IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret mandag d. 07 marts, 2011 kl.17:06
Opdateret torsdag d. 10 marts, 2011 kl.16:35

Mit bedste kup: HP dm4

Skærmen på min bærbare knækkede og jeg tog på jagt efter en ny bærbar.

Turen gik som altid til Hardwaresiden og derfra til EDBprisers afdeling for bærbare.

Her valgte jeg de ønskede processorer (i3, i5 og i7).

vaelgprocessor

Det bragte nogle fine bærbare frem i 4.000-kroners klassen, Lenovo Z560 og Asus A52JC. Til 4.000 kroner var Lenovoen kun 600 kroner dyrere end en ny skærm til min ødelagte bærbare(!).

Lenovoen var meget stærk og et godt køb til pengene.

14tommerlykkeDesværre var dens skærm på 15.6″  lidt for meget til min arbejdsdag.

Så jeg tog et kig på de relevante kandidater i den – for mig – noget mere spiselige gruppe på 13-14″.

Asus U35JC, Lenovo Z360 og HP dm4 smilede mig i møde.

Lenovoen var lidt for slatten i ram (kun 2 Gb) og havde den mindste og langsomste harddisk. Så den blev hurtigt sorteret fra.

Så var det en kamp mellem Asus’en og HP’en.

Asus’en startede med hjemmebanefordel eftersom jeg havde været en meget, meget tilfreds ejer af dens forgænger. Designet og det lave lydniveau er fantastisk.

dm4-1Men HP’en havde simpelthen mere smæk for skillingen (stærkere processor, stærkere grafikkort, bedre tastatur, minimalt bedre lyd og billede). Så den vandt.

Men det krævede en tur på Notebookcheck (kan findes ved at trykke på NotebookcheckHardwaresiden). Her kunne jeg finde anmeldelser af Asus’en og HP’en og tests af deres respektive grafikkort, 310M og 5470HD.

Efter at have læst 5-6 anmeldelser (Engadget og Trusted Reviews er generelt dygtige) og vejet processorstyrke mod batterilevetid, dårlig touchpad mod dårligt tastatur og en 7-8 andre ting kunne jeg foretage beslutningen. Jeg købte HP’en.

Generelt set
HP dm4 er nok det bedste køb i sin klasse i nogle uger. Derefter kommer der en anden bærbar og er det bedste køb.

Så her er en generel opskrift på hvordan du finder frem til den bedste bærbare.

nylaptoplinks

1. Tag til hardwaresiden og vælg hvilken størrelse bærbar, du ønsker.

2. De bærbare kommer nu frem sorteret efter pris. Hvis du har et særligt krav – fx. en stærk processor eller et stærkt grafikkort – skal du trykke på Alle filtre og vælge de ønskede.

3. Du vil nok altid have et krav om at de bærbare har HDMI-udgang og – sikkert også – Bluetooth.

4. Sammenlign de mest interessant udseende bærbare.

5. Åbn et nyt vindue og tag over på Notebookcheck  (kan også nås via hardwaresiden) og se om de valgte bærbare får gode anmeldelser. Tjek også gerne om grafikkortet er hvor du ønsker det.

6. Bliv ved med at indsnævre feltet indtil tidens bedste bærbar står foran dig.

7. Køb den.

Links

Skærmen på min bærbare knækkede. Man kan dog vælge andre udveje end at købe en ny bærbar.

Hardwaresiden. Vejen til tiden bedste bærbare.

Tidens stærkere 13-14″-maskiner. HP dm4 er i blandt dem og skinner lidt stærkere.

Kommentarer til artiklen

Hej steven,
Vil du gerne fortælle mig/os, hvad du synes om HP dm4, efter at havde prøvet den i et par dage.

mounir | Torsdag d. 10 marts, 2011 kl.16:28

* Altså Steven…

mounir | Torsdag d. 10 marts, 2011 kl.16:30

Hvis vi sammenligner Asus UL30VT (Asus U35JCs og Asus U31forgænger) med HP dm4:

Asus har det bedste design, det laveste støjniveau, den bedste måde at skifte mellem svagt og stærkt grafikort på, den bedste batterilevetid.

HP er et småkvabset, relativt støjende kraftværk med et marginalt bedre tastatur og nogle flotte detaljer.

Ingen går galt i byen med Asus. De er stærke og stilfulde. HP er for de, der aldrig kan få processorstyrke og harddiskhastighed nok.

Så jeg vil, som jeg plejer, anbefale Asus’erne blandt 13.3″-maskinerne.

Blandt 15.6″ ville jeg umiddelbart vælge mellem Lenovo og Asus.

Spilleklumperne er vist behandlet i sidste bedste kup.

Skal man have en lille bærbar, kan der dog måske være gode grunde til at vente. Asus Transformer ser fabelagtig ud.

Steven Snedker | Torsdag d. 10 marts, 2011 kl.17:00

[...] førstehåndserfaring med både små Asus’er og Hp’er får mig til at foretrække Asus, men her spiller smag og behag en del ind. Alle tre maskiner har [...]

Spørgsmål: meget lille og meget stærk bærbar, maj 2011 « IT-nørdens blog | Onsdag d. 11 maj, 2011 kl.14:57