IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret fredag d. 02 februar, 2007 kl.09:28

Sådan modtager du digitalt tv via stueantennen

Digitalt tv giver billede og lyd i dvd-kvalitet. Hiver man det ned fra luften, er det endda ret billigt.

msi_megasky_580.jpg

Her er det udstyr, jeg bruger til at modtage og optage digitalt tv. Det koster 300 kroner i alt og består af…

  • En lille stueantenne. Jeg bor i et godt dækningområde, så jeg kan nøjes med stueantenne. Andre er måske nødt til at bruge tagantenne eller forstærket stueantenne.
  • En lille dims man sætter ind i USB-porten på sin bærbare (eller stationære) pc.
  • En fjernbetjening.
  • Noget supersoftware, der kan tidsforskyde og optage tv i dvd-kvalitet. Der er indbygget tv-program, så man optager bare ved at dobbeltklikke i tv-programmet. Alt er perfekt. Lige undtagen underteksterne, der desværre ikke virker.

Alt man optager, kan kopieres fra disk til disk og brændes ud på dvd.

Man kan også få dimser til modtagelse af digitalt tv, der kan sættes sammen med almindelige (fladskærms-)tv og digitale videooptagere.

Det må da gøre dig ør af lykke og spørgsmål!

Her er svarene på spørgsmålene:

Min dims til 300 kroner hedder en MSI Megasky 580.

Kan du modtage? Tjek digitalt tv dækningen i dit område.

Har du ingen tagantenne? Forsøg dig med en forstærket antenne.

Kelkoo fortæller om DVB-T dimser.

EDB-priser opregner DVB-T udstyr til pc’en.

Hifi-priser viser videre til DVB-T modtagerbokse og digitale videooptagere med DVB-T  der kan bruges med de fleste tv.
Det er ikke alle DVB-T dimser, der kan vise undertekster. Digi-tv forsøger at hjælpe med en liste over gode DVB-dimser på markedet.

Du har kabel-tv. Sådan modtager du digitalt tv via kabel-tv.
Du har optaget løs. Sådan klipper du i mpg-filer med Mpeg2Cut2.
Du har optaget løs. Sådan køber du en fænomenalt stor harddisk til alle dine optagelser.

Kommentarer til artiklen

Ved brug af MSI Megasky 580, hvor mang kanaler kan man tage ned og hvad mere hardware skal man have for at få undertekster med, og til hvad pris.
Jeg forstår det sådann, at man ikke skal have noget indstikskort for se tv med MSI Megasky 580
Venlig hilsen
Keld Nielsen

Keld Nielsen | Lørdag d. 03 februar, 2007 kl.20:29

MSI Megasky 580 kan kun sluttes til pc’er. Lige nu kan man hive 4 danske kanaler ned – hvis man bor tæt på senderen. Man kan også hive 8 svenske og 23 tyske ned – hvis man bor tæt på det. Her er frekvensoversigten.
Man kan ikke få en MSI Megasky 580 til at levere undertekster ligegyldigt hvor meget man tigger og beder. Man bliver nødt til at købe et bedre apparat. Led efter et på edb-priser (se link i artiklen).
Lige nu kan jeg se at Anysee og Comppro understøtter undertekster.

Men der er sikkert mange flere på markedet. Især når du læser dette.

Steven Snedker | Tirsdag d. 06 februar, 2007 kl.20:47

Hej, Steven!

Jeg har netop købt MSI Megasky 580, og har ingen problemer med undertekster! Måske der er sket en forbedring?

Gert Jørgensen | Fredag d. 20 april, 2007 kl.18:44

Træt af tv pakker, har gl. tv(3stk i huset), radio, og mangler en løsning med stueantenne og sikkert en digitalboks. Hvad hedder “dimsen” der kan bruges til tv?

mads | Tirsdag d. 09 februar, 2010 kl.17:29