Publiceret
torsdag d. 04 juni, 2009 kl.07:18
Opdateret
torsdag d. 31 december, 2009 kl.08:46
Hvis man gennemsøger nettets mere snuskede kroge, skal man nok kunne finde en “gratis” udgave af Microsoft Office. Den kan downloades og installeres hurtigt. Man kan i sin uvidenhed tro, at man lige har sparet de 800 kroner og 30 minutters besvær en autoriseret version koster. Men ak, man har sandsynligvis brudt loven for at installere virusbefængt software, der med tiden vil give en problemer for langt mere end 800 kroner.
Så de smarte installerer i stedet gratis software.
Den gratis software er ikke lige så kendt som den dyre. Myndigheder, skoler og annoncer fortæller ofte at man skal have Microsoft Word for at læse et eller andet dokument. Men i praksis kan man klare sig mindst lige så godt med en anden kontorpakke kaldet Open Office. Den er ikke lige så kendt som Microsoft Office. Men den dækker samme behov og er hist og pist bedre. Man kan fx. gemme sine dokumenter som PDF-filer. pakken er let at installere og det tager ca. 1 time at afprøve de mest almindelige funktioner. Hvis det er godt nok, har man netop sparet sig selv for enten 800 kroner eller et ordentligt læs virus.
For visse grafikere er det nødvendigt at have Photoshop til 6.000 kroner og visse hjemmebrugere tror at de helt klart har brug for en Photoshop Elements til 800 kroner. Men alvorlig talt vil de fleste opnå den nødvendige billedbehandling hurtigere og billigere med de gratis programmer Picasa og The Gimp. Picasa kan gøre 99% af det man ønsker for sine digitalbilleder og The Gimp har så mange pensler, masker og effekter at kun meget få brugere vil savne noget i forhold til Photoshops 6.000 kroners version.
Ude på nettet er der endda folk, der laver kæmpe skemaer hvor dyr software udskiftes med gratis software. Til venstre finder man den dyre software og til højre de bedste gratis alternativer. Andre er ganske dygtige til at lave oversigter over det bedste software – uden skelen til hvad forskellige firmaer sælger.
5 fede steder
1. da.openoffice.org. Den danske side for Open Office. Kontorpakken taler selvfølgelig dansk og har en fed staveontrol.
2. Gimp.org. Dansktalende grafikprogram helt og aldeles gratis.
3. Open Source Alternative. Et skema med dyr software sat overfor gratis software. Det kan dog gøres lidt rappere.
4. Gizmo’s Freeware. Forsøger at kåre det bedste, gratis program til en given opgave. Grundig og god.
5. Softwaresiden. Verdens absolut bedste og billigste software. Ofte med links til danske vejledninger i brugen. Start her. Tryk gerne på det lille grå ikon ud for et program for at læse nærmere om det.
Jeg har i et par år kørt med Open Office og med stor tilfredshed. Ville samtidig ønske at Linux var lige så medgørlig, så jeg kunne overgå til endnu en gratis gode, når jeg engang bliver træt af XP.
Til gengæld synes jeg The Gimp er svær og ikke særlig logisk i sin opbygning. Men det skyldes måske flere års tilvænning til Photoshop. Dog har jeg haft stor glæde af FastStone Image Viewer, når mine billeder hurtigt skal rettes til inden de mailes eller publiceres på nettet. Det har en del funktioner der også kendes fra Photoshop, er udviklet af en amerikansk fotograf og er ganske gratis. http://www.faststone.org/
Jeg bruger det også på min computer på arbejdet, hvor jeg naturligvis ikke må/vil/kan installere piratsoftware eller software jeg har licens til hjemme.
Jeg har også et stykke gratis software
Det er en Windows basseret PBX (omstillings anlæg) der virker til PSTN,ISDN,GSM,VoIP, og skype
det kan gratis downloades på 3cx-inside.dk
