Publiceret
torsdag d. 08 april, 2010 kl.06:10
Opdateret
mandag d. 12 april, 2010 kl.07:53
Man bliver tit belønnet for at vente på at de rige/usikre er blevet malket for penge. Mobilt bredbånd kostede for et par år siden 2.400 kroner for et modem og de første 6 måneders abonnement. Så kostede herligheden 1.600 kroner. Og her i februar besluttede TDC at sælge pakken til 393 kroner.
Så slog jeg til.
Der er selvfølgelig en vis mængde snyd med. De efterfølgende 6 måneder koster 600 kroner, hastigheden er ikke vildt høj og kan sættes ned, hvis man bruger over 1 Gb pr. måned. Dækningen er heller ikke så god som hos mobilselskabet 3 og udlandspriserne er horrible – mailer man et digitalbillede fra Sverige til Danmark vil de have 10-20 kroner for besværet.
Men til de mere specielle tilfælde, må man så ud og nappe et lejlighedsabonnement fra 3, Telenor eller måske ice.net.
Priser på (billigt) mobilt bredbånd, april 2010
TDC. 992 kr. for modem+6 måneders beskedent forbrug. Ja, 992 er ubehageligt meget mere end 393 kroner. Men priskrigen sluttede desværre lige efter bladet gik i trykken. Bedste råd: vent til næste priskrig eller vælg en bedre løsning. For eksempel…
Telenor. 595 kroner for modem+6 måneders beskedent forbrug. Hvad sker der, når man går over 1 Gb pr. måned? “Hvis dit forbrug overstiger det inkluderede, forbeholder vi os retten til at begrænse, afbryde eller opsige dit abonnement.” siger Telenor så uldent. Der er TDC mere klar i mælet: “hvis du alligevel overskrider, sker der ikke andet end nedsat hastighed”.
Onfone. 573 kroner for modem+6 måneders forbrug. Man får 5 Gb trafik (5 gange mere end de fleste konkurrenter) og betaler 0,35 kr. pr. mb, når/hvis man går over grænsen.
Fullrate. 693 kroner for modem+6 måneders beskedent forbrug. Og når man går over 1 Gb pr. måned? “Har du inden udgangen af en måned nået forbrugsgrænsen, kan du selv vælge, om du vil betale 0,39 kr. pr. MB i den resterende del af måneden.”
Telmore. 838 kroner for modem+6 måneders beskedent forbrug . Ved overskridelser: “Hvis du overskrider dit månedlige forbrug på 1GB, 5GB eller 10GB, vil hastigheden på dit mobile bredbånd blive nedsat til mellem 0 og 64 kbit/s. Det betyder i praksis, at hastigheden er så lav, at det ikke kan bruges længere.”. Telmore er mere konkurrencedygtig på højere hastighed og 5 Gb pr. måned. Den pakke får man pt. for 1.000 kroner.
3. 1.492 kroner for modem+6 måneders forbrug (dog max. 20 Gb pr. måned). Bedre hastighed. Gratis i Sverige. Deres “Betal forud”-abonnement (uden modem) giver en uges højhastigheds-Internet i Danmark og Sverige til 149 kroner, 299 for en måned. Dertil har de den bedste dækning. Så vi kan her kun håbe på en kommende lyst til deltagelse i priskrigen.
Ice.net. 1592 kroner for modem+6 måneders forbrug i Danmark, Sverige, Norge og til søs. Til rejsende folk uden for byerne.
I ovenstående sammenligning har vi droppet de forbrugsafregnede abonnementer. De er simpelthen for svære at styre for almindeligt dødelige.
De forskellige firmaer har også diverse samlerabatter. Man kan måske opnå noget ved at købe al telekommunikation fra samme udbyder.
Sådan gør du
Er du sulten efter mobilt bredbånd så følg de ovenstående links med jævne mellemrum og håb på, at der kommer lidt priskrig.
Hvis du interesserer dig ekstra meget for sagerne bør du læse Spørgsmål: trådløst bredbånd, oktober 2009 hvor der fortælles nærmere om de forskellige modemer og teknologier.
Lyder til du har gjort dig et fint køb.
Ja, jeg vil give Jesper ret.
Men man skal holde sig godt opdateret med mobilt bredbånd, hvis man vil gøre et godt kup efterhånden, for der er så meget løgn i deres reklamer.
http://www.mobiltbredbaand.eu/
Telmore har ændret priserne drastisk og hævet forbrugsgrænserne også.
Der er også mange andre ændringer, som gør, at ovenstående artikel lige skal tages med et gran salt.
DOG er TDC stadigvæk et af de bedste dækkende mobile bredbånd på markedet.
Mvh
Jeg har personligt valgt Oister. Kan ikke se dækningen spiller den store rolle i dagens Danmark, da langt de fleste udbydere bruger hinandens netværk på kryds og tværs.
Oister kører på 3’s netværk, og det har jeg været fint tilfreds med.
Men det er også vigtigt at man har oplysninger at sammenligne ud fra, fra ALLE udbydere i Danmark, for at kunne finde det billigste.
