Publiceret
onsdag d. 18 april, 2007 kl.10:54
Opdateret
onsdag d. 18 april, 2007 kl.12:32
Det virker som om at når man har VLC lagt på sin computer, bliver alt video og lyd filer overtaget af VLC programmet.
Jeg har ikke brugt VLC. Syntes den er lidt for dominerende og ikke så ligetil at slette igen hvis jeg husker rigtigt da jeg havde den på min pc. Men jeg tænkte på at lægge VLC på min USB stick, det kan vel godt lade sig gøre?
Bare installér VLC og alle andre programmer på din pc. Så skal jeg nok lære dig hvordan DU dominerer, og fortæller pc’en hvilke programmer du vil bruge til hvad. De fleste har nok prøvet at installere et nyt program ved at klikke “ja” 10 gange i træk. For derefter at opdage at programmet har overtaget kontrollen og nu afspiller lyd og musik og viser billeder. Det kan føles som om alle ens gamle programmer er væk.
Sådan er det heldigvis slet ikke. Alle programmer er der stadig og du kan få tingene til at fungere igen.
Du skal bruge Stifinder, det herlige program, der dukker op når du trykker WINDOWSTAST+E.
Her er et billede fra min Stifinder. Alle mine optagelser fra tv. Den lille kegle ude til venstre betyder at et dobbeltklik vil sende tv-filen til VLC , der så vil afspille den det bedste, den har lært.
Men i dag vil jeg vise hvem, der bestemmer. Så jeg højreklikker.

Jeg kan stadig vælge Play og afspille tv-optagelsen i VLC. Men jeg vælger Egenskaber.

Og under Egenskaber vælger jeg Skift.
Her får jeg så mulighed for at vælge hvilket program, der generelt skal afspille min tv-optagelser. Eller rettere: alle filer der slutter på .mpg.
Vi kan i dagens anledning vælge at Windows Media Player skal afspilel alle filer, der slutter på .mpg.

Og sørme om ikke dobbeltklik på mine tv-filer herefterdags starter Windows Media Player op.

Hvad bruger du så i virkeligheden?
Jeg afspiller alle film-filer (mpg, avi, mov osv. osv.) med VLC. VLC starter hurtigt og skal aldrig spilde tid med at downloade codecs. VLC kan virkelig afspille alt.
Til dvd bruger jeg dog Cyberlink PowerDVD. Og til mp3 er det WinAmp. De har et par fordele frem for VLC. Mest at jeg har brugt dem siden sidste årtusinde.
Nogle gange downloader jeg så et vældigt HDTV-klip i wmv-format. Jeg afspiller med VLC. Men VLC hakker og puster.
Så går jeg tilbage i Stifinder og højreklikker på filen.

Med lidt snilde åbner jeg klippet med Windows Media Player og tingene ser godt ud igen.
Og det er sådan set det.
Disse øvelser kaldes at “associere” filer med programmer
De minder dig om at
Mere om
