IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret tirsdag d. 04 januar, 2011 kl.08:31
Opdateret tirsdag d. 04 januar, 2011 kl.09:04

Spørgsmål: bedre billede på fladskærmen?

Jeg har netop købt en PHILIPS 32PFL5405H fladskærm. Men film ser mærkelig ud på det… der er er for meget lys. Det er både på TV2 Film og DR HD [...] Nyhederne ser rigtig ud.
Martin

Hvis tv ser rigtigt ud og film ser forkert ud, er det nok fordi der er slået for mange filtre til på fladskærmen.

Moderne foriginalb13ladskærme piller overordentligt meget ved billedet for at optimere det, gøre det bedre.

Men ofte ender de med at gøre billedet ulideligt at se på.

Hvis du vil se film som den – sandsynligvis – yderst erfarne filmfotograf syntes at du skulle se dem, kan du starte med at slå  dynamisk kontrast fra. Det hedder det vist på Philips fladskærme. På dansk betyder det, at en chip inde i Philips-fladskærmn tror at den ved bedre end fotografen og løbende skruer op og ned for kontrasten.

dynlysb13Det er i min erfaring et af de mest irriterende filtre. Men prøv også at slå resten af filtrene i Perfect Pixel HD-menu’en fra. De hedder Perfect Natural Motion, 400 Hz Clear LCD, Super opløsning, perfekt kontrast, dynamisk baggrundslys, mpeg artefakt-reduktion, farveforbedring og gamma. Slå dem fra et efter et og se om du savner dem. Hvis ikke, har du sikkert fået bedre billedet og sparet noget strøm.

Hvorfor er filtrene der?
Filtrene er ikke helt ubrugelige. De kan forbedre et dårligt analogt signal og de kan få skærmen til at ligne en attraktiv farveeksplosion henne i en butik.

Men når man så kommer hjem og fodrer skærmen med t godt, digitalt signal irriterer det bare at alting ligner et overbelyst studie.

Links

Sådan tunder du dit fladskærms-tv.En artikel der mere eller mindre burde udleveres samme med alle nye fladskærms-tv’er.

Man får bedre billede af at slå det meste billedforbedrende fra. Sådan er det.

Et Philips-tv kalibreres af en ekspert. Sådan.

Kommentarer til artiklen

[...] Sådan forbedrer du billedet Slå først alt der hedder noget med “dynamisk ” fra. Dynamisk kontrast, dynamisk lysstyrke. Slå også kantforbedring og særlige farverum fra. Vi kender øvelsen fra Bedre billede på fladskærmen. [...]

Sådan bruger du et tv som computerskærm, sådan indstiller du din skærm « IT-nørdens blog | Torsdag d. 27 januar, 2011 kl.12:33