IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret mandag d. 24 august, 2009 kl.09:56
Opdateret mandag d. 24 august, 2009 kl.14:10

Spørgsmål: hvilket Ixus skal jeg vælge?

Vi står skal have købt et nyt digital kamera, og mange siger køb Canon
Ixus. Jep så er problemet bare, at der er et hav af forskellige udgaver osv.
Hvad skal vi så lige vælge og hvad er egentlig forskellen?
Lotte

ixus100roed.jpgVi kan besvare spørgsmålet på to måder. Den grundige og tekniske og så den mere tilfældige og følelsesstyrede.

Den tekniske metode siger:

Der er nok 10-20 forskellige Ixus’er på markedet. Nogle er gamle, andre er nye. Nogle er små, andre er rigtig små. De fleste lever en særdeles god billedkvalitet objektivstørrelsen taget i betragtning.

EDBprisers liste over Ixus’er, kan man umiddelbart se rimelige priser på kameraerne og nogle få tekniske specifikationer. Sætter man hak ud for de mest interessante kameraer og trykker “Sammenlign” nederst på siden, vil man få omtrent alle data om kameraerne. Dpreview kan det samme, men er lidt bedre. Her er en sammenligning af en håndfuld nyere Canon-modeller. Alatest kan også levere en sammenlignelig oversigt.

Men man kommer nok hurtigere i mål med den lidt mere følelsesstyrede metode:

Vi skal bruge kameraet til at tage billeder af ungerne, så vi vil gerne,
at det er ret hurtig til at tage billedet, når øjeblikket lige er der,
og så skal det gerne være ret lille, så man lige kan have det med i
lommen. Nå ja så er der jo altid lige prisen….det behøver jo ikke lige
være den dyreste, men det er stadig vigtigst at den er hurtig til at
tage billedet.
Hvilke/-t kamera vil du foreslå?
Og hvorfor?

Canon Ixus 100IS, fordi jeg har det.

Spøg til side.

Canon Ixus 100IS er ekstremt lille og let at have med. Når man sidder ved skærmen og sammenligner  Ixus 100IS’

  • 87*56*18 mm

med 990IS’

  •  96*57*26 mm

virker forskellen måske ikke så stor.

Men når man har kameraerne i hånden (og i lommen) er forskellen enorm. 100IS er ekstremt lille og ekstremt sexet. 990IS er mindre elegant og leverer ikke synderligt bedre billed- eller videokvalitet – trods størrelsesforskellen.

Ixus 100IS er også ret billigt. Canon har lige annonceret en slæv nye modeller og prisen på et 100IS er nu nede på 1.600 kroner. Det er en yderst rimelig pris for et kamera der er så lille, tager så gode billeder og endda også leverer næsten gangbar video i HD (1280*720px).

Netop videodelen kalder også på et følelsesmæssigt element.

Det er tid til HD-video
Du vil ikke kunne bære at købe et Ixus uden HD-video. Om et år er der HD-video i omtrent alle kameraer, og du kan lige så godt komme med nu. Ingen grund til at bruge tid på de gamle Ixus’er (for dårlig video), de store Ixus’er (for store) eller de nyeste Ixus’er (for dyre).

Men du kan, før du køber, lige tjekke markedet en ekstra gang og måske søge uden for Ixus’er.

Hvis du på Dpreviews kamerasøgning beder om Movie clips: 1280 og Weight: <=200g vil du få præsenteret en liste med en frygtelig masse spændende kameraer. Her vil du fx. erfare at de nye Ixus’er giver mere vidvinkel (så du får mere med på billederne) og at de kun er en lille smule større.

Du vil også opdage et par andre interessante kameraer – der dog alle er lidt større og noget dyrere end det kære Ixus 100IS. I mange tilfælde er kameraerne heller ikke nået helt til det danske marked endnu.
Så 1.600 kroner for IXus 100IS, et godt kamera i størrelse smutsten… Det er nok det bedste Ixus-tilbud lige nu.

Links

EDBprisers liste over Ixus’er. Kameraer, du kan købe lige nu.

Dpreview ved alt om Canons kameraer. På gode dage også at SD940 hedder Ixus 120IS i Europa.

Alatest. Ved også noget om Ixus’er.

Den gamle Fagblads-anmeldelse af Ixus 100IS. I løbet af de sidste 4 måneder har kameraet overrasket lidt mere positivt ved at levere ok landkabsbilleder, makrobilleder (klik på æ links for at se originaler fra kameraet) og video (klik for at se komprimeret originalvideo uden kvalitetstab). Når man lærer det at kende, er det faktisk et helt acceptabelt kamera.

Kommentarer til artiklen

[...] Strøm og strømstik i den store verden. Mange standarder. Batteriopladeren til mit Ixus 100S er dog så venlig at fungere i både USA og Europa. Strømforsyning til amerikanske apparater. 150 kroner… Så længe de kan nøjes med 45W. [...]

Blog forside | Onsdag d. 09 september, 2009 kl.17:17

[...] Simpelt videokamera. Kodak Zi8. Eller den 720-videooptagefunktion, der nu er indbygget i de fleste digitalkameraer. [...]

Hardware jeg ville købe den 23. december 2009 kl. 11.34 « IT-nørdens blog | Mandag d. 21 december, 2009 kl.18:01

[...] Hvilket Ixus skal jeg vælge? En gammel diskussion. [...]

Mit bedste kup: Canon Ixus 1000HS « IT-nørdens blog | Torsdag d. 14 oktober, 2010 kl.16:57