IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret tirsdag d. 02 oktober, 2007 kl.05:04
Opdateret tirsdag d. 02 oktober, 2007 kl.05:05

Spørgsmål: hvordan bruger jeg Retskrivningsordbogen?

Retskrivningsordbogen virker ikke. Når jeg trykker RO ovre på startsiden, får jeg fejl!
Jens

Øverst på Startsiden er der et søgefelt og en masse knapper. Når man holder musen hen over en knap, hopper der en lille boks frem og fortæller nærmere om hvad knappen gør.

ro-knap.png

RO-knappen sørger ganske rigtigt for at slå op i Retsskrivningsordbogen.

Men du må lige skrive et ord henne i søgefeltet først.

Skriver du fx. komme i søgefeltet…

kommejunger2.png
… Og trykker på RO-knappen får du fluks de 18 danske ord, der begynder med komme.

Det er nogenlunde nyttigt hvis man er ok til at stave.

Men hvad nu hvis man er på jagt efter en rigtige stavemåde af kammerjunker men mener, at det staves kommejunger?

Så hjælper Retskrivningsordbogen ikke. Den aner ikke hvad kommejunger er.
Men det gør Google så til gengæld. Så skriv trygt kommejunger i søgefeltet på Startsiden og tryk på Google-knappen. Så skal Google nok foreslå den rigtige stavemåde:

kommejunger.png

…i hvert fald i 90% af tilfældene. Google er lidt bedre til at stave end gennemsnittet af nettet. Men bestemt ikke ufejlbarlig.

XL-bloggen kan mere end du tror
For et par uger siden var der en fejl i et link. Folk troede, at de skulle lære at optage en stream, men fik en artikel om chat og messenger i stedet. Men det er ingen grund til at give op. Hvis man søgte på stream ude i søgeboksen i højre side…

stream-soegning.png

… Er det ret sikkert, at man havde fundet den rigtige artikel på et par sekunder.

De fleste sider på nettet har et søgefelt og du skal endelig bruge det, hvis du ikke får det, du forventede.

Startsiden kan mere end du tror
Under søgefeltet på Startsiden står der Hjælp til knapperne.

ro-knap.png

Det er  et link til en vejledning hvor man på 20 klik lærer at bruge søgeknapperne.  Prøv den ved lejlighed.

Startsiden har også en søgeknap til Fagbladets blogs. Så er der noget,  du synes at have læst noget om i Fagbladets blogs. Eller noget du forventer at finde omtalt i Fagbladets blogs: brug Fagbladet-søgeknappen.

Startsiden har en søsterside kaldet Software-siden (find link til den længst oppe til højre på Startsiden).

Software-siden kan mere end du tror
På Software-siden er der nogle mystiske, næsten usynlige XL-mærker efter hvert link.

Men prøv at holde  musen hen over et link som fx. GamersHell

xl-knap.png

… Vupti, så står der fx. “Se hvad vi har skrevet om GamersHell”.

For det er sådan, at vi har skrevet om ca. 90% af programmerne/henvisningerne på Software-siden.

Så hvis du synes, at du er kørt fast med et givet program, kan du trykke på XL-knappen ud for det og – forhåbentlig – rende ind i en installationsvejledning eller noget andet nyttigt.

Kort sagt
Vores sider kan mere, end man tror. Hvis du øver dig lidt i at bruge Startsiden, vil du ganske sikkert blive bedre til at finde rundt på nettet end 90% af dine familiemedlemmer.

Links

Startsiden – altings udgangspunkt