IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret torsdag d. 02 september, 2010 kl.08:19
Opdateret fredag d. 03 september, 2010 kl.09:12

Mit bedste kup: Edifier M3300SF

m3300sf-800Canadiske produktdesignere og lydingeniører designer højttalersystemerne så de lyder godt og emmer af “Det her er altså et hypermoderne hjem, vi har her”. Kinesiske robotter og fabriksarbejdere bygger højttalerne til spotpris. Og pludselig står de der så i (online)butikkerne.

De ser rasende godt ud. Stereo-højttalerne er små og tynde. Subwooferen er bastant og kan buldre helt ned til 20Hz.
Til 500 kroner koster pakken godt nok lige så meget som et billigt surround-anlæg. Men det lyder en lille bid bedre og fylder mindre.

Så skal man have mere smæk på lyden fra den bærbare, mp3-afspilleren eller mobiltelefonen, er det nok ikke det værste bud på en elegant, velklingende løsning.

Links

Edifier M3300SF. Anmelderrost anlæg på 54 Watt. Trækabinet. 500 kroner.

Logitech Z 523. 360 graders lyd, anmelderroser og muligheden for at slutte både pc og mp3-afspiller til på én gang. 40 Watt, 500 kroner.

Altec Lansing Expressionist Ultra MX6021. 200 Watt og rosende anmeldere. Prisen er dog 1.200 kroner.

I den dyre ende er der også roser til Razor Mako, Audioengine 2 og Harman Kardon Soundsticks II. Systemer uden subwoofer: Duet, Studiophile og Gigaworks.

Højttalersystemer efter pris. De billigste lyder ret ringe. Man skal typisk over 300 kr. og have en subwoofer på før det bliver sjovt. Og over 1.000 kroner for at finde noget der er værd at spille musik på. Men allerede ved ved Logitech S-220 (17 Watt) til 164 kroner begynder man at få aldeles gangbar lyd til spil og film.

Hjemmebiosystemer efter pris. 5 Højttalere, 1 subwoofer og en skive-afspiller til et sted mellem 1.000 og 35.000 kroner. De billige lyder overraskende godt. Om man er til 2.1 (stereohøjttalere og subwoofer) eller 5.1 (stereohøjttalere, centerhøjttaler, to baghøjttalere og en subwoofer) er lidt et spørgsmål om personlig smag – og lysten til kabelrod.

Højttalersystemer med spdif digital indgang. Tit spild af penge. Bærbare og mp3-afspillere har ikke spdif-udgange. Dette er altså mest løsningen til folk med stationære pc’er eller forstærkere med hdmi-indgang og spdif-udgang. Eller særlige USB-lydkort.

Højttalersystemer med hdmi digital indgang. Til de, der ynder at sætte nyere bærbare og stationære pc’er til anlægget. Musikken fra mp3-afspilleren og mobilen (der nok er de hyppigst tilsluttede apparater) vil dog stadig være analog (kun sjældent USB). Så disse anlæg vil i praksis sjældent heller være nødvendige.

Gode anmeldelser af højttalersystemer. Og her: flere gode anmeldelser af højttalersystemer. Og sidst: nok et slaw anmeldelser. Det er interessant at se hvor enige og uenige anmelderne ofte er.

Kommentarer til artiklen

tror jeg prøver med de m3300sf , har selv lige solgt logitech 523 med 360 gradres lyd som også er linket til her i artiklen. Må sige jeg er meget meget skuffet over disse højtalere og de blev solgt bare 10 dage efter jeg havde taget dem ibrug.

360 graders ideen er udemærket hvis man kun skal “game” men til musik og video er de frygtelige at høre på.

bare min mening :-)

men prøver de canadiske istedet for de ser utroligt flotte ud og lyder til at være et godt kup til pengene

Peter Nielsen | Torsdag d. 09 september, 2010 kl.14:46

Hold hestene! Hvis du skal nyde musik, sådan rigtigt, bliver du nødt til at krybe op i den dyre ende. M3300SF er vellydende til 500 kroner. Men de små, flade satellithøjttalere skal ikke spille særlig højt før man savner noget mere fyldig mellemtone og diskant.

De lyder overraskende godt så længe man ser film, spiller eller lytter til musik foran pc’en.

Men de kan ikke spille op til dans eller give den fulde koncertnydelse.

Læs lidt på de mange anmeldelser (links i bunden af artiklen).

Steven Snedker | Torsdag d. 09 september, 2010 kl.16:00

Lige et newbiespørgsmål.
Skal de ikke bruge en forstærker eller har subworferen sin egen strømforsyning. Hvordan vil man i givetfald tilslutte en mp3-afspiller.

Mogens Hessellund | Torsdag d. 16 september, 2010 kl.10:10

Systemerne har deres egne, indbyggede forstærkere. Så man fodrer dem med strøm fra stikkontakten og lyd fra mp3 eller pc og så brager de derudad.

Steven Snedker | Tirsdag d. 28 september, 2010 kl.05:49

[...] før du køber den. Der er lidt mere om skærme og projektorer i denne diskussion om skærme. 4. Lydsystem. Ægte surround med 5 højttalere og en subwoofer behøver ikke koste mere end 1.200 kroner. Læs [...]

Hjemmebio for begyndere « IT-nørdens blog | Fredag d. 15 oktober, 2010 kl.04:16

[...] Superrabattens egen hjemmebio God lyd koster penge. Aldeles udmærket lyd koster færre penge. Rabatten køber et surround-anlæg til 6.600 kroner. Philips, Samsung og Panasonic laver udmærkede surround-anlæg til 1.500 koner. Der er faktisk en hel del ganske udmærkede muligheder i 1.500 kroners klassen. [...]

Superrabat på hjemmebio « IT-nørdens blog | Fredag d. 22 oktober, 2010 kl.12:06