Jeg har købt en iPhone men synes det er svært at taste på skærmen (store fingre). Kan man sætte et keyboard til evt. et USB med nogle adapter?
Kenn
Det virker meget naturligt, at man vil forsøge at få lidt mere tastekomfort, hvis man er på vej til at droppe den bærbare. Eller bare er glad for at skrive meget på sin smarte mobiltelefon.
Man skal dog ikke satse på USB.
Trådløse Bluetooth er klart den bedste forbindelsesmetode mellem tastatur og mobil.
iPhone
Bruger du iPhone OS4 får du mulighed for at bruge Bluetooth-understøttede tastaturer ud af kassen.
Bruger du et ældre styresystem, skal du kæmpe en større kamp for at få forbundet tastaturet og få æøå.
Se links længere nede.
De andre smarte mobiler
Folk med smarte mobiler fra HTC, Nokia, Samsung eller Sony-Ericsson har i årevis kunnet tilslutte transportable Bluetooth-tastaturer med æøå til deres telefoner.
Priserne begynder omkring de 300 kroner og stiger så alt efter hvor smart tastaturet skal være.
De fleste telefoner finder let tastaturet, mens andre telefoner kræver softwareopdatering og bøvl for at komme i gang.
Så konklusionen må være: alle kan få et tastatur til deres smarte mobil. Tastaturet vil måske endda også virke sammen med husstandens andre tastaturløse computere. Men alle risikerer at skulle kæmpe med komplicerede softwareopdateringer for at nå i mål.
Links
Engadget beretter om mulighederne med iPhone 3Gs. Det ligner hårdt arbejde. Men Francesco kommer med de gode nyheder: iPhone OS 4 understøtter Bluetooth tastaturer. iPhoneguide følger op på de gode nyheder og linker ved samme lejlighed til nogle af de mere gammeldags løsninger til i-apparater.
EDB-priser fremviser Bluetooth-tastaturer. De er generelt ikke for pæne. Få er ordentligt transportable.
Freedom laver nogle udmærkede tastaturer. Freedom Pro med æøå koster 650 kroner og ser fin ud. Men man kan også købe en gammel version til pt. kr. 299, 399 eller 499. Anmelderne fra Port3101, Wmexperts, Berryreview og Mphonenews er generelt tilfredse.
Sidste gang vi skrev om trådløse tastaturer. Var da vi skrev om mediecentre i juni 2010. Har man mediecenter/PS3 er et tastatur med trackball klart at foretrække.
