IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret onsdag d. 31 oktober, 2007 kl.12:06
Opdateret fredag d. 17 oktober, 2008 kl.18:10

Sådan finder du billeder

Lad os sige, at et er Halloween/allehelgensaften i aften. Lad os sige at børnene gerne vil farvelægge nogle græskar, hekse og monstre.

Du skal finde nogle billeder, der kan farvelægges.

Sådan gør du
Du starter som altid på startsiden. Der skriver du Halloween i søgefeltet og trykker enter.

findbillede1.png

Det giver en søgning efter Halloween på Google. Der er mange fine resultater. Men kig istedet lige over søgefeltet. Der står Billeder. Tryk på det link/faneblad

findbilleder2.png

Igen får vi mange fine resultater. Men det er ikke så mange af billederne vi kan farvelægge.

Så spejd hele vejen ud i højre side af søgefeltet. Der står Udvidet billedsøgning.

findbilleder3.png

Prøv det.

Nu kan man i nogle rullegardiner midt på siden vælge store billeder, alle filtyper, sort/hvid. Prøv det og tryk søg igen.

findbilleder4.png

Hurra! Masser af fine billeder, der kan gemmes og udskrives. Og senere farvelægges af ivrige børn.
findbilleder5.png

Almindelige søgninger også brugbare
Du har lige lært at bruge Googles billedsøgning. Men du kunne også bare have søgt efter halloween clip-art, halloween pictures, halloween drawings eller lignende sager.

Men nu skulle du altså lige lære at bruge Googles billedsøgnng.

pumpkin.pngFlere billedformater
De billeder man finder, hedder oftest jpg, png og gif til efternavn. De kan formindskes. Men de kan ikke forstørres uden at komme til at se grimmere ud.

Heldigvis findes der også en billedtype, der kan forstørres uendeligt uden at komme til at se grimmere ud. Den hedder svg og kan næsten også findes via Google. Prøv f. eks. denne søgning: halloween svg’er.

Det giver ikke det store. Men vi er som altid heldige. Midt på Software-siden er der et link til Open Clipart, hvor der er tusinder af svg-filer, der kan forstørres uendeligt og bruges til indbydelser, festsange eller børnefarvelægning alt efter behag.

findbilleder6.png

Svg kan med sikkerhed læses af Open Office, Scribus, Inkscape og de programmer, man ellers ville bruge til at lave brochurer og medlemsblade med (du kan finde alle programmerne på Software-siden – de er gratis).

Og fotos?
Der er milliarder af fotos på nettet Du må mere eller mindre downloade dem alle sammen og bruge dem til hvad som helst derhjemme.

Men hvis du vil bruge billeder i det offentlige rum – altså til medlemsblade, skoleblade og brochurer skal du til at holde øje med lov om ophavsret.

Lov om ophavsret siger, at du har ret til at publicere (på dansk: trykke på papir/hjemmesider) alt, du selv ar lavet. Men du har ikke lov til at publicere noget andre har lavet. Medmindre, de har givet dig lov.

Hvis Politiken.dk har et fantastisk godt græskarbillede må du ikke umiddelbart nappe det og proppe det i et medlemsblad. Du skal først have lov af fotografen.

Heldigvis er der utallige fotografer, der umiddelbart giver dig lov til at bruge deres billeder i de fleste sammenhænge. De udgiver billederne under en såkaldt Creative Commons licens, der som regel betyder, at du kan bruge deres billeder – bare du siger, at det er dem, der har taget dem.

Således kan jeg, her til allehelgensaften, præsentere

Den zombie-agtige legomand af Oskay

leghoul.jpg

Det urimeligt søde græskarbarn af Stephanie Costa

stephaniepumpkin.jpg

Og det sjove Creative Commons-græskar af Jimbo Wales

jimbopumpkin.jpg

Bare sådan uden videre.

Hvor er de gratis billeder?
En af de største kilder til gratis fotos er fotodatabasen Flickr. Den kan man fx. søge i via Nyhedssiden.
Ligesom med Gogle kræver det at vi vælger udvidet søgning og sætter et par hak Creative Commons-boksene. Men så er der også utalige fotos.

Et andet sted vi græsser gratis billeder er Fotogenika. Og for at vi ikke glemmer stedet, er der et link til det fra Software-siden.

findbilleder6.png

Billedbehandlingsprogrammer
Men hvad med programmer til at behandle billedene med?
Tjo, de er gratis og fremragende og findes til alle formål med fine forklaringer på Softwaresiden

grafikslykkepng.png

Så bare kom i gang
Nu kan du billedsøge i Google. Finde billeder i særlige størrelser, farver og formater.
Nu kan du finde rundt blandt milliarder af fotos og du kan endda se forskel på dem, du må bruge til medlemsblade og brochurer, og dem du ikke må bruge.

Hav en god Allehelgensaften.

Links

Startsiden (siden med de rigtige udgangspunkter)

Software-siden (adgang til Open Office, Scribus, Inkscape, Open Clipart oma.)

Allehelgensaften (find den ved at bruge startsiden og søge i WikiDK)

Halloween (find den ved at bruge startsiden og søge i WikiEN)