
“Jeg bestilte nogle varer i en netbutik. Jeg overførte beløbet med betaling via Visakort. Dagen efter fik jeg en mail om, at PBS ikke kunne overføre beløbet, og jeg skulle overføre penge i stedet til deres bankkonto. Naiv som jeg er, overførte jeg pengene. Jeg har dags dato aldrig modtaget varen. Overført beløb via visakort er ikke trukket, men beløbet overført direkte til bankkonto er trukket, og kan ikke tilbageføres. Jeg kan ikke komme i kontakt med forretningen…”
Se, sådan ser den typiske dårlige nethandel ud. Pengene overføres via bankoverførsel eller giro. Kort efter går firmaet ned eller også stikker ejeren af med pengene.
En anden variant af snyd er betaling pr. efterkrav. Man bestiller varer for 5.000 kroner. Postbudet får de 5.000 kroner. Og man får kasserne med savsmuld.
Det er umådeligt svært at få pengene igen. Man kan opspore firmaets ejere og lægge sag an mod dem. Men det er horribelt svært og dyrt. Så det er der ingen der gør.
Den anden mulighed er at politianmelde butikken. Man får ikke pengene igen. Men det er gratis og hjælper mange andre.
På længere sigt er løsningen heldigvis enkel.
Dankort
Betal altid med Dankort eller et af de andre store betalingskort. Så har man, hvis varene udebliver, altid mulighed for at gå ned i banken og få alle pengene tilbageført. Øjeblikkeligt. Uanset om man har bestilt varerne i Danmark, Tyskland, USA eller Fransk Guyana.
Den danske Lov om visse betalingsmidler holder nemlig forbrugeren helt ansvars- og skadesfri hvad angår manglende leverancer og kortmisbrug.
Kan man så ikke bare undgå gustne postordrebutikker til at begynde med? I praksis jo. Man kan tjekke om de er e-mærket. E-mærket er forbrugerens garanti for en butik med tjek på tingene. Man kan også tjekke hvad der dukker op på en almindelig Google-søgning. Folk søger gerne råd, når de føler sig snydt.
Men sandsynligheden for at blive snydt er lav. Danskerne bestilte i 2007 varer på nettet flere end 33 millioner gange. Kun meget få blev snydt.
5 betalingsmetoder
1. Dankort, Visa-kort og Master Card. Hvis betalingen trækkes og varen udebliver, er din bank din bedste ven. Og dit bedste værn mod fuskere. Der er dog ingen hjælp at hente her, hvis du modtager en vare der tilnærmelsesvis ligner det, du bestilte. Så er det en sag for Forbrugerklagenævnet.
2. Bankoverførsel eller giro. Når pengene er overført, er de overført. Forvent ikke at se dem igen. Eller i hvert fald kun efter enormt besvær og mange, mange timers arbejde.
3. Efterkrav. Det kan godt være at du når at løbe postbudet op 500 meter nede ad vejen og kan vise ham de to Nokia-træbriketter, du har betalt 2.000 kroner for. Men du får ikke postbudet til at tage 2.000 kroner op ad lommen. Politi og Forbrugerklagenævnet er din eneste trøst.
4. Paypal. Man er tæt på retsløs. Banken vil spørge om man har fået vekslet sin danske Dankort-kroner til PayPal-kroner. Det svarer man ja til. Derefter siger banken at de ikke har ansvar for misbrug af ens PayPal-konto eller diverse uhæderlige sælgere med PayPal-konto. Banken har ret.
5. E-wire og Valus. Danske udgaver af PayPal. Firmaerne lover i et vist omfang at afgøre tvister mellem køber og sælger. Det kan dog stadig ikke måle sig med Dankortet, når vi taler forbrugersikkerhed.
Links
Dankortet blev brugt 33 millioner gange på nettet i 2007. Hver Internet-handel var i gennemsnit på fænomenale 544 kroner. Dankortet blev i alt brugt 737 millioner gange i alt i 2007.
Lov om visse betalingsmidler. Loven, der regulerer betalingskort i Danmark.
Pengeinstitutankenævnet giver sjældent forbrugerne medhold. Så regn ikke Dankortet som guddommeligt sikkert. Regn det for den mindste ringe løsning.
PayPal. En af de mere populære og mindre ringe online-betalingsløsninger. I skrivende stund står spørgsmålet “Er PayPal virkelig gratis i brug?” prominent på forsiden. Det besvares med de to eneste eksempler på PayPal-brug der er gratis for forbrugeren (den ene af mulighederne kommer dog i sidste ende til at koste forbrugeren både gebyr og procent). Paypal nævner ikke med et ord at al anden brug koster. Typisk betalingsformidlere. De har brug for vældige mængder irettesættelser fra Forbrugerombudsmanden.
E-wire. Igen skal man læse grundigt på sagerne. “Gratis oprettelse” betyder “Gratis oprettelse. Herefter er der gebyrer”. De har dog en prisliste.
Valus. Er de lukket? De har dog en prisliste.
Jeg har handlet på nettet i 5-6 år og er ikke blevet snydt endnu ( 7-9-13 osv. ). Her er et link til de E mærkede sider ( hvis ikke i har det )
http://www.e-maerket.dk/sw102.asp
