IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret torsdag d. 04 oktober, 2007 kl.15:38
Opdateret fredag d. 19 oktober, 2007 kl.18:11

Ny mikro-bærbar til 1.700 kroner

701f.jpgVi er i disse uger vidner til en ny pc-revolution. Med Asus eee 701 kan man for første gang få en ny bærbar til 1.700 kroner. Og så endda en ultra-bærbar. Maskinen vejer under ét kilo og kan ligge i en stor jakkelomme. Alligevel kan den alt, hvad man forventer af en bærbar.
Man kan bruge den til tekstbehandling, Internet, e-mail. Den ultra-bærbare har også indbygget kamera og mikrofon, så man kan bruge den som telefon. – Faktisk kommer den proppet til randen med god software: en Office-pakke til papirarbejde, Firefox til websurfing, Skype til telefoni.
Hvordan har Asus kunnet gøre den så billig?
De har valgt en lille skærm. Med en 7-tommer skærm er Asus eee 701 udstyret med en af markedets mindste skærme. Den lille skærm sparer vægt, pris og strøm. Men man skal ikke forvente at få en stor biografoplevelse foran den – selvom den er nok så widescreen.
De har også skiftet harddisken og dvd-drevet ud med henholdsvis flash-ram og ingenting. Det betyder igen at maskinen fylder, vejer og støjer meget mindre end andre bærbare. Men også at mængden af biografoplevelser går ned. Der er simpelthen ikke plads til film på den bærbare.
Det sidste sparetrick er at bruge billige komponenter og styresystemet Linux. Det er altså ingen toptunet spillemaskine, man køber.
Men kan man leve med en bærbar, der ikke er særlig god til spil og film? I høj grad!
Asus eee 701 kan bruges til at skrive på. Den kan surfe (trådløst) på nettet. Den kan opbevare en stavl billeder. Det er alt hvad sådan en ultra-bærbar skal kunne.
Og så kan den faktisk også fungere som et mini-mediecenter. Den kan sluttes til fladskærme og vise film i dvd-kvalitet og bragende stereolyd.

Til 1.700 kroner er det et fantastisk godt tilbud!

Links og nyttige dimser til den ultra-bærbare

Her kan du købe den

Dimsens hjemmeside

Asus’ danske hjemmeside – de små maskiner skulle komme i handlen i november.

Dimsens engelske fanside nummer 1 (indtil videre)

8 Gb USB-nøglering. Perfekt til sikkerhedskopiering, film eller bare som ekstra lager. Til 550 kroner er det ikke galt, og USB-nøgleringen fungerer samtidig med alle andre computere i hele verden de næste 5 år. En rigtig god investering.

USB-tastatur og mus. Store, grove mandehænder har brug for tastaturer i naturlig størrelse. De koster dog heldigvis kun 150 kroner og vil gøre hjemmearbejdspladsen 10 gange mere behagelig. En mus koster 50 kroner.

Headset. Hvorfor absolut sidde og råbe ned i den åbne maskine, når man snakker på Skype? Med et headset til 50 kroner kan man klappe maskinen sammen, lægge den i frakkelommen og så spadsere rundt og tale med folk på en lidt mere elegant måde.

Stor skærm. Asus’en har en meget lille skærm og man skulle derfor tro at en stor skærm derhjemme ville gøre underværker. Men Asus’ skærmopløsning er også lav, 800*480 punkter. Det kan derfor godt komme til at se mærkeligt ud på større skærme. Test før du køber.

USB-harddisk. 500 Gb er plads nok til utallige film og mp3′er. Men det er også en dims, der fylder som en 1.5 mursten. Den er ikke så rar at transportere. Heldigvis virker sådan en svend også med alle andre computere i hele verden. En ok investering til ca. 800 kroner.

Kommentarer til artiklen

Asus’en lyder som en god erstatning til pda, men hvornår kommer den til Danmark og hvem forhandler den og er den med dansk tastatur? Linket til den danske hjemeside virker ikke!

Orla Lykke Jeppesen | Fredag d. 05 oktober, 2007 kl.10:21

Kan du oplyse mig om hvor jeg kan købe denne bærbare Asus Eee 701 til de 1700 kr. Det lyder som en god og funktionel løsning for en studerende, der bare vil bruge den som et kladdehæfte og til at skrive større opgaver på.

Tina Lemmer | Fredag d. 05 oktober, 2007 kl.17:48

Sorry, I can’t write in danish and I can read only some of it!
Anyhow: I am member of ‘3f’ and I would like, certainly, to
by an Asus eee 701 as it will come available.
What do I do in order to have it? (With danish keyboard is fine).
Regards.

Vladimiro | Fredag d. 05 oktober, 2007 kl.18:06

vil du være sød at oplyse hvor man kan købe denne compuyrt henne
venlig hilsen kurt s.pedersen

kurt s pedersen | Mandag d. 08 oktober, 2007 kl.09:52

Hej Steven Snedker
Når nu du har gjort så god reklame for en utvivlsomt ganske attraktiv pc, ville det så ikke være en god idé at prøve at få en rabat-aftale med forhandleren for 3F’s medlemmer – der er jo allerede en del interesserde købere?
Mvh Kirsten

Kirsten Dahl | Mandag d. 08 oktober, 2007 kl.22:21

Asus Eee 701,lyder til at kunne blive et hit,
lad et ord, falde i fagbladet, når den er på
markedet og hvor.
venlig hilsen Sonja Quorp.

Sonja Quorp | Onsdag d. 10 oktober, 2007 kl.19:26

hey hvor kan man få fingene i sådan en dims ??
er mege interesseret :D

jens | Torsdag d. 11 oktober, 2007 kl.21:07

Hey…

Hvor kommer man til at kunne købe denne Asus Eee 701 – i Københavner-området ? Og har den 2 usb-udgange…???

MVH Charlotte

Charlotte | Torsdag d. 18 oktober, 2007 kl.10:48

Halløjsa..

Hvor kan jeg komme til at købe denne mikro bærbar fra Asus?

Selver | Fredag d. 19 oktober, 2007 kl.16:49