Publiceret
tirsdag d. 14 oktober, 2008 kl.02:01
Opdateret
tirsdag d. 14 oktober, 2008 kl.02:02
Vi har en stationær PC med XP Professionel, version 2002 . For godt et år siden købte vi til media-center en HP med Vista Home Premium (født med styresystemet), der fungerer fortræffeligt som optager via programguiden og i det hele taget på vor nye store SONY Bravia fladskærm.
Nu er det så, at vi vil opgradere XP med Vista Home Premium. Vi mente en OEM version til ca. 700,- var sagen, men afbestilte igen, da vi hørte, den kun kunne bruges til en blanc PC.
Kender du problematikken og hvad gør vi i påkommende situation.
Frank og Conny
Online-butikkerne sælger Vista Home Premium SP1 til et sted mellem ca. 600 og 1.600 kroner.
Produktet er det samme uanset pris. Det er kun licensen/geninstallationsmulighederne, der varierer.
Til ca. 600 kroner hedder licensen akademisk og det er meningen at man skal fremvise et studiekort for at få fingre i denne version.
Til 650 kroner hedder licensen opgradering og succes med installationen forudsætter at man har en (original) Windows XP på maskinen.
Til 7-800 kroner hedder licensen OEM. OEM står for original equipment manufacturer, “hardwareproducent”. Et bedre navn ville være “Kun én gang”. Vista lever og dør med den pc, den bliver installeret på første gang. Den binder sig til bundkortet og vil ikke lade sig installere på andre maskiner. Medmindre man grådkvalt ringer til Microsoft og fortæller at bundkortet er brændt af og man har fået et nyt. Så hjælper de en.
Til omkring 1.500 kroner hedder licensen standard. Her har man ret til at installere operativsystemet på en hvilken som helst pc. Fx. den man køber om et år eller to. Dog kun på én pc ad gangen.
Kaster man omkring 2.100 kroner på købmandsdisken hedder licensen 3 styk. Her har man ret til at installere operativsystemet samtidigt på 3 pc’er.
I skal kun installere Vista på én pc, så prop en ny, ren harddisk i den og installér en Windows Vista Home Premium OEM på den. Det er det letteste.
Links
Helge viser hvordan man installerer Vista og giver nyttige tips hvad angår OEM-versionen. Tak Helge.
Kan din pc køre Vista? Windows Vistas Upgrade Advisor kan give dig svaret. Sammenligningen af de forskellige Vista-versioner siger så at jo, man skal vælge Home Premium for at få mediecenterfunktionalitet.
Akademisk, OEM, Standard og 3 styk. De er alle til salg.
Microsoft lange dokument om aktivering. OEM-versioner lader sig åbenbart kun aktivere 5 gange via nettet, derefter vil de gerne tale i telefon med en.
Softwaresiden siger, at man får 1.000 Gb til 850 kroner. Eller 500 Gb til 500 kroner. Hvis den gamle pc er værd at opgradere til Vista, er det sikkert også værd at proppe en ny harddisk i og dermed skære mange timer af opgraderingsprocessen. Sådan installerer du Windows på harddisken fortæller hvordan man bør installere Windows korrekt.
Hej-
Vedr. OEM, akademisk osv
Der er jo en væsenlig prisforskel på de forskellige versioner/udgaver af office, windows. Men hvorfor er der det? Jeg tænker på at de forskellige forretninger gerne sælger dem til mig. Er der ingen kontrol hvis man køber en akademisk office på nogen måde? Jeg har stødt på lærer som gerne sælger deres office pakke fordi de får dem gratis-
Nå alt vèd han nok ikke alligevel-
