IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret tirsdag d. 09 oktober, 2007 kl.10:33
Opdateret tirsdag d. 09 oktober, 2007 kl.10:34

Spørgsmål: de ny Linux-maskiner og Microsoft-programmerne

Jeg synes også din omtale af den lille asus var inspirerende. Dog synes jeg det er afgørende om programmerne er konvertible med resten af verden altså micro soft. Du skrev at der er en officepakke på, men jeg har ikke kunnet læse mig frem til på nettet om det er noget i retning af OpenOffice.
Peter

ooo-main-logo-2col.pngDen ny Asus kommer, ifølge rygterne, med OpenOffice og Google Apps. Det samme gælder Zonbu og Koolu – to af de andre billige og interessante maskiner. OpenOffice og Google Apps er begge i meget vid udstrækning kompatible (dvs. “virker sammen med”) Microsofts Office-pakke. De kan cirka det samme.

Jeg har endnu ikke prøvet at have problemer med at åbne gamle dokumenter med OpenOffice.

Jeg har jo ikke meget forstand på disse ting og ved derfor ikke om alle bare kan tage og bruge .doc formatet. Ved du det?
Ifølge dansk lov må man godt lave nye programmer, der fungerer fint sammen med gamle programmer. Alle må skrive til .doc-formaterne (der er flere), og alle må indlæse -doc-formater så meget de lyster.

Og ved du om der er noget ms-konvertibelt på den omtalte maskine og kan man installere nye programmer som på en almindelig pc? Den mangler jo lidt et cd-drev.

Høh! Programmer kommer ikke fra sølvskiver længere. De kommer fra nettet, fra Software-siden!

Derudover er manglen på et tungt, indbygget drev til at overse. Hvis man vil have drev køber man en ekstern usb-dvd-brænder. De koster 350 kroner stykket. Eller også køber man et netkabel og netforbinder Asus’en til en stationær pc med dvd-brænder. Netkabler koster 35 kroner.

Sølvskiver er sjældne syn i den mere Internet-orienterede Linux-verden.

Linux betyder Linux-programmer
Asus eee 701 kan fra fødslen ikke køre et eneste Windows-program. Men det har indbygget fremragende browser, e-mail, kontorpakke, videoafspiller osv. osv.

Er man meget nørdet, kan man også købe en USB-nøglering og lægge Windows XP på den. Så kan man, efter behag, bruge sin Asus som både Linux-maskine og (langsom) Windows-maskine.

Sandsynligheden for, at man vil savne sine Windows-programmer, er dog forholdsvis lav.

Windows på Linux
Man kan også, på gode dage, få en Linux-maskine til at køre Windows-programmer. Det sker vha. programmet Wine.

Det kræver dog sin nørd at installere programmerne. Wine er ikke magisk. Man kommer som regel til at kæmpe en rum tid med hver installation.

Hvis man gider. Det er der næppe mange , der gør.

Den bette Asus

  1. indeholder en masse fremragende og velfungerende software i forvejen og Linux-verdenen har endnu mere.
  2. Asus’en er for svag til at køre fremragende Windows-spil som World of Warcraft og Counter-Strike.

Jeg forventer at indkøbet af de små Linux-maskiner vil betyde et stort skift i den almindelige borgers software-forbrug. De “nye” Linux-programmer (Firefox, OpenOffice, Thunderbird) vil vise sig lige så gode eller bedre end den gamle Windows-software. Folk vil skifte og ikke tænke videre over det.

Og så må vi hellere lige klappe hesten, her til sidst. Asus eee 701 er den første af sin slags. Den vil have børnesygdomme, ting der ikke er helt perfekte. Om et par år er de små Linux-maskiner rigtigt gode. Softwaren passer bedre og skærmopløsningen er blevet højere.

Links

Om Asus eee 701

Software-siden (download alt fra OpenOffice til VLC)

Ekstern usb 2.0 dvd-brænder

Kør Windows XP fra en USB-nøglering (møgsvært)
Kør Windows-spil/programmer vha. Wine (møgsvært)

Kommentarer til artiklen

og idéen med disse små maskiner er vel at de skal fungere som en slags elektroniske notesbøger, dvs. fylde og veje så lidt som muligt og holde til en weekend i simple-living-sommerhuset (uden strøm)… hvis man vil undersøge mulighederne for at arbejde med diverse supplerende programmer på en usb-stick, kan jeg anbefale wos portable fra ch software ved hjælp af hvilken jeg selv for tiden kører en omfattende off-line wikiinstallation… se mere her: http://www.chsoftware.net/en/useware/wos/wos.htm – og denne type software vil sikkert opleve en voldsom opblomstring hvis ellers de små maskiner for alvor slår igennem…

klaus | Tirsdag d. 09 oktober, 2007 kl.11:59