
Hvis jeg skal bevæge mig, har jeg brug for at et skaldet muskelbundt står og råber ad mig. Ellers kan jeg ikke tage så meget som én armbøjning. Men man kan – måske – købe sportsudstyr, der kan anspore en til at dyrke sport i hjemmets trygge rammer.
Spillekonsollen Nintendo Wii kan købes med et såkaldt balanceboard og spillet/træningsprogrammet Wii Fit. Det fungerer meget som gammeldags sport. Man ser på en instruktør (på skærmen) og hopper op og ned som man få besked på.
Det snedige er dog, at man gør det på en forvokset badevægt, der registrerer ens aktivitet og senere kan fortælle om de mange fremskridt og den store ihærdighed man har lagt i det. Balanceboardet kan også bruges til andre spil, såsom ski- og rulleskøjtespil.
Wii er familievenlig eftersom op til 8 personer kan være med og pakken koster omkring 3.000 kroner med det hele.
Links
Wii Fit i folks dagligstuer og fantasi. YouTube har mere eller mindre dagligdags videoer. Folk spiller sørme også tennis med Wii Sports.
Balanceboard+Wii Fit. 1.000 kroner. Selve konsollen koster så omkring 2.000 kroner. Hvert nyt spil kan også snildt koste 400 kroner. Så – selvom det stadig er billigere end et årskort til et fitness-center – er det stadig en dyr måde at måske (dansk: sandsynligvis ikke) komme i form på.
