IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret torsdag d. 01 juli, 2010 kl.06:11
Opdateret fredag d. 16 juli, 2010 kl.15:04

Laptopskins, klistermærker, krus, t-shirts og andet pjat

fotocomcrop

Det er klart mest normalt at få sine billeder ud på 10*15 cm store (eller større)  stykker papir.

Men der er andre muligheder for den tålmodige og formuende.

Ny hud til den bærbare
De fleste bærbare har et sort eller hvidt plasticlåg med et, for de fleste, uvedkommende firmalogo på.

“Aha,” sagde nogen. “Det kan vi gøre bedre.” Og så opfandt de en service hvor man fortæller

  • hvilken bærbar man har og
  • hvilket billede, man vil have på låget

Herefter sender de et nogenlunde terrængående klistermærke i rette størrelse.

I praksis fik jeg levere et laptopskin (dansk: klistermærke) fra neeq.dk (nu bortgået, lader det til).

Det så ganske fint ud og var let at montere med et medfølgende plastickort.

laptopskin1

Med lidt flid forsvandt næsten alle luftboblerne under klistermærket og en ellers kedelig bærbar havde fået lidt mere personlighed og affektionsværdi.

neeq.dk havde dog, af egen upassende drift, skrevet en lille autograf i nederste højre hjørne.

Det er sådan noget der gør, at man ikke savner firmaet.

Pænt låg med grimt firma
Man behøver ikke købe klistermærker, der fylder hele låget. På visse maskiner (fra fx. Apple og Asus) kan man få fine låg i børstet stål. Her er der kun grund til at sække det uvedkommende og noget prominente firmalogo i midten.

Her kan et firma som Vistaprint komme til undsætning, for e fremstiller klistermærker i snart sagt enhver størrelse og både runde og firkantede.

De er, som neeq og foto.com, lidt i platugleafdelingen. Vistaprint propper ikke deres eget logo på klistermærkerne. Men de opererer ligesom foto.com med en uigennemsigtig prisstruktur hvor man ikke bare betaler den pris der står skrevet med , men i løbet af købsprocessen uvægerligt også kommer til at betale gebyrer af forskellig type.

Vistaprint yndlingsplat er, kort før kassen, at tilbyde en kortere leveringstid. Man har under hele købsprocessen forventet en leveringstid på 3 dage. Som et af de sidste skridt, efter at man har trykket “Til kassen” og nu virkelig brænder for at komme videre,  afslører de, at 3-dages levering koster den nette sum af 147,50 kroner:

vistaprintplatugler

Derefter nægter de at vise ordrens fulde beløb på den side hvor man taster sine betalingskortoplysninger ind.

Nuvel. Jeg valgte at købe 6 klistermærker til 19 kroner og leveringstiden  “Langsom: 21 dage” . Det betød i praksis at jeg fik 6 klistermærker for 90 kroner leveret i løbet af 10 dage.

asuseye1

Nogenlunde pænt udskårne

asuseye2

En kedelig bærbar…

asuseyebefore

Blev med en times arbejde til en mere charmerende bærbar.

asuseyeafter

VistaprintcollageVistaprint fortsætter derefter med at udspy de mest utroværdige tilbud en gang om dagen, hvis man ikke husker at tilvælge mulighed for at fravælge yderligere reklamer fra dem.

Helt klart et butik for øvede og folk der er dygtige til at læse det med småt.

Ligesom foto.com
Foto.com er en online fotobiks som de er flest. Masser af muligheder for billeder på papir. Jo større papir, jo højere pris. Men til og med 30*20 cm er der et helt sikkert fint forhold mellem prisen og det leverede.

gaveideerFoto.com er ret amerikansk og kører med forholdsvis uigennemsigtige priser. Prisen er altid den pris der står med stort  – og så et uforklarligt platugle-gebyr, der – helt uafhængigt af forsendelsesomkostningerne – fordyrer det hele for kunden i sidste ende.

Foto.com leverer (ligesom Vistaprint) visitkort, køleskabsmagneter, bamser, t-shirts og musemåtter.

Jeg lod mig fange af et tilbud om et magisk krus.

I teorien: man har et almindeligt rødt krus stående foran sig. Man hælder varm the eller kaffe i det. Et billede afslører sig på magisk vis.

I virkeligheden: man køber et magisk krus, det ankommer let skrammet og ødelagt og  man ser straks det magiske billede for sig.

magiskkrus

Jo, der en vis effekt. Men overraskende er den ikke.

Tippet er vist: køb kun sorte magiske krus hvor det magiske billede forestiller noget sort på mørkebrun baggrund. Alt andet er umuligt dårligt og vil ikke overraske. Magiske krus bliver hvide, når de bliver varme.

Foto.coms t-shirts er heller ikke i mesterklassen. De koster 120 kroner stykket og motivet holder næppe til mere end 10-20 gange i vaskemaskinen.

Endnu værre. De kan ikke gengive de farver man sender dem. Det betyder fx. at en indsendt brun bamse bliver til en udskrevet rød bamse:

fotocomtshirt1fotocomtshirt2

Kort sagt
Du behøver ikke begrænse dine billeder til pc’er og papir. De kan snildt komme på bærbare, kopper, køleskabsmagneter, biler, krus, nøgleringe osv. osv.

Det er dog ikke helt let arbejde og butikkerne er generelt lidt svære at stole på både hvad angår pris og kvalitet.

Men det er muligt.

Links

Laptopbilleder. Egne designs koster lige over 200 kroner. Kedelige billeder kan fås til 49 kroner.

Badgeland. Masser af muligheder for fotos.

Få dine fotos ind i boligindretningen. En lille introduktionsartikel til hjemmedekoratøren.

Når foto.com udskriver billederne. Lidt om papir.

Stickers.dk. Forholdsvis billige klistermærker til bilen eller den bærbare.

Photowall. Få dine billeder til at fylde hele væggen. Tapetshop er med på samme idé.

Kommentér artiklen