Jeg har købt en usb digital tv [dims] til min bærbar. Men det hakker hele tiden. Hvad gør jeg galt? Jeg tror det er antennen.
Erik
Der følger en lille antenne med de fleste USB-dimser til den bærbare. Bor man nogenlunde frit og tæt på en sender, kan man stille antennen i vindueskarmen og se tv med det samme.
Bor man langt fra en sender eller lavt i tæt bebyggelse, er det straks meget sværere. Her er det bedst med en tagantenne eller – til nød – en forstærket indendørs antenne.
Så hvordan placerer vi den lille antenne bedst?
Lær af de professionelle
Først finder man sit hus på DRs antennekort. Så har man en idé om hvilken vinduueskarm, man skal placere antennen i og hvor den skal pege hen.
De semiprofessionelle antennemænd vil her gribe til et måleinstrument, der kan måle styrken af antennesignalet.
Sådan en måler koster et par hundrede kroner.
Men man kan ligeså godtinstallere et gratis program på sin bærebare, der er cirka lige så godt til at måle.
Scanchannels fra Hauppage kan downloades og bruges gratis.
Sådan gør du
Start programmet, tast 1 og tryk Enter.
Programmet leder nu en frygtelig masse frekvenser igennem i jagten på tv-kanaler.
Det tager måske ti minutter. Men når den er færdig, kan man se hvor de ønskede kanaler ligger. I mit tilfælde var det på frekvens 770000.
Så jeg tastede 6, trykkede Enter og derefter 770000 og 8.
Derefter var det bare at rykke på antennen til både signalstyrke (strength) og kvalitet (quality) var i top.
Målet er at slippe væk fra de dårlige kvaliteter…
…. Og nå de magiske 100% kvalitet, hvor man ikke taber et eneste billede.
Det er overraskende svært at placere en stueantenne korrekt. Få centimeter i højden eller til siderne kan gøre en utrolig forskel. Man skal heller ikke være bange for at lege med kompasretningen. Signalet, der reflekteres fra nærtstående bygninger, kan nogle gange være overraskende godt og ligefrem bedre end at pege antennen direkte mod senderen.
Vejret har også betydning for signalets kvalitet. Klart vintervejr er bedst. Der er der færrest blade fra træer og regndråber fra regnskyer mellem dig og senderen. Du vil måske opleve at du ikke får alle de nødvendige bits fra DR HD, når vejret er dårligt.
Man kan købe en aktiv antenne. Den bruger noget strøm på at forstærke signalet. Det kan være en løsning og de fås både i inden- og udendørs udgaver.
Konklusion
Det er ikke blevet lettere at modtage tv med antenne de seneste 50 år. Snarere tværtimod. Måske er der brug for mere hardware end den anetnne der fulgte med USB-dimsen.
Men hvis du følger vejledningen ovenfor, kan du sammenligne dine forskellige forsøg på at få tv uden at betale for det.
Links
Digi-tv antennefolder. En rigtig god introduktion til problemet med at modtage digitalt tv. Det er svært at pege antennen korrekt.
DRs antennekort. Hjælper dig til, i store træk, at pege antennen i den rigtige retning.
Scanchannels. Finder dine kanaler og hjælper dig, i små puf, til at pege antennen korrekt. Hvis du er sikker på hvilken senfer, du vil modtage fra, kan du springe Scanchannels punkt 1 over og bare skrive frekvenserne ind fra Digi-tvs frekevsnoversigt.
Eksempel: hvis du vil tjekke signalet fra Viborg-senderen hurtigst muligt, skal du i Scanchannels vælge 6 og derefter skrive 626000 og 8. Og – i næste omgang – 6 og derefter 773000 og 8.
Hvor skal jeg pege antennen hen? har links til forstærkede antenner og Den bedste HD-optager til 400 kroner og Sådan klipper du i optagelserne fra DR-HD fortæller lidt om hvordan man omgås sin USB-dims.
Alle vores artikler, der handler om digitalt tv via antenne, kabel eller parabol.
Er grafikkortet i den bærbare stærkt nok? DR-HD er 720p HD med en bitrate omkring de 11 mbit/s. Det er for skrap kost for en del ældre computere/bærbare. Så hakkerne kan også skyldes andet end en svag/skidt placeret antenne.
Prisen for DR-HD. Man kan også modtage fejlfrit digitalt tv-signal via kabel, fiber og satellit – men det koster penge hver måned.
