IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret mandag d. 21 maj, 2007 kl.10:40
Opdateret mandag d. 21 maj, 2007 kl.13:58

Sådan finder du gamle arkadespil, del 1

Jeg er bidt af det gamle sega spil Alex the kid in Micral world, findes det ikke til pc?

Helle

Åh, ja. Alex Kidd in Miracle World, det gamle platform-spil fra 1986 til Sega Master System. 16 baner.

Skurken hed Janken og i den japanske version af spillet spiser Alex ris efter hver bane, mens han i den europæiske/amerikanske spiser en
alexkidd.png

hamburger.
Nu lyder det som om jeg ved rigtig meget om 21 år gamle konsolspil. Men min detaljerede viden er faktisk kun 5 minutter gammel.

Grunden til, at jeg pludseligt ved så meget er, at jeg bruger den gode startside og lavede en alex kid-søgning i WikiEN.

WikiEN er det engelske superleksikon Wikipedia, og man kan være nogenlunde sikker på at alle klassiske spil er behandlet grundigt der.

Fundet!
WikiEN har selvfølgelig også en side medAlex Kidd in Miracle World hvor de fortæller alt, der er værd at vide om spillet.

De linker endda også til en hjemmeside hvor du kan spille spillet lige nu (link senere).
Men det bliver bedre.

Bladrer du videre på Wikipedia vil du kunne finde hundredevis af sider om de gamle, elskede spil, du troede, at du havde mistet for altid da den lille plastickasse fra Sega døde.

Men gode spil dør sjældent. De får nyt liv på pc’en.

Emulatorer
Din nuværende pc er mindst 1.000 gange stærkere end dit Sega Master System. Du burde dermed med lethed kunne spille alle dine gamle Sega-spil på pc’en. Og det kan du faktisk.

Venlige mennesker har overført Segaen til pc og kaldt den for en emulator. Andre venlige mennesker har overført de gamle spil fra indstikskort til pc-filer og kaldt dem roms. Med en Sega-emulator og nogle roms kan du trylle din pc om til dit gamle Sega Master System.

Bare lidt bedre og meget billigere.

Ser man meget nøje på lov om ophavsret, må de venlige mennesker egentlig ikke give os mulighed for at spille Alex Kidd in Miracle World. De ejer ikke de fornødne licenser. Men ser vi meget realistisk på lov om ophavsret, er det svært for Sega at sagsøge de venlige mennesker. Sega udgiver ikke spillet og kan derfor ikke siges at tabe penge på at originalversionen er gratis i omløb.

Sus ud og prøv

Den gode startside (det vigtigste i hele dit netliv)

Alex Kidd in Miracle World på Wikipedia

Alle platformspil på Wikipedia

Spil Alex Kidd in Miracle World lige NU!

Alex Kidd in Miracle World til pc’en (kan også designe nye baner)

Snup dig en Sega Master System Emulator

Snup dig en Alex Kidd in Miracle World rom

Her er min barndoms platformspil nummer 1: Jet Set Willy (spil det vha. emulatoren WinApe). Jet Set Willy var herligt fjollet – og er naturligvis behandlet i alle detaljer i Wikipedia.

Et andet hit for børn er Cosmo’s Cosmic Adventure. Farverigt, lystigt og med mange timers underholdning i sig. Prøv det!

Altid
Se dig omkring! Der er tusinder af andre rommer (spil) , emulatorer til utallige andre klassike spillemaskiner. Utallige fænomenale platformspil. Det er virkelig ikke ens pengepung, der afgør hvor sjovt, man skal have det. Det er ens viden.

Kommentarer til artiklen

Tusind tak for hjælpen, det var du hurtig til at finde ud af. og tak for dine gode råd, Alex kører allerede dog ikke så hurtig som for 20 år siden ´”måske en fejl 40″ eller alderdom ha. ha.

Helle Koch | Mandag d. 21 maj, 2007 kl.17:35

Hejsa

Jeg læste med fornøjelse at man kunne spille Alex Kidd på sin pc. Det giver mig et lille håb, for at jeg også kan på min mac???

Har søgt utallige steder, også dem du anbefaler, men uden held :-(

Nanna

Nanna | Torsdag d. 09 oktober, 2008 kl.18:16

Hejsa

Jeg læste med fornøjelse at man kunne spille Alex Kidd på sin pc. Det giver mig et lille håb, for at jeg også kan på min mac???

Har søgt utallige steder, også dem du anbefaler, men uden held

Sadiq Beg | Torsdag d. 15 oktober, 2009 kl.18:37