IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret mandag d. 30 november, 2009 kl.10:14
Opdateret mandag d. 30 november, 2009 kl.11:04

Få Greasemonkey-magi til Wikipedia, YouTube og de andre supersider

Jeg søger tit i den danske udgave af Wikipedia (et stort leksikon) for at blive klogere. Det er forholdsvis let, når man har startsiden.

Man skriver det, man vil vide noget om, og trykker på WikiDK-knappen.

polkastartsidendk.png

Straks suser man til Wikipedias danske sider og kan nu for eksempel læse 119 kloge ord om polka.

119 ord er ikke altid nok. Så nogle gange må jeg til den engelske udgave. Her er der som oftest

  • mere tekst
  • flere billeder og
  • mere lyd.

Alt sammen noget, der giver en bedre forståelse.

For eksempel bruger den engelske side 2094 ord på at beskrive polka og linker flere steder hen. Den engelske side er på mange måder 15 gange mere omfattende end den danske.

Genveje til den snedige
Nu er det  generelt ikke så svært at komme over på den engelske udgave af Wikipedia via Startsiden. Startsiden har nemlig også en søgeknap til WikiEN, den engelske udhgave af Wikipedia.

Men med Firefox og Greasemonkey (forklaring følger senere) kan man lige så godt installere en direkte genvej i form af Wikipedia Language Changer. Genvejen installerer sig på 5 sekunder og giver et faneblad med link til den engelske udgave af Wikipedia. Ja, faktisk får man links til alle sprogversioner af Wikipedia med noget om det pågældende emne.

wikipedialanguagechanger5.png
(Klik på billedet for at gøre det større)

Är du svensk?
Scriptet Wikipedia Language Changer for Greasemonkey linker til at begynde med til den engelske, tyske og japanske udgave af Wikipedia. Men er man mere nordisk eller balkansk inklineret, kan man sagtens bestemme hvilke faneblade, man vil præsenteres for.

Man går simpelthen ind i Funktioner – Greasemonkey – Håndtér UserScripts, vælger Wikipedia Language Changer og trykker på redigér.

Notesblok eller lignende åbner og man præsenteres for noget kode. Og nede på linje 21 står der noget  ja, en, de:

wikipedialanguagechanger2.png

Bytter man det til en, da, sv, de

wikipedialanguagechanger6

…Får man i stedet engelsk, dansk, svensk og tysk som hurtige fanebladsmuligheder på alle udgaver af Wikipedia.

Man behøver ikke ændre på disse sprogindstillinger. Men i hverdagen kan det være meget rart.

Wikipedia Language Changer er i alle tilfælde et meget nyttigt script, der så bestemt er sine 20 sekunders installationsarbejde værd.

Det samme gælder  YouTube HD Ultimate.

YouTube – som du kan lide det
YouTube HD Ultimate gør alt det man normalt ønsker at YouTube gør af sig selv:

  • skifter til HD-kvalitet
  • gør billedet stort
  • giver download-links til iPod-venlige mp4-versioner:

youtubehdultimate2.png

Ah!

YouTube HD Ultimate virker naturligvis også med det samme.

Men man kan føle trang til at klikke påyoutubehdultimate1.png

youtubehdultimate.png

oppe til højre for videoafspilleren.

Så kan man nemlig fortælle  YouTube HD Ultimate præcis hvordan man bedst nyder YouTube.

Kan alle sider i hele verden forbedres af mig?
Jah, med Firefox+Greasemonkey installeret kan du forbedre din omgang med Facebook, Twitter, Youtube, Wikipedia og mange af nettets allermest brugte sider.

Det tager ikke engang så lang tid. Firefox kan installeres på 5 minutter, Greasemonkey på 1 minut og det tager sjældent heller mere end et minut at installere de nyttige forbedringer til de mest brugte sider.

Sådan gør du

  1. Installér  Firefox.
  2. Brug Firefox til at tilføje Greasemonkey.
  3. Find links til nyttige Greasemonkey-scripts på Softwaresiden.

Links

Startsiden. Skriv hvis du kan finde en bedre startside til din browser.

Wikipedia Language Changer. Et meget nyttigt script, der så bestemt er sine 20 sekunders installationsarbejde værd. Flere Wikipedia-forbedringer. – Selvfølgelig vil en af de bedste Wikipedia-forbedringer være at du trykker på Redigér-fanebladet på den danske udgave af Wikipedia og forbedrer Wikipedia. Wikipedia har fortjent god behandling.

YouTube HD Ultimate. En af mange fine YouTube-forbedringer. Se resten på flere YouTube-forbedringer.

Forbedr Facebook og Twitter. En tidligere vejledning og varm anbefaling af Firefox+Greasemonkey. Denne ovenstående vejledning er mest rettet til de, der ikke læste den første vejledning. Eller har tabt modet på at indrette deres net bedre i mellemtiden.

Softwaresiden. Softwaresiden er blevet opdateret med søgeboks og links til de nyttigste Greasemonkey-forbedringer.

Kommentér artiklen