Publiceret
mandag d. 22 februar, 2010 kl.05:44
Opdateret
tirsdag d. 23 februar, 2010 kl.10:39
Man kan i disse tider få et 42-tommer 1080p tv til 4.600 kroner. Det er stort, lysstærkt, højopløst og let at bruge.
Til sammenligning skal man betale 5.500 kroner for en god 720p projektor som Epson TW-450, der både kræver lærred og tålmodighed i daglig brug.
Men med projektoren får man til gengæld et billede op på væggen, der er 5 gange større end 42-tommer skærmen! Og det er noget, der kan mærkes når man ser film eller spiller.
Man kan også købe 1080p-projektorer i disse tider. Men de er stadig en tand for dyre for menigmand . Projektorer som Epson TW-450 ligger derimod lige inden for det muliges grænser.
Links
Epson TW-450 koster pt. 5.500 kr. i Danmark og 3.800 kr. i USA. Åh, det er ligesom med videokameraerne. Der er enorm prisforskel. Det samme gør sig gældende med fx. Optoma HD700X. 4.700 kr. i Danmark, 3.200 kr. i USA. Projektorer og videokameraer er af en eller anden grund meget dyre i Europa.
Epson TW-450 hedder Epson 705HD i USA og er jævnt populær. Men den har sine fejl. Kan man undvære HDMI-indgangen og lidt af lysstyrken, kan man spare 1.000 kroner ved at vælge en Epson W7. Men HDMI er nok at foretrække. Det sidder i alle nye bærbare og medieafspillere. Epson W8 skulle have HDMI, men er i skrivende stund ikke til salg i Danmark.
Efter 3.000 timer skal lampen måske skiftes. Lamper til en TW-450 koster pt. over 2.000 kroner.
720p projektorer vs. 1080p tv vs. 1080p projektorer. Flere prislister på Hardwaresiden. Priset være Hardwaresiden.
[...] Epson TW-450 er netop dalet til 4.500 kr. og er dermed en god kandidat til en stor, billig hjemmebio. [...]
