IT-nørdens blog

Af Steven Snedker

Publiceret onsdag d. 17 september, 2008 kl.05:09

Spørgsmål: om scannere og lærebøger i scanning.

Jeg har købt en CanoScan LIDE 90, og til papirbilleder, og dokumenter er den fremragende, men når jeg skal scanne  negativer, går jeg i stå, jeg forstår ikke alt det tekniske, det med softwaren,  derfor disse spørgsmål ?
1. Er omtalte scanner god nok til at scanne  negativer
2. Findes der noget let forståeligt på skrift,  der kan hjælpe en som mig, der er tung i det rent teknisk.
Jan

Svaret er desværre ret enkelt. Nej, en CanoScan Lide 90 kan ikke bruges til dias og negativer. Den har kun den halve opløsning af CanoScan 4400F og savner software til korrekt behandling af dias og film.

Du kan forsøge at scanne negativer på den og billedbehandle dig fra det umiddelbart dårlige resultat. Men  det er simpelthen for meget arbejde, når en CanoScan 4400Fs koster 599 kroner og børn/familie/venner/sportsklubben/skolen lige netop nu bare må have en velfungerende Canoscan Lide 90 i kærlighedsgave.

Alternativt kan du se, om der er nogen, der vil købe den til 2-300 kroner.
Det ser straks lysere ud hvad angår lærebøger om den rette omgang med scannere. Dem er der et par stykker af på dansk og de er begge gratis. Jeg har endda læst dem og kan stå inde for at de er ganske udmærkede.

Du kan så selv vælge om du vil læse i dem online, bestille dem fra biblioteket eller købe dem på nettet. Du får links til det hele.

Lige med det samme.
Links

Indscanning af negativer. En venlig introduktion.

Bøger om at scanne. Fra biblioteket. De kan også købes til fx. 20 kroner. Eller man kan få de første 20 sider via Google Books. Eller direkte fra Hr. Karbo (bare husk at trykke næste side for at se næste side).