IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret fredag d. 08 maj, 2009 kl.08:36
Opdateret fredag d. 08 maj, 2009 kl.08:38

Sikkerhedskopiér dine dvd-film med DVDfab, Handbrake, MeGui, Fairuse Wizard mfl.

Der er tre skridt i at få en dvd fra en sølvskive og over på et mediecenter som brugbar mp4:

  1. Kopiering
  2. Dekryptering/oprydning
  3. Konvertering

Visse programmer, fx. DVD Shrink og Fairuse Wizard, klarer hele vejen. Men faktisk kan man få lidt mindre besvær og lidt højere kvalitet ved at bruge forskellige programmer til forskellige dele af rejsen.

Den anbefalede metode, maj 2009
Brug DVDfab til at kopiere, dekryptere og oprydde. Brug Handbrake til at konvertere.

Lad os se på det.

Først vælger man Full Disc og finder et katalog på sin harddisk, man vil gemme sølvskiven i.

dvdfab1.png
Så beder man DVDfab om at droppe alle de kedelige skærme i starten af dvd’en, vælger 100% kvalitet og trykker på start.

dvdfab2.png

Har man et nogenlunde hurtigt dvd-drev er de 4-9 Gb kopieret over på ca. 15 minutter.

Så fatter man Handbrake.

handbrake1.pngDe vigtige knapper ligger i toppen af Handbrake.

Først vælger man Source og finder det sted på disken, sølvskiven er landet.Så vælger man Destination og bestemmer hvad filen på mediecentret skal hedde.
Handbrakes normale indstiling er at forvandle den store film til en m4v-fil. Det er også fint.

Faktisk behøver man sjældent gøre mere end at trykke på Start-knappen i toppen. Så begynder det (sandsynligvis) timelange arbejde med at konvertere dvd’en til et mere mediecenteregnet format.

Man kan dog lige pille lidt i fanebladene nederst.

handbrake2.png

Under Picture  Settings kan man fx. deinterlace en film. Under Video kan man sætte billedkvaliteten op fra fx. 1500 kbps til 1800 kbps.

Men generelt skal man ikke røre ved så meget.

Handbrake har nogle rigtige gode Presets (teknisk dansk: forudindstillede konverteringsprofiler) ude i højre side og Basic: Normal eller High Profile:Film vil som regel altid glæde.

Konverterer man til iPod, PSP, PS3 eller Xbox360 skal man selvfølgelig vælge deres konverteringsprofiler.

Handbrake kan sætte konverteringer i kø. Det er dermed muligt først at sætte sin  High Profile:Film i kø først, så sin Apple:iPhone&iPod Touch-version og så fremdeles for de 5-10 dvd’er man måske lige har kopieret til harddisken.

Så kan man trykke på Start, gå i seng og så vågne op til en masse, dejlige nykonverteringer. Lidt afhængig af hvor mange og hvor stærke processorkerner, man har i sin pc. Quadcore-folket konverterer hurtigst.
handbrake3.png

Måske behøver man ikke Handbrake. Hvis man har det fint med at dvd’en fylder 7 Gb på harddisken og ens mediecenter kan afspille den direkte uden problemer, er der ikke den store grund til at skrumpe dvd’en til mere moderne og transportable formater.

DVD Shrink, Fairuse Wizard og MeGUI
DVD Shrink kan ikke lave mp4-versioner af dvd-filmene. Men den kan kopiere, dekryptere og rydde lidt op. Du kan læse om den i Sikkerhedskopiér dine dvd-film med DVDShrink.

fs3.pngFairuse Wizard kan gå hele vejen fra dvd til mp4. Men i den gratis version, leverer den ikke så god billedkvalitet.

Nuvel. Det ligner de andre programmer.

Man fodrer det med en disk, vælger hvad man vil gemme og får muligheder for at beskære, vælge lydspor og meget andet.

Men, eftersom det ikke er lettere at bruge end DVDfab og Handbrake, er der ikke de store grunde til at bruge fairuse Wizard.

MeGUI er derimod næsten lige så charmerende som Handbrake.

Det betjenes på cirka samme måde. Man opretter projekter, sætter dem i kø og kan indlæse konverteringsprofiler.

Nogle profiler kan være ret smarte: snup alle afsnit fra en tv-serie-dvd, mas en Blu-ray ned til halv størrelse osv.

Så det er nyttigt at vide, at MeGUI eksisterer. Hist og pist er der faktisk folk der foretrækker MeGUI fremfor Handbrake.

megui4.png
Mp4 eller mkv?
Lykken er lige for tiden mkv-filer. De kan indeholde alle de lyd- og tekstspor man overhovedet kan komme i tanke om. De kan indeholde alle typer video, Flac-lyd og meget mere.

Der er mp4 lidt mere begrænset. Men eftersom dvd’er generelt bare er gammel, snusket mpeg2-video med lidt AC3-lyd er det ok at konvertere til mp4 og så nyde at mange flere apparater kan afspille filerne.

Lieg for tiden er det kun de bedste mediecentre (Popcorn Hour, WD-TV med flere) og alle pc’er der kan afspille mkv-filer.

Lovlig eller ulovlig?
Suk. Film- og musikkartellernes verden styrter angiveligt sammen, hvis du sætter dine dvd’er i pulterkammeret. Så de bad for snart 7 år siden deres lobbyister om at få Kulturministeren til at fremsætte et lovforslag, der gjorde det kriminelt at kopiere (en tilfældig andel) af sine sølvskiver til sin pc eller sit mediecenter. Kulturministeren føjede lobbyisterne og et folketingsflertal sørgede for, at det blev lov.

Så, inden du kopierer, bør du lige orientere dig i Lov om ophavsret. Du kan jo starte på Urimelig vrøvle-lov rammer mediecenter-ejere.

Links

DVDfab, Handbrake og al den anden dejlige software fås via Softwaresiden.  Er der noget, du ikke kan finde: søg.
Mp4 eller mkv? Jo flere lyd- og tekstspor, jo større grund til at bruge mkv.

Guide til at få dvd’er over på mediecentret. Der findes også mange videoguider.

Kommentarer til artiklen

[...] Har links til Dvdfab, Imgburn, Handbrake og mange flere gratis og geniale programmer. Lidt mere om Handbrake (på engelsk). Og lidt mere om Handbrake og [...]

Spørgsmål: hvordan får jeg mine tv-serier over på mediecentret? « IT-nørdens blog | Onsdag d. 14 juli, 2010 kl.07:13
Kommentér artiklen