IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret mandag d. 21 december, 2009 kl.15:49
Opdateret mandag d. 21 december, 2009 kl.18:12

Hardware jeg ville købe den 23. december 2009 kl. 11.34

Jeg har netop opdateret Hardwaresiden.

I fald du ikke aner hvad det er:

hardwaresiden2

Hardwaresiden er en side hvor du

  1. Lærer at købe billigst muligt ind (kedeligt, men nyttigt)
  2. Lærer hvor du finder test og anmeldelser (kedeligt, men nyttigt)
  3. Finder ca. 50 links prislister med de billigste dimser først (meget medrivende og nyttigt)

Klikker man fx. på

  • Skærm med høj opløsning under Skærme og projektorer

vil man opdage at man kan få en Full HD 22 tommer widescreen skærm til sin pc til omkring 950 kroner.

Ikke ringe.

Klikker man i stedet på

  • Tv med høj opløsning, stort

lærer man øjeblikkeligt at nogen vil sælge en et 42-tommers Full HD tv til 4.500 kroner.

Kort sagt: du er interesseret, du klikker, du får overblik.

Du kan prøve det med det samme ovre på Hardwaresiden.

Hardware jeg ville købe den 23. december 2009 kl. 11.34
Hvis vi nu sagde, at jeg inden for de nærmeste dage var desperat for at købe det bedst mulige IT-udstyr til menneskepenge… Hvad ville jeg så købe?

Tjo.

Mobile dimser

z15aMellem bærbar. Her frister konkursramte Zepto svært med Znote V15a til 3.000 kroner. 15.6″ LED-skærm, HDMI, 4500HD skærmkort, Windows 7. En 15″ Macbook i samme klasse begynder ved 12.500 kroner. Zepto får endda ros. Ellers er der billige Lenovo’er og Asus’er. De har som regel gode tastaturer, skærme og højttalere.

  • Simpel mobil. Den billigste, der passer til din eksisterende samling af opladere.

Skærme og projektorer

  • philipsflimmerTv med høj opløsning. Hm. Et Philips på 32 tommer til 3.500 eller et Philips på 37 tommer til 4.100. Det er ligegyldigt hvad det kan. Mpeg-dekoderes rette plads er i harddiskoptagere, ikke i skærme.

Hvis vi lige trækker vejret en stund, vil vi se at vi får…

22″ til 1.000
28″ til 2.500
32″ til 3.500
37″ til 4.100
42″ til 4.700

Over 28 tommer koster hver ny tomme omkring 125 kroner. Der er ingen størrelse, der er absolut mere gunstig end andre, rent prismæssigt.

  • Projektor med ok opløsning. En HD65 til 5.000 kroner, velsagtens. Hvis ikke en evt. regnbueeffekt gjorde mig sindssyg. I så fald: en AX200 til 6.500. Åh, det skidt er da også så dyrt.

agfaclock

Printere og scannere
Sort/hvid-laser, Farve-laser, Multifunktion, laser ,Multifunktion, blæk, Farve-blæk, Flatbedscannere… Den billigste.

Hvis du klikker på det lille, grå  -mærke ud for en given dims, vil du kunne læse kun let forældede betragtninger over indkøb ad varer i denne kategori.

Lagerplads
Ekstern harddisk, Ekstern mini-harddisk, Intern harddisk, Intern mini-harddisk, SSD mini-harddisk, USB-nøglering, Hukommelseskort, RAM. Her går man i første omgang efter design, derefter pris pr. Gb. Western Digital har de sidste år lavet gode harddiske til mig og Kingston sørger som regel godt for den moderne hukommelse.

Full HD

  • Mediecenter. WD-TV Mini til begynderne, der ikke er gode til netværk. WD-TV Live til de, der kan netværk. Xtreamer til nørderne, der kan netværk, NAS, BitTorrent og alt det andet vidunderlige.

Til spillere
Gamepad, Joystick, Rat, PC, Xbox, PS3, Wii, PSP, DSi. Jeg køber typisk billige ting, der står Logitech på. De opfylder på bedste vis de almindeligste krav.

De små XL-logoer ud for hver konsol tigger dig om skåne din pengepung og spille på pc i stedet. Jeg ville – selv hårdt presset og med få timer til juleaften – aldrig købe en konsol.

Hvad siger du?
Hardwaresiden giver både god pris og godt overblik over let sammenlignelige ting som lagerplads,  skærme, printere og gamepads. Den er noget dårligere til mere vidtforgrenede varer som digitalkameraer, bærbare og mediecentre.

Jeg har brugt de sidste 100 linjer på at følge links fra Hardwaresiden og sige min uforgribelige mening om de dimser, jeg fandt i den anden ende.

Men det kan være, at du hellere og af dit mindst lige så gode hjerte vil anbefale nogle andre dimser.

Til den brug har vi kommentarsporet. Her kan du udkaste de glade nyheder om at en eller anden dims er bedre end alle andre til prisen. Jo bedre du argumenterer og – især – linker, jo mere overbevisende er du.

Til resten er der blot at sige: jeg håber, at I ikke skal købe panikjulegaver. Men hvis I skal, så køb dem for julefredens skyld online på 10 minutter. Og køb der hvor I får mest for pengene.

Links

Hardwaresiden. Sådan en side, der gør it-junglen lidt lettere at vade igennem. Men blot en lillebror til Startsiden, der burde være næsten alle menneskers startside.

Kommentarer til artiklen

Du tager fejl omkring Android. Ihvertfald er HTC Tattoo et glimrende køb, jeg fik en for 3 måneder siden og det er det bedste køb jeg har gjort længe. Hurtig, med radio, alle mulige programmer. Eneste minus er at skærmopløsningen er mindre end andre Android telefoner, hvilket betyder at programmer der ikke er specifikt certifikeret til den ikke kan downloades. Løsningen er at downloade dem manuelt og installere dem med Astro file manager, som kan hentes i market place. Det er let selv for ikke-teknisk mindede personer.

Emil | Fredag d. 25 december, 2009 kl.17:28