IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret torsdag d. 09 oktober, 2008 kl.05:05

Gode tilbud på mini-bærbare med konstant, hurtig Internet-forbindelse

Man kan købe en udmærket mini-bærbar til  et sted mellem 2.300 og 3.000 kroner i løs vægt.

Men for 3.000 kroner kan man også få kastet et 3G-modem og 6 måneders 3G-Internet i nakken.

tdc3gdaekning.jpg

3G-Internet?
Er man 3G-forbundet, er man på nettet med meget høj hastighed de fleste steder i Danmark. I sommerhuset, i bilen, i toget, ved Storkespringvandet og nede på Brøndby Strand.

Nogle bærbare har et indbygget trådløst 3G-modem. Men 3G-modemerne, der er på størrelse med  en mobiltelefon, kan også fås i løs vægt. Der er dog ikke så mange der køber dem, for de koster gerne over 500 kroner hvorefter den månedlige afgift til 3G-teleselskabet er på omkring de 200 kroner.

Men hvis man nu forsøger sig med lidt tilskud?

Første mini-bærbare med telepenge i ryggen
Acer Aspire One er en af tidens absolut mest lækre mini-bærbare. Den koster cirka 2.500 kroner i løs vægt – lidt afhængig af model.

Men det kan TDC tydeligt se er for lidt.

Så de giver os følgende regnestykke:

En Asus Aspire One: 2.300 kroner
Et 3G-USB-modem: 1.200 kroner
6 måneders 3G-forbindelse:  1.400 kroner

Det burde give  4.900 kroner, men de lover at det kan gøres til 2.993 kroner.

Hvis man efter 6 måneder kan droppe sin 229 kr. pr. måned 3G-forbindelse, vil man kunne gå grinende fra handlen. Man har fået alting til en rigtig god pris.

Hvis man derimod er blevet gjort afhængig af at kunne komme på nettet alle steder hele tiden, er det TDC, der griner. For så hælder de omkring 2.750 kroner i lommen, det næste år, man er tilsluttet deres rasende dyre og rasende lækre 3G-net.

Så “3.000 kroner for en umanerlig lækker mini-bærbar og det smarteste Internet i byen” er altså et godt tilbud, der hurtigt kan blive dyrt.

33gdaekning.jpg3 er også med
Teleselskabet 3  har også en fin 3G-dækning og et næsten lige så fint tilbud på  Acer Aspire One. De mener at kunne give en en Acer Aspire One, 3G-modem og 6 måneders Internet for 3.891 kroner. Tilbudet er omkring 1.000 dyrere end TDCs bla. fordi man her får Acer Aspire-maskinen med en 120 Gb harddisk og Windows XP.

Teleselskabet 3 håber også at du, efter 6-måneders bindingsperioden,  fortsætter med at betale 299 kr. pr. måned for deres 3G-Internet.

Konklusion
Man kan købe en udmærket mini-bærbar til  et sted mellem 2.300 og 3.000 kroner i løs vægt. Men for 3.000 kroner kan man også få kastet et 3G-modem og 6 måneders 3G-Internet i nakken.

Det er ikke helt ringe.

Links 

TDCs tilbud. Modem. Abonnement. Dækning. Der er meget at hitte ud af.

3s TilbudModem og abonnement. Dækning. Det er godt at det påhviler tilbudsgiverne at regne den korrekte mindstepris for 6 måneder ud. En tak bør gå til politikere og forbrugerstyrelse.

Kommentarer til artiklen

[...] Mini-bærbar Den digitale gave, jeg helst vil finde under juletræet, er en mini-bærbar med 3G-abonnement. De mini-bærbare kan nemlig omtrent det samme som de gammeldags bærbare. De er bare væsentligt lettere at slæbe med. Dertil er det fascinerende at kunne være på lynende hurtigt Internet hvorsomhelst. Nu rækker YouTube til midt ude på Ørnsø. Til 3.000 kroner inklusive 6 måneders 3g-internet er det et ok bærbar-køb. Læs nærmere om det i den halvgamle artikel Gode tilbud på mini-bærbar med konstant, hurtigt Internet-forbindelse. [...]

Blog forside | Torsdag d. 11 december, 2008 kl.10:26

Det lyder rigtig godt med internetopkoblingen, er du sikekr på, at der ikke er ekstra omkostninger.

Brian Christensen | Tirsdag d. 16 december, 2008 kl.21:27