. Det er gratis, når man har betalt for sin Internet-forbindelse. Nettet har utrolig mange udsalgssteder med gratis HD-tv.

Ser vi til danske kanaler ligger det noget tungere online. DR Flash-afspiller alle deres kanaler live fra deres hjemmeside. Bare ikke i HD og især ikke DR HD-kanalen.

DR HD udsendes dog både live via kabel, satellit og antenne.

Ligger man i et godt dækningsområde kan man anskaffe sig en antenne og en dekoder til fladskærms-tv’et. Den slags koster omkring 500 kroner, men byder ikke på grimme abonnementsbetalinger. Det er klaret med medielicensen.

1 kanal, 500 kroner. Billigere kan det ikke gøres.

Men bliver man sulten efter mere HD, kan man købe tv-pakker til 179 kr. pr. måned eller lignende. Satellit og kabel giver cirka samme muligheder. Du vil henne på telemarkedet.dk kunne sætte hak i den ene HD-kanal efter den anden og den geniale tjeneste vil så servere mulighederne for dig.

Satellit har flest gratis HD-kanaler. Men det er reklamefinansieret og langtrukkent tv. Eftersom du kun har en begrænset tid her på jorden, er det nok ikke noget, det er værd at investere de store penge i at kunne indtage dagligt.

Links

Se DRs kanaler på nettet. Live.

De gratis kanaler pr. antenne. Der er kun én HD-kanal, DR HD.

De dyre kanaler pr. antenne. Et overblik.

Dekoderboks til antenne. Din lokale biks har nogle paller. Boxer fortæller hvilke bokse der virker.

Dekoderbokse findes også til pc’er. Og med kortlæser. Så kan man slutte den bærbare til fladskærmen og bruge den som tv-tuner og videooptager. Til betalingskanaler. Hvis man er heldig.

Vælg (HD-)kanaler på telemarkedet.dk. Og se hvilken horribel pris, du skal betale. Pt. er det mindst 275 kr. pr. måned for DR HD og TV2 Film HD. Plus en masse grimme etableringsomkostninger.

Miro og det andet HD-tv, der kan downloades. Hvis du vil leve gratis i HD-land.

I England har “Kontoret for Intellektuel Ejendomsret” fået lavet spillet Sprocket Rocket, der på pædagogisk vis skal lære os om hvordan vi kan eje ideer. Vi tager rollen som et rumskib, der skal samle tandhjul ind. Nogle gange må man ombygge rumskibet, så det kan komme i nærheden tandhjulene. Pointen er så, at man kan patentere sin nye trækkrog eller javertus og dermed forhindre alle andre rumskibsbyggere i hele verden i at lave trækkroge eller javertusser – medmindre de betaler et større licensbeløb til en. Eller noget i den retning.

Heldigvis er der hverken advokater eller sagsanlæg i spillet og heldigvis tager almindelige mennesker det ikke så tungt med den “intellektuelle ejendomsret”. På Youtube deler de potentielle millionærer på “Intellektuel ejendomsret” gladeligt ud af den, så du dér helt gratis kan se de designs, der vil føre dig succesfuldt gennem alle baner.

Det er “Intellektuelt overskud” og hjælpsomhed, noget der gavner menneskeheden.

Links

Sprocket Rocket. Wallace og Gromit er involveret. Spillet kan også nås via Onemorelevel, der omkranser det med andre gode spil i stedet for propaganda for “Intellektuel ejendomsret”.
Løsninger og succesfulde designs til Sprocket Rocket. Helt gratis og uden licens.

Men alarmerne er dog lidt svære at høre, når man ikke er hjemme.
Heldigvis man man så udstyre alarmerne med deres egen mobiltelefon og lære dem at SMS’e, hvis der er mere røg eller flere indbrudstyve end der burde være i huset.

Sådan et alarmsystem koster omkring 2.000 kroner. De gode pakker indeholder også en 110db sirene, der kan advare retskafne mennesker i nabolaget.

Hadfrygter man tyveknægte (eller ildebrande) endnu mere indædt, kan man også abonnere på vagtmandskab, der med 15-60 minutters varsel kan udkommanderes til det sandsynligvis angrebne parcelhus. Men så må man punge ud med mindst 3.000 kroner pr. år.

Man kan selvfølgelig også, via nettet,  overvåge sit hjem 24 timer i døgnet.

Man opsætter simpelthen nogle dyre kameraer med netstik i måsen. Dem sætter man på husets netværk og de kan så sende e-mails/sms’er og overvågningsbilleder. Lige indtil skurkene klipper den rigtige ledning. Kameraerne koster gerne 3.000 kroner og det lokale optageudstyr koster cirka det samme. Til gengæld får man efterhånden HD-kvalitet.

Men det kan selvfølgelig blive endnu mere højteknologisk. Rige nørder kan, fra deres hængekøjer i sommerhuset, styre en 2.500 kroners robot rundt i hjemmet og pege dens videokamera mod alle mistænkelige ildebrande eller indtrængere. Monterer man en strømpistol på robotten bliver den endda rigtig nyttig.

Ellers er de mindre alarmsystemer ikke så dyre i drift. De spiser strøm for nogle hundrede kroner om året – men kan måske tjene sig hjem med noget intelligent strømstyring. Selve mobildelen klares med et taletidskort som holder i årevis.
Den store omkostning kommer i opsætningen af alarmerne og den daglige omgang med dem. Alle i husstanden skal have en ny vane med at slå alarm til og fra hele tiden. Samtidig skal man kunne tage på ferie uden at tjekke kameraerne derhjemme hele tiden. Sikkerhedsudstyr kan på forunderlig vis få folk til at føle sig mindre sikre.

5 gode dimser

1. Klistermærke. Ser klistermærket ud til at komme fra en anerkendt alarmsælger, kan det måske få tyven til at droppe din bolig. Klistermærker kan laves for 50 kroner.

2. GSM-alarm. SMS’er til dig og trutter i sirenen hvis noget bevæger sig eller døren åbnes på et upassende tidspunkt. Altsammen til under 2.000 kroner.

3. Stopindbrud.dk. Tips til at slippe for utidige krænkelser iværksat af tugttrængende berigelsesforbrydere.

4. Abonnement på vagtfolk. Hvis naboen er dårligere med et koben end tyvebanden… Og man regner med, at tyvebanden tager sig god tid.

5. Rovio. Overvågningsrobotten, der er udstyret med et 2 megapixel-kamera og fjernstyres via nettet.

Yderligere links

Indbrudstyve snyder alarmer. Alarmer virker bedst i kombination med gammeldags sikring.

Alarmsystem med intelligent strømstyring. Kan måske, med nød og næppe, tjene sin egen el-udgift hjem. Så skal man bare slippe ud af månedsabonnementet på 99 kroner.

Home Alarm gør sig i billige alarmer uden månedlige udgifter. Udover el-udgifter og pasning. Virker til campingvognen.

Overvågningskameraer er efterhånden 720p. Og 60 fps, hvis man er heldig/rig. På dansk: billedkvaliteten er steget.

Dustin og Pixamania har kameraer. I massevis.

Det virker meget naturligt, at man vil forsøge at få lidt mere tastekomfort, hvis man er på vej til at droppe den bærbare. Eller bare er glad for at skrive meget på sin smarte mobiltelefon.

Man skal dog ikke satse på USB.

Trådløse Bluetooth er klart den bedste forbindelsesmetode mellem tastatur og mobil.

iPhone
Bruger du iPhone OS4 får du mulighed for at bruge Bluetooth-understøttede tastaturer ud af kassen.

Bruger du et ældre styresystem, skal du kæmpe en større kamp for at få forbundet tastaturet og få æøå.

Se links længere nede.

De andre smarte mobiler
Folk med smarte mobiler fra  HTC, Nokia, Samsung eller Sony-Ericsson har i årevis kunnet tilslutte transportable  Bluetooth-tastaturer med æøå til deres telefoner.

Priserne begynder omkring de 300 kroner og stiger så alt efter hvor smart tastaturet skal være.

De fleste telefoner finder let tastaturet, mens andre  telefoner kræver softwareopdatering og bøvl for at komme i gang.

Så konklusionen må være: alle kan få et tastatur til deres smarte mobil. Tastaturet vil måske endda også virke sammen med husstandens andre tastaturløse computere. Men alle risikerer at skulle kæmpe med komplicerede softwareopdateringer for at nå i mål.

Links

Engadget beretter om mulighederne med iPhone 3Gs. Det ligner hårdt arbejde. Men Francesco kommer med de gode nyheder: iPhone OS 4 understøtter Bluetooth tastaturer. iPhoneguide følger op på de gode nyheder og linker ved samme lejlighed til nogle af de mere gammeldags løsninger til i-apparater.

EDB-priser fremviser Bluetooth-tastaturer. De er generelt ikke for pæne. Få er ordentligt transportable.

Freedom laver nogle udmærkede tastaturer. Freedom Pro med æøå koster 650 kroner og ser fin ud. Men man kan også købe en gammel version til pt. kr. 299,  399 eller 499. Anmelderne fra Port3101, Wmexperts, Berryreview og  Mphonenews er generelt tilfredse.

Sidste gang vi skrev om trådløse tastaturer. Var da vi skrev om mediecentre i juni 2010. Har man mediecenter/PS3 er et tastatur med trackball klart at foretrække.

Man har nu også købt en iPod Touch. Fordi det er en af de lækreste mp3/mp4-afspillere, verden endnu har set.

Problem: iPodden vil ikke afspille ens musik.

Hvad gør man?

De almindelige metoder: virker ikke
Tja, normalt ville man bruge Super eller et lignende simpelt og gratis konverteringsprogram til at trylle musik-filerne om til et format iPodden kunne forstå.

Men eftersom de danske online-musikbutikker (Bilka, TDC,  Fona osv. osv.) alle solgte musik som kopibeskyttet wma duer Super ikke.

Der er ingen konverteringsprogrammer, der kan klare dette format.

Det efterlader os med 2-3 tidskrævende  muligheder.

1. Brænd en cd
Det var Bilkas anbefaling. Brænd en cd med Windows Media Player. Brug derefter Windows Media Player til at gemme cd’ens sange som mp3. Øvelsen tager et godt stykke over en halv time pr. cd og koster snildt 2 kr. ekstra pr. sang i udgifter til brændbar skive. En dårlig løsning.

2. Optag med Audacity
Det var vores anbefaling. Lad Windows Media Player afspille nummeret. Optag det med Audacity og gem som mp3. Med denne metode sparer man miljøet og budgettet for de unødvendige cd-skiver. Øvelsen er desværre stadig ret tidskrævende. Det tager stadig nogle minutter pr. sang at optage, klippe ud og gemme under det rigtige navn.

3. Optag med Tunebite
Den lette løsning. Tunebite skal bare fodres med en liste over wma-filer og et format man vil gemme i (typisk mp3). Så optager den sangene en for en og gemmer dem med de rigtige navne og de rigtige metadata, så alle musikafspillerne vil vise den rigtige kunstner og det rigtige nummer, når musikken spiller.

Tunebite koster 200 kroner og giver som de to andre metoder et lille, men i praksis næppe hørbart, dyk i lydkvaliteten.

Det er selvfølgelig ikke rart at skulle give 200 kroner for at konvertere sin musik. Men har man købt for flere tusinde kroner og har man bedre ting at foretage sig end at sidde og fedte med musikfiler er Tunebite alle pengene værd. For her kan man bare fodre programmet med filer, gå i seng og så vågne op til tusinder af velfungerende mp3′er.

Tunebite kan også konvertere de kopibeskyttede numre fra iTunes Music Store om til mp3′er. Den kan dermed redde ens nye fejlkøb – hvis man skulle være så uheldig at begå dem.

Det juridiske
Med alle tre metoder kan man tage tusinder af kopibeskyttede musikfiler og, efter noget arbejde, sidde tilbage med tusinder af universelt brugbare mp3-filer. Er det ikke at omgå en teknisk foranstaltning og dermed forbudt ifølge Lov om ophavsret?

Det kommer an på hvem man spørger. Spørger man musikkartellet og dets advokater, vil de sikkert sige “Fy, magtesløse forbruger! Brug ikke Tunebite. Gå ud og køb musikken igen i et nyt, brugerfjendsk format. Sådan som vi har planlagt det i direktionslokalet.”

Men i praksis er det bestemt ikke sikkert, at en dansk domstol vil forstå Tunebite som et program, der omgår tekniske foranstaltninger.

På den ene side kommer der godt nok filer uden afspilningsbeskyttelse ud i enden af programmet.

På den anden side optager man – ligesom man i årtier har optaget radio, tv, lp og cd. Den slags har altid været lovligt til eget brug

Så, hurtigt til konklusionerne:

1. Køb aldrig afspilningsbeskyttet musik eller film. Det giver problemer både med det samme og ude i fremtiden. For selvfølgelig vil du skifte pc og mp3-afspiller gennem årene.
2. Hvis du har købt en masse musik (eller video) med afspilningsbeskyttelse, kan du bruge Tunebite til at konvertere til brugbare formater. Tunebite koster penge, men er væsentligt rarere end de andre (manuelle) metoder.

Links
Derfor er Bilkas film-download et meget dårligt tilbud. En svært grundig forklaring på hvorfor kopi- og afspilningsbeskyttet musik  og film er en meget dårlig investering. Siden da, er der endnu nogle musikbutikkunder, der er blevet snydt. Og musikkartellet har næsten fundet ud af at afspilningsbeskyttelse er en dårlig idé. Bilka er dog blevet bedre til at sælge musik. Nu kan man også købe mp3 – det kunderne efterspørger (udover Flac og lyd i høj kvalitet).

Spørgsmål: Bilka og min iPod. Problemet var det samme for 2 år siden. iPods/iTunes er nu heller ikke for gode, når talen falder på afspilningsbeskyttelser.

Spørgsmål: 3 år gammel mp3-afspiller og kopisikret musik. Ak, en kunde opdager, at han er blevet snydt af bondefangerne.

Windows Media Player. Kan både afspille, brænde cd’er og gemme cd-sange som mp3.

Audacity. Udmærket program til at optage al lyd med. Her kan du lære at bruge den.

Tunebite. Findes i to relevante versioner. Premium til 150 kroner klarer al musik. Platinum til 210 kroner kan også klare (noget) afspilningssikret video.

Soundtaxi. Gør det samme som Tunebite, koster det samme som Tunebite. Findes også i en audio- og en audio+video-version. Og her kan du også downloade og teste programmet før du køber det.

Softwaresiden linker som altid til gode programmer til omgang med lyd, billede og skive. Desværre er der pt. ikke gratis programmer, der fungerer på samme måde som Tunebite og Soundtaxi.

Der er desværre svært teknisk. Lovgivningsmæssigt er det snart sagt umuligt.

Vi må hellere tage den hele vejen og se på hvem der lægger tekniske og juridiske hindringer i vejen for de danske biblioteksbrugere.

Teknikken
Til at begynde med, kan man være sur på Apple. De laver nogle aldeles udmærkede musik- og videoafspillere til lommen. Afspillerne understøtter bare ikke Microsofts kopibeskyttede lydformat wma. Det er lidt irriterende, for Apple kunne sikkert få lov til at gøre det gratis.

Kan man tvinge en iPod (eller en iPhone) til at afspille wma?

Det er meget svært.

På visse iPods kan man udskifte det ellers dejlige styresystem medet ustabilt, nørdudviklet styresystem kaldet Rockbox. Visse udgivere af kopibeskyttet wma har lavet deres egen iPhone-venlige afspillere. Men generelt er det umuligt at få iPods til at afspille Microsofts kopisikrede wma-format direkte.

Men iPods kan afspille mp3′er.

Så hvis man omformer wma-filerne til mp3-filer (med fx. velfungerende  Tunebite eller Soundtaxi) , kan de afspilles med en iPod.

Det juridiske
Men her springer lovgivningen så ind på scenen for at forpurre iPod-afspilningen. Tunebite og Soundtaxi tolkes af musikkartellet som software, der omgår en “teknisk foranstaltning” og det er forbudt. Selvom det er inden for hjemmets fire vægge, til eget brug osv. osv.

Et advokatfirma med gode kontakter til Kulturministeriet er de, der i Danmark bestemmer om man må omforme musik eller film, så man kan afspille det efter behag. Man kan spørge dem om lov til at omforme. Men vil ret sikkert få et nej.

Så hvad gør man?
Det letteste er at give op. Lige inden man gør det, kan man lige blande sig i debatten og fortælle biblioteket at man er træt af at blive forskelsbehandlet fordi man ikke bruger et Microsoft-velsignet produkt. De vil så med jævne mellemrum svare at det forstår de godt og at de også er kede af det. Men musikkartellet tvinger dem til at bruge Microsofts format.

Man kan også købe sig en mp3-afspiller nummer 2. Mp3-afspillere med wma-evner koster pt. fra 317 kroner og opefter. Eller vælge en af afspillerne på Bibzooms liste over sandsynligvis fungerende afspillere.

Endelig kan man fortælle om sine problemer til kulturministerens embedsmænd, der med stor sandsynlighed vil være aldeles uforstående og forsvare musikkartellets ret til at bestemme hvilke afspillere retskafne danske borgere må benytte sig af.

Afspilning på bærbar pc
Med nogen kamp kan man vistnok afspille musikken/lydbøgerne på en Mac. På Linux er man helt på spanden. Og, når det kommer til stykket, er det vist heller ikke for let at afspille med en Windows-pc.

Men sådan er det desværre så længe det er det multinationale musikkartel der spiller fløjte og nationalstatens politikere der danser til.

iPod-brugerne er sandsynligvis langt fra at opnå samme service som fx. Creative-brugerne.

Links

Bibzoom. Snart 3.5 millioner sange. Gratis. Til dig. Hvis der står Microsoft på dit operativsystem. En fremragende tjeneste. Alt er gratis på biblioteket, som de siger.

Rockbox. Kan måske gøre det muligt at afspille bibliotekets lydfiler på iPodden. Men det ny styresystem bringer med overvejende sandsynlighed mange flere problemer med sig end det løser.

Mac- og Linux-brugere klager deres nød til biblioteket over den urimelige Microsoft-skat. Du kan også blande dig i koret. Det er nu i højere grad Kulturministeriet og et trecifret antal nulevende politikere, der har skylden for tingenes tilstand. De er også dem der, teoretisk set, kan bedre mulighederne.

Mp3-afspillere med wma-evner. Man kan få en rimelig afspiller til 400 kroner. Men ikke en garanti for hvor længe den virker med Bibzoom. Her er en grundigere snak om mp4-afspillere.

Bibzooms liste over sandsynligvis fungerende afspillere. Der er overraskende få.

Få din Mac til at afspille wma. Microsoft forsøger at hjælpe.

Al vejledning til Bibzoom. Masser af kultur til de danske skatteydere uanset deres indtægt.

Blu-ray -skiver byder på klart bedre kvalitet end dvd og du vil kunne se stor forskel. Selv på en 720p-projektor eller 720p-fladskærm.

Hvis vi regner i megapixel leverer dvd’er omkring 0.5 megapixels. Blu-rays leverer 2.

De er, generelt, en stor forbedring af dvd’en.

Afspillerne
Blu-ray afspillere er faldet i pris og koster nu 777 kroner – en overkommelig pris. Blu-ray-afspillere spiller også gammeldags dvd’er, så man kan forære sin gamle dvd-afspiller væk til værdigt trængende.

Men skiverne er stadig dyre.

Med kun 1500 forskellige blu-ray-bokse på dvdpriser.dk (og, regner vi med, det danske marked) er det kun halvdelen af blu-ray-skiverne, der koster under 150 kroner. Og der gives ikke de store rabatter. 1% af filmene koster under 70 kroner og kun 5% af filmene holder sig under 100 kroner. Med andre ord koster en blu-ray boks i 95% af tilfældene over 100 kroner.

Skiverne
Skiverne er også klodsede.

De

• fylder
• bliver støvede
• bliver væk og
• bliver ridsede.

Blu-ray er et skridt væk fra den brugervenlige mediecenter-nutid hvor alt kan afspilles overalt ved at bladre rundt i menuer. Blu-rays er, ligesom dvd’er, også langsomme til at starte op og indeholder tonsvis af uønskede reklamer og forfilm.

Men med det sagt: hvis man bare vil fortsætte sin skivekøbekultur er blu-ray efterhånden meget fin. Oplevelsen koster sandsynligvis kun 30% mere pr. måned i forhold til dvd-køberi og billedkvaliteten er mærkbart højere. Skive-udvalget er smallere, men som med dvd burde udvalget stige samtidig med at priserne falder.

Skive eller mp3? Skive eller mp4?
Mange nørder synes at mp3-revolutionen var sund for forbrugerne. Vi fik mere musik, der var hurtigere at få fat i og kunne afspilles mange flere steder. På en rarere og billigere måde. Ingen vil nogensinde udskifte deres mp3-afspiller med en gammeldags Discman.

Mp4-revolutionen, hvor film skifter fra at være skiver til at blive bladre- og kopiérbare  mp4-filer, vil også være god for forbrugerne. Den revolution modarbejder man en del ved at investere i blu-ray udstyr.

Konklusion
Blu-ray-vanen er ikke så meget dyrere end dvd-vanen og billedkvaliteten er klart bedre. Man får dog ingen mediecenter-lækkerhed og finansierer fortidens filmmarked i stedet for at skabe/finansiere fremtidens mere brugervenlige, brede og billige filmmarked.

Links

En blu-ray-afspiller til 777 kroner. Endelig en pris, der er til at betale.

De mest populære blu-ray-skiver på dvdpriser.dk. Gennesnitsprisen må være omkring 150 kr. pr. skive.

De  billigste blu-ray-skiver på dvdpriser.dk. 20 ud af 1500 koster pt. under 70 kroner. 86 ud af 1500 koster under 100 kroner. 95% af blu-ray-boksene koster altså over 100 kroner.

WD-TV Live og stue-pc’er er det moderne svar på skive-afspillere. En WD-TV Live koster sjovt nok det samme som en blu-ray-afspiller.

Picasa er et program, der gør det utrolig let at lave gode fotoalbums. Der findes næppe noget mere brugervenligt.

Men Picasa er, som udgangspunkt, lidt sløvt til video. Videoer i Picasa er dog sjældent længere væk end et par indstillinger.

Gå til Værktøjer – Indstillinger – Filtyper og sæt hak i Film (.mov, .mpg, .m4v, 3gp, .avi, …) og Quicktime-film (.MOV). Sæt også hak i PNG nu du er i gang.

Nu burde Picasa vise alle dine videoer. Det gør det lettere at finde dem og proppe dem i fotoalbums.

Det giver også nogle muligheder for at klippe i videoerne og komprimere dem noget mere.

Man klipper vidoerne ved at indsætte nyt start og slutpunkt og trykke Eksportér klip. Filmen bliver samtidig komprimeret 5-10 gange uden det store kvalitetstab.

Man kan dog komme lidt i tvivl om hvor videoklippene ender henne på harddisken. I de nyeste Picasa-versioner er det i Projekt-mappen ude til venstre under Eksporterede videoer.

Men det er dog ikke sikkert at Picasa af sig selv gider at kigge i denne mappe.

Så er man lidt smart, går man ind i Værktøjer – Mappeadministration og sørger for at Picasa altid holder øje med (nudansk: scanner) mapperne med video:

Generelt skal man sætte Picasa til at scanne Picasas egen mapper. Så slipper man for at skulle jage rundt efter netop færdiglavede videoer eller billeder.

Picasa kan dog mere end at klippe, komprimere og eksportere videoklip.

Programmet kan også lave fotoalbums om til videoer.

Lav et fotoalbum om til en HD-video med underlægningsmusik
Det er overraskende let at lave et fotoalbum om til en fuldskærms-video.

Under et fotoalbum hedder tredje knap fra venstre “Lav en filmpræsentation”. Et klik på den (eller på Film-knappen i bunden af Picasa) giver et spring til siden Filmguide hvor man kan bestemme sin nye films udseende.

(Tryk et par gange for større billede)

Til venstre i billedet bestemmer man hvordan filmen skal se ud. Til højre i billedet kan man afspille filmen, ændre på rækkefølgen af billederne og lignende.

Der er to vigtige faneblade til venstre.

I Film-fanebladet fortæller man ting som at man gerne vil

• have en særlig mp3-film som underlægningsmusik
• At filmens varighed skal afpasses til musikkens varighed (”Tilpas billeder til lyd”)
• At billedovergangene skal være bløde og eventuelt afgrænses med nogle sekunders sort skærm.
• Om filmen skal være HD (720p) eller Full HD (1080p). 720p er hvad de fleste computere og projektorer kan vise, 1080p er hvad de bedre fladskærme i stuen kan vise.
• Endelig kan man også sætte billedteksterne på, hvilket bringer og til næste faneblad, Dias-fanebladet.

Hvis man viser billedtekster, er det ret nødvendigt at vælge en god, fed skrifttype som selv familiens ældste kan læse uden brug af lorgnetter.

Det ser måske åndssvagt ud med en størrelse 30 på computerskærmen. Men når filmen kommer op på en 37″ fladskærm og Moster Oda sidder 3 meter fra, er størrelse 30 næsten i underkanten.

Der er i hvert fald grund til at eksperimentere lidt og Picasa er så visselig indrettet, at man umiddelbart kan se ændringerne med et lille klip på Play-knappen. Man kan altså forædle sig frem til den perfekte filmpræsentation før man tager det sidste skridt og trykker på “Lav en film”-knappen.

Derefter tager det tid.

Det tager snildt en kaffebrygningstid for Picasa at lave en længere filmpræsentation i 720p.

Men på et tidspunkt er filmen klar og ligger enten i Projekter – Film eller Projekter – Movies, lidt afhængig af Picasa-versionen.

Tag filmen med ud i verden
Man kan højreklikke på filmen og vælge “Find på disk”. Det gør det let at overføre den til USB-nøgle, NAS eller hvad man som moderne menneske bruger til at afspille film fra.

Dvd’er er det slut med. Her må man bruge programmet DVDStyler. Picasa kan godt hjælpe til med en cd-brænding under Opret -  Opret en gave-cd. Men skiveformater er der ikke meget fremtid i og man spilder ærlig talt sin tid med dem.

Picasas pt. foretrukne videoformat, wmv, burde der heller ikke være så stor fremtid i. Det er et ældre videoformat fra Microsoft, der ser ud til at have tabt til h.264 mp4-video som vi kender det fra fladskærme, digitalkameraer, videokameraer, smarte mobiltelefoner, lommevideoafspillere og meget mere.

Man må håbe at Picasa meget snart begynder at gemme i det lettere afspillelige h.264 format. Men der er pt. en stor kamp om videomarkedet og Google, der ejer Picasa, er på det sidste begyndt at støtte det konkurrerende format WebM. Så det er i praksis ikke til at sige hvilke videoformater de næste udgaver af Picasa vil støtte.

Kort sagt
Picasa kan, med lidt hjælp, finde dine videoer og kaste dem online i halvsnusket kvalitet.

Picasa kan også klippe og eksportere videoerne, så man står tilbage med små, pæne videofiler.

Endelig kan man også omdanne et fotoalbum (eller et udvalg af billeder) til en filmpræsentation i Full HD. Desværre kun i wmv-format, men det er bedre end ingenting.

Links

Picasa. Gratis foto- og videoalbum fra Google.

DVDStyler. TIl de, der kan lide skiver.

Softwaresiden. Fuld af geniale grafik- og videoprogrammer. Programmerne Super og Avidemux kan endda konvertere fra wmv til h.264 mp4. Den resulterende fil er enten lidt større, lidt grimmere eller begge dele. Men man kan konvertere, hvis man ikke kan udstå wmv.

USB-nøgler og NAS. Stads man opbevarer videoer på i 2010.

Google og WebM. Åh ja, et nyt gratis videoformat. Åh nej, det er ikke for godt og bringer forvirring.

Vi så på lidt af det i Køb aldrig en mobiltelefon til 1 krone.  Her var det ret klart at en mobiltelefon til 1 krone i 99% af tilfældene er dårlig forretning for dig.

Det er straks lidt sværere at regne på abonnementerne. Men der findes en metode, der næsten er mulig at følge.

1. Få en specificeret regning i digitalt format
De fleste teleselskaber har et eller andet selvbetjeningsområde på derees hjemmesider hvor man man se sit forbrug.

Med lidt held kan man finde det, vælge en lang periode og trykke på “Udskriv specifikation” eller noget lignende.

Det burde give en lang liste over sms’er man har sendt, telefonnumre man har ringet til osv.

Der er ingen grund til at udskrive den på printeren. I stedet for markerer man hele baduljen og trykker CTRL-C (for at gemme det i udklipsholderen).

2. Prop dine forbrugsdata i et regneark og sortér dem
Start et regneark op. Open Office Calc (gratis) eller Excel (dyrere) er de mest kendte.

Indsæt nu dine forbrugsdata i regnearket og markér hele dynen. Vælg Data – Sortér og sortér efter kollonnen med kroner og ører.

Du vil nu forholdsvis let kunne tælle hvor mange SMS’er du sender på en typisk måned eller et typisk halvår.

Du vil også vide hvor mange samtaler under 1 minut du har og mange andre ting, der i virkelighedens verden har en betydning for din mobilregning.

Herover er det halvårsforbruget for en af husstanden mobiler, der er blevet forvandlet til et regneark med et fint diagram (du kan klikke på det et par gange for at se det i original størrelse).

Den første flade del af kurven er sms’er til 25 øre stykket. Dem er der ca. 200 af.

Herefter kommer der ca. 100 mere eller mindre fejlslagne 1-3 sekunders opkaldsforsøg der af  TDC takseres til urimelige 1,04 kroner stykket.

De resterende ca. 100 poster er så den reelle mo0bilsnak. Regner man det ud, giver det en gennemsnitlig samtaletid på lidt over 2 minutter pr. opkald.

Og mere skal man ikke vide før man bevæger sig over telepristjek.dk for at spørge oraklet om et bedre og billigere abonnement.

3. Brug telepristjek.dks beregner til at finde et bedre abonnement
Henne på telepristjek.dk har de en ret imponerende beregner af mobiltelefoni.

Man fortæller den hvor mange

• succesfulde opkalde
• forgæves opkald og
• sms’er

en typisk måned byder på. Samtidig fortæller man den om ens gennemsnitlige samtaletid.

Efter et klik på en knap kan den som ved magi komme i tanke om 20 andre abonnementer, der sandsynligvis er billigere for dig:

I eksemplet fra regnearket er der kun en 10′er at spare om måneden.

Men det er meget sandsynligt at en mobilbruger i 300-kroners-klassen faktisk kan slippe med 200 kroner pr. måned blot ved at skifte teleselskab. Det er næste 20 biografbilletter pr. år.

Hvor god er telepristjek.dk?
Overraskende god. Ud for hvert tilbud er der plads til bemærkninger om særligt lusede tricks.

Om et Telia-abonnement står der fx.

“Betaling over PBS koster 9,75 /md. Gebyret er en skjult abonnementsafgift. Månedsabonnementet er derfor sat 9,75,- op. SMS-Kvittering koster 5 øre pr SMS. SMS pris er derfor korrigeret 5 øre op. GPRS afregnes pr. 100 KB. GPRS er derfor justeret til 11,74,- pr MB”

Det er helt korrekt og det tjener telepristjek.dk til ære, at de går ned i detaljerne for at finde og udregne de reelt sammenlignelige priser.

Der er også en vis glæde ved at se gebyr-fupmagere som fx. Telia udstillet.

Metoden i korte træk

1. Find ud af dit forbrug via en selvbetjeningsside hos dit teleselskab
2. Få evt. overblik over tallene i et regneark
3. Gå til en prissammenligner og lær om de bedre tilbud

Links

Telepristjek.dk, telemarkedet.dk og teleguide.dk vil kunne regne på bedre priser på mobil, fastnet og (mobilt) bredbånd for dig. De burde til hverdag kunne findes via Prissiden. Stakkels Teleguide er dog på vej ud.

Open Office Calc er et gratis regnearksprogram. Calc er en del af Open Office-pakken der til hverdag også kan findes via Softwaresiden. Vil du have noget at teste på? Prøv dette regneark med et halvt års mobilforbrug. Man kan få online-regneark i stedet for Calc eller Excel. Men de kræver som regel at man registrerer sig og tager i praksis længere tid end bare at fyre op for Calc..

Køb aldrig en mobiltelefon til 1 krone.  Om de grumme teleselskabers dårlige tilbud.

Hvis du på en eller anden måde

De gratis programmer Dvdfab+imgburn kan uden problemer lave 4-8 Gb iso’er af dvd’er, der så kan smides på NAS’en/mediecentret.

Det er utrolig let og tager 2 minutters arbejdstid (plus 15-30 minutters procestid) pr. skive.

Iso’er kan afspilles af alle pc’er og af de fleste medieafspillere.

Med denne manøvre slipper du pludselig for at have en masse skiver, der ligger og flyder.

En 2 Tb harddisk (dagspris: 850-1.100 kroner) kan rumme ca. 300 dvd’er på denne måde. Måske er der plads til alle dine gamle dvd’er?

Komprimér?
Dvd’erne virker som de plejer – selvom de nu hedder iso. Der er irriterende forfilm, ekstra features og reklamer man skal sidde igennem.

Har man tid og kræfter, kan man bede Handbrake om at lave én mp4- eller mkv-fil ud af skiven.

Så kan man pludselig have 4-5 gange så mange dvd’er på sit 2 Tb mediecenter. De kan igen afspilles af alle pc’er og alle mediecentre.

I en eller anden gylden fremtid/nutid vil man også problemfrit kunne spille filmene/tv-serierne på mobiler (fx. HTC Desire, iPhone) og læseklumper (fx. iPad, Archos 7 Home Tablet) – apparater der generelt er for nye og sexede til at understøtte gammeldags skiver og iso-filer.

Den anden fordel ved at konvertere mkv-filer er, at man kan komme i gang med filmen eller tv-serieafsnittet uden at skulle igennem en omgang langsom dvd-navigation.

Det koster dog noget arbejde at trylle dvd’en om fra iso til mkv.

Sådan gør du
Man skal pr. håndkraft ind at vælge de lyd- og undertekstspor, man vil have med.

I hvert fald hvis man til enhver film eller tv-serie vil sikre sig, at der er dansk lyd- og/eller tekstspor med.

At gemme tv-serier som mkv kræver også lidt ekstra håndarbejde.

Efter at have valgt lydspor, tekstspor og konverteringsprofil, skal man vælge hvert kapitel pr. håndkraft og sætte dem i kø til komprimering.

Alt i alt tager det nok 2-3 minutters arbejdstid og 0.5-7 timers procestid pr. skive.

En stærk, fler-kernet processor og 1-pass encoding giver filmkomprimeringer på 30 minutter. En svag processor og 2-pass encoding giver langsomme konverteringer. 2-pass komprimeringer giver dog en lidt bedre billedkvalitet.

Prøv dig frem med forskellige konverteringsprofiler.

Når du har fundet den rigtige, kan du bare sætte 200 afsnit i kø,  gå i seng og lade pc’en ordne opgaverne natten over.

Links

Handbrake benytte sig af VLCs dvd-dekrypterings-evner, men det er vist ikke besværet værd. Siger dokumentationen. Dokumentationen anbefaler i øvrigt at man konverterer med Regular- Normal-profilen hvis man vil have en mkv i god kvalitet hurtigt. De andre profiler er mest til folk, der har et særligt apparat i tankerne, når de konverterer.

Softwaresiden. Har links til Dvdfab, Imgburn, Handbrake og mange flere gratis og geniale programmer. Lidt mere om Handbrake (på engelsk). Og lidt mere om Handbrake og tv-serier.

Hardwaresiden. Har dagspriser på 2Tb harddiske. Både de interne og de eksterne.

Der er mange andre måder at konvertere på. Videohelp kender de fleste. Makemkv ser spændende ud, men er snart færdig som gratisprogram for blu-ray-folket. Måske bliver den en konkurrent til Dvdfab+Handbrake på dvd-fronten.

DMI siger at lynet allerede har slået ned omkring 4.000 gange i dag. Der skal nok komme flere lynnedslag.

Rammer lynet din ejendom eller diverse el- eller telefonkabler i nærheden, kan du pludselig få mere strøm i dine dyrt indkøbte apparater, end du egentlig har lyst til. Det kan de blive alvorligt skadet af.

Så det simple råd er at tage el- og Internetstik ud inden tordenvejret går rigtig amok.

Du kan dog sagtens sidde indendørs med et 3G-modem og en bærbar uden at et direkte lynnedslag i ejendommen, transformerstationen eller telefonskabet skader udstyret.

Man kan købe sikringer og batteri-backup til stationære pc’er. Men det er sjældent pengene værd.

Udendørs
Lyn er farligst udendørs og selv på nettet, verdens største sandhedssamling, er der hist og pist dårlige råd om hvordan man bedst overlever et tordenvejr udendørs. Folk opfordres til at lægge sig fladt end på jorden og der vrøvles om at metal, iPods eller mobiltelefoner “tiltrækker” lynet.

Heldigvis er der også fornuftige sider, der ser mere nøgternt på sagerne.

• Det er som regel absolut dødbringende at blive ramt direkte af lynet. Så søg altid ind i en bil eller et hus og hold fingrene fra vægge, håndtag, armaturer osv..
• Det er også alvorligt hvis lynet slår ned i vandet, fjeldet, træet eller marken tæt på dig.
  I vandet kan du risikere at miste bevidstheden og drukne.
  I fjeldet kan du risikere at miste bevidstheden og falde ned.
  Nær et træ kan du risikere at barken eksploderer i hovedet på dig og at lynet hellere vil løbe gennem dig end træet.
• Ude på marken skal du sætte dig på hug og røre så lidt ved jorden som muligt. Fok der lægger sig på maven får bare mere vand og mere strøm end nødvendigt.
• Man skal holde sig for ørerne. Tordenbrag fra lynnedslag tæt på kan ødelægge hørelsen.

Metal tiltrækker ikke lyn
Så er der det med metallet på/nær kroppen. Metal (eller mikrobølger fra en mobiltelefon) tiltrækker på ingen måde lynet. Men metal er godt til at lede strøm.

Nogle lynanekdoter siger at folk bliver forbrændt af at have halskæder, næsepiercinger, armbåndsure, mp3-afspiller, hovedtelefoner osv. tæt på kroppen når der pludselig løber strøm udenpå og gennem kroppen. De er korrekte.

Andre anekdoter siger at folk redder livet ved at diverse smykker eller it-dimser leder strømmen uden om livsvigtige organer. Det er sker måske i heldige tilfælde.

Stod jeg til at skulle have et stød på utallige tusinde volt, ville jeg nok proppe diverse metalgenstande i rygsækken eller lommen.

• Lynet søger generelt den korteste vej til jorden. Et træ på 10 meter vil sandsynligvis – men uden nogen garanti – tage alle lynnedslag i en radius af 10 meter fra træet. Et træ på 20 meter vil sandsynligvis tage alle lynnedslag i en radius af 20 meter fra træet. Man skal så bare sørge for at være så langt fra træet, at man ikke konkurrerer med det om at lede strømmen til jorden. På hug 7 meter fra træet er bedre end 1 meter fra træet. Men man risikerer alligevel skader på sin person ved at befinde sig 7 meter fra et lynnedslag. Der er strøm, trykbølge, eksploderende bark og eventuelle faldende grene. Så kom hellere indendørs. I tordenvejr er der sjældent god grund til at løbe mod ensomme træer.
• Er man en familie/ferieselskab på 4 personer fanget på flad mark, kan man sætte sig med 5-10 meters mellemrum. Så ændrer man risikoen for dødelig udgang for familiemedlemmerne fra 0-100% til 0-25%. Men man kan også være romantisk og gøre som køerne. Man kan sætte sig i en klump og hæfte fælles for naturens luner.

Læs videre her, hvis du vil vide mere om dagens kraftfulde lysshow.

Links

Lynnedslag: sikkerhed for pc’er . Politiken taler fornuft.

Sikringer og batteri-back-up til den stationære. Næppe penge værd for den almindelige dansker.

Lynnedslag: sikkerhed for mennesker. DMI taler fornuft . Danfoss følger op sammen med Bolius.

På engelsk: Storm Highway har de fornuftigste og mest velillustrerede informationssider om lyn og sikkerhed. Wikipedia er også med. Fås endda som børnevenlig forklaring.

Lyn i Danmark lige nu. Via DMIs indtil 500 meter præcise lynpejlesystem.

Hvor galt var tordenvejret? Forsikringsvejret giver svaret. Forsikringsselskabet udbetaler måske endda penge.

Anekdoter: mp3-afspiller, næsepiercing, golfspillere, fodboldspiller, mp3-afspiller igen, ko, 52 køer.

Så skal vi allesammen på sommerferie og tage nogle millioner digitalbilleder.

Det er sjovt at tage billeder. Men det er lidt synd, at de ofte ender deres liv på harddisken, i et par mails og i sølle kvalitet på Facebook.

For der er så mange sjove måder at give billeder et længere liv.

Først og fremmeste bør man skaffe sig et ordentligt fotoalbum i form af Googles Picasa. Det kan næsten ikke blive lettere at gemme sine bedste billeder til eftertiden, venner og familie. Picasa gør det let at styre hvem der må se billederne og programmet er også ganske fermt til at forbedre billedkvalitet og tilføje effekter til billederne.

De effektglade skal dog stadig omkring gratis fotoredigeringsprogrammer som The Gimp for at kunne kontrollere hvert et punkt på billedet.

Er man mere til at lave sjov med billeder – tilføje hjerter eller lave store næser – er der også en utrolig masse tjenester på nettet. Alt er gratis og forholdsvis let at bruge.

Dine billeder har dog også ret til at leve uden for skærmenes rige.

Det klassiske valg er at få en stak 10*15 cm store papirstykker med ens billeder på. Jeg bestiller typisk 1.000 styks én gang om året og betaler 400 kroner for fornøjelsen. Men efterhånden som de halvfyldte fotokasser hober sig op, er jeg begyndt at se mere i retning af fotobøger. De koster lidt mere og tager noget tid at designe. Til gengæld er de en pæn måde at forevige en ferie eller noget dagligliv på.

Papiret er dog ikke billedernes eneste vej væk fra skærmene. Man kan også få dem på magiske krus, køleskabsmagneter, t-shirts og undertøj. Det koster faktisk ikke alverden at plastre sit dagligliv til med billedbestrøede genstande.

Fotohandlerne er dog, over en bred kam, ikke så gode til bannere, klistermærker og bilmagneter. Der skal man over til print-butikkerne, der kan levere varerne i mange flere størrelser og former. Man kan således dekorere sin bærbares låg med et klistermærke, der fylder det hele. Eller lave billeder om til bagrudestreamers til bilen.

Priserne på produkterne er ikke voldsomme, men det kræver desværre end god del flid og gå-på-mod at uploade billederne i de helt rette formater.

5 gode steder

1. Picasa. Online-fotoalbums alle kan finde ud af. Den bedste måde at holde orden i billederne på. Picasa har ikke så mnage redigeringsmuligheder som The Gimp. Men det behøver man sjældent. Softwaresiden har flere programmer til billedredigering.

2. Picnik. Fotoredigering på alle computere. Ingen download eller installation. Fotoflexer kan cirka det samme. Og så er der en hoben tjenester, der laver sjove billeder.

3. Foto.com. Græsselige forsøg på ekstrasalg, men ok priser på basisprodukterne. Der er en beretning om deres magiske krus på Laptopskins, klistermærker, krus og andet pjat.

4. Vistaprint. Bannere, klistermærker, t-shirts. Hele dynen. Men en trættende hjemmeside. Der er en beretning om deres klistermærker på Laptopskins, klistermærker, krus og andet pjat.

5. Photowall. Hvorfor ikke fylde hele væggen med dit eget foto?

Det er klart mest normalt at få sine billeder ud på 10*15 cm store (eller større)  stykker papir.

Men der er andre muligheder for den tålmodige og formuende.

Ny hud til den bærbare
De fleste bærbare har et sort eller hvidt plasticlåg med et, for de fleste, uvedkommende firmalogo på.

“Aha,” sagde nogen. “Det kan vi gøre bedre.” Og så opfandt de en service hvor man fortæller

• hvilken bærbar man har og
• hvilket billede, man vil have på låget

Herefter sender de et nogenlunde terrængående klistermærke i rette størrelse.

I praksis fik jeg levere et laptopskin (dansk: klistermærke) fra neeq.dk (nu bortgået, lader det til).

Det så ganske fint ud og var let at montere med et medfølgende plastickort.

Med lidt flid forsvandt næsten alle luftboblerne under klistermærket og en ellers kedelig bærbar havde fået lidt mere personlighed og affektionsværdi.

neeq.dk havde dog, af egen upassende drift, skrevet en lille autograf i nederste højre hjørne.

Det er sådan noget der gør, at man ikke savner firmaet.

Pænt låg med grimt firma
Man behøver ikke købe klistermærker, der fylder hele låget. På visse maskiner (fra fx. Apple og Asus) kan man få fine låg i børstet stål. Her er der kun grund til at sække det uvedkommende og noget prominente firmalogo i midten.

Her kan et firma som Vistaprint komme til undsætning, for e fremstiller klistermærker i snart sagt enhver størrelse og både runde og firkantede.

De er, som neeq og foto.com, lidt i platugleafdelingen. Vistaprint propper ikke deres eget logo på klistermærkerne. Men de opererer ligesom foto.com med en uigennemsigtig prisstruktur hvor man ikke bare betaler den pris der står skrevet med , men i løbet af købsprocessen uvægerligt også kommer til at betale gebyrer af forskellig type.

Vistaprint yndlingsplat er, kort før kassen, at tilbyde en kortere leveringstid. Man har under hele købsprocessen forventet en leveringstid på 3 dage. Som et af de sidste skridt, efter at man har trykket “Til kassen” og nu virkelig brænder for at komme videre,  afslører de, at 3-dages levering koster den nette sum af 147,50 kroner:

Derefter nægter de at vise ordrens fulde beløb på den side hvor man taster sine betalingskortoplysninger ind.

Nuvel. Jeg valgte at købe 6 klistermærker til 19 kroner og leveringstiden  “Langsom: 21 dage” . Det betød i praksis at jeg fik 6 klistermærker for 90 kroner leveret i løbet af 10 dage.

Nogenlunde pænt udskårne

En kedelig bærbar…

Blev med en times arbejde til en mere charmerende bærbar.

Vistaprint fortsætter derefter med at udspy de mest utroværdige tilbud en gang om dagen, hvis man ikke husker at tilvælge mulighed for at fravælge yderligere reklamer fra dem.

Helt klart et butik for øvede og folk der er dygtige til at læse det med småt.

Ligesom foto.com
Foto.com er en online fotobiks som de er flest. Masser af muligheder for billeder på papir. Jo større papir, jo højere pris. Men til og med 30*20 cm er der et helt sikkert fint forhold mellem prisen og det leverede.

Foto.com er ret amerikansk og kører med forholdsvis uigennemsigtige priser. Prisen er altid den pris der står med stort  – og så et uforklarligt platugle-gebyr, der – helt uafhængigt af forsendelsesomkostningerne – fordyrer det hele for kunden i sidste ende.

Foto.com leverer (ligesom Vistaprint) visitkort, køleskabsmagneter, bamser, t-shirts og musemåtter.

Jeg lod mig fange af et tilbud om et magisk krus.

I teorien: man har et almindeligt rødt krus stående foran sig. Man hælder varm the eller kaffe i det. Et billede afslører sig på magisk vis.

I virkeligheden: man køber et magisk krus, det ankommer let skrammet og ødelagt og  man ser straks det magiske billede for sig.

Jo, der en vis effekt. Men overraskende er den ikke.

Tippet er vist: køb kun sorte magiske krus hvor det magiske billede forestiller noget sort på mørkebrun baggrund. Alt andet er umuligt dårligt og vil ikke overraske. Magiske krus bliver hvide, når de bliver varme.

Foto.coms t-shirts er heller ikke i mesterklassen. De koster 120 kroner stykket og motivet holder næppe til mere end 10-20 gange i vaskemaskinen.

Endnu værre. De kan ikke gengive de farver man sender dem. Det betyder fx. at en indsendt brun bamse bliver til en udskrevet rød bamse:

Kort sagt
Du behøver ikke begrænse dine billeder til pc’er og papir. De kan snildt komme på bærbare, kopper, køleskabsmagneter, biler, krus, nøgleringe osv. osv.

Det er dog ikke helt let arbejde og butikkerne er generelt lidt svære at stole på både hvad angår pris og kvalitet.

Men det er muligt.

Links

Laptopbilleder. Egne designs koster lige over 200 kroner. Kedelige billeder kan fås til 49 kroner.

Badgeland. Masser af muligheder for fotos.

Få dine fotos ind i boligindretningen. En lille introduktionsartikel til hjemmedekoratøren.

Når foto.com udskriver billederne. Lidt om papir.

Stickers.dk. Forholdsvis billige klistermærker til bilen eller den bærbare.

Photowall. Få dine billeder til at fylde hele væggen. Tapetshop er med på samme idé.