IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret onsdag d. 13 januar, 2010 kl.18:07

Spørgsmål: hvilke pc’er skal vi dog købe? (januar 2010)

Her følger ugens tre spørgsmål om indkøb af rette værktøj.

Konen og jeg har to gamle bærbare, der er ved at gå i stykker. Vi plejer at bruge den store i sommerhuset. Jeg vil dog gerne redigere video og se dvd’er på stor skærm så jeg tænker på en stationær med stor skærm. Kan du give et godt råd?
Henning

Stationære giver altid meget større skærme og meget stærkere processorer for pengene.

En stationær vil altså give dig

  • over det dobbelte skærmareal,
  • den dobbelte processorkraft og
  • den højere opløste skærm vil være bedre at arbejde på og film vil tage sig bedre ud.

Til gengæld er de stationære svære at transportere mellem lejlighed og sommerhus.

thermaltakelanboxEn luksusløsning
Du køber noget, der minder om “Den bedste spille-pc til under 3.000 kroner” og propper det i en Thermaltake mini-itx lanbox eller lignende. Det var de første 4.000 kroner.

Så køber du en 24″ skærm, et tastatur og en mus til sommerhuset. Det er 1.500 kroner. – Du kan som altid finde priserne på på Hardwaresiden.

Så køber du en 24″ skærm, et tastatur og en mus til lejligheden. Det er 1.500 kroner.

Det er 7.000 kroner i alt. Men du har nu en lille kuffert der kan vise 1080p HD film på halvstore skærme begge steder og endda også kan redigere dine egne 1080p-videoer i en hastighed, du næsten kan leve med.

Og hvad med den bærbare?
Uanset om du køber en stor stationær eller en stor bærbar, vil din kone nok gerne have en mindre bærbar. En der kan transporteres og er til at sidde med i sofaen.

Her er der, groft sagt, to muligheder:

  • En netbook/mininote/mikro-bærbar. En mikroskopisk bærbar med en skærm på 9-10 tommer. God til e-mail og Internet. Ringe til film, dvd’er, billedredigering og store hænder. 2.000 kroner.
  • En mindre, elegant bærbar med en skærm på 11-15 tommer. Den kan gå på nettet, vise film i 720p (nogle kan endda klare 1080p), brænde dvd’er (måske) og er til at tage med på ferie/udenfor. Den lille skærm er ikke så velegnet til længere tids billedredigering. 3-5.000 kroner.

I kan finde velegnede kandidater på  Hardwaresiden under Lille bærbar og Mellem bærbar. Der er også en lille diskussion af en række konkrete muligheder på denne uges artikel om Asus UL30.

Læser du forbi nedenstående billede, vil der være endnu flere muligheder i din horisont. Men regn med at du kommer af med 4.500-7.000 kroner og at hustruen nok kommer til at erlægge 3.000 kroner for lidt moderne værktøj.

lenovoskylight-02

Jeg skal købe en netbook til min datter, skal være på 10″ til 12″, være hvid… men har ellers ikke de store krav.
Lars

Oversigten er, som altid, på Hardwaresiden. Tryk på “Lille bærbar” i højre hjørne.

zeptov10aZepto Znote V10a til 2.000 kr. (pt. 1.895 kroner med Windows XP, 2.095 kroner med Windows 7) er smart  og hvid.

Asus 1101HA er marginalt større og byder på masser af batteri, masser af batteri, tastatur voksne også med nød kan bruge på ferier, Windows XP, 3 USB-stik. Og en pris på 2.500 kroner er det ikke galt.

Hvis hun går op til en større (stadig hvid) maskine med en større processor, kan hun spille spil, læse og brænde dvd’er. Voksne vil kunne bruge tastaturet.
Men så er prisen 3.200 kroner og krapylet er sværere at slæbe med.

Billigere? En del mænd finder hver måned ud af at en 10-tommers Acer Aspire One med lille tastatur (og evt. Linux) ikke er noget for dem og sælger 2.000 kroners maskinen videre til 1.300 kroner eller noget i det prislag.

Mange netbooks er lidt slatne, selv til prisen. Her er en 4-dobbelt test af de ypperste fra 30. december 2009.
Netbooks har heller ikke dvd-drev. Det kan måske irritere Pixeline-folket.

Med alt det sagt, ser en Lenovo Skylight (se stort billede længere oppe) ud til at blive en rigtig fin voksen-netbook engang i foråret.


acerm1100
Jeg har en Acer ASPIRE M1100-2072 pc som er ca 2 1/2 år gammel.
Den har 320 GB HDD 1 GB DDR2 RAM     64x 2  4200 Windows Vista Home Basic
Kan jeg putte noget mere maskineri i den så jeg kan bruge den til spillemaskine? Eller skal jeg ud og finde en ny?
Tom

Man kan på Acers informationsside om M1100 se at den har en PCI16 indgang.

Det betyder på dansk, at du kan købe et stærk grafikkort, sætte det i og se om det – så at sige – spiller.

Lige i dag ville jeg nok købe et 5750-kort til 850 kroner (baseret på Firing Squads analyse – masser af kræfter, masser af spændende muligheder, fremtidssikret, lav pris), et 5770-kort til 1.200 kroner (baseret på Benchmarksreviews og Hardwarecanucks) eller den gamle flamme GTX 260/216. Toms Hardware kan næsten bakke disse valg op med deres skemaer over grafikkortenes evner.

Går det godt, har du lige fået dig en spillemaskine, der kan sættes til storskærm. En spillemaskine med en evig strøm af gratis spil. En spillemaskine der kun har kostet dig 1.000 kroner.

Går det skidt, kan du købe dig en ny pc á la en i Den bedste spille-pc til under 3.000 kroner, juni 2009. Du har allerede et fremragende grafikkort til den.

Jeg proppede i sin tid et 8800GT i en arve-pc, der svarede meget til din Acer Aspire M1100. Den spiller den dag i dag Far Cry 2 og Left4Dead i 1024*768 med få hak i fornøjelsen.

Det ville dog nok klæde din maskine med lidt mere ram. Du kan købe en 4 Gb klods til 425 kroner (andre muligheder).

Denne ram bliver dog siddende i maskinen til dens dødsdag. Ram-klodsen kan, i modsætning til det dejlige grafikkort, ikke flyttes over i en ny maskine.

Hvis du ikke er bange for at bruge en skruetrækker, synes jeg at du skulle prøve at opgradere din gamle Acer.

Kommentarer til artiklen

[...] Alle stationære kan servere 1080p. Selv dem til 2.800 kroner. De kan, med det rette tv-kort, også  både optage og vise tv. [...]

Spørgsmål: hvilke mediecentre kan optage tv? « IT-nørdens blog | Onsdag d. 24 februar, 2010 kl.10:29

Kan det betale sig at udskifte 512 mb ram på en ældre acer aspire 1680 til 2 x 1 gb (processoren er på 1,6 GHz) ?

Karin Thomsen | Onsdag d. 10 marts, 2010 kl.12:40
Kommentér artiklen