IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret lørdag d. 19 april, 2008 kl.12:19
Opdateret torsdag d. 17 juli, 2008 kl.07:12

Hvilken skærm skal jeg købe, april 2008

Jeg har set et 32″ Philips tv fladskærm til 3.995 er det ikke en god pris? [detaljer slettet]
Kurt

philips321.jpgJo, bestemt. Men det skal du slet ikke spørge mig om.

Softwaresiden (link nederst) har altid dagsaktuelle priser på de fleste skærme, man kunne være interesseret i at købe.

I dit tilfælde kan du få et andet 32″ tv til 3.533 kroner.

Så tv’et fra Philips er ikke det billigste på markedet. Men det kan være både smukt og godt og alle pengene værd.

Sådan finder du den rette skærm
Normalt tager man til EDBpriser eller Kelkoo og søger rundt. Men de sidste mange måneder har Softwaresiden budt på forsorterede prislister over de mest attraktive apparater:

skaermprisersoftwaresiden.png

Klikker vi på de for skellige lister, finder vi ud af at dagens mindstepriser er:

Type Størrelse Opløsning Pris
Computerskærm 22″ widescreen 1680*1050 1.431 kr
Computerskærm 24″ widescreen 1920*1200 2.540 kr
TV 32″ widescreen 1366*768 3.533 kr
TV 37″ widescreen 1366*768 4.383 kr
TV 37″ widescreen 1920*1080 6.281 kr

Hvad skal man vælge?

Tænk 5 år frem
Vi har selvfølgelig alle lyst til at vælge de største skærme med den højeste opløsning. 52-tommers laser-plasma-oled-skærme.

Men pengene hænger jo ikke på træerne. Så hvis man kan lære at sige

Kun det næstbedste er godt nok til mig!

med høj og klar stemme, er man godt på vej.

Høj opløsning koster pt. 50% mere end lav opløsning. Men høj opløsning er ikke så utroligt meget bedre end lav opløsning.

Ser man på sagen over 5 år tager mulighederne sig sådan ud:

1. Et lavopløst tv og en lavopløst pc-skærm – i alt 6.000 kr.
2. Et højopløst tv og en højopløst pc-skærm – i alt 9.000 kr.
3. To styks tv (høj og lav opløsning), to styks skærme (lav og høj opløsning) – i alt12.000 kr.
4. Et super-duper højopløst tv og en højopløst pc-skærm – i alt 20.000 kr.
Jeg har det med at vælge mulighed 1 og 3. Men det er helt i orden at vælge mulighed 2 og 4.

Konklusion
4.000 kroner for et flot 32″ lcd-tv er helt rimeligt for tiden. Men overvej dog lige om ikke 4.400 kr. for et 37″ tv (samme opløsning) er et bedre tilbud.

Links


Softwaresiden. Med alle de dejlige priser. Hvis du synes, at der mangler en prisliste på Softwaresiden: skriv. Startsiden, Prissiden og Softwareside eksisterer for din skyld.
Derfor køber jeg det billigste. Et opråb fra en person med selvtilliden i orden.
Gå aldrig i edb-butikker. Nettet har som regel noget, der er både bedre og billigere.