Du har sandsynligvis ingen anelse om hvor din maskines hukommelse sidder, eller hvordan den ser ud.
Men det kan meget vel være en stang på 12 cm, der ser cirka sådan ud:
Sidder der to sådanne stænger ved siden af hinanden i din pc, kan du være næsten sikker på, at de er ram.
Ram vil du tit have mere af, for det får din pc til at køre lidt hurtigere – især når du har mange vinduer åbne eller laver tung billedbehandling.
Hvis du slukker for din pc og skruer den op, kan du pille en ram-stang ud og aflæse de magiske tegn på den.
Men du kan også vente med skruetrækkeren og i stedet tænde for SIW, System Information for Windows. Det er et program, der om muligt er endnu bedre til at fortælle hvilken type ram man har:

I dette tilfælde kan vi se at bundkortet kan klare ram-stænger på 4 Gb og i alt kan klare 16 Gb. Ram-stængerne er af typen PC3200, på 1 Gb og hastigheden er 200 Mhz.
Og mere skal man næsten ikke vide før man ræser ud på nettet og shopper. Finder man noget ram af samme type, men med højere kapacitet, er det bare at slå til og købe det.
Ram-klodser koster for tiden 80 kr. pr. Gb, så det er en ganske billig fornøjelse og kan måske forlænge pc’ens liv med et år.
Links
Find SIW øverst på softwaresiden. Det vil kunne fortælle dig om din nuværende ram.
Brug EDBpriser eller Hardwaresiden til at finde ny ram. Husk at ram-stænger tit skal sidde parvis og at gammel og ny ram ikke nødvendigvis gider at køre sammen med gammel ram.
Se Lars Von Trier skifte ram på sin bærbare. Lyden er ikke så god, men videoen viser at det ikke er så svært endda.
