Indkøb af printer, april 2010

Printere er utroligt billige. Undtagen i drift.

Man kan problemfrit købe en 300-kroners printer i supermarkedet og udskrive de flotteste billeder.

Men en dag løber man tør for blæk eller toner. Og så skal man pludselig op med de store sedler for at kunne fortsætte sit udskrivende liv.

Her er en art svar på de 2-3 printerspørgsmål, der er løbet i indbakken den sidste måneds tid.

Hvad koster de forskellige printere i det lange løb?
Det kommer an på hvad du skriver ud (tekst eller billeder?) og hvor meget.

Heldigvis har Tænk været så umådeligt venlige at lave en Blækberegner. Man fortæller hvor meget man har tænkt sig at skrive ud og sætter hak ud for printere, man kunne forestille sig at gøre det på. Tænk kvitterer ved at give et godt bud hvad printeren kommer til at koste totalt over 2 år.

Og der er forskel!

De to familievenlige printere til 449 kr. i supermarkedet kan ende med at koste enten 2.751 eller 5.780 kroner over to år, hvis man kører med originale blækpatroner. Lexmark’en er dobbelt så dyr som Canon’en.

Blækberegneren er et godt sted at søge efter sin nye printer. For selvom man kan finde blækpatronerne via Tilbehørsfanebladet under printeren ovre på EDBpriser, kan man sjældent se hvor meget blæk, der er i patronerne, eller hvor langt det rækker. Det er noget man kun får i den næsten opdaterede Blækberegner.

- Blækpatroner er i øvrigt et helt fantastisk marked for lovlig fusk. Producenterne kan sælge pakninger uden at fortælle hvor meget der egentlig er i og de kan sætte chips i printere og blækpatroner, så printerne kun æder originale (og ågerprissatte) blækpatroner. Og, nå ja, så kan de også bruge ophavs- og patentret til at ødelægge konkurrencen på markedet og stille forbrugerne ringere. Og producenterne har flere beskidte tricks i ærmet.

Nuvel.

Blæk eller laser?
Blæk ser bedst ud (farver og grafik), laser er hurtigst og falmer generelt mindst. Set over en årrække er der ikke så store prisforskelle. Tænk har en fin sammenligning af to HP-printere og ser kun farve-laserprinteren som en lille smule billigere.

Jeg foretrækker generelt laser. De er hurtigere og simplere og løber længere på en tank.

Dog er det forståeligt at mere papirorienteret familie vil ønske sig en multifunktionsprinter.

En multifunktionsprinter er en blækprinter, der kan lidt ekstra. Uden at koste særlig meget ekstra af den grund.

Man kan for tiden få gode tilbud som Brother DCP 375CW. Den lille kasse kan printe, kopiere, arkscanne og være på nettet både trådløst og med kabel. For kun 675 kroner.

Køb en netværksprinter
En typisk gammeldags printer er personlig. Det vil sige, at den sidder fast i én maskine. Denne maskine skal være tændt og man skal mestre Windows printerdeling (i XP, Vista eller 7) for at kunne udskrive fra husets andre maskiner og rum.

Nymodens printere er der i mod netværksprintere. Dem kan alle husets maskiner (både trådløse og ledningsforbundne) umiddelbart udskrive direkte på. De kan være lidt dyrere i indkøb og drift, men alle er nok lidt gladere for dem.

Hvilken printer skal jeg købe?
Det kommer an på hvad du skal udskrive. Jeg købte en Brother HL 2030 og den har nu i 5 år givet mig en smukt udskrevet sort/hvid-laserprint-side hver uge uden et eneste problem eller en eneste yderligere udgift (andet end strøm og standby-strøm). Man skal først ud at købe for 3-500 kroner toner, når man har udskrevet de lovede 1.000 sider.

Jeg har fikset mine fotoprint ude i byen til mellem 0,35 og 20 kr. pr. billede, alt inklusive. Uden at bruge særlig meget tid på det. Mine fotoprint falmer ikke så meget, men der er nogle dages leveringstid.

Så meget kedelige mennesker kan klare sig strålende med en sort/hvid-laserprinter til 600 kroner.

Skulle min printer  gå i stykker eller løbe tør ville jeg dog nok købe en  farve-laser.

For farve-laserne er i de forløbne 5 år er faldet til omkring 1.000 kroner og udskriver væsentligt pænere end i gamle dage. En lille, sød 1.000 kroners hjemmeprinter som Samsung CLP 315 (1.700 kroner som netværksprinter) lover også 1.500 sider sort/hvid og 1.000 sider farve med i købet.

Så i den typiske husstand vil valget nok stå mellem en multifunktionsprinter og en farve-laser. Gerne med netværksstik i.

Multifunktionsprinteren vil kunne mest og udskrive de flotteste billeder. Farve-laseren vil udskrive hurtigst og kræve færrest genopfyldninger og mindst vedligeholdelse.

Links

Billigste printere. Billigst er ikke altid billigst (eller bedst).

Billigste multifunktionsprintere. Sørg for at de også er netværksprintere. Og billige i drift – der er meget stor forskel på blækpriserne ifølge…

Tænks blækberegner. Et ærligt forsøg på at trænge igennem producenternes mudderpøle af fusk og manglende oplysninger.

Billigste farve-laserprintere. De er mest nyttige, når de forstår net.

Simon Williams anmelder mindst en printer om ugen. De er allesammen ganske udmærkede, lader det til. Simon forsøger også at udregne de løbende omkostninger. Men man kan desværre ikke få det præsenteret på skemaform.

Billigste blæk. Refill er billigst, originalt er dyrest. Tænk siger at refill ikke er så godt.

Producenternes lovlige fusk. Producenterne gør et stort arbejde for at hindre konkurrence på markedet og ComputerWorld skriver om det næsten uden fordømmelse (den kommer til gengæld fra brugerne i kommentarsporet). Producenter har selvfølgelige andre tricks i ærmet end advokater. De fylder også ekstra lidt toner/blæk i patronerne i de nye printere i følge visse kilder. Så en ny blækpatron er måske god for 1.000 sider. Men en helt ny printer, med en helt ny blækpatron er måske kun god for 300 sider.  Med al den lovlige fusk, er det noget af en opgave at købe en printer uden at blive snydt.

Printerdeling i XP, Vista og 7. Det er muligt.

Køb en NAS. Og spar netværksfunktionaliteten i printeren væk. Sætter man NAS’ens værdifulde USB-stik til printeren, kan man  få NAS’en til at fungere som printerserver. Enten med lethed eller under urimeligt besvær.

Fotoprint pr. postordre. Billigt og godt.