Når skærmen knækker, 2. del

“Knæk!” er en meget kort lyd.

Men når den kommer fra

• et sted på den bærbares led-skærm
• under en fummelfinger

bliver det til en meget lang historie.

Den kommer her.

Uakk!
Historien om selve skaden kan overstås på få sekunder.

Den bærbare skulle flyttes, den smuttede. I praksis hjalp det ikke at gribe den med tommel og pegefinger.

25-100% af skærmen var, alt efter vindretningen, ubrugelig.

Første stop: autoriseret reparation
Producenter af bærbare har typisk en dansksproget hjemmeside hvorpå man kan finde et nummer til deres reparationsservice. Den bærbare var en Asus (en fremragende UL30VT) så for at få den repareret var første stop Asus’ hjemmeside.

De flinke mennesker bad om et serienummer og spurgte hvad problemet var.

Jeg sagde “Kaput LCD.”

Der gik et øjeblik mens systemet rodede rundt i de senest afgivne priser på den reparation og så sagde manden “3.390 kroner. Inklusiv moms og transport.”

Jeg sagde ” “.

Da jeg havde fået vejret udbrød jeg “Det kan man få en ny bærbar til!”

Men det var prisen på en autoriseret reparation og den var ikke sådan at rokke på. Jeg sagde tak for tilbudet, men havde allerede to bedre strategier for mit indre øje.

Næste stop: køkkenbordsreparation
Heldigvis havde jeg læst IT-nørdens råd om køkkenbordsreparationer af bærbare og vidste at jeg et sted derude selv kunne købe skærmen (teknisk sprog: lcd-panelet) og sætte det i.

Købe-delen var afklaret på kort tid. Ca. 1.000 kroner med transport. Men en tur på køkkenbordet og nogle forsigtige pirk med en skruetrækker fortalte mig at jeg aldrig ville være i stand til selv at reparere den bærbare uden at skamfere maskinen og knække det nye panel.

Man må kende sine begrænsninger.

Sidste stop: stationær pc
Det er dog i triste situationer som denne, at man kan rose sig for at have købt en stærk bærbar. De har nemlig et liv efter skærmen.

Man sætter dem bare til en stor skærm via HDMI og kalder dem for “strømbesparende, stationære computere”. Man kan også sætte mus og tastatur til dem via USB. Men det er ikke strengt nødvendigt.

De stærke bærbare kan redigere fotos og video i 1920*1080p, spille skydespil, surfe på nettet, optage tv og hvad man ellers gør på en almindelig stationær.

Det blev mit valg. Jeg fór til Hardwaresiden, trykkede på Skærm, høj opløsning og  købte en 24″ HDMI-kapabel skærm til lige over 1.158 kr. inklusiv udbringning.

Den fremragende Asus Ul30vt ender nu sine dage som spillemaskine og alm. stationær pc.

Det er lige et hak bedre end min gamle bærbare, der – efter skærmskade – endte som NAS. – En rolle hardware til 1.000 kroner (NAS eller mediecenter) nu egentlig udfylder meget bedre (flere Gb harddisk, lavere strømforbrug, fylder mindre).

Op på hesten igen: ny bærbar
Jeg har dog brug for en bærbar i embeds medfør.

Hjælpen var dog, som altid, ganske tæt på. IT-nørden og hans posse har de sidste uger siddet og kurret over nogle lækre bærbare. Med dem som inspiration gennemsøgte jeg EDBpriser for bærbare med mindst  i3-processor og et skærmkort á la GeForce 310M eller bedre. Men det har sin helt egen historie på Mit bedste kup: HP dm4.

Andre muligheder: forsikring
Jeg har ikke tegnet en speciel edb-forsikring siden dengang en pc kostede flere månedslønninger.

Men efter at have smadret to skærme på fire år, er det måske værd at overveje.

Det koster ca. 1.000 kroner (plus evt. 500 kr. i selvrisiko) at forsikre sin 5.000-kroners bærbare mod sodavand, fummelfingre og indbrudstyveri i tre år.

Det er umiddelbart ikke så galt og væsentligt sjovere end selv at betale 3.400 kr. for et skærmskift.

Konklusion
Det billigste er at afholde sig fra at ødelægge skærmen på sin bærbare eller mobil.

Køkkenbordsreparationer koster ikke alverden. Men de kan være utroligt svære i praksis.

Fummelfingerforsikringer er heller ikke så dyre. Der er meget sjældent grund til at udvide garantiperioden med en ekstraforsikring – holder en bærbar eller mobil 2 år holder den sikkert også 3. Kaffe, sodavand, baglommer og smutfingre er dog noget ofte forekommende i det virkelige liv. Så der er nok er en del fornuft i at forsikre sig imod det.

Endelig kan man også håbe på det bedste og have alternative roller klar til bærbare med skadede skærme. I de fleste hjem kan de blive til fremragende mediecentre og spillemaskiner. Så alt er altså ikke tabt, bare fordi man taber den bærbare.

Sagde manden, der ved et simpelt uheld blev en stationær pc rigere og 6.000 kroner fattigere.

Links

Køkkenbordsreparationer af bærbare. De kan lykkes. Hvis apparat og evner står i et gunstigt forhold.

Hardwaresiden. Links til nye skærme og nye bærbare.

Forsikringi. Måske en god ide.

Knækkede bærbare som NAS. En fin aftægtsmulighed. Men en rigtig NAS eller et rigtigt mediecenter er nok bedre. En stærk pc vil dog kunne finde ærefuld plads i stuen.

Mit bedste kup: HP dm4. En vejledning i at købe ny bærbar, marts 2011.