Publiceret
fredag d. 31 august, 2007 kl.11:24
Opdateret
fredag d. 31 august, 2007 kl.13:59
Min el-vandvarmer sprang læk. Efter 21 års tro tjeneste revnede den, begyndte at dryppe vand og kortslutte.
Det kunne ikke betale sig at reparere den.
Så jeg skulle købe en ny.
Jeg ringede til blikkenslageren og spurgte, hvad han skulle have for sådan en Metro 110 liters combi-vandvarmer. Samtidig åbnede jeg Prissiden på nettet (se link om 18 linjer) og slog prisen op.
Blikkenslageren kunne ikke gå lavere end 5.700 kroner. Men det kunne nettet. Så vi aftalte, at han kom og satte den op. Jeg skulle nok selv købe den.
Her er så hvad jeg fandt ud af i løbet af 30 minutter:
Købt! 20 minutters bladren og jeg havde sparet 1.800 kr. (det kostede 95 kr. at få tilsendt vandvarmeren). Vandvarmeren ankom næste dag.
Tjener man 120 kr. i timen tager det 15 timer at tjene 1.800 kroner. Involverer man også skattevæsenet svarer 1.800 kroner til ca. 25 timers arbejde. Altsammen sparet på 20 minutter.
Hvad gjorde jeg?
Jeg sprang ind på Prissiden og søgte efter metro 110 combi i Kelkoo, Pricerunner og – sidst – Google.
Kelkoo kender en masse butikkers varer og priser. Det koster dog penge for butikkerne at være med på søgemaskinen Kelkoo. Den udgift ekspederer butikkerne ofte videre til deres kunder.
Så nogle gange finder man de billigste butikker udenfor Kelkoo.
Med et så specifikt produkt, som fx. metro 110 combi, er det dog ret let at finde de resterende butikker med Google.
Kan det gøres billigere?
Ja. Med Prissiden kan man også søge i Den Blå Avis, Gul&Gratis og et par andre brugtmarkeder. Brugte vandvarmere er væsentlig billigere:
Men flere år gamle og sandsynligvis fyldt med kalk.
Jeg ville dog ikke være bleg for at købe en brugt el-vandvarmer til sommerhuset.
Andre mærker?
Metro er angiveligt et af de dyrere mærker inden for el-vandvarmere. Man kunne måske spare nogle penge ved at vælge et andet fabrikat. Det ville dog ikke du for mig. Mine rør sidder lige så de passer til en Metro 110 combi. Så selvom jeg kunne spare 1.000 kroner ved at købe en billigere vandvarmer, ville udgiften til rørarbejdet løbe op i langt mere end 1.000 kroner.
Endelig kan folk med godtskaftede hænder selv installere sådan en vandvarmer og dermed spare udgiften til blikkenslageren.
Men alt i alt.
20 minutters bladren sparede mig for op mod 20 timers arbejde. Eller – hvis man ser lidt anderledes på det – gav det mig penge nok til en 22 tommer widescreen fladskærm.
Derfor: lær at bladre og søge på nettet. Det kan betale sig.
Links
Prissiden er nabo til startsiden.
Spring direkte til den på start.3fnet.dk.
