Tænk på din harddisk som en kuffert med en stor flaske ketchup og en masse bøger, fotoalbums og breve.
Dine bøger, fotoalbums og breve er dine data.
Den store ketchup-flaske er naturligvis Windows.
Der skal ikke meget virus eller fejl på harddisken til at den eksploderer og ødelægger alt, den kan komme i nærheden af.
Derfor har nørder de sidste årtier gjort alt for at skille Windows og data ad.
To harddiske
Den ligefremme løsning er naturligvis at have to harddiske. Én til Windows, én til data. Men det koster mere, fylder mere, larmer mere. Og, efterhånden som 250 Gb er den mindste harddisk til salg, ville det også være et syndigt spild at forære Windows sin egen harddisk.
Én harddisk, to partitioner
Heldigvis kan én harddisk inddeles i flere områder. De hedder partitioner og svarer til rum i en kuffert.
Med Windows (og nogle programmer) på første partition og data på anden partition vil ens data overleve utroligt mange flere uheld end hvis man placerede det hele på én stor partition. Når Windows dør, kan man bare køre en ny udgave oveni Windows-partitionen uden at frygte stort for dataene på den anden partition.
Man skal stadig sikkerhedskopiere sin data. Men tiden det tager, fra Windows er eksploderet og man er oppe at køre igen med alle sine data på en ny (eller omformateret) disk er meget kortere.
Men vi må hellere tage de praktiske udfordringer som en række spørgsmål:
Hvordan opgraderer jeg min harddisk?
Jeg vil gerne have en større harddisk i min pc. Er det noget man selv kan skifte?
Helge
Til at begynde med: det letteste er klart at proppe den ny, store harddisk i som en ekstra harddisk. De fleste kabinetter til stationære pc’er har plads til mindst to harddiske og det er ulig lettere at sætte en ekstra, tom harddisk i, end det er at kopiere alt fra den gamle over på den nye. Det er også endnu lettere at sætte en eksterne USB-harddisk på 500-1000 Gb til.
Men det kan jo være at du vil bruge din gamle harddisk et andet sted (mediecenter, børne-pc) så lad os gå friske til opgaven.
Først skal du sikre dig at du køber den rigtige type harddisk. Har dit bundkort en SATA-forbindelse bør du købe en SATA-harddisk og et SATA-kabel. Har dit bundkort kun PATA/IDE-forbindelser, skal du købe en PATA/IDE-harddisk.
Efter at have sat den nye harddisk i som ekstra disk, skal du tænde for maskinen og bevæge dig til Start- Kontrolpanel- Administration – Computeradministration – Diskhåndtering.
Her skulle du gerne se et syn noget i retning af dette.

To diske. Disk 0 på 37 Gb, Disk 1 på 189 Gb. Og du burde, som på billedet, højreklikke på den ny harddisk (Disk 1) og vælge Ny partition.
Hvor stor skal den ny partition være? Tja, eftersom der kun skal Windows og det løse på: 25 Gb.

Og herefter skal den formateres.

Og sættes aktiv med nok et højreklik.

Så er din ny Windows-partition klar. Du kan nu lave en stor data-partition på den resterende harddisk. Eller lave flere data-partitioner efter behag.
Så skal vil til at kopiere.
Sådan kopierer du med DriveImage XML
DriveImage XML gør det muligt at kopiere hele drev hurtigt og sikkert. Eftersom det også er gratis er det præcis det vi bruger til at kopiere alt fra det gamle Windows-drev (C:\) over på det nye Windows-drev (E:\, indtil videre).
Det sker ved at vælge Drive to Drive nede på DriveImage XML’s menu og fortælle den at det er C:\ der skal over på E:\

Med et hak på næste vil den begynde at kopiere fra det ene drev til det andet i rasende fart.

Og sværere er det egentlig ikke. Du har nu en perfekt kopi af en partition fra din gamle harddisk.
Kopiér evt. nogle flere, nu du er i gang.
Vi mangler kun at overvinde et problem før Windows også kan starte fra E:\-drevet. Det skal glemme, at det er et E:\-drev. Det gør man ved at vælge Tools – Set new Disk ID. Bare lad den skifte DISK ID fra 1 til 33, 52 eller hvad du nu lyster. Windows vil selv kalde det C:\ senere.

Der er nu kun tilbage at pille den gamle disk ud, sætte den nye rigtigt i og så leve videre med 10 gange mere diskplads!
Links
DriveImage XML findes selvfølgelig på Softwaresiden. Under Sikkerhed.
Dette program er super godt, selv for en ikke særlig kyndig person som mig.
Tak for det.
