IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret tirsdag d. 29 januar, 2008 kl.05:26
Opdateret onsdag d. 12 marts, 2008 kl.16:51

Sådan finder du snydekoder, cheats, tweaks, guides, maps og walkthroughs (til spil)

Jeg skriver til dig, fordi jeg har foræret min nevø Ulrik et lækkert computerspil sidste år – det er norsk med rigtig flot
grafik og en spændende historie, men vi går i stå og kan ikke komme videre.
Det hedder the long journey eller den lange rejse.
Kender du det ? Eller kender du nogen der kender det, som man kan spørge ? Jeg har prøvet at søge på nettet, men der dukker ikke noget brugbart op.
Jeg kunne godt tænke mig, at Ulrik kunne spille dette spil, da det meste af det han spiller handler om at slå nogen
i hovedet (WOW) eller slå nogen ihjel. Det synes jeg er lidt forstemmende.
Lya

longestjourney.jpg

Ah, en frisk knægt skal da have lov til at slå fjendtlige rum- eller eventyrvæsener til lirekassemænd. Det er en god modvægt til det småkedelige og oversocialiserede skoleliv. Udover at være hjertelig underholdning.

Og så skal han selvfølgelig også have lov til at fordybe sig i nogle af de enormt spændende og hjernevridende eventyrspil.

The Longest Journey er et fremragende spil og al ros for at finde nye og spændende veje i gavegivningen. Dengang jeg var barn, fik man ikke nær så spændende, øjenåbnende og eksotiske gaver.

Og så til det alvorlige. Hvad gør man når man sidder fast i et spil?

Snydekoder, cheats, tweaks, guides, maps og walkthroughs
Når man sidder fast i et spil kan hjælpen komme i cirka to former.

Søger man en teknisk løsning – fx. uendelige mængder penge og ammunition, usårlighed og evnen til at gå gennem vægge – skal man lede efter snydekoder, cheats og tweaks.

Søger man vejledning – fx. “Sådan kommer du uden om trolden på 3. sal af slottet” – er det guides, maps og walkthroughs, man er interesseret i.

Heldigvis samler de større spillesider alle disse tips på sider, der er nogenlunde til at overskue. Man behøver ikke søge sig træt på Google.
dreamfallgamefaqs.pngAfsted mod løsningen!
Softwaresiden har gennem et stykke tid linket til nogle af de bedre steder med snydekoder. Men i dagens anledning er der også lige kommet en søgeknap på til GameFAQs. Så nu kan du skrive “longest” i søgefeltet, trykke på GameFAQs søgeknappen og på få sekunder være nær hjælp til det spil , du eller andre måtte sidde fast i.

GameFAQ har nogle lidt åndssvage faneblade (som du kan se her til højre). Men når du lærer at bruge dem, er det enkelt nok.

Softwaresiden har som altid også flere links til steder hvor man kan læse spilanmeldelser og downloade gratis spildemoer.

Men lad os slutte med et linkorgie.

Links

The Longest Journey (det første spil i serien). Links til i hvert fald 3 walkthroughs på GameFAQs.
Dreamfall: The Longest Journey (det andet spil i serien). Links til masser af walkthroughs, maps og andet godt. På GameFAQs.

Direkte link til en walkthrough (for en sikkerheds skyld)

YouTube er også et godt sted at finde hjælp.

Alt hvad vi har skrevet om snydekoder

Alt hvad vi har skrevet om The Longest Journey (inklusive links til demoer og nedsatte udgaver).

Søg efter Longest Journey på YouTube. Flinke mennesker optager videofilm af deres spilleri og viser hvordan det skal gøres. Portal Flash Level, Telescope game og Walkthrough er andre gode eksempler på at man på få minutter kan finde ud af hvordan man kommer igennem et spil, man ellers har siddet fast i en rum tid. Startsiden (Softwaresidens far) har selvfølgelig indbygget en YouTube-søgemulighed.

Derudover:
Man kan godt være pacifist i World of Warcraft (for en ordens skyld). Men man kommer ikke langt.

Man har svært ved at være kriger i det lige så fremragende NationStates.

Og slutteligt, det vigtigste:

Brug Den hurtige og lidt autoritære startside. Den giver dig rigtigt gode søgemuligheder og links. Den viser dig også videre til Softwaresiden, der giver dig mindst lige så fremragende søgemuligheder og links. Den der ager med stude kommer også med. Men den der rider på Startsiden og Softwaresiden kommer 20 gange hurtigere frem og forblænder alle med sine fantastiske evner. Ens skole-, samfunds- og eventyr-arbejde bliver virkelig hjulpet af et godt udgangspunkt.