IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret tirsdag d. 15 maj, 2007 kl.22:49
Opdateret tirsdag d. 15 maj, 2007 kl.22:51

Nyhedssøgning og -overvågning for alle

Startsiden og prissiden er yderst værdifulde. De gør i hvert fald brugeren klogere og rigere.

Hvad så med den nye nyhedsside?

Tjo, den gør det i hvert fald lettere at gennemsøge tusinder af aviser og lettere at overvåge tusinder af aviser for nyt om ens yndlingsemne.

Så du skulle måske prøve den.

nyheder1.png

Det mest spændende sker som altid oppe i søgelinjen. Her kan du rasende hurtigt gennemsøge mange danske aviser, tusinder internationale og dertil YouTube (video) og Flickr (billeder).

Den mest spændende knap ligger dog længst ude til højre. Den hedder “Overvåg” og gør det let for dig at overvåge alle de danske og udenlandske aviser, du normalt søger i.

6 nyhedsklumper i midten
Nyhedssiden debuterer med de friskeste nyheder fra ca. 20 kilder.

Første klump links er det nyeste nye fra “Avisen”. Avisen er et dæknavn for 4-5 store morgenaviser. Plus Dagbladet Arbejderen (venstreorienterede) og Højrebloggerne (højreorienterede) – bare for at det bliver lidt sjovere.

“Sporten” er næste klump dugfriske nyheder. De kommer fra DR, TV2 og Jyllands-Posten.

Derefter er der “Ønskekoncerten”. Det er lige nu nye billeder fra Danmark. Men hvis du har en bedre idé, så skriv endelig! Jeg bryder mig ikke stort om nyheder og har ingen idé om hvilke nyhedskilder DU mener er alment opløftende. Fortæl det og Ønskekoncerten bliver bedre.

Sidste linje består af nyheder fra 3F og nye jobs. I en perfekt verden ville jobannoncerne komme fra dit lokalområde, men udbydere af jobannoncer er teknologisk set et godt stykke bagefter de fleste andre. En dag måske.

Siden slutter med to opbyggelige artikler.

Den første om hvordan man søger efter nyt på nettet. Den næste om hvorfor nyheder ikke betyder det store.

Søgningen og overvågningen er klart sidens eneste gode grund til at eksistere.

Alle forbedringsforslag modtges med kyshånd.

Overvågning!
Den bedste måde at begynde sin karriere som nyhedsovervåger på, er at skifte til browseren Firefox. Alting virker bedre end i Internet Explorer. Overvågningssiden fortæller dig hvordan, du gør.

Nuvel. Nyhedsovervågning virker selvfølgelig også for folk med Internet Explorer 7. De skal bare kæmpe lidt mere.

1. Find på et eller andet, du vil overvåge. Skriv det i søgeboksen og tryk Overvåg (knappen længst til højre)
2. En side med 10 links dukker frem. Følg dem og tryk CTRL-D.

I dette eksempel overvåger vi nyheder om “Schumacher”. Dem propper vi i en særlig gruppe kaldet Schumacher-overvågning:

nyheder2.png

Når de 10 links er proppet i Schumacher-overvågning, kan vi så hver dag i resten af vores liv trykke CTRL-I og Åbn i fanegruppe.
nyheder3.png
Når man åbner i fanegruppe åbner den alle 10 overvågningssider i faneblade og man kan altså med nogle få klik se hvad tusinder af medier skriver om det, man interesserer sig så levende for.

Prøv det!
Nyhedssøgning og – overvågning

Kommentarer til artiklen

Denne side kunne jeg godt bruge

Per | Onsdag d. 17 september, 2008 kl.09:03