Publiceret
fredag d. 26 januar, 2007 kl.10:42
Opdateret
mandag d. 29 januar, 2007 kl.09:00
Lad os sige, at du har optaget noget digitalt tv, men ikke ramte helt præcist. Du vil gerne klippe starten eller slutningen fra.
Her er hvad du gør.

Du downloader programmet Mpeg2Cut2, pakker det ud og starter det. Derefter åbner du den optagelse, du vil klippe i.
På billedet ovenfor klipper jeg starten af Peter Pan – Tilbage til Ønskeøen, som TV2 sendte sidste jul.
Det forgår sådan her
Sværere er det ikke!
Du skal dog vælge et nyt navn til klippet – Mpeg2cut2 vil ikke lade dig overskrive originalen.
Men du kan sagtens slette originalen, når du har tjekket, at den klippede version er ok.
Udover klippeknapperne er de vigtigste knapper P (for play/afspil) og º ( for stop). Knapperne med pile på spoler frem og tilbage.
Programmet er – indrømmet – ret grimt. Men det er, som et af de få gratisprogrammer, i stand til at klippe perfekt i optaget digitalt tv (der teknisk kaldes for mpg2 TS og ellers er horribelt svært at klippe i).
Du kan som regel downloade det via Videohelp.com (direkte link til program: her).
Programmet installerer ikke sig selv. Du skal åbne zip-filen i Stifinder og kopiere dens indhold til et katalog på harddisken. Herefter starter du Mpeg2Cut2 ved at dobbeltklikke på Mpeg2cut2.exe.
Du kan lave en genvej til programmet på skrivebordet ved at trække Mpeg2Cut2.exe fra Stifinder til skrivebord mens du holder både Shift og CTRL-tasterne nede.
Hej steven
Det er bare for fedt det du har beskrevet her og de link´s du har lagt ind her på siden det siger jeg mange tak for og jeg tillader mig at vende tilbage vis der er noget der ikke lige vil som jeg vil he he.
Med venlig hilsen Flemming
Jeg har en Fujitsu Simens Amilo bærbar der bare bliver langsommere og langsommere. Jeg renser den en gang om ugen og fjerner cookies men intet hjælper. Der er dog en ting der kan gøre den lidt hurtigere og det er efter at den har været slukket en periode og lige når man tænder den, men det kan man jo ikke gøre hver gang.
Jeg har længe villet spørge dig om hvor du stammer fra med det efeternavn som jo er lig mit. Jeg selv stammer fra de snedkere der kommer fra Mors oprindeligt. Jeg er vidende om at der er nogle som jeg sikkert ikke er i familie med der kommer fra Samsø og de er vist nok lidt flere end os andre. Så det kunne da være interessant at vide hvor du kommer fra?
Bærbare pc’er kommer som regel med en forudinstalleret Windows XP og fyldt til randen med møgsoftware. Antivirus, firewall, pegesoftware osv. osv. Med tiden bliver systemets hastighed også trukket ned af Skype, uTorrent og andre programmer, der kører hele tiden.
Der er ikke så meget at gøre ved det. Luk så mange programmer på proceslinjen som muligt.
Cookies koster dog ingen hastighed. Dem kan du have så mange af du lyster. Jeg har for tiden 939 cookies og min maskine ræser derudaf!
Du kan læse lidt om de unyttige programmer på
http://3fnet.dk/antivirus.php
Hvad angår Snedker, så er jeg en Snedker fra Samsø! Der er mindst tre ret urelaterede Snedker-klaner på Samsø hvoraf 18 personer stadig bor på øen (ifølge De Gule sider). Samme Gule Sider fortæller at vi nok er ca. 500 med det aparte, men bundsolide efternavn.
Sjovt nok hedder vores redaktør Smed til efternavn (men han kommer vist fra Bornholm). Besøg hans nyhedsspalte.
